Selvet.dk

Skrift

Svar til debat

Erik F.
Hej edf og Irene.

Jeg kender godt det med at blive påvirket af andres stress, nervøsitet eller vrede. Jeg tror det første skridt er, at blive bevidst om, hvad der ens ens eget, og hvad der kommer fra andre. Så kan man begynde at handle ud fra det.
Man skal selvfølgelig ikke havne i den anden grøft, og blive totalt uempatisk, eller begynde at undgå andres selskab. At være særligt sensitiv skulle helst bruges til noget positivt, fx at udvikle empati og hjælpe andre. Man skal bare sørge for at beskytte sig selv.
Den teknik jeg selv bruger, handler om selvbeskyttelse. Jeg visualiserer en beskyttende hvid boble rundt omkring mig selv hver morgen, inden jeg står ud af sengen. Jeg beslutter også, at jeg kun vil lade gode vibrationer trænge igennem boblen. I løbet af dagen - hvis jeg altså husker det :-) - og hvis der er behov for det, forestiller jeg mig endvidere, at jeg bliver renset af hvidt lys.
En anden teknik handler om at bevare jordforbindelsen ved at mærke min krop. På den måde er det nemmere at skelne mellem mig selv og andre . Hvis jeg mærker, at jeg lader mig påvirke af andres følelser, forestiller jeg mig, at mine fødder er solidt plantet med lange dybe rødder ned i jorden. Når jeg således kan mærke mig selv, undgår jeg at lade mig påvirke følelsesmæssigt af andre, og kan i stedet prøve at hjælpe den anden til at komme i balance ved at sende accept og kærlighed. Hvis man tror på Gud, eller et Højere Selv kan man evt. bede om hjælp til at give det den anden har brug for lige her og nu.

1111 dage siden
 
edf
Hej Irene, dine observationer er udmærket. Med at læse din indlæg kan man bedre forstå hvad der sker med os. Jeg føler også at omgivelsen har en stor indlydelse på mig. Jeg synes hvis man ikke er bevidst om det er det svært at kontrollere. Jeg har en teknik. Når jeg ved at der kommer nogen og vil påvirke mig, tænke på Gud og spørger ham hvad skal jeg gøre med denne person. Hvorfor har han sent hende/ham til mig. Så får jeg en mission med dem før de kan påvirke mig.
1112 dage siden
 
Irene
@Erik
Mht det med at skelne andres følelser fra ens egne, så har jeg prøvet på at direkte identificere om følelserne kom fra en anden. Jeg har af og til prøvet at være i nærheden af personer, hvor jeg begyndte at føle mig nervøs uden nogen særlig årsag. Så har jeg spurgt vedkommende, om han/hun var nervøs, og det var vedkommende så, fordi han/hun fx snart skulle til eksamen.
Min søster skulle holde en tale til en barnedåb, og jeg sad lige ved siden af hende. Jeg kunne mærke hendes nervøsitet lige så tydelig, som hvis det var mig, der skulle holde den tale.
Det har i hvert fald givet mig en tro på, at det er andres følelser, jeg kan mærke.

Jeg ville ønske, jeg havde en metode, så jeg selv kunne vælge, hvornår jeg ville føle, hvad andre føler. Synes det kan være så forvirrende og udmattende, og egentlig ret frustrerende, at jeg ikke bare kan nøjes med at mærke hvad jeg selv føler, bare en gang i mellem...
Jeg var på ferie med en stor del af min familie for ikke længe siden. Vi havde gået så meget op og ned ad hinanden, at jeg konstant var udmattet og nærmest kun kunne høre deres stemmer i mit hoved, når jeg forsøgte at slappe af.

Burde man ikke kunne lære at kontrollere det...? Eller skal man bare acceptere det, og finde måder at kommer til sig selv på, når man er alene...?
1112 dage siden
 
Erik F.
@Irene Lykke.
Tak for link til Anna Sayce. Det er spændende ud!

Du sætter fokus på noget vigtigt. Jeg er først for nylig blevet opmærksom på dette, som sikkert er typisk for særligt sensitive. Fordi vi er så sensitive, og mærker en masse energier og følelser (sympatier, agressioner, o.l.) når vi befinder os i sociale sammenhænge, er vi ikke altid bevidste om, hvad der kommer fra os selv, og hvad der kommer fra andre, og det gør det hele alt for overvældende.

Som du skriver, er det er vigtigt at kunne skelne. Svær opgave - har nogen erfaringer med det?
1176 dage siden
 
edf
@Erik

Rigtig godt uddybelse. Vi skal også støtte hinanden og ikke føle mindreværdig.
1177 dage siden