Selvet.dk

Skrift

En Gudindes dagbog!

Kæreste skønne Gudinder!

I morges da jeg vågnede kom der endnu en impuls til mig. Jeg skulle starte en Dagbog op i Gudinde gruppen. En dagbog om:
"en gudinde på vej..."

En dagbog som alle i gruppen kan skrive i, og som i den grad skal vise nogle af de udfordringer, opgaver, glæder, lyster , visdomme, kærligheds møder, seksuelle møder, udvikling mv. som vi møder i livet.

En dagbog om os, kvinderne... Mænd er selvfølgelig også velkomne til at skrive deri ;0)

Lad hovedpersonen gå igen, og lad dine egne ord og inspirationer fortælle. Del visdomme, del erfaringer, råd, glæder, sorger mv. med læseren!
Jeg forestiller mig ordet er frit, og at det vil virke mest autentisk, hvis du beretter ud fra dit eget liv og erfaringer derfra - ud fra dit hjerte, ordet er frit!!!

Gudinden hedder Freja og er hverdagens Gudinde, dig og mig... Lad hende vokse og udvikle sig, lad hende dele med andre Gudinder på vej!

Hold dig ikke tilbage for at skrive med, historien er om og til os....

I kærlighed og taknemmelighed Mariah*

Debatter startet af Mariah Nielsen, på2839 dage siden
Du skal være medlem af denne gruppe, før du kan deltage i denne debat
Mariah Nielsen
Tinas oplevelser af vores magiske tur til Avalon... Magien som lever der. Selve Gudinde oplevelserne vil hun gerne beholde, så du selv er åben for dine oplevelser hvis du tager derover... Tak Tina fra Mariah*

"Det går ikke at beskrive fölelsen da vi midt i natten åbnede portene ind til haven.
Det var en sitrende fyldt let tåget kold natteluft i maj...., det rislede så smukt fra et springvand og udenom fyldte stilheden.Roen , freden og energien her var noget jeg aldrig havde väret fysisk i för, men alligevel kendte jeg den så inderligt godt.???Energien var mättet, tyk, tryg, total ,magisk , helende...nej jeg kan ikke beskrive det...det var bare som at komme hjem ....mere end noget andet sted jeg har väret för. Kontrasten her i majnatten til den 4 måneder lange umulige og magiske rejse vi havde lagt bag os siden januar var svimlende.

Vi var mer end färdige,vi havde flere gange oplevet at der var ikke mere at tage af...og dog...så var der altid lige lidt til.... vi havde skiftes til at ta over roret for at orke,nästen gennemhullet ihvertfald gennemslidt stod vi her.Vi havde beväget os rundt i Harry potters verden, de mörke engelske huse var en god kulisse for dette, stedet vi sökte, var som sunket i jorden, to unge fulde mänd havde peget i den ene retning og powerful energistärk kvinde havde afvisende peget i den anden retning, i min skröbelighed og träthed rystede jeg lidt for hun mindede mig om en moderne heks???Ingen andet menneske var at se, det var som et eventyr, ét a dem som er lidt kysende, vi var som i verdenen og alligevel ikke.Mariah bad en meget indträngende bön om hjälp, vi behövede den så inderligt, strömme af desparation kom op i mig indimellem.2 riddere kom forbi ,2 meget moderne riddere stoppede sin politibil.
De forsökte med deres gps, de ringede efter backup fra stationen og endnu en perle blev lagt på snoren med uforklarlige sammenhänge.Efter lang tid bad de os fölge med og mens vi sneglede efter dem så kom et fänomen som med et tydeligt sprog fortalte os at der var noget modstand i gäre.....

Indefra på hele forruden kom tyk tyk dugg, mariah kämpede febrilt for at få bläseren igang , men NEJ....og de elektriske ruder fungerede ikke ...IKKE LIGE NU.. Siddende i en höjrekört bil, i venstre side af vejen i de små gader efter en politibil med en aldrig tidligere oplevet genstridig dug overalt og en bil som ikke fungerer...nej det var ikke af denne verden.
Vi haltede efter politibilen , i zig zag, febrilske, uforstående ,og heldigvis stoppede de snart og fortsatte jagten til fods med lommelygter.De delte sig og for rundt ....lang tid......og endelig......og tak...... til jer.... vi kom frem.Til Glastonbury...til Avalon..Til denne smukke have hvor vi skulle finde vores senge.
Men hvornår startede äventyret????

I januar havde jeg i en uge märket et uforklarligt pres indefra.Det var så stärkt at jeg blev både ägget og skrämt.Det var som en flodbölge som bar mig frem, og da jeg så ordet avalon på nettet så vidste jeg bare indeni at det var DÉT.Jeg ville bare rejse til Avalon og jeg begyndte at blive bevidstgjort om et sted som jeg ikke havde det mindste kendskab til , troede jeg, det viste sig bare at ligge i dvale indeni mig.Hvorfor jeg skrev en mail og spurgte Mariah om vi skulle rejse sammen derover, det ved jeg ikke, for ingen af os havde snakket rejse för og med 4 små börn hjemme så er at rejse selv väk overhovedet ikke i mit univers.Mariah havde hört selve ordet Avalon blive hvisket, og söndag havde hun bedt himmelen om at der måtte komme hjälp til en lösning.Om aftenen skete der en fusion mellem hendes bön og mit spörgsmål på mailen, og eventyret var födt.

Der kom et vulkanudbrud som stoppede rejsen, efterfölgende dybe processer ,vi bestilte en ny rejse og endnu en vulkansky stoppede os en måned senere , vi gav tilbage med at lynbestille näste flyafgang og så var vi afsted...pyha nåede jeg at träkke vejret????.....Et er sikkert .nye styrker indeni os blev opdaget....
Vi körte igennem den engelske aften og nat, uendeligt hårdt, for bilen ville hele tiden mod venstre, det krävede så meget koncentration med venstrekörsel, en vigtig afkörsel for os forsvandt fordi den helt enkel ikke var fysisk tilstede, vi fik lede os frem i mörket i mange timer.Da vi körte igennem stonehenge kunne vi märke MEGET stärk energi, det gav os pirrende foraninger at vi var på äventyr.Som jeg mindes rejsen så fandtes der ingen "huller" eller "pauser", det var en propmättet ström af oplevelser og energier og åbenbaringer. hele tiden.

Og hvad der udspiller sig dér i Avalon er fuldständigt individuelt,.. det var en indre rejse for mig , der totalt vendte mit verdensbillede op og ned, jeg bliver aldrig den samme, dybe indre skatte åbenbaredes med energien og omgivelserne som spejle, en sammenhäng, en udveksling, en urgammel arv , en kilde... det er dybde dybde dybde. og MINDER som ville genopväkkes, jeg kunne huske og genkende
At beskrive alt der skete dér går IKKE i en lineär, tidsbunden bog.Det var som om vi levede i flere tider, verdener, sammenhänge samtidigt, Bevidstheden blev udvidet og jeg opdagede at jeg kunne rumme det hele samtidigt.Vi nåede aldrig at planlägge og tänke...vi blev fört med en berusende ström og viden blev os givet når vi behövede at forstå, og det gav os en tät tät tät magisk tur.Vi bombarderes med sanseindtryk udefra og indefra og ovenfra.......alting går hurtigere, dvs sender du et önske ud så får du respons med det samme.. og du når ikke at fordöje indtryk för du kastes ind i de näste.....

Vi forstod udfra en planche på "pilgrimscenter" at man bliver kaldet til Avalon, Magisk.......
Og vi vidste ingenting, vi skulle bare afsted, vi havde ikke forberedt os , vi var dér med alle vores sanser, vores väsen , vores intuition og med den höje energi dér ....
Jeg forstod fölgende .......det er nu i denne nye tid at de gamle frö skal blomstre til gläde for verden, og indeni os dvaler disse frö.....er ved at spränges af modenhed... overalt.Vi behöver ikke lede aller vente, vi skal bare give slip og lade ske....Föler du dig kaldet til Avalon....så lyt, lyt til din indre arv som vil väkke dig igen, og lytter du ska avalons indre liv dig atter blive givet...

Jeg vil fortälle om da vi skulle rejse hjem.Vi boede lige ved en skole og en stor plads med liv, men den dag vi skulle köre derfra så var der underligt stille...kl var bare ml 6 og 7 om morgene.Ikke et öje , ikke en bil og vi körte rundt og rundt og rundt og kom ikke ud.Absolut inget levende väsen at spörge om vej....vi fölte virkelig at vi ikke var i virkelighedenmere.Det var som en labyrint og vi havnede hele tiden tilbage på samme plads.Vi for rundt i 20 min -½time ..Jeg fik strömme af panik for vi havde et fly at passe og vi snakkede meget om at det var helt surrealistisk det der skete.
Pludselig ser vi to hvide duer gå på en vej og vi vidste så at det var et tegn til os at köre dén vej .De flyttede sig knabt, de lullede afsted på sine små ben... og porten ud af Avalon blev åbnet for os....

Tina Eriksson.
2453 dage siden
 
Mariah Nielsen
Jeg må bare takke dig Tea for disse helt Guddommelige beretninger. Tusind tak fordi du deler dine smukke indre processer og oplevelser med os. I kærlighed Mariah*
2458 dage siden
 
Tea Maria
...:D...de kære feer hopper ind overalt...elsker at samarbejde med dem...;)
2459 dage siden
 
Tea Maria
Maj 2010...fortsat

En anden enestående oplevelse, jeg havde denne søndag i Birkemosegårds genskabelse af Avalon var en præstinderejse, som Yvonne Wassini guidede os smukt igennem. Først troede jeg, at jeg blot skulle nyde og sanse mig igennem den magiske svømmetur i en fortryllet sø, som guidningen førte os til. Midt ude i søen, for mit indre blik, blev jeg dog klar over, at der skulle foregå en helt anden form for undervisning af mig fra de indre planer ved denne min sjæls stilheds sø. Jeg havde forestillet mig, at jeg lå på ryggen med armene ud til siden og flød i søens vand. Nu så jeg, at jeg lå på et kors, som blev rejst op og løftede sig højt i vejret med mig spændt fast på korset. Synet viste, hvorledes jeg var holdt fast af en 8-talsformet lysende ring, som var spændt rundt om min nakke og krydsede sig ind foran min mave og bryst og fortsatte om på bagsiden af korset og holdt mine ben fast. Så, så jeg hvorledes korset begyndte at brænde, som med en hellig ild, for selvom synet overvældede mig og virkede temmelig skræmmende, blev jeg beroliget med, at det ikke var farligt, det var en rensende, hellig ild, jeg oplevede. Så begyndte korset at lyse, og jeg så, hvordan det befandt sig indeni en cirkel, som begyndte at dreje rundt. Hurtigere og hurtigere hvirvledes jeg rundt på dette kors i den magiske ring, og til sidst gik det så hurtigt, at min bevidsthed hoppede ud af korset i ringen, som jeg fornemmede fortsatte i, hvad der så ud til at være en uendelighed, ind i en planets indre energifelt...måske jordens, måske en anden søsterplanet. Jeg fik en fornemmelse af, at dette var en ofring, hvor en del af min opmærksomhed og sjælsbevidsthed nu var født og ofret ind i en planets indre sjæleliv, hvor den rent faktisk også i dette øjeblik snurrer rundt og giver kraft og liv.

Dette var en overvældende smuk oplevelse!

Efter pausen fortsatte mit møde med det magiske Avalon og alle dets for mig hidtil skjulte dybe hemmeligheder og indsigter. Denne gang kom de så kraftigt til mig, at jeg måtte lægge mig ned på en af de madrasser, som var sat frem i tempelsalen. Jeg oplevede, hvordan jeg var blevet brændt på bålet som ”heks” i den fysiske verden i en tidligere inkarnation. Hvordan forbindelsen var til den hellige indre ildofring fra det tidligere syn, har jeg endnu ikke helt klarhed omkring, måske er en fysisk ofring en del af denne ildindvielse? Eller er det en fysisk forvrængning og nedgørelse af noget meget smukt, som er foregået på de indre planer? Heldigvis kunne jeg erfare, hvorledes frygten og afmagten og knustheden over menneskehedens behandling af lysets repræsentanter var den største smerte, jeg skulle rumme. For den fysiske smerte tog Gud med det samme bålets flammer ramte min krop. Det oplevedes som at stå under et brusende vandfald af Helligåndens rensende livgivende vand, som strømmede ned over mig, imens jeg stod der på korset. Min sjæl fløj opad i denne strøm og væk fra menneskenes fysiske verden. Det eneste, som ikke forlod mig var denne dybe skuffelse og knusthed over, hvad jeg havde erfaret og følt mig hjælpeløs overfor. Jeg blev healet i denne lysstrøm og også af meget kærlige engle. Alligevel havde jeg dette dybe råbende spørgsmål i mit indre. Det førte til, at jeg, da jeg var klar, stod overfor en ny læremester, som jeg fornemmede som Kali. I hvert fald var hun en repræsentant for liv-død-liv Gudinderne, og hun så mig dybt og gennemborende ind i øjnene og tog mig med ind i, hvad jeg bedst kan beskrive som værende dødsriget. På dette tidspunkt sad jeg stadig på en stol og mærkede, hvordan jeg var ved at miste balancen. Mit åndedræt ændrede sig, og jeg havde mest af alt lyst til at skrige. Heldigvis lykkedes det mig at bevare fatningen, og jeg fik transporteret min krop over på madrassen bag cirklen af stole.

Det, jeg nu så, var, at jeg befandt mig i et rige, hvor alt var gråt, dødt eller rådnende. Her mødte jeg Hell fra den nordiske mytologi, som i den ene halvdel af ansigtet er en smuk ung pige og på den anden side en urgammel rynket råddan skabning. Jeg havde ingen anden mulighed end at være midt i dette mørke og rumme det, og jeg så hvorledes jeg lå på gulvet i en slags grotte ovenpå, hvad der viste sig at være slanger! Én af slangerne bed mig i ryggen, men smerten var ikke så stor, da det ikke var et fysisk rige, jeg befandt mig i, men et æterisk. Det var som om, at jeg ikke var overvældet af frygt, men snarere en dyb og grundlæggende ændring i min bevidsthed omkring livets skønhed og Guds kærlighed. Jeg havde en følelse af, at jeg ikke længere troede på, at livet var smukt, og at jeg fra nu af skulle gå rundt med den byrde det er, at have set sin værste frygt i øjnene og overlevet, for evigt forandret og uden barnets umiddelbare frydefulde glæde og naive godtroenhed. Det, jeg nu havde oplevet, sprængte alle mine rammer for, hvad livet er, og hvordan kærlighed udfolder sig i Guds riger. Jeg havde fået indbygget en alvor i mig, jeg ikke kunne forudse, hvad ville føre med sig.

Nåede blot at deltage i Avalonkurset denne ene dag, da jeg i den følgende uge befandt jeg mig midt i den største udrensningproces, jeg mindes at have oplevet på så bevidst en måde, som jeg denne gang fik lov til. Mine rygsmerter tog til, mit temperament var mildest talt lunefuldt og livet forekom dybt udfordrende på alle måder. En gennemgribende healing og forvandlingsproces var sat igang...som jeg i dag er inderligt taknemmelig for at have været igennem, da den har åbnet op for så meget ny skønhed, dybde, klarhed og rummelighed i kærlighedens healende favn.

Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til Avalon og den islandske vulkan. Vi er mange præstinder, som for længe siden har valgt at lade os korsfæste ind i jorden, og dermed er vi dybt forbundne med jordens udrensningsprocesser. Vi tager således vores lille del af uvejret, når jorden raser, og kan på den måde være med til at mildne konsekvenserne for menneskeheden. Det er en glæde at være bevidst om, hvor tæt en samklang med naturens skønhed og vildskab, man som kvinde, kan opleve som inkarneret repræsentant for Moder Jord.

Kærlighed og Gudindehilsner Tea

Kærlige fehilsner fra

Tea
2459 dage siden
 
Tea Maria
Note: Yvonne Wassini hedder underviseren :)
2459 dage siden
 
Tea Maria
Maj 2010...fortsat

Et andet af de billeder, som gentagne gange var kommet til mig i de seneste uger, var ørnen med vinger så store, at de kunne favne hele jorden. Disse vinger kunne transformeres foran mig, så de i samme syn viste sig som min favnende skytsengel, en pegasus, en svane med krone på og endelig en engel, som favnede hele jordkloden og alle os, som er inkarnerede i en mennskekrop, dyrekrop, trækrop, blomsterkrop, krystalkrop eller lignende i denne tid.

Søndag, samme uge, kom dagen, hvor Avalonholdet skulle rejse. Jeg fulgte med hjemmefra og sendte mange kærlige tanker med på rejsens begyndelse. Da jeg kl. 12 ankom til lystjeneste på Birkemosegård, som jeg elsker at deltage i hver søndag, mødte jeg til min store forundring Yvonne, som jeg troede, jeg lige havde været med til at sende godt afsted til Avalon gennem mine tanker... Det viste sig nu igen, hvor forunderligt livet kan forme sig, for først nu gik det op for mig, hvordan et islandsk vulkanudbrud havde været så kraftigt og voldsomt, at det standsede al flytrafik i flere dage, og dermed var det ikke fysisk muligt at flyve til Avalon på den planlagte lysrejse...

Måske var jeg den eneste som virkelig synes, at dette var helt fantastisk, for nu blev jeg faktisk inviteret til at deltage i undervisningen, som var flyttet hertil Birkemosegård, og jeg kunne bare være med efter lystjenesten! Prøv at forestille jer en ærbødig følelse, som skylllede ind over mig og næsten fik det til at svimle for mig. Tænk at ønsker kan manifesteres og opfyldes på så ufattelig en smuk og uventet måde!

At det var en god idé for mig at deltage på dette kursus om Avalons præstinder, var der ingen tvivl om. Yvonnes undervisning vækkede dyb genklang hos mig og faldt fuldkommen i tråd med mine seneste dages syn og indsigter. Bl.a. havde jeg oplevet, hvordan Maria Magdalena var kommet til mig, da jeg var på vej til at svæve ind i drømmenes riger. Hun overvældede mig med en inderlig vis og kærlig kvindelig energistrøm, og besvarede med ord nogle af mest fundamentale spørgsmål, jeg fornyligt har stillet livet, og som jeg har haft sværest ved at forstå omkring mørket her på jorden. Nemlig spørgsmålet om, hvorfor Gud tillader, at kvinder voldtages, børn misbruges og at der findes prostitution. Jeg havde ikke forventet at finde et svar, som nærmest kunne gøre det til en smuk historie...

Maira Magdalenas vise og kærlige blik og fortælling fortryllede mig og gav mig en dyb indsigt i, hvordan selv det mørkeste og mest forfærdelige også kan have en lysere og smukkere hensigt bag. Jeg har altid haft svært ved at forlige mig med, at det blot var et menneskes karma, som vendte tilbage til dem, nu, hvor de befandt sig i en forsvarsløs krop. Dette kan selvfølgelig være tilfældet, somme tider, men det jeg nu forstod var, at nogle prostituerede er Guds engle, som frivilligt ofrer sig for, at nogle af de mindst følsomme mennesker skal have mulighed for at få vækket en indre samvittighed og medfølelse med de uskyldige mennesker, som deres begær og ufølsomhed går ud over. Dette kan jeg acceptere, som en værdig grund til ellers fuldstændig uacceptable skæbner.

Yvonne fortalte, at ordet prostitueret stammer fra det græske prostitu (tror det staves sådan;), som betyder, at sætte noget i Guds sted. Her har vi simpelthen et eksempel på, hvorledes tusindvis af kvinder har ofret sig som Jesus og taget menneskenes synder på sig, uden skyld, og i dyb kærlighed til Gud, jorden og hele menneskeheden.

2459 dage siden
 
Tea Maria
Maj 2010...fortsat

Samme torsdag aften tog jeg fuld af forventning til jobsamtalen i Magic World, og vi talte længe og inspirerende og aftalte, at jeg kunne møde lørdag, så vi kunne se om jeg var den rette. Det følte vi alle, at jeg meget vel kunne være. Jeg glædede mig til at mødes med dem i den smukke butik om lørdagen og var taknemmelig for, hvorledes det hele så ud til at forme sig på smukkeste vis og tilsyneladende helt anderledes end jeg havde forventet. Men tydeligvis var langt større kræfter, end jeg selv kunne forstå, medskabere af alt, hvad jeg oplevede og stadig oplever hver dag i denne tid.

Én ting undrede jeg mig dog over, denne torsdag aften før jeg gik i seng, efter en mildest talt begivenhedsrig dag, nemlig at de to søde og spirituelle damer fra Magic World 3 gange havde set mig dybt i øjnene for at forsikre sig om, at jeg ikke havde problemer med ryggen... Det kunne jeg let svare på, for min ryg og mit fysiske helbred har altid været både stærkt og sundt. Og nu, imens jeg prøvede at få et overblik over alle dagens begivenheder, mærkede jeg for første gang en tiltagende ømhed i ryggen...Jeg var for træt til at tænke mere over det hele, og først da jeg vågnede næste morgen, blev det klart for mig, at det, som jeg dagen inden havde forsikret om, ikke var noget problem, nu pludselig havde materialiseret sig i min verden, for kendsgerningen, som mødte mig denne morgen var en ubehagelig smerte i hele ryggen, skuldrene og nakken, som jeg ikke mindes at have oplevet før.

Hvis jeg gik nærmere ind i smerten, kunne jeg fornemme mange årsager til dens opståen. Dels har jeg helt sikkert alt for længe overhørt min krops signaler om ikke at bære rundt på vores nu 4. lille barn, og dels lytter jeg oftere til mit sinds ønske om at skrive eller læse videre, når jeg bliver optaget af noget interessant, selvom jeg samtidig får besked fra min intelligente krop om at finde en bedre stilling eller holde en tiltrængt pause, eller tage noget varmere tøj på f.eks. Dette kunne være en sidste udvej for min krop om at få min tiltrængte opmærksomhed midt i alle de andre hverdagens gøremål, som jeg fandt vigtigere. Dette arbejder jeg nu på ;-).

Alligevel var der også en anden følelse, som lå endnu dybere end denne første og mere åbenlyse årsag til min smerte. Jeg var begyndt at se kors for mit indre blik alle vegne begyndende sidste weekend på verdenstjeneruddannelsen. Kors som symboler, kors som indvielser, kors som naturens livgiver, kors som i ofringer, kors som en del af et menneskes skæbne og aura. Ja selv i solen og menneskers ansigter dukkede der kors frem. Jeg havde ved en lyshealingstjeneste, hvor jeg satte mig i healingscirklen foran Gurli Ohm Hernø, først oplevet hvorledes min krop sank sammen og bøjede sig forover ved vægten af et vældigt kors, som lå på min ryg og mine skuldre og vis vægt tyngede mig voldsomt. I selv samme lystjeneste oplevede jeg pludselig, hvorledes jeg med lethed og værdighed løftede mine skuldre og kunne sidde i en på én gang rank og afslappet stilling og fik vist, for mit indre blik, et smukt billede af et kors med vinger. Følelsen, som overvældede mig, var, at jeg ikke længere var alene med mit kors, at jeg trygt kunne dele det med englene og lade dem hjælpe mig med at bære det, så det ikke længere var så tungt for mig og opleves som en byrde. Fra nu af, fornemmede jeg, kunne jeg være delagtig i jordens indre korsfæstelse uden at det behøvede at tynge mig og gøre så ondt i mit indre... Dette kors så jeg kort efter fysisk, da jeg mødte Mariah, som netop denne dag havde følt en indre indskydelse til at kombinere to halskæder: en engel og et kors, og sammen dannede de på magisk vis dette smukke symbol omkring Mariahs hals, første gang vi mødtes...<3

Magiske oplevelser, viden og erfaringer er ved at realisere sig og manifestere sig i mit liv på stadig overraskende måder, som øger mit nærvær, min livsglæde og min evige taknemmelighed over at deltage i så fantastisk et skaberværk, som livet her på Moder Jord er i fuld gang med at udvikle sig til at være lige for øjnene af os alle!

2459 dage siden
 
Tea Maria
Maj 2010

Kort tid efter jeg startede på verdenstjeneruddannelsen på Birkemosegård og havde tilmeldt mig Den Gyldne Cirkels nyhedsbrev, modtog jeg en mail med overskriften "Vil du med til Avalon?". Mit hjerte hoppede af fryd og forventning over, hvad denne mail kunne indeholde af nye overraskelser, for der var ingen tvivl om, at det ville jeg uendeligt gerne. Lysrejsen skulle foregå i slutningen af april, og jeg ønskede inderligt, at det ville blive muligt for mig at deltage, når den tid kom. Og den tid har jo som bekendt lige været her, og her er et forsøg på at beskrive, hvad jeg i den forbindelse har oplevet...

Som månederne og ugerne og til sidst dagene nærmede sig afrejsen til Avalon, og det ikke var lykkedes mig at få økonomi og familieliv til at gå op i en højere enhed med rejsen, var der efterhånden ikke anden udvej for mig end at bede til Gud og englene om et mirakel. For inderst inde råbte alt i mig, at jeg bare skulle med på denne rejse, at det altid havde været meningen, og at det havde større betydning, end jeg umiddelbart kunne forestille mig. Dette kunne jeg bare ikke forstå, for hvorfor skulle jeg få dette at vide, når det ikke fysisk kunne lade sig gøre for mig at deltage i denne mine drømmes rejse i denne tid?

Denne splittelse kulminerede indeni mig torsdagen inden afrejsen. Her oplevede jeg at være den stille observatør af et voldsomt drama, med mig selv som hovedrolleindehaveren, som råbte og raserede og skældte ud på hele min familie. Som en ægte islandsk vild og voldsom vulkan var mit temperament denne formiddag, uden at jeg anede noget om, hvad som foregik i Moder Jords indre og ydre arbejde denne selvsamme dag. Vi konkluderede, min mand og jeg, at det uden tvivl var af større betydning for mig, end han hidtil havde været klar over, at jeg kom med på denne rejse. Han undersøgte straks, om det var muligt for mig at få en sidste øjebliks flybillet, eller måske vi kunne køre over med bil og campingvogn hele familien. Vi er jo begge skytter og dejligt impulsive og eventyrlystne...Vi surfede rundt på internettet uden at finde en løsning som kunne tilgodese alle parter, og af en eller anden uforklarlig grund, opdagede vi intet om nyhederne fra Island. Normalt ser vi ingen nyheder, men følger blot med i hvad vi finder relevant via internettet, og det var åbenbart ikke meningen, at vi skulle opdage, det drama, som udspillede sig på Island på samme tid.

Da jeg mærkede en foreløbig mildning af min indre vildskab og møde med urkrafterne fra min vildkvindes dyb, foreslog jeg familien, om ikke vi skulle køre til Frederiksværk og den atmosfæriske spirituelle butik, jeg havde opdaget på gågaden der, nogle måneder tidligere. Jeg havde i min forvirring og afmagt indstillet mig på, at jeg nok ikke kom med på denne rejse trods alt, så derfor besluttede jeg mig til at forsøge at arbejde med hjemmefra på det fantastisk vigtige lysarbejde, jeg kunne fornemme skulle etableres og genskabes, når Den Gyldne Cirkels udsendinge ankom til dette magiske og sagnomspundne sted, hævet over tid og rum. Måske kunne jeg være en ligeså aktiv del af dette transformerende arbejde via meditation og bevidst lysarbejde, dedikeret til Avalon og de af lysarbejderne, som havde formået at komme med til Avalon rent fysisk? Dette lindrede delvist min indre voldsomme uro, og sammen med de to yngste af vore fire børn kørte vi til Frederiksværk.

I butikken Magic World viste det sig, at de lige netop nu søgte en medarbejder på deltid, og da jeg viste interesse for dette, blev jeg inviteret til jobsamtale samme aften. Som altid lod jeg mig fascinere af at være omgivet af så mange feer, engle og krystalfigurer og gik på opdagelse. Til min store forundring blev jeg ført lige hen til et sæt kort med navnet Wisdom of Avalon i en smuk lilla æske. Helt overvældet over dette sammentræf købte jeg et sæt af de magiske kort med hjem, de indeholdt uden tvivl en vigtig nøgle til min spirituelle livsrejse lige nu.

Dette fund gjorde mig både rørt og taknemmelig. Og med en lykkelig følelse indeni åbnede jeg allerede i bilen hjem de smukke kort. Nu blev jeg endnu engang dybt forbløffet, for bagsideillustrationen af alle de smukke kort, var et billede, som i form og farvevalg var nærmest identisk med billedet på den nyeste bog, jeg lige har købt hos Den Gyldne Cirkel, fordi den virkede stærkt dragende på mig, nemlig Asger Lorentsens: ”Mysterier på gralens vej – blade af livets bog.” Denne bog er jo også en smuk og magisk rejse af visdom og indsigt, som jeg er startet på. Alle billederne på orakelkortene med tilhørende forklaringer vækkede en dyb genklang hos mig. Dette her er mit univers, som jeg har kendt ligeså indgående, som kvinden, der har skabt dem, var hvad jeg med taknemmelig glæde sansede i mit indre.

Forklaringer på mange af mine sidste ugers nærmest overvældende klarsyn, formet i magiske hellige symboler, kraftdyr og mytiske væsner åbenbarede sig for mig igennem disse kort. Jeg indså med ærbødighed, at miraklet og svaret på mine bønner, dels om at komme til Avalon og dels om at få indsigt i betydningen af alle de smukke billeder og symboler, jeg havde fået lov til at se i den seneste tid, nu var blevet indfriet. Jeg behøvede ikke at transportere mig fysisk til Avalon, for Avalon var selv kommet til mig og åbenbarede sig for mig i dette evige nu lige midt i min stue og i mit hjertes klarhed!

2459 dage siden
 
Tea Maria
Kæreste Mariah, Freja og alle I skønne Gudinder! Tak for invitationen til denne inspirerende gruppe, så dejligt! Det var netop i forbindelse med Avalonrejsen, at jeg havde den dybe glæde at møde Mariah*. Sidste år skrev jeg mine oplevelser omkring Avalon ned og har nu fundet det helt rigtige forum at dele dem i... Må de være til glæde og inspiration :) glæder mig til at møde jer herinde! I kærlighed og taknemmelighed Tea

2459 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kæreste Dagbog. Jeg fik jo slet ikke fortalt at vi KOM afsted til Avalon, min kære vendinde og jeg. Det er en Guddommelig tur, så meget healing og vækkelse af vores gamle præstinde energier og så meget i pagt med naturen og krafterne og væsnerne der. Vi har aftalt at arrangere endnu en tur derover i Maj måned, og glæder os helt vildt. Denne gang med en gruppe af andre Gudinder, og der er flere som er meget interesserede allerede. Vi tænker os at afholde det som en spirituel rejse med kursus og ceremonier i naturen mv. WAW... Åh jeg er så stærk og så smuk nå rjeg står i mit Gudinde lys, og det ved jeg alle andre også er... Og et af målene vi også skal, ud over at rense Merlins navn og opgave, er at forene den mskuline Kristus strøm, med den Feminine strøm over there... Og selvfølgelig... Begge strømme i harmoni i os og i verden omkring os... Åh hvor jeg glæder mig. Det er virkelig en tid hvor flere og flere opdager deres søstre og brødre nu, og vi skal forene os... Har også nu fået en meget stærk impuls til at samle os alle i èt stort Healer netværk... Alle toner i samme melodi, og håber så inderligt i vil være med alle sammen... I kærlighed Mariah*
2462 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kæreste dagbog.
Ja vi kom jo ikke til Avalon, vi var godt 40 mennesker som skulle af sted på et meget spændende kursus. Askeskyen sørgede for at flyene blev på jorden, og dette satte mange processer i gang i mange af os. Flere røg ned i de samme følelser fra den gang Avalon "gik under", og det var meget svært at komme igennem.
Heldigvis holdt Asger og Yvonne kurset på Birkemosegård, og det blev optaget på CD, så alle dem som ikke kunne deltage, fik det på CD bagefter. Så nu er healingen godt i gang, det var meget smukt at opleve Yvonne og Asgers meditationer tilbage til det gamle Avalon, hvor vi var så tæt i pagt med naturen, og hvor det var de feminine kvaliteter som var i fokus. Åh I love it so much.
Nu har jeg så besluttet, at tage derover sammen med en veninde/søster fra den gang, og jeg glæder mig så inderligt meget til, at være i indstrømningen derovre. Lys og kærlighed Mariah*
2725 dage siden
 
Mariah Nielsen
Og lad dette med navnet Freja som jeg fandt på i starten glide ud. Skriv du bare dit eget navn eller dit kaldenavn.... I kærlighed Mariah*
2756 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kære dagbog.
Så har jeg set "Tågen over Avalon" igen, den er så skøn... Alle de scener med krig og ødelæggelse sprang jeg over, det var for brutalt. Gudinderne, det var interessant og vækker gamle erindringer i mig... Sikke en pagt med naturen, sikke en styrke, sikke en skønhed... Wow...
Om blot 15 dage rejser jeg til det gamle Avalon, på et lysarbejder kursus, hvor vi vil arbejde på at forene Kristus impulsen og Gudinde strømningen...
Åh glæder mig så meget, har en fornemmelse af at gammelt skal hentes frem derovre, smertefuldt forløses, og ny energi hentes. Ny Gudinde energi... Og jeg håber inderligt jeg eller vi får mulighed for at skabe Blomsterremedier i den energi. Livet er da for spændende.... I kærlighed Freja... <3
2756 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kære Dagbog.
Det er længe siden jeg har haft noget på hjertet... Der sker bare så meget inden i mig - og ude omkring mig. Og jeg hører det er det samme, for så mange af mine søstre og brødre her omkring mig. Der er dybe transformationer i gang, og gammelt renses ud.
Gamle følelser og mønstre som er uhensigtsmæssige popper frem i lyset, og skal ses, forståes og heales op. Elskes i opløsning... og det er ofte det, som kan være så svært, netop det at elske de sider som jeg i virkeligheden ikke bryder mig om...

At elske sin jalousi, sin angst for at miste, sit temperament som kan gå over gevind mv. mv. Jeg synes der er spejlet så meget op i det parforhold, jeg har arbejdet på og i - de sidste 3½ år. Spændende nu at se, men har været hårdt. og Svært! Dejligt at kunne mærke nogle frugter af det, vi har gennemgået.

Blandt andet har jeg fundet en langt større ro indeni. En bedre forståelse af, at være i nuet at acceptere, i stedet for at gå imod. Modstanden er ofte det som bremser os mest - og som gør så meget ubehageligt med vores udviklingsprocesser. Accept og overgivelse, så går det meget meget lettere, det har jeg virkelig mærket på min egen krop de sidste år... Og hvad det gør, når jeg ikke kan acceptere og overgive mig...

Virkelig at elske mig selv, at ære mig selv på en måde, er stadig en arbejdsopgave for mig. Jeg synes det er meget lettere, at se mine søstre og brødres smukke og fantastiske sider og kvaliteter. Blandt andet derfor sætter jeg så stor pris på den store åndelige familie vi alle er en del af. Det at kunne støtte, vejlede og hjælpe hinanden er så dyrebart for mig. Og jeg ser hvordan mine ord og små handlinger kan løfte, glæde og hjælpe andre. Det er det bedste jeg ved, og varmer og glæder mit hjerte så meget...

Så også at tage imod når mine søstre og brødre rækker en hånd ud, øver jeg mig på. Ved jo hvor meget det glæder mig, at hjælpe dem... Skøn for-forårs tid... i Kærlighed Freja...
2777 dage siden
 
Mariah Nielsen
Så smukt Arielle... Tusind tak!! <3 <3 <3 Mariah*
2800 dage siden
 
Arielle Javanna Nielsen
Hej kæreste søster og alle i andre fantastiske mennesker:0)))
Jeg nyder mit livs flow, derfor får jeg mig ikke sat så tit for at skrive, og jeg vil gerne skrive her:0)
Nu vil jeg skrive lidt, har ingen plan, men lyst til at dele min magiske dag med jer:0)
Da jeg afleverede min datter i morges gik jeg i værkstedet da jeg kom hjem, var i gang med at manifestere et personligt sæt terapi engle, og jeg fortsatte og var så usigeligt rørt og berørt over det som ønskedes at blive manifesteret i glasset til det vidunderlige menneske´, som havde bestilt, åhhh det rører mig bare så dybt, og jeg elsker dette arbejde. Så gjorde jeg mig klar til at modtage en vidunderlig STOR engel til healing her i Englegalleriet. Igen må jeg sige at jeg elskerrrrrrrrrrrrrrr at få lov!! at få tilladelse til dette arbejde som jeg stiller mig til rådighed for! Åh hvor er det velsignet smukt, dybt, stort, kærligt, bevægende og om man ønsker forandrende:0)
Vidunderlig dag. Og jeg starter min magiske glasovn med mirakler i:0) Kigger på min dag, på mig, ser hvor godt og velsignet jeg har det nu, og glædes over mine valg, og glædes over at jeg har holdt fast, fast i mig, fast i mit hjerte, at jeg har fulgt det, uanset, jeg glædes over de døre som er åbnet ved mine valg, jeg glædes over at føle/mærke min styrke min tro, min kærlighed til det magiske i livet, og den magi vi alle rummer, at stå stærk i mit hjertes sandhed og derved åbne muligheden for dem som også vælger,
Ofte har jeg fornemmelsen af at gå alene, der hvor jeg fysisk er:0) Men når jeg åbner mit hjerte og føler tillid, ved jeg, at sådan er det ikke:0)
Når tilliden får plads, når jeg giver lige præcis den, plads og rum, da er det, at jeg ser miraklerne, og jeg ser hjerterne, og da er det jeg ser at jeg ville ikke vælge anderledes, jeg vil altid vælge mit hjerte, og følge den vej det viser mig, velsignet er jeg:0))) tusinde krammer til jer alle i lys og i kærlighed
2807 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kæreste Dagbog.

Åh forleden havde jeg et så smukt møde med en skøn kvinde, jeg er helt høj over det endnu. Vi skulle tale om "intuition", og jeg havde en klar fornemmelse af, at vi skulle åbne os op med en meditation først. Hun er journalist og en rigtig god bekendt, og havde fået denne opgave af et kendt dameblad. WAW energien kørte og vi bare talte og talte, fandt eksempler på hvordan man kan mærke det er intuitionen der taler, og når det ikke er egoet, den mentale viden, ens kritiker eller hvad det er som kan blande sig... Vi lavede en øvelse i at komme ind og finde et stille rum og få kontakt med denne kilde, det var så stærkt. Og bare selve mødet, energien.. Hvordan vi når vi var to flerdoblede energien på projektet, det var så skønt at mærke. Og vi er begge fuldstændig fyldte af dette, og håber det bærer mere frugt med sig. Vi har allerede et nyt projekt på tegnebrættet, som skal sættes i vandet på samme måde. Livet er så fantastisk, når vi åbner os for den skabende kilde.... Lys og kærlighed Freja...
2809 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kære dagbog. Der sker dybe udrensninger og transformationer i mig lige nu, og jeg hører fra mange mennesker omkring mig, at der er så mange der oplever det. (Udover fuldmåne, skulle Venus og Mars være i opposition nu. Vil tro det betyder spændinger mellem det feminine og det maskuline, men hører gerne hvis nogle af jer ved mere om det!!)
Der er sket noget helt fantastisk... Jeg har fået muligheden for, at rejse til Glastonbury ved det gamle Avalon! Det er så stort. Tænk... jeg har drømt i så mange, mange år om at få mulighed for at rejse ud i verden, samle erfaringer fra gamle kraftsteder, suge til mig af indtryk, samtidig med at kunne være med til at heale, sende lys og forløsning mv. i en spirituel gruppe. Så stort! Jeg mærker der ligger en dyb forløsning for os der, og en stor transformations proces som forløser os fra gamle blokerede følelser af undertrykkelse, fasthed og meget mere.. Wow... Og jeg ved efter regressionsforløb, at jeg kan hente gamle erindringer der. Jeg så en gang, at jeg levede som nonne der, i et stramt, dystert kloster. Min redning var sangen og dansen, som jeg livligt benyttede mig af ude i naturen, samt en kilde og en meget smuk udsigt ud over havet. Præstinden var ikke vild med min lyst til sang og dans, den var jo for utæmmet og ustyrlig. Efter en meget ulykkelig forelskelse, tog jeg af sted fra dette kloster. Startede mig egen skole for piger i et andet kloster, og hovedvægten der var netop sangen, dansen og glæden. Så fantastisk. Tænk om jeg kan genfinde denne gnist af glæde, fylde mig med den og sprede den ud i mine omgivelser? Det er min store drøm... Rejsen der og formålet er også en dyb manifestation af den feminine keltiske strøm og Kristus strømmen, det feminine og det maskuline. Jeg har en fornemmelse af, at jeg virkelig får fat i min indre kraftfulde feminine strøm, som i den grad har været stækket i mange mange år, ja måske i mange liv. Nu skal den frem og strømme, som alle mine søstre og brødres strøm...
Har forløst følelser af skam og skyld i dag, og glæder mig til mit lys atter vil stråle ud i verden... Fred være i og omkring os... Freja.
2820 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kære Dagbog... Solen skinner, fantastisk... Nyt liv er så småt begyndt i jorden, små toppe titter op ;0)
Åh... naturen er fantastisk... De sidste dage har jeg mærket så tydeligt, hvordan jeg samler andres energier op og tager dem ind i mig. Det kan jo være ganske dejligt, når det er kærlige, bløde, venlige energier og ord, og omvendt føles det bare ikke rart, hvis det ikke er det.. Det er gået op for mig, hvor meget mudder vi sender ud til hinanden, og jo dybere jeg selv mærker det, des større bliver min længsel efter, at rense mit eget følelsesmæssige støj ud af mig. Ja og alle tankerne.. At være i fred med mig og min omverden. At udstråle energier som er opbyggende og kærlige, nærende for andre mennesker. Uh hvor har jeg trådt i spinaten mange gange der, og særligt med det menneske jeg elsker så højt. Så jeg renser og arbejder, det føles godt og det tager tid. Men jeg er på vej, det mærker jeg, og det er foråret også, og DET glæder jeg mig til. Og så har jeg fået en ustyrlig lyst til at opsøge Avalon, jeg mærker så tydeligt der er noget styrke at hente der.... Gammelt liv som gav så meget...
Tak kære dagbog fordi du lytter.... Freja..
2825 dage siden
 
Mariah Nielsen
Kære dagbog.
Mit hjerte brænder. Både af smerte og kærlighed, lyder måske underligt. Det føles som om gammelt skal heales bort, og måske er det derfor kærligheden brænder? Kærligheden... ja.... Hvor er det altså svært for mig lige nu. Mit hjerte vil så gerne elske så mange mennesker, og samtidig længes jeg efter en par-kærlighed. Lige nu må kærligheden være fri, alt for længe har jeg begrænset mig, holdt mig tilbage. Og mit hjerte vil elske, hele verden. Finder ud af i disse dage, hvor min grænse går, ved at vise kærlighed. Det kan være så svært, når jeg nu møder brødre og søstre jeg elsker dybt i mit hjerte. Søstrene det er jo helt ok., men er det en bror jeg nærer de dybe følelser for, så bliver det meget mere kompliceret, også selvom kærligheden brænder dybt i mig.... Må drømmen vise mig lidt visdom... I kærlighed Freja....
2829 dage siden