Selvet.dk

Skrift

Oplevelser fra det gamle Avalon

Under en meditation med to søstre, kom der masser af billeder til os, billeder fra det gamle Avalon.
Først så jeg en af mine søstre træde frem for mig. Hun var så let og æterisk, så smuk og svævende fin, og hun havde en meget, meget stærk tilknytning til deva verdenen, til naturens rige. Hendes styrker og særlige pagter var samhørigheden med luften, som hun svævede rundt i, også fuglene, sommerfuglene og alle insekterne i luften. Hendes energi var så lysende, så glædesfyldt og så kærlig.

Hun havde også andre styrker, blandt andet var vandet også hendes element. Hun elskede vandet og havde sine daglige rituelle bade i en kilde der. Hun rensede sig meget ofte, og det betød hun intet mørkt havde i sig overhovedet, jeg så intet, det var et meget, meget smukt syn. Hun var ungdommens lys, renhed og naivitet på bedste vis, og hendes specialer i healings øjemed skabte mirakler. Hendes evne til, at heale æterisk/fysisk var eminent. Gudinde i glæde, mildhed og lethed...

Derefter så jeg en anden af mine elskede søstre. Hendes skønhed var absolut lige så stor, blot med en helt anden styrke og energi. Hun udstrålede i den grad styrke, kraft og fasthed. En utrolig kærlighed manifesteret dybt i sig. En ro og en modenhed og en helt fantastisk skønhed... Så meget kvinde, så meget feminin styrke på den bedste og mest harmoniske måde.
Hendes styrker var andre steder, for hende var det ildens element hun mestrede til fulde. Jeg så hende ligesom kaste ild af sted som hun skabte/manifesterede med sin kraft. Hun var som den skønneste tordengudinde, og jord elementet mestrede hun også. Hun stod, som om hun kraftfuldt og fuldstændig i balance udstrålede: "Jeg er!"
( - feminin power.)

Hun havde en særlig evne til at snakke med dyrene, og særlig hestene var hendes specialer. Hun talte med dem, og på den måde havde de et skønt samarbejde. Der var ingen tøjler der bandt, men en kommunikation i deres tanker, og på den måde styrede hun dem i lyst og leg. Hun elskede dette "arbejde" og havde mange skønne timer på de smukke grønne sletter og dale.
(Senere på dagen - under lystjenesten - så hun sig selv ridende på fuld fart over sletterne på en sort smuk hest... ud over de grønne enge...)
Et andet speciale hun mestrede, var at se hvem som havde evner for at komme i lære i Gudinde templet. Hun kunne med det samme se, hvem af de unge piger som var åbne for den åndelige verden, og med dem tog hun en indre dialog.
Det endte altid med, at forældrene sagde ja til at pigerne måtte følge med i lære, for de så deres kærlighed/samhørighed med hinanden. De oplevede hvordan de "talte" med deres indre sprog, og de vidste det var en stor ære, at blive trænet i templet, for senere at udføre deres Gudinde ærinde.

Hendes styrke gjorde, at det var let for hende at være uden for templets mure, hvor min første søster derimod ønskede at være indenfor, pga. hendes sarte væsen. Hver sine potentialer og styrker, det var så smukt at se, hvordan de på hver deres måde var fulde af lys, kærlighed og styrker og hvordan de supplerede hinanden.
Til sidst fik jeg lov at se hvem jeg selv var den gang.
Det føltes som om min første søster var den helt unge kvinde, og min anden søster var mere moden i sin fremtoning. Jeg selv var en ældre kvinde.
Vi var fundet sammen i en treklang, og det var som min søster sagde, en dans vi havde sammen i det øjeblik, en energi udveksling som foregik mellem os tre. Vi var et hele, sammen fremstod vi med alle potentialer føltes det som om.

Jeg så meget tydeligt tre spiraler der snoede sig sammen i midten, og i dette symbol sad vi i en intens sammenfletning/samarbejde og strålede. Præcis som dette symbol, som jeg bagefter fandt på Internettet. Det er et gammelt Keltisk symbol Tripelspiralen som viser Gudinden og Gudens tre skikkelser: barnet, den unge og den gamle. Vi var jo netop tre kvinder: den helt unge, den modne og den ældre skikkelse, som tingene bare hænger sammen... Smukt symbol...
Den symboliserer også solen, efter livet og genfødsel, hvilket jo var spændende når vi sad i dette liv og så billeder fra et tidligere... Symbolet sættes også i forbindelse med graviditet som forstærkes af den livmoderlignende form. Det forbindes med Modergudinden samt det keltiske koncept af materiel eksistens: jord, vand og luft, og deres samhørighed.
Vores "dans" som jeg så billeder fra, var blot en enhed som udspillede sig det øjeblik. Senere slap vi tre hinanden og gled senere ind i energi udvekslinger med andre kvinder i templet. På den måde oplærte vi hinanden, inspirerede og belivede, samt vedligeholdte vores specialer hver især. Meget meget spændende.
Det var som om intet var planlagt, og der var ingen regler som sådan. Tingene løste sig og ordnede sig i et levende og kærligt flow. Vi var alle i kontakt med helheden – Gudinden – og dermed var ord ofte unødvendige. Meget foregik pr. telepati. Unge piger kom i lære der, og blev trænet i netop deres evner.

Min opgave som ung var meget i forbindelse med solen, månen og blomsterne. Jeg blev meget rørt, da jeg kom ind og så disse billeder.
Det var som blev jeg kaldt: "The Goddess, who is blessed with the magic of the flowers..." (Gudinden som er velsignet med magien fra blomsterne.)
Og sådan havde vi sikkert alle navne ud fra vores styrker. (I dag laver jeg blomsterremedier og er meget taknemmelig for dette smukke og skønne lysarbejde, en meget dejlig ceremoni med naturen og alle lysvæsner bag. Måske derfor blev jeg ekstra rørt, da jeg oplevede de gamle erindringer...)
Sikke en skønhed jeg udstrålede, da jeg stod i solen og rakte blomsterne op i mod den, så meget lys, kærlighed, renhed og enhed... Jeg så en hvid ren blomster kvinde gennemlyst af solens lys og lyset i det hele taget... Der var kun skønhed inden for templets mure, det var så dejligt fredsfyldt at opleve... Sådan blev det ikke ved, men det var de billeder vi så der.
Senere blev netop visdommen om kærlighed mit speciale, og jeg blev hende som de andre piger og kvinder kom til og fik råd i alle mulige sammenhæng. Der var meget undervisning og udveksling, som en gl. viis kvinde der såede af sine erfaringer.

Jeg oplevede en meget, meget stræk samhørighed med Gudinden over mig. Hun var i mig, der var fuldstændig åbent i mit hjerte til hende. Det virkede som om, det var hendes visdom jeg delte af, hende de kom for at høste fra, jeg var blot budbringeren.
Alt dette var en meget smuk og stærk oplevelse, måske disse billeder kan inspirere dig til at fremkalde erindringer fra lignende oplevelser? Det håber jer inderligt. Da jeg var tilbage igen, oplevede jeg en dyb taknemmelighed over, at have fået disse skønne erindringer genoplevet, og jeg følte en dyb og grundfæstet jordforbindelse, som jeg ikke har følt før!
Kærligheden og samhørigheden med naturen var fuldstændig erindret, og de to skønne søstre jeg delte oplevelsen med, følte jeg en endnu dybere kærlighed til efter denne inderlige rejse.
I kærlighed og taknemmelighed til naturen og alle mennesker der lever her Mariah*

Mariah Nielsen april 2010 © Den Gyldne Kilde

Debatter startet af Mariah Nielsen, på2783 dage siden
Du skal være medlem af denne gruppe, før du kan deltage i denne debat
Mariah Nielsen
Tak smukke Arielle... Det glæder mig så meget, det er netop derfor jeg har lagt dette ud, for at andre kan åbne og måske genkende noget... Tak søde... Lys og knus Mariah*
2776 dage siden
 
Arielle Javanna Nielsen
Min kæreste Søster:0)))) Vidunderligt at læse din oplevelse, mærkede den helt ind i mit hjerte, og kunne nærmest se billederne imens.0))) Tusinde tak min kære:0) i lys og kærlighed Arielle
2776 dage siden