Selvet.dk

Skrift

Artikel: Hvad er Raw Food?

Hvad er Raw Food?

-    Rå mad bliver ikke opvarmet til over 40/42 grader.
-    Rå mad er 100 % vegetabilsk.
-    Rå mad er enten økologisk eller biodynamisk.
-    Rå mad er grøntsager, frugt, nødder, kerner, spirer, tang og juice.



Hvorfor Raw Food?

Rå mad er fuld af vitaminer, mineraler og proteiner, som holder kroppen i live og ikke mindst indeholder det livskraft (Prana, vitalitet mv.)og enzymer, som holder kroppen vibrerende. Ved en hård forarbejdningsmetode kan maden i bedste tilfælde indeholde nogle mineraler og proteiner samt nogle hårdføre vitaminer, men livskraften og enzymerne forsvinder fra maden! Enzymer spiller en livsvigtig rolle i fordøjelsen af vores mad, i at bekæmpe sygdom osv. og ved en formindskelse af enzymer, udvikler der sig hurtigt en proces af indre forfald, som skaber problemer i kroppen og som endda kan blive transmitteret gennem DNA til ens kommende børn. Vi kan altså ikke leve uden enzymer, da mineraler, vitaminer og proteiner ikke kan udnyttes uden enzymer. Enzymer bliver ødelagt efter brug og skal derfor hele tiden erstattes. Sammen udgør enzymer og livskraft den centrale kerne af immunsystemet og er nødvendige for at opretholde et sundt helbred, der er med til at give et langt liv.

”Død” og giftig mad ikke bare frarøver kroppen værdifulde enzymer og livskraft, men det bidrager også til giftighed, slim og det indre miljø hvor sygdomsfremkaldende bakterier og parasitter trives.

Når man først har fået renset sin krop og lever på rå føde en periode (afhænger af hvert enkelt individs sundheds-/sygdomstilstand), kan man mærke kraften i det. Hvis man så vælger at gå tilbage til tilberedt føde, begynder man at forstå, hvad tilberedt føde gør ved ens krop samt bevidsthedstilstand. Rå føde styrker en mentalt, fysisk, emotionelt og spirituelt!

Hvordan afgifter Raw Food?

Kost og udrensning hænger sammen. Meget af den rå føde er basedannende og derved i sig selv udrensende. Begynder man at indtage mere basedannende mad, sættes en udrensende proces i gang i krop og følelse. Kroppens indkapslede giftstoffer begynder at åbne sig og cirkulere rundt i kroppen og derfor er det vigtigt at have nogle gode urter til at føre giftstofferne ud samt at acceptere at man vil opleve fysiske og følelsesmæssige processer som en del af udrensningen. Dette kan bl.a. komme til udtryk som hovedpine, syre i maven, utilpashed, sorg mv. Udrensning og afgiftning omfatter nemlig mere end blot tarmen, da negative emotioner, som sidder fast i proteiner, også trækkes ud. Rå og basisk mad er udrensende samt opbyggende og kroppen evne til at heale sig selv bliver derved forstærket.


Skrevet af

Ida Kirk Foged

Debatter startet af Ida Kirk Foged, på2898 dage siden
Du skal være medlem af denne gruppe, før du kan deltage i denne debat
sune ryge
Dejligt, informativt oplæg om Raw :) kommer godt omkring, og giver en lyst til at lære mere om det, og måske endda prøve det selv på egen krop. Glæder mig til at læse mere fra dig. Peace
2890 dage siden