E-Mail Udskriv Eksport til ICS (til Outlook, Google Calendar, osv. ..)

Kontakt med din Vejleder

Arrangementoplysninger 

Arrangement:
Kontakt med din Vejleder
Dato:
07.08.05 kl.00:00 - kl.00:00
Hvor:
klarsyn.dk -
Kategori:
Kærlighed

Beskrivelse

Kursus:
Læs om hvordan det gik på de første 3 hold,
nederst på siden.

Kontakt med din Vejleder


Lidt om Vejledere

Hun, han, de..... er altid hos dig........lytter du?

Vores åndelige vejledere ved alt om os, og har (alligevel :-)) den dybeste respekt for, og kærlighed til, os.

Vores vejlederes arbejde består primært i at sørge for at vi får den udvikling, som vi selv har ønsket os.

Vores vejledere har et ufatteligt overskud, og bruger det meget gerne til at hjælpe os.

Vores vejledere lukker nogle døre for os, og åbner andre.
Vi har det med at stirre os blinde på de lukkede



Lidt om kursusindholdet:

Underviser:
Kirstine Damgaard

Holdstørrelse:
max 6 personer

Indhold:
Hvad er din vejleders opgaver ? Hvem er din vejleder -
hvilket køn... og har du flere end én?

Hvad kan du regne med hjælp til, og hvad er dit eget arbejde?

Disse og sikkert flere spørgsmål, bliver afklaret i løbet af week-enden, parallelt med at du forbereder dig på kontakten,
via sjæls- og energiarbejde.

Forløbet vil veksle mellem grounding, oplæg af mig, personligt arbejde, energiarbejde og broskabende meditationer.

Lidt om dig:

Du er ikke uvant med at meditere.

Du kender det fundamentale om energi, aura og chakrasystemet.

Du er bevidst om dig selv, som ikke blot en krop. Du véd du har en sjæl.

Du har prøvet at visualisere.

Når du har lyst til at komme på dette kursus, er det fordi du ved, at du har en skytsengel, en åndelig vejleder, en spirituel guide, eller hvad du kalder det.
Men måske ved du ikke hvordan du sætter dig i kontakt, eller hvordan du opfanger de signaler du får fra din vejleder.

Det er dét, dette kursus vil klargøre for dig.

Hvis du er forholdsvis grøn mht at meditere og visualisere, vil jeg anbefale, at du først tager på mit meditationskursus, da det samtidig fungerer som forberedelse til dette kursus.
Mere om dette kursus snart.

Kommende tidspunkter
Søndag, den 7.8.05, kl. 10:00 - 18:00.

Søndag, den 2.10.0,5 kl. 10:00 - 18:00
Søndag, den 4.12.05, kl. 10:00 - 18:00

Sted:
Viby Torv 3
8260 Viby J.
Det er IKKE i, eller ved, indkøbscenteret. Det er på modsatte side af Skanderborgvej: Parkeringsplads, pølsevognt. Lige skråt bagved den, er porten du skal ind ad. Til højre efter porten, inde i gården og ned i kælderen. Der står: Klarsyn.dk over vinduet.
Bus: 9, 10, 12, 5, 15, 25, 52, 107, 109, 202 m.fl.
Gratis parkering lige ud for porten.

Pris: og betaling:
Kr. 900,- alt incl.
Depositum: Kr. 450,- betales senest 10 dage før kursusstart.
Resten 1. kursusdag i frokostpausen.
Du kan indbetale dit depositum på konto nr. 8401 1058 488.
Husk at skrive afsender på din indbetaling.
Du kan også maile din adresse, eller ringe en besked på min svarer, og bede om at få tilsendt indbetalingskort.

Tilmeldingsfrist:
10 dage før kursusstart. Når dit depositum er registreret på kontoen, er du sikret adgang til kurset.
Du kan også ringe eller maile og bede mig sende dig et indbetalingskort.

Forplejning:
Kaffe og te stilles til fri disposition.
Medbring selv madpakke til frokost og/eller køb forplejning på stedet. Der er også en sandwichbar lige om hjørnet.
Frokostpausen er på ca. 1 time incl. det praktiske med restbetalingen.

 

Eksempler på, hvordan kurserne er forløbet indtil nu:

Blev suget ind i vejlederens energi.
Vejlederne manifesterede sig på forskellige måder: Èn viste sig som en ung mand i nutidig påklædning og med et helt almindligt navn. Han angav præcise instruktioner til kursisten om hvornår og hvordan hun kunne kontakte ham fremover.
Flere havde ikke taget helt form som en krop, men viste sig som energi, som kursisten blev suget ind i, og derefter var ét med. (Bare rolgi, de kom tilbage igen :-).
Vi havde også besøg af en munk, som kunne vise sig som både ung og gammel, og han var en humoristisk og festlig fyr.
èn viste sig ikke (selvom denne kursist er vant til at visualisere), men lod hende mærke ham fysisk. Hun var på udflugt rundt omrking i Århus med ham, og hun kyssede endda med ham, og det var meget fysisk.
En anden får vist et smukt og ophøjet væsen i kvindeskikkelse, som en dronning eller gudinde. Hun ved præcist hvordan hun skal kontakte hende fremover.

Smadrede duftlamperne
På 2. kursus smadrede vejlederne min duftlampe under første meditation. Der lød et højt knald, og vandet fossede ned på gulvet. Vi fortsatte naturligvis ufortrødent vores arbejde, og senere fandt vii ud af, hvorfor det ikke duede med min citrongræsduft den dag.
Det var da der bredte sig en umiskendelig røgelsesduft i lokalet. En rigtig god kvalitetsrøgelse. Senere kom en meget feminin, sød og let duft, og den sidste var maskulin og musk-agtig.
Der var en munter stemning i rummet af nærvær - ikke som noget højtideligt, men som noget rigtig sjovt og dejligt, som vejlederne havde glædet sig meget til.
Det er således ikke strengt nødvendigt, at du ikke er stærk til at visualisere, for vejlederne er ressurcefulde i måderne de kan vælge at give sig til kende på.

Intense møder3. kursus
3. kursus var knap så dramatisk, som sidste gang, men møderne var stærke. Èn fik fx rakt et lyssværd og en anden, som havde haft kontakt med sin vejleder tidligere, lærte en ny måde at kommunikere på. En anden fandt ud af, at hun besidder den sjældne evne til at praktisere automatskrift.
Èn fik lov at opleve det sjældne, at møde sin vejleder i skikkelse af en for nylig afdød og meget savnet veninde. Det er sjældent vores vejledere inkarnerer samtidig med os, så det var en ubegribelig stor oplevelse.
3 uger efter dette kursus modtog jeg en mail fra én af kursisterne med bl.a denne ordlyd:

"det var en fantastisk samling, vi havde den lørdag i Viby, og der bliver med at dukke nyt op.
Jeg har i årevis følt mig noget radbrækket, nok mest i form af muskelsmerter og træthed ved belastning, og allerede mens vi sad og pustede ud efter meditationen slog det mig, at jeg forunderligt nok ikke havde ondt nogen steder.
Rent spontant tænkte jeg, at det her var som at være 25år igen.
Jeg sagde ikke noget om noget ved den lejlighed, for det var næsten for mærkeligt.
Men det har holdt ved lige siden, og her i weekenden gik det så op for mig, at jeg kan bevæge fingrene på højre hånd helt frit - to af dem har ellers i årevis været noget stive efter en skade, jeg fik, da nogen smed en håndbold efter mig, men nu har jeg pludselig to gode hænder igen.
Det føles ret forunderligt. Gad vide om jeg så også kan begynde at løbe igen? Jeg var en ganske habil langdistanceløber, indtil jeg fik en knæskade, som aldrig rigtigt blev god igen, men måske er den også væk nu?"

Vejlederne glæder sig.
Hvis du får lyst til at være med næste eller en senere gang, vil din vejleder begynde at glæde sig, allerede når du bestemmer dig.

Sted

Arrangør:
klarsyn.dk   -   Hjemmeside

Abonnér

Få arrangementer lagt ind i dit Outlook, din iPhone mv. ved at klikke på ICAL-ikonet på den side, den kategori, det sted mv, som har din interesse.