Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

Fejl
  • JUser::_load: Unable to load user with id: 523
A+ R A-
31-08-2004

Rejse i september af Lars Smith

Bedøm
(0 stemmer)

 

REJSE I SEPTEMBER - en gralsfortælling


I


Det var den sidste dag i august, og den dag, hvor alle solstrejf skreg mod mig af minder og om at söge däkning, saa jeg maatte tvinge mig hen paa det förste det bedste hotel, en lavstammet hvid bygning i udkanten af färge- og fiskerbyen höjt mod nord. Den dag var ikke bare som andre sidste dage i maanederne gravid med hele maaneden, men med alle de ufordöjede oplevelser fra de sidste tre aar.

Jeg var ved at spränges og har lignet jeg véd ikke hvad, en skibbruden eller en fange, der har siddet for länge i isolation. Hvis man ikke handler den afsked, jeg nu havde taget mange gange, saa bliver man en saltstötte, et spögelse, der er faldet ud af tiden og det öjeblik, man befinder sig i, som et äble der er blevet siddende paa grenen mens alle de andre rundt omkring det forlängst er sluppet og faldet af, blir brunlig og plettet uden at märke det, faar til sidst hvide skjolder paa ydersiden, inden man gaar i den indvendige oplösning.

Der var noget andet der skreg, modstanden mod tvangstanken at jeg skulle gaa hjem og se den brändende by i öjnene istedet for at vende ryggen til og rejse ud for at forsöge at forstaa, hvad der var sket imellem Joey og mig. Lade det dö, glemme. Eneste chance der var, istedet for at blive hängende som en ubetalt kredit paa et eller andet värtshus. Jeg havde haft alle afskedens fölelser, men var alligevel blevet hängende lidt for länge. Hvis jeg ikke var gaaet ind paa det hotel for at forsöge at tage vare paa de minder, jeg allerede havde, istedet for at styrte mig over nye, saa var de ogsaa begyndt at raadne i mig.

Jeg sad der i det rektanguläre halvtomme rum, med gardinet trukket for og rullegardinet rullet ned for vinduet i dören og vidste ikke om jeg skulle ringe til nogen eller hvad jeg burde göre. Det hele var et nulpunkt af ingenting, men i det mindste var der ikke rigtigt noget der skreg mere. Jeg havde givet slip. Da jeg havde siddet lidt blev det pludseligt mörkere og mere roligt i mig. Jeg bilder mig ind at jeg pludselig kunne märke den blanding af kölig luft og duft af äbler, jeg kender fra haven i mit barndomshjem. Maaske var det fordi mörket indeni pludselig begyndte at fortætte sig til antydningen af röde punkter, som om noget indeni begyndte at lyse og spände i ködet. Frugter, der modnes. Mig selv.

Jeg var blevet et krybdyr midt i hamskifte. Verden, det var den gamle hud, jeg skulle krybe ud af, glat og slimet og hudlös som en nyfödt salamander. Verden, det var de sidste tre aars kärlighed og tryghed og hygge, skänderier og nedture sammen med Joey og vores lille sön, og den verden skulle JEG födes ud af. Det ville ta'maaneder, maaske aar, men det var den eneste vej at gaa og undervejs maatte jeg ikke se mig tilbage.

Saa vidste jeg pludselig at jeg ville sätte min lejlighed til salg.

(forts.)

Sidst ændret den Onsdag, 10 Marts 2010 16:43

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer