Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
03-10-2003

Mit liv med Amma

Bedøm
(0 stemmer)

Mit liv med Amma

En sensommerdag i 1997 kom to unge venner til mig og sagde, "Hende Amma er i Stockholm næste weekend. Det er hende der gir knus og kys."

Jeg havde set en biografi om Mata Amritanandamayi, den store indiske helgen, men jeg havde aldrig mødt hende. Så jeg var ikke svær at overtale. Altså kørte vi op igennem det dejlige Sverige til Stockholm, som vi nåede sent om aftenen. Den næste dag tog vi til det sted, hvor vi skulle møde

Amma, som hun kærligt kaldes af sine hengivne.


Lokalet genlyder af sang og musik, og i den fjerneste ende sidder en kvinde, helt klædt i hvidt, og omfavner mennesker, som rykker hen mod hende på knæ, når det bliver deres tur. Vi bliver bedt om at sige vores mantra, hvis vi har et, eller at meditere. Jeg skal være en tom skål, som Amma kan fylde noget i, som vil hjælpe mig i min spirituelle proces. Det tager timer inden det bliver min tur, men bare det at være i energien her er så smukt, og den sidste halve time er helt berusende, indiske bhajans(Lovsange,) omslutter mig og jeg bliver suget op mod Amma til jeg endelig lander i hendes favn. Hun lægger sine arme om mig, hvisker noget i mit øre, som jeg ikke forstår. Til sidst får jeg et dejligt, varmt smil, som kunne smelte Nordpolen. Jeg går tilbage til min plads.



Mens jeg sidder for mig selv, begynder energien i min krop at synke dybere og dybere. Jeg føler at mine fødder begynder at smile, mit system inklusive min krop, er helt og gløder af lys og kærlighed. Den følelse har jeg mødt seks måneder før, fra meditation ved den hellige flod Ganges i Indien. En følelse af fred, frihed og lyksalighed, så der intet mangler. Alt er som det skal være. Det er en følelse af at være født for første gang. Jeg føler at Amma er så evig som Ganges selv, og jeg mærker at hun vækker denne dybe længsel i mig. Efter to dage i hendes nærhed føler jeg mig som en ustyrlig, rød gummibold på næsen af en delfin.



Tilbage i København føler jeg mig helt forandret, løftet og lettet for noget, og i mit hjerte er der en usigelig glæde, jeg aldrig før har kendt. Det er ikke en glæde over eller for eller fordi, men en klangbund under livet selv.



Næste gang jeg så Amma var i Assisi.



Jeg havde røget indædt og vedholdende i fyrre år. Lægerne havde sagt til mig to måneder før, at nu skulle jeg holde op, hvis ikke jeg ville dø af min rygning. Men som kun rygere vil forstå, så røg jeg endnu mere, og pakket ind i nikotinplastre røg jeg videre som en alkoholiker der drikker sig igennem antabusen.



Amma var kommet til mig paa det indre plan, mens jeg fik mig en stjålen smøg og hun havde sagt, "Hvordan kan du gøre dette mod mig?" Jeg blev iskold, var knust, og skyndte mig at sige, "Det kan jeg heller ikke." Og saa lovede jeg osse hende at holde op. Men jeg kunne, og blev ved med at opfinde nye løgne til at bilde mig selv ind, at jeg var ved at holde op. Til sidst skammede jeg mig sådan over mig selv, at jeg nærmest kravlede på alle fire forbi Amma's fotografi i min lejlighed.



I Assisi var jeg ude i tovene og bad til Amma, bad og bad. "Amma, kæreste Amma! Jeg magtede at komme ud af sprutten ved egen hjælp, men cigaretterne? Det er for hårdt. Men, Amma, tag også min trang til at ryge, for ellers hjælper det ikke en brik."

Da jeg kom tilbage til hotelværelset den aften, rakte jeg mekanisk ud efter cigaretterne. Pakken var væk !!! Fantastisk!

Jeg ledte hektisk over hele lejligheden, i hver en krog, ikke fordi jeg var desperat for at få en smøg, nej, jeg ville være helt sikker på at pakken var væk, og at Amma havde hørt min bøn.

Cigaretterne var og blev borte. Jeg var lykkelig. Ikke desto mindre købte jeg af ren og skær vane en pakke til turen hjem, men de smagte ikke mere, og jeg har ikke røget siden den 4. August 1998. Jeg som har røget i fyrre år!



Der har været tider, hvor jeg følte at Amma ville prøve mig, for pludselig begyndte cigaretrøg at kalde på søde længsler i mig. Men jeg turde ikke sætte det mirakel over styr, og da Amma ikke er blødsøden, var jeg ikke så sikker på at Hun ville lave et nyt mirakel til mig. Nej, prisen var for høj. Jeg ville ikke sætte Ammas nåde over styr, som havde forandret mit liv. Og ved at stå fast, sank mit nej til cigaretterne til et dybere plan i mig.



På et tidspunkt kom der i mig en længsel efter at tage en køretur i min dejlige lille "Mitzu" ud i mit lille, smukke fødeland. Først troede jeg at det ville blive en slags "sentimental rejse," og jeg sagde til Amma i mit hjerte: "Elskede Amma, Du skal med mig på min tur, for jeg vil vise Dig steder, der har betydet så meget for mig. Jeg er jo ingen årsunge, men har et langt, begivenhedsrigt liv bag mig. Og det kan jeg ikke bare smide bort. Og jeg vil have at Du skal vide det om mig." Så da jeg tog af sted, bag rattet i min lille "Mitzu", holdt jeg Amma i hånden, og hun holdt mig i hånden, jeg følte det, som om Hun sad på sædet ved siden af mig.



Min oprindelige plan var at tage af sted på må og få, ud i det blå, uden noget bestemmelsessted. Men Amma vidste bedre og gav Mitzu ordre til at vende næsen mod min hjemby, og nu var Mitzu på vej derhen med Amma og mig. Mine forældre var døde og begravet der for 25 år siden, og jeg havde ikke besøgt deres grave i femten år, fordi der stadigvæk var noget uforløst omkring mit forhold til dem. Jeg vidste ikke engang, om gravene stadig var der, eller om de var blevet sløjfet efter 25 år. Måske havde min søster fortsat abonnementet på pasningen af gravene. Det ville vise sig.



Jeg nåede min hjemby ved femtiden om eftermiddagen. Meget var forandret, og det store, smukke, historiske hotel var nu en bank, selvfølgelig. Overalt var der minder, gode som dårlige, men fortiden var altid blevet så levende for mig det sted, at det var uudholdeligt, og jeg var flygtet i panik. Væk, væk, lad mig komme væk !! Men denne gang var det anderledes. Der var kommet noget dybt, noget urokkeligt i mig, jeg var meget stærkere end før.



Den næste morgen gik jeg til blomsterhandleren for at købe en buket til mine forældres grav. Og så hørte jeg mig selv sige: "To røde roser, to rosa lilier, (Ammas farve og et symbol på deres sjæle) og noget blåt, tak" Ja, en meget smuk blå blomst, Krishna-blå, symbolet på Ammas sejrrige energi. Jeg sagde til den unge blomsterhandlerske at hun ikke måtte tro at jeg var tosset, med sådan en sammensætning, men at det var til en grav, og det var symbolsk. Hun var ung og sød og åben, og hun forstod.



Så tog jeg op på kirkegården, en smuk park med høje træer, som vinden suste i med den orgel-lyd, som giver mig en følelse af evigheden. Da jeg lagde blomsterne på mine forældres grav, kunne jeg pludselig mærke hvad der var ved at ske. Amma bad mig om at give hende deres to, forpinte sjæle, så hun kunne tage sig af dem. Som barn havde jeg taget den opgave på mig at være ansvarlig for deres lykke i al deres katastrofale samliv. Og det var selvfølgelig endt i store byrder af skyld. Hele denne byrde løftede Amma nu fra mine skuldre, og jeg lagde den for hendes fødder. Helt som Amma siger til os så ofte, "Børn, jeg vil at I skal give mig jeres smerte og jeres sorg."

Jeg følte en varm, kærlig kraft i mig, mens jeg sad der på kirkegården, og en hulken banede sig vej op, dybt nede fra, rensende, transformerende. Ammas alkemi, som forvandler urene metaller til guld: smertefulde følelser til kærlighed



Amma har hjulpet mig med at tilgive, og dermed at give slip paa al smerten og de (selv-)destruktive mønstre som havde skæmmet mit liv. Hvad ingen therapeut eller terapeut-gruppe havde formået at åbne op for, kunne Amma med det blide stejf af hendes kærlighed, så uendelig let, som strejfedes man af en englevinge. Hun aabnede mit hjerte så bunden faldt ud af det - og opløste spøgelserne, fik dem til at sive bort, som de skygger, de nu var blevet til. Lige så stille.



En af Ammas kendte swamier, Paramatmananda, Neil Rosner, har sagt at man burde leve med Ammas biografi i ens liv, bør identificere sig med den, så godt man kan. Selv har jeg læst hendes biografi mange, mange gange med dyb personlig respons. Men jeg var også klar over at der var en helt afgørende forskel: Midt i alle sine trængsler mistede Amma aldrig troen på Gud og sin elskede Krishna - utroligt som det er. Ulig mig selv, og det gør hele forskellen! Engang i min pubertet, følte jeg at Gud forlod mig, vendte mig ryggen, og jeg tilbragte de følgende 21 år i noget, der kunne kaldes "Sjælens sorte nat." Og der skulle gå 45 år, inden han kom tilbage til mig i form af en indisk kvinde, hvis smil kunne smelte nordpolen.


Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. tlf. 45 85 61 40








Amma-Danmark

Amma-Danmark

Amma-Danmark skriver artikler om samt oversætter artikler fra Mata Amritanandamayi (kendt som Amma eller "Mor"). Billedet til venstre er af Amma.

Hjemmeside: www.amma-danmark.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer