Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
08-02-2006

Isis

Bedøm
(0 stemmer)

Isis - Maria
©Af Finn Nørlev

Juleforedrag på kursus stedet Lille Hammershus 2005
Oprindeligt havde menneske et underbevidst klarsyn, hvorved de stor i forbindelse med deres mission
 
Dette svandt langsom ind i samme takt som den fysiske bevidsthed blev stærkere, dette skete særligt gennem Ahrimans indflydelse på mennesket.
 
I oldtiden var det kun få der havde en oversanselig bevidsthed og menneskets åndelige ledelse blev derfor mindre og mindre, mennesket var ved at fare vildt. Nogle få udvalgte havde stadig bevidstheden men fandt at der var behov for at indvie andre i det åndelige. Herudaf opstod indvielsesmysterierne, og man fandt metoder hvorved mennesket kunne komme i kontakt med det åndelige, for at modtage ledelse.
 
Det menneskelige æter legeme var i forgangne tider mere løsrevet fra det menneskelige fysiske legeme, og adgange var derfor lettere til det oversanselige. Efterhånden som æter legemet bandt sig mere til det fysiske forsvandt adgange til det oversanselige. Indvielsen bestod derfor væsentligst i 2 ting, en forståelse af det oversanselige og selve indvielsen som var en tilstand hvorunder man selv kunne skue det oversanselige., Dette kunne kun gøres ved at løsrive det æteriske fra det fysiske. Denne mulighed eksisterer ikke mere uden døden bliver resultatet, og der er derfor behov for en ny form for indvielse og dermed til en ny adgang til det oversanselige, men denne adgang skal ikke mere være forbeholdt de få men alle.
 
I disse mysterier blev man indviede til et særlig grad, alt efter evne. De kendteste var indvielsen hvorved man kom i kontakt med d 4 stor ærkeengle, som fremstod for mennesket i de 4 apokalyptiske skikkelser nemlig ørnen, menneske tyren og løven. De 4 ærkeengle har hjemme på Venus
 
Indvielsen bestod i at man efter lang forberedelse fik en ud af kroppen oplevelse hvorunder man fik kontakt med et eller flere oversanselige væsner. Herud af opstod dyrereligionen idet disse skikkelser viste sig for mennesket i dyre skikkelser.
 
Man kunne således blive indviede til Tyren -Løven - Ørnen eller mennesket, på samme måde som de 4 evangelister hver især var indviede til en af de 4 ærkeengle eller 1 af de 4 dyreskikkelser, og traditionen knytter da også 4 væsner til d 4 evangelister således:
 
Markus løven
Johannes ørnen eller falken
Mattæus menneskedyret
Lukas tyren
 
Af disse er særligt tyren og ørnene eller falken, som det var i Egypten særligt vigtige i forbindelse med Isis Maria mysteriet.
 
Dem som blev indviede til tyren fik særlig visdom om det menneskelige æterlegeme og hermed til verdensvisdommen og forplantningen.
De som blev indviede til ørne fik særligt bevidsthed om det menneskelige astrallegeme eller om den menneskelige bevidsthed. De som blev indviede til løve fik særlig viden om det menneskelige jeg og de som blev indviede til mennesket fik særligt kendskab til det menneskelige samspil/sociale relationer med andre mennesker og dets omgivelser, samt om dets fysiske legeme.
 
Den højest form for indvielse var i Isis Osiris mysteriet hvorved man fik adgang til selve Jupiter og solens ånder. Kaldet Maria og Kristus i nutiden. Isis er verdensvisdommen mens Kristus er det kosmiske lys, som indeholder verdensvisdommen og det kosmiske jeg.
Maria er verdensvisdommen som er indehold i Kristus verdenslyset. Meget væsentligt er at både Isis og Osiris begge var uden for jordens og månens sfære, man måtte altså stige op til dem. Månen er den verdensvisdom som kan opfattes i et fysisk legeme, dette vil selvfølgelig udvikle sig., efterhånden som hjernen bliver mere æterisk.
 
Den viden som de indviede fik adgang til var der et behov for blev delt ud til alle, men da menneske ikke mere selv havde en adgang til det oversanselige, var det kun få der søgte denne viden ud fra sig selv, så man valgte at offentliggøre denne viden gennem legender og mytologi, hvor billedsproget og imaginationerne i legenderne kunne virker direkte ind på det menneskelige æter og astrallegeme. Effekten af disse billeder blev dog for de fleste vedkommen for tydelig efter døden, men gennem at høre og se legenderne fremstillede, prægede man noget ind i de tilstedeværende legemer, som med sikkerhed ville komme til udfoldelse ente i det indeværende liv men senest efter døden og dermed in i det næste liv. Uden dette vil virkningerne gå fra det fysiske ind i det æteriske og ikke omvendt. Altså enten beliver Æterlegemet det fysiske eller også vil døden brede sig fra det fysiske ind i det æteriske.
 
Den væsentligste legende er legenden om Isis og Osiris.
 
Osiris = Kristus =Solen = Logos Verdensordet
Ærkeengle = dyrskikkelserne =Venus (også Lucifer)
Isis = maria =Jupiter
Typhon = Ahriman = Saturn
 
Oldtidens Isis - Osiris. Legenden

 
Isis = Maria = den guddommelige visdom MÅNEN ER DEN VISDOM SOM KAN OPFATTES AF EN FYSISK HJERNE
Osiris er den himmelske Kristus ORDET som endnu ikke har været inkarneret på jorden
Typhon = Set = Ahriman
Den ituskårne Osiris er det tabte ord.
Efter Kristus inkarnation dræbte Lucifer Isis, han begravede hende i himmelhvælvingen (verdensvisdommen).
I dag skal vi ikke længere søge efter den ituskårne Osiris, men efter den begravede Isis

 
Osiris søn er af jord-guden Seb og himmel-gudinden Nut, og havde to brødre, Horus, den ældste, og Set, som senere myrdede ham; han havde også to søstre, Isis og Nephthys.  Osiris giftede sig med Isis, og blev konge over Ægypten, mens Set giftede sig med Nephthys.
 
Osiris civiliserede ægypterne, som havde været kannibaler, vænnede dem fra denne afskyelige vane ved at lære dem at dyrke korn, som Isis opdagede voksede vildt.  Men Set blev jaloux over den kærlighed og tilbedelse der strømmede frem fra et taknemmeligt folk, og konspirerede med 72 andre om et myrde ham.  Derfor byggede han en kiste, og overtalte Osiris til at lægge sig i den.  Så snart han gjorde det, sømmede konspiratorerne låget fast, og kastede kisten i Nilen.
 
Da Isis opdagede hvad der var sket, skar hun sit hår af og sørgede, og drog ud for at lede efter Osiris legeme. Kisten flød i mellemtiden til Byblos i Syrien, Adonis hellige by.  Den strandede og et erika træ voksede frem og groede rundt om kisten, og indesluttede den fuldstændig i sin stamme. Dette træ besluttede kongen af Byblos at fælde, for at bruge stammen til en søjle i sit palads, uden at vide hvad den indeholdt.  Isis hørte på en eller anden måde hvad der var sket, og rejste til Byblos.  Da hun ankom til byen, satte hun sig ned og græd ved en kilde, og mens hun var der kom nogen af kongens tjenerinder for at hente vand fra kilden. De fortalte dronningen om den mystiske fremmede ved kilden, og hun inviterede Isis til paladset, for at blive barnepige for hendes søn.  Gudinden prøvede at gøre barnet udødeligt ved at anbringe det i ilden om natten, mens hun omskabte sig selv til en svale, og fløj rundt om søjlen som indeholdt hendes husbonds legeme.
 
Dronningen havde imidlertid hemmeligt overvåget hende, og skyndte sig nu ind og tog barnet ud af flammerne, og berøvede ham derved muligheden for at blive udødelig.  Gudinden afslørede sig selv i sin sande skikkelse og bad om søjlen, og dette ønske blev opfyldt; hun åbnede den, og udtog liget derfra.  Da det var gjort, kastede hun sig over den døde og omfavnede ham, og som følge af denne handling undfangede hun.  Hvad angik træets stamme konserverede hun den omhyggeligt, viklede den ind i fint linned, salvede den og gav den til kongen og dronningen, som stillede den op i det lokale tempel. 
 
Isis vendte så tilbage til Ægypten på en båd, og medbragte liget i sin kiste, som hun skjulte i deltaets sumpe, hvortil hun gik for at føde sin søn Horus.  Efter hans fødsel skjulte hun ham omhyggeligt fra Set, som hun vidste, ville dræbe barnet.  En dag da hun var borte fra kisten for at besøge sin søn Horus i Buto, fandt Set den under en vildsvinejagt i fuldmånens skær.  Han genkendte liget, sønderrev det i fjorten stykker, og spredte det ud over landet; men Isis drog ud endnu engang på hendes sørgelige søgen, og fik til en vis grad samlet delene, undtagen kønsorganerne, som var blevet ædt af en fisk, og for at erstatte dem fremstillede Isis en efterligning af træ.  Så hævede hun og Nephthys deres stemmer i begrædelse.
 
"Kom til din slægt.  Kom til din slægt, O min gud - - jeg er din søster som du elsker, du skal ikke skilles fra mig - - jeg ser dig ikke, og dog længes mit hjerte efter dig, og mine øjne begærer dig.
Kom til hende som elsker dig - - kom til din søster, kom til din hustru - - jeg kalder på dig og græder så min gråd kan høres i himlen, men du hører ikke min stemme; dog er jeg din søster, som du elskede på jorden; du elskede ingen andre end mig, min broder! Min broder!"
 
De to søstres begrædelser foranledigede solguden Ra til at sende Anubis til dem, som med yderligere hjælp af Thoth og Horus, assisterede dem med at rekonstruere hele legemet.  Der var således fem personer, der hjalp med oprejsningen af Osiris.  Således oprejste de ham fra de døde, og derefter herskede han som sandhedens herre og konge i underverden.  Da han således var oprejst fra de døde, stolede alle ægypterne på ham, og troede at også de skulle genoprejses. På ISIS statuerne blev derfor indskrevet: Jeg er fortiden, nutiden og fremtiden. Ingen dødelig har mit slør.
Kun de indviede kunne trænge gennem statuen frem til ISIS.
 
Enkens søn
 
1). At avle en søn med et lig, som tydeligt henviser til det korn der er dræbt under høsten og indsamlet i lader, og selvom det således er "dræbt", stadig er i stand til at avle en søn i moder jords skød, kornet. Sønnen må således nødvendig vis være søn af en enke. Esoterisk henviser det til den der ved ISIS/Maria har overvundet Ahrimansk fysiske dødsrige.
 
Sjælen har altid været kendt som "moderen" i al esoterisk (mystisk) lære; instruktøren var "faderen".  Fader og moder, Osiris og Isis, det er de to kræfter der er til stede i sjælen: instruktøren der repræsenterer det guddommelige der flyder direkte ind i mennesket, Osiris, han som er faderen; sjælen selv, Isis, den der undfanger, modtager det guddommelige, det spirituelle i sig selv, hun er moderen.  I løbet af den femte race trækker faderen sig tilbage.  Sjælen bliver enke.  Menneskeheden kastes tilbage til sig selv.  Den må finde sandhedens lys i sin egen sjæl, for at kunne handle som sin egen vejleder.  Alt af sjælens natur er altid blevet udtrykt med feminine benævnelser.  Derfor kalder Mani det feminine element - som kun eksisterer i en uudviklet tilstand i vore dage, og senere vil blive fuldt udviklet - dette selvstyrende feminine princip som ikke længere konfronteres med de guddommelige befrugtninger - for "Enken".  Og derfor kalder han sig selv "Enkens søn".
 
Ved tildragelserne i Palæstina, skete der det særlige at Isis steg ned for a forberede Kristus fødsel. I Maria finder vi den himmelske Isis i et menneskeligt legeme.
 
Jomfrufødslen
 
Det er klart at evangelierne ikke anser undfangelsen for at være naturlig idet de eller ikke havde grund til at anføre slægtstavlerne.
 
Undfangelse under den hellige tempel søvn, hvor højre væsner eller præsten spillede den afgørende rolle, så længe som menneske endnu var i besiddelse af evnen til tempelsøvn. (også Egypten helbredelser) Dette er undfangelse ved ene hellige ånd, hvor den der er under søvnen vender tilbage til den paradisiske tilstand.
 
Lukas Evangeliets Maria  Mattæus evangeliets Maria



"Adam" Ung sjæl der står overfor Johannes en meget gammel sjæl Zaratustra
Meget ung Maria    Ældre Maria
Undfangelse ved den hellige ånd (Josef tvivler ikke)  Josef Tvivler
     Tempel undfangelse
 
Den hellige ånd er Isis og Kristus forenede kræfter der virker ind på mennesket Maria, under tempelsøvnen Stiger Isis ned i Maria.  Kristus forbliver uden for.
 
ISIS er efter sin fødsel i Maria og efter Undfangelsen af Zarathustra nød til at vende tilbage til Egypten for at repeterer det forgangne, men lige som det er nødvendigt at vende tilbage lige så nødvendigt er det at forlade Egypten igen, for at den NYE ISIS kan blive født.
 
Isis har 2 horn, som er opstået ud fra de nævnte 4 ærkeengles fremtoning som dyrevæsner. Den mest ophøjede opgave for Isis er at forvandle de 2 hor gennem åndskraft til det som senere skal blive til Verdensordet, det flammende sværd fra menneskesønnen mund.
Strubehoved, som enten vil blive til et skabende flammesværd, hvorved mennesket for del i det skabende ord. Eller til et horn. Indvielsens mål er at udvikle organer i astrallegemet, men disse kan forhærde gennem det fysiske og blive til astrale horn i stedet. Lidt om indvielse og udvikling af oversanselige organer i astrale og problemet med æterlegeme p.g.a. dets tilknytning til det fysiske legeme. Fysiske sanseindtryk kan ikke bevirke denne udvikling. Mens grænsefænomener, som lys lyd, særligt ordet., varme osv kan bevirke denne udvikling og frem for alt den sansefrietænkning. FØRST Astrale sanser, DEREFTER indprægningen i æterlegemet.
 
Kristus blev evigt forbundet med Jorden ved mysteriet på Golgatha, mens Den del af den hellige ånd som Isis er, verdensvisdommen skal optages af det enkelte menneske, som selv må finde frem til det. Gennem ISIS modtages den styrke som kan gøre æterlegeme frit i forhold til det fysiske legeme, UDEN AT FOLADE DET, således at menneske igen kan nå til den åndelige erkendelse i fuld fysisk bevidsthed.. Altså gennem Isis opnås den kraft hvorved den fysiske verdens dødsprincip kan trænge ind i det æteriske og det æteriske kan så i stedet overvinde det fysiske. Dette er den hellige ånd, og dette gør legemet jomfrueligt ingen. En jomfru er altså den som har modtages Isis og dernæst Kristus i sit æterlegeme. Men da Kristus er et astralvæsen må Isis nødvendigvis gå forud fra Kristus thi uden Isis kan Kristus ikke trænge ned i æterlegemet. ISI forberedelse og styrkelse af æterlegeme gennem verdensvisdommen således at Kristus kan trænge ned i æterlegemet kaldes DEN HELLIGE ÅND. Den hellige ånd er altså det af det menneskelige æterlegeme som ikke bliver påvirket af det fysiske men i stedet i kraft af verdensvisdommen og verdens lyset trænger ind i det fysiske. Således kommer lyset også til Typhon -Ahriman.
 
Der er således 2 ting der gør Maria til jomfru, dels den ubesmittede undfangelse da den ikke skete i hengivelse til drifterne men under en tempelsøvn, og under indstrømning af ISIS, men selv her er der tale om en besmittelse om end af lille karakter, mens Marias jomfrulighed først bliver fuldkomme da Kristus fødes ved jordan dåben, i det øjeblik stiger den fuldstændige hellighånd ned i form af ISIS på jorden og Kristus kommende ned ovenfra, og ved Kristus fødsel virker det æteriske i Maria som har optages ISIS også gennemtrængt af Kristus og virkningen går nu alene fra det Æterisk og ned i det fysiske og  det i en sådan grad af selv Marias fysiske konstitution kan sige at være blevet jomfruelig igen. Jesus moder bliver ved Kristi fødsel jomfru igen. Her forvandles ISIS til den Nye ISIS eller Maria til Jomfru Maria, eller Maria og Isis til JOMFRU SOFIA.
 
På samme måde som Kristus lyset forenede sig med jordens æterlegeme så det blev lysende, skal verdensæteren bliv lysende gennem optagelse af Isis verdensvisdom, således at mennesket vil oplyse verdensæteren gennem optagelse af ISIS, kun derved kan verdens æteren blive lysende.
 
Efter Isis fødsel på jorden og efterfølgende tilbagetrækning til verdensæteren igen, og Kristus forening med jorden må Isis legen fremstille på en ny måde.
 
Som Maria bar Kristus ind i verden, gik den første indvielsesvej derefter gennem modtagelsen af Jomfru Maria eller Jomfru Sofia, som Jesus spørg Johannes om han vil modtage på korset, som sin egen moder.
Den oprindelige vej for grals-bærerne gik gennem sammen jomfru Maria, som Kristus på korset spørge Johannes om han vil modtage/anerkende som sin moder. Johannes tager i mod jomfru Maria eller Jomfru Sofia, eller Iris-Sofia som hun kaldtes i ældre tider, det kvindelige i universet.



JOMFRU SOFIA
 
Faderen  Åndsmennesket
Sønnen   Livsånden
Helligånden Åndsselvet   Som er Jomfru Sofia verdensvisdommen som renser astrallegemet gennem verdensvisdommen i æterlegemet, og verdens lyset Kristus, altså Helligånden.
(Judas/Lucifer)  JEGET Judas, hvis det forhærder i egoisme eller Kristus som verdenslyset.



Jomfru Maria  Bevidsthedssjælen  
Jomfru Sofie (Isis) verdensvisdommen
Maria ( Cleophas kone) Forstandssjælen Fornemmelsessjælen
Maria Magdalene Astrallegemet
Johannes  Æterlegemet
Satan/Ahriman  Det fysiske legeme
 
VÆSENTLIGST:
 Kristus skues ikke længere af den indviede på solen, men på jorden.
UD af kroppen kan ikke foretages mere, derfor kræves nye kræfter til at overvinde materien maja, og materiensdødskrafter, som ellers vil sprede sine virkninger ind i æterlegemet, som allerede er halvdødt gennem Ahriman.
Indvielse gennem Johannes evangeliet.
Da indvielsen ikke længe kunne finde sted måtte der en fornyet kraft til, en kraft der var stor nok til at jeget og astrallegemet kunne præge det samme ind i æterlegemet, som ved en tidligere indvielse gennem en døds tilstand.  Dette skal nu ske gennem Bevidsthedssjælen eller Jomfru Sofia, sammen med et stærkere jeg. Men uden at disse legemer bliver styrket, er en fremtidig indvielse I FULD BEVIDSTHED ikke mulig.



Den nye ISIS /Maria legende
Det var i den dybsindige videnskabs tidsalder, i Palæstina. På toppen af en bakke var under åndelige indflydelse en storslået bygning rejst, som var usædvanligt for Palæstina. Bygning var det ydre udtryk for en åben hemmelighed, for alle havde adgang. Men størstedelen som besøgte bygning så intet, de forstod hverken hvorfor det var blevet bygget ej heller hvem det var for. Alligevel stod de besøgende foran en åben hemmelighed.
Det betydningsfulde i bygningen var en skulptur. Skulpturen bestod af en gruppe af væsner. Der var menneskehedsrepræsentanten, ligesom både thypos-ahriman og Lucifer var der. Folket se på skulpturen, dette i naturvidenskabens tidsalder, i Palæstina, og d forstod ikke at skulpturen var en et slør for en usynlig skulptur. Men den usynlige skulptur forblev ukendt, for det var den nye Isis, den nye tids Isis.



Nogle få personer i landet for den dybsindige videnskab havde engang hørt og den bemærkelsesværdige forbindelse der var mellem det synlige, og det, som i skikkelsen af Isis, var skjult bage det synlige. De konkluderede så, ud fra deres dybsindige symbol og allegori forståelse at den menneskeskikkelse, der stod mellem Lucifer og Ahrimans repræsenterede Isis. Med ordet repræsenterede, gjorde de ikke desto mindre vold på både den kunstneriske fremstilling, den kunstneriske inspiration hvorfra hele værket var udgået, for en kunstnerisk fremstilling repræsenterer ikke blot, DET ER NOGET - men de misforstod alt der lå bag det. For det væsentlige var ikke at menneskehedsrepræsentanten repræsenterede noget, men at det det som det gav sig ud for. Og bag skulpturen var ikke en abstraktion af den ny Isis, men er selve den ny Isis. Statuen repræsenterede intet, man var i virkeligheden den Ny Isis, men de som så var i særdeleshed i sig selv, de var hvad de gjorde sig selv til. Men de besad den underlige overbevisning, at bag dem var det rigtige, den ny Isis.



Nogle få havde under særlige omstændigheder, i et særligt øjeblik set den nye Isis, men de så at hun sov. Således kan det siges at den virkelige bagvedliggende statue, skjult bage den profane statue, er den sovende Isis, en sovende figur - synlig, men kun skuede af nogle få. Nogle af de så, i et særligt øjeblik, på inskriptionen, som var der hvor statuen stod beredt, som var synlig for alle, men som kun få havde læst.. Det selvom inskriptionen tydeligt stod der, lige så tydeligt som inskriptionen stod på den tilsløret ISIS i Sais. Dette er i sandhed hvad inskriptionen sagde: Jeg er mennesket, Jeg er fortiden, nutiden og fremtiden. Enhver dødelig burde løfte mit slør.



En dag nærmede en anden figur sig til den sovende nye Isis., igen og igenkom den tilbage, næsten som en besøgende gæst. Og den sovende Isis betragtede den besøgende, og gav ham en særlig opmærksomhed, og hun elskede ham. Og på en særlig dag troede hun på en besynderlig illusion, på samme måde som den besøgende en skønne dag troede på en besynderlig illusion: Den nye Isis havde et afkom, og hun anså den besøgende, som hun så på med velvilje, for at være faderen. Han anså sig selv for faderen, men det var han ikke. Den besøgende ånd, som var ingen anden end Typhom-ahriman, troede at han kunne opnå en særlig forøgelse af sin magt i verden, hvis han tog den nye Isis i sin varetægt. Den nye Isis havde et afkom, men hun kendte ikke dets sande natur, hun viste intet om det væsen som var hendes afkom.  Og hun flyttede rund med barnet, hun drog det med sig til fjerne lande, fordi hun troede at det var hendes pligt. Hun rejste fra land til land med sit afkom, hun tog det med gennem mange forskellige af verdens regioner, indtil det gik i 14 stykker, pga verdenskraften.



Således havde den ny Isis trukket sit afkom gennem verden og verden havde delt barnet i 14 stykker. Da den besøgende Typhon blev klar over hvad der var sket, samlede han de 14 stykker sammen, og med alt sin dybsindige naturvidenskab, skabte han igen en helhed, ud af de 14 stykker. Men det samlede afkom adlød kun mekanikken love, maskinerne love. Således blev et væsen oprejst, som havde alle tegn på liv, men som kun adlød mekanikkens love. Og efter væsnets oprejsningen ud af de 14 stykker, kunne det reproducerer sig selv, fjortenfold. Typhon var i stand til at give hver af de 14 dele et spejlbillede af hans egen natur, således at hver af den nye Isis 14 afkom havde en fremtoning der mindede om den nye Typhon..



Isis fulgte alle disse besynderlige hændelser, halvt af hende og halvt kunne hun se den mirakuløse forvandling hendes afkom havde gennemgået. Hun vidste at hun selv havde forårsaget denne gennem at trække afkommet gennem verdenskræfterne. Så oprand den dag dan hun kunne modtage sit afkom igen, og modtage det i dets sande natur, det udgik fra en gruppe af elementarvæsner væsner, hun kunne modtage sig afkom igen gennem natur elementarerne.
 
Hun modtog sit sande afkom, som, gennem en illusion, var blevet forvandlede til Typhons afkom. En bemærkelsesværdig klarsynethed kom over hende: Hun så pludselig at hun stadig bar det gamle Egyptens kohorn, til trods for at hun var blevet en ny Isis.
Og se og erkend, da hun således var blevet klarsynet, tiltog hendes klarsynethed og tilkaldte, nogle siger Typhon selv, nogle siger Thot (mercur / Hermes). Og som en forpligtelse overfor den nye klarsynethed, var den nye Isis forpligtet til at sætte en krone på sit hoved på det sted hvor den gamle krone sad, den krone som -horus havde fået fra hende, på det selv samme sted hvor de 2 kohorn havde voksede ud. Men denne krone var af skrøbeligt papir, tildækket med alle slagt skrifttegn fra den dybsindige naturvidenskab. Og fra da af måtte hun bære 2 kroner på sit hoved, ko-hornene og papir kronen overøst med al den dybsindige naturvidenskabs visdom.
En dag bevirkede hende klarsynetheds styrke at den dybere mening steg op i hende, så lang tiden kunne række, betydningen af det som er beskrevet i Johannes evangeliet om Logos. Johannes betydningen af Golgata mysteriet steg op i hende. Gennem mysteriernes kraft, ko-hornenes kraft, tog hun papirkronen og forvandlede den til en gylden krone, kronen for åndelige visdom.

ISIS-SOFIA (Meditationen)
 
Isis-Sophia
Guds visdommen.
 
Lucifer har dræbt hende,
og på den kosmiske krafts vinger
båret hende væk til rummets dybder.
 
Kristus vilje
Arbejdende i os
Skal flå hende fra Lucifer
og på den åndelige visdoms grund
kalde på menneskesjælens nye liv
 
Isis-Sophia
Guds visdommen



Finn Nørlev er Iris diagnostiker med afsæt i antroposofien. Er stifter og daglig leder af kursus centret Lille Hammershus på Vestsjælland. Underviser i menneske kundskab og åndsvidenskab på centret og i hele landet.
Se mere på: www.menneskekundskab.dk



PÅ hjemmesiden kan man gratis downlode Finn Nørlev`s første bog: Livskunst - Livslykke


Lene

Lene

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer