Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
08-04-2005

Unik ny CD - Du har svarene i dig selv af Merete G

Bedøm
(0 stemmer)

En Unik ny CD har set dagens lys                    
Du har svarene i dig selv

Guidet af Eya Betiina Jørgensen.                                                                     
Musik af Rene Thomsen.
 

Hjælp til Selvhjælp
Af Merete Gundersen



Eya Betiina Jørgensens nye Cd: "Du har svarene i dig selv", tager os med på en rejse ind i sindet, den viser os vejen og giver os evnerne til at se, hvem vi dybest set er.



CD`en består af 5 bevidsthedsøvelser, som alle viser os vejen til afspænding og til at komme i kontakt med de dybe psykologiske og spirituelle lag af bevidstheden. Den dybe inderste kerne som det er så vanskeligt at komme i kontakt med, fordi verden derude kører så hurtigt foran vores blik, og fordi der er så meget, vi alle hele tiden skal tage stilling til. Vi skal være, tror vi, den perfekte kone, mor, mand. Kroppen skal være i optimal form, vi skal se godt ud, vi skal dygtiggøre os, vi skal have et bedre job, større hus o.s.v. Hele tiden føler vi, at vi skal leve op til så meget, og sjældent stopper vi op for at lære os selv og vores inderste behov at kende.



Her kommer denne CD os til undsætning.  Eya B. Jørgensens smukke klare stemme leder os frem til afslapning og fornyelse af vores ønsker, drømme og visioner.
Talen gennemsyres af Eya B. Jørgensens dybe kærlighed til stoffet, og det hun formidler til os. 
Bevidstheden fornyes ved at lytte til Eya. B. Jørgensens rolige stemme med de forvandlende anvisninger på hvordan det på en let og enkelt måde kan lade sig gøre at forny sit liv, helt indefra.



Lyt, lær, og forny dit liv
Der startes med en dyb afspændingsøvelse, der går over i en solarplexus afbalancering, hvor du lærer ikke at tage andre menneskers energi på dig. Dette gør dig i stand til at lære dig selv bedre at kende på et dybere indre plan, hvilket du bagefter kan bruge i mange af dine hverdagssituationer. Tanken med Cd'en er øjensynligt, at du her kan lære at opfange dine indre budskaber altså kontakten til dit indre sande væsen og igennem træning lære at bruge denne kontakt konstruktivt.



Dernæst bliver du ledt videre til at "møde" dit eget indre barn. Du lærer her at tage dig kærligt af det godt ledt på vej af musikkens meget rene klare toner, som minder om renhed og uskyld. Ved at hilse på dit eget indre barn kan tidligere sorg fra din barndom forløses, og du sættes fri.



Cd'en slutter med at invitere dig til at møde dit højere Selv. Også her kommer du i kontakt med psykens dybeste lag af bevidsthed, og denne afsluttende øvelse er ligeledes ledsaget af toner, som flyder dybt ind i hjertet.  Denne øvelse lærer os, at vi er meget mere, og at vi kan meget mere end, vi tror. Vi kan kort sagt hente det hele i os selv, fordi: DU har alle svarene i dig selv.
Denne Cd er unik i sin helhed men kan også deles op i små enheder og tidsintavaller lige fra 4 minutter til ca. 45 min.



Musik
Musikken til Cdén er komponeret af Rene Thomsen, for hvem det er lykkes at skabe en fantastisk sammensmeltning mellem musikken og den guidende stemme. Rene Thomsen formår med sin musik at ramme dybt i hjertet på lytteren, og musikken svæver som usynlige lydbølger dybt ind i sjæl og legeme. Det føles, som kommer den ind i hvert et hjørne og alle afkroge i den fysiske krop. Musikken understreger på fineste vis de budskaber og følelser, man ikke kan undgå at komme i kontakt under afslapningen. Under solarplexus afbalanceringen risler der så rene gudommelige klare toner ud imod os, at vi ikke kan undgå at forvandle os selv indefra. Men også sjælen bliver berørt som af blide kærlighedsvinde, der healer og forløser på fineste vis. Denne musik er unik til afslapning og forløsning.



Forvandling
Det er en dybt forvandlende, transformerende og livgivende CD, som kan anbefales til alle, der ønsker at opnå indre og ydre styrke, ro, fred og harmoni.
Cd`en til fornyelse af krop, sind og ånd. Den er for alle, der ønsker at lære at slappe af og lære sig selv bedre at kende. God fornøjelse til en rejse hjem til dig selv.



Eya Betiina Jørgensen er indehaver og daglig leder af Center for Multi- Inkarnations Terapi, hvor hun arbejder med at undervise og uddanne terapeuter i denne unikke helhedspsykologi til forløsning af gamle uhensigtsmæssige handle- og tænkemåder. Gennem terapien opnår man indre og ydre styrke og kærlighed til sig selv, til livet og ens optimale potientaler. Centret tilbyder såvel kortere som længerevarende kurser.



www.multi-inkarnation.dk



Merete Gundersen er forfatter og holistisk psykoterapeut, er tillige daglig leder af Livskilden.
www.livskilden.org  - www.siqintelligens.dk


Merete Gundersen

Merete Gundersen

Jeg har gennem de sidste 12 år undervist som SIQ®-Terapeut. Mit fundament og mine arbejdsmetoder er psykoterapi, og SIQ®-Den Spirituelle Intelligens, samt konceptet-Det visionære Liv. Via min undervisning, hvor jeg bruger: teorien om SIQ- Den Spirituelle Intelligens, samtale, visualisering og meditation, hjælpes mennesker af med gamle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, således de gennem selvindsigt kommer tættere på deres egen indre kerne. De opnår herigennem en større livsglæde og livsmod, bliver mere visionære og kreative.

Hjemmeside: www.siqintelligens.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer