Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
24-03-2005

I det indre som i det ydre af Kjeld John Ledet

Bedøm
(0 stemmer)

 

I det indre som i det ydre



Flere og flere mennesker er gudskelov ved at være indstillet på, at morgendagens verden skal blive en åndelig, følsom og kærlig verden. Mange er da også optaget af at være kærlige udadtil for at bidrage til en sådan verdens skabelse. Men når det kommer til os selv, så er den samme forståelse meget sjældent tilstede. Udadtil skal vi være kærlige, men når det gælder vores indre smerte, så skal vi bare underkende den - vores indre skal vi ikke tage alvorligt. Sådan hedder det gang på gang.

Ofte bliver det fremhævet, at løsningen i forhold til den ydre verden er kærlighed. Sandt nok. Gælder det derimod vores egen indre verden, så skal vi blot være i nuet og ikke identificere os med smerten, som Eckhart Tolle siger. Gunder Frederiksen giver ligeledes i det forrige nummer af Den Ny VerdensImpuls udtryk for, at når det gælder deprimerende tankevirksomhed, så skal vi bare spille tennis, cykle, svømme - i det hele taget være fysisk aktive. Til stadighed opfordrer man altså til bare at løbe fra det indres råb på kærlighed.

Heller ikke Martinus beskæftigede sig kærligt med vores indre. Han talte befriende klart for tolerance, forståelse og kærlighed over for alt i det ydre. Gjaldt det derimod vores indre, så anbefalede han at tænke på noget andet. Men én person kan ikke sige alt fornødent, og hans område var ikke det indres oplysning. Sikkert er det i hvert tilfælde, at vi bliver nødt til at tage os kærligt af vores indre for at komme videre.

Hvordan kan det gå til, at oplyste mennesker laver en sådan forskelsbehandling imellem det indre og det ydre? Hvordan kan det tilsvarende være, at flertallet af mennesker elsker at høre det? I en sådan grad at hver gang en og anden hælder denne gamle vin på en ny flaske - som Eckhart Tolle for tiden gør det - så får han gevaldig succes. Da opskriften jo ikke holder i længden, er det også ganske sikkert, at denne succes er temmelig kortvarig.

Var det muligt at tilsidesætte vores smerte, ja, så ville vi leve i nuet som ubevidste væsener. For smerten er jo i gang med at skabe vores følsomhed og vores bevidsthed. Vi skal i stedet ære og respektere vores fortid - elske den. Det er fortiden, der gør os til dem, vi er. Uden en fortid i smerte ville vi være ufølsomme og ubevidste væsener.

Det er glimrende at blive fuldt tilstede og nærværende. Det er faktisk en betingelse for at kunne være kærlig. Men en sådan tilstedeværelse indbefatter hele ens fortid. Den ubearbejdede smerte gør os ganske vist til lidende mennesker, der ikke kan være nærværende udadtil. Men det eneste menneske, der kan være fuldt og helt tilstede i kærlighed, er det menneske, som har lidt kolossalt, og fordi han har taget sig af denne lidelse, nu er blevet i stand til at bære den.

Nuet skal ikke bestå af noget bestemt for at være godt nok. Tværtimod er det kærlighed at anerkende, at det, der i det indre eller det ydre kalder på én lige nu, er det vigtigste, man kan tage sig af - til enhver tid. I virkeligheden er alle i nuet. Hvad skulle vi ellers være i? Når der overhovedet kan stilles spørgsmålstegn ved det, så er det udelukkende, fordi vi sjældent anerkender det, der trænger sig på i nuet.

Mange kan tro, at det at være kærlig er noget, man kan beslutte sig for at være. Det er også en god begyndelse at beslutte sig, men det er kun en begyndelse. For at være kærlig er noget, der udspringer af en indre kilde, hvor der allerede er skabt kærlighed inden i. Kærlighed er en tilstand, som skabes ved at drage omsorg for ens indre.

Igennem en lang politisk og religiøs historie har den forestilling, at vi ikke selv skal have kærlighed, af mange grunde vundet så stor indpas, at de fleste stadig finder det smukt og ædelt ikke at behøve noget selv. Men det er en illusion.

De guddommelige love er der nemlig ingen undtagelsesregler for. Den lov, der således gælder i forhold til det ydre liv, gælder tilsvarende i det indre liv. Også her gælder dog de samme regler for at skabe harmoni og sundhed. Der skal kærlighed til.

Selv om flere og flere, som sagt, er ganske indforståede med, at der skal kærlighed til overfor vores næste, så har de fleste af os nok også gjort os den erfaring, at det langt fra er let at være så kærlige, som vi gerne ville være. Ofte kommer der ud af vores mund nogle ord, som vi egentlig ikke ønskede at sige, ligesom vi tit handler anderledes, end vi finder optimalt. For slet ikke at tale om at vi ofte ikke får sagt og gjort det, som vi inderst inde godt ved var rigtigt af os. Egentlig er det ganske naturligt, at det er vanskeligt. For vi skal have kærlighed i hele vores indre, for at kunne handle kærlighed ud. Hvis noget ikke er elsket indeni, hvordan skulle vi så kunne elske denne egenskab, når vi oplever den i et andet menneske?

Når det hedder sig, at vi ikke skal tage os af, at vi eksempelvis har smerte, angst, depression eller bare har det lidt skidt, så må sandheden før eller siden frem: Det er ikke kærligheden, der her kommer til orde, det er fordømmelse. Dermed være ikke sagt at den, der siger det, ønsker at fordømme. Det er den opskrift, han kender til. Han siger det altså i den bedste mening. Men når han benytter sig af denne recept, er det altså manglende forståelse og kærlighed til det indre. Ligesom der naturligt nok er angst for at konfrontere det, der gør ondt. Men en sådan fordømmelse giver den enkelte en følelse af ikke at være god nok, fordi man ikke "bare kan gøre, som de vise siger". Sandheden er, at der ikke er nogen grund til at føle mindreværd - for det kan slet ikke lade sig gøre med succes at undertrykke de indre behov i længden.

Hvis et barn græder, så kan vi oftest blive enige om, at vi skal tage os af dette barn. Men hvis vi selv har et barn inden i, som ingen nogensinde har taget sig af, så skal den samme medicin ikke gælde: Dette indre barn mener man ikke, at vi skal tage os af.

Det med at tilsidesætte den indre længsel efter omsorg er som sagt en gammel opskrift. Og hvad er resultatet blevet? Sygdom, ensomhed og endnu mere lidelse. Ligegyldigt hvor meget vi nægter at høre på fortvivlelsens indre skrig - det indre bliver ved, fordi det har nogle naturlige behov for omsorg. Mytologisk er de kongelige forbilleder, men vore dages kongelige kan ikke i så henseende være forbilleder, for også de tilsidesætter deres indre. Barnet indeni kommer også her ofte frem og skriger på anerkendelse. Var det eksempelvis ikke det indre barn, der kom op i prins Henrik, da han blev jaloux på sin egen søn til nytårskuren, og at han ikke ville være nummer tre i rangfølgen af de kongelige?

I det omfang fortiden har været uden kærlighed, kalder fortiden naturligvis stadig på den opmærksomhed, den fortjener. I den udstrækning vi frygter fremtiden, er det også bare et udslag af, at fortiden ikke har været god, og at vi endnu ikke har taget os af disse traumatiske hændelser fra fortiden. Derfor frygter vi, hvad der kommer af tilsvarende art.

Når kun ganske få er indstillet på at gøre et sådant indre udviklingsarbejde, at man selv - og ved hjælp af andre - tager vare på alt det i ens indre, der længes efter kærlighed, skyldes det, at et sådant arbejde er både besværligt, omkostningskrævende, smertefuldt og enormt tidkrævende. Langt nemmere er det jo, hvis vi kan tro, at fremtiden af sig selv vil være lys og lykkelig. Men intet kommer af sig selv, så den lyse fremtid bliver kun en realitet i samme grad, som vi selv kan skabe kærlighed indeni. Den ydre kaotiske verden afspejler bare det kaos, vi tilsammen har indeni. Verden bliver ikke kærlig af sig selv, for det udenfor er synonymt med det inden i. Dermed har vi som udgangspunkt at forstå, at den ydre verden, som ikke bare er god men også fuld af hårdhed, vold, hårdt arbejde, sygdom, lidelse, sult, ensomhed, stress osv., fortæller om en indre ditto. En indre verden der i allerhøjeste grad mangler kærlighed. Det skal vi give den. For vores egen skyld. For at vi kan blive kærlige udadtil. Og for at vi kan manifestere den verden, som Jorden vil have os til at manifestere.

Tager vi kærligt udgangspunkt i vores eget indre, så findes der naturligvis ikke giftige tankestrømme. Der er en positiv årsag til alt. Der er ikke noget, der per definition er ondt. Det onde opstår alene, hver gang vi ikke tager os kærligt af det, som vi består af. Intet i vores indre kalder på vores opmærksomhed for at gøre os ondt. Det, der kalder, trænger slet og ret til næring. Enhver persons indre fortæller gladelig om alt det, der trykker, når der opstår tillid til, at personen selv og hjælperen vil lytte med kærlighed.

De fleste mennesker, som overhovedet indlader sig på et sådant åndeligt udviklingsarbejde, har en forestilling om, at den slags arbejde hurtigt skal kunne overstås. Hvorfor i grunden? Det har taget menneskeheden millioner af år at nå frem til det udviklingsstade, vi har i dag. Vi er nået langt i vores tekniske og rationelle udvikling. Vores evne til at overleve og indrette os er legendarisk. Men vores evne til at leve er ikke særlig fremskreden, idet vores humane indstilling lader meget tilbage at ønske, hvis vi skal kalde os et oplyst folk, der kan omgås hinanden på en kreativ og kærlig måde. Hvorfor må udviklingen da fortsat ikke tage os år efter år at gennemføre, eftersom vi har så meget at udvikle? Gevinsten, frembragt ved dette arbejde, er den eneste, man kan tage med sig, når man dør.

Vi skal blive ved med at arbejde på at drage omsorg for alt det i os, som trænger. Hvis vi stiller nogle forventninger op om, at vi skal være færdige med dette arbejde snarest, da er vi allerede ude i manglende kærlighed. Det er som at sige til et barn, der kryber ind til os for at få lidt varme: - Skynd dig at tage til dig af kærlighed, for jeg har travlt. Da har man allerede afvist barnet. Vi må igen forstå, at der i forhold til det indre gælder de samme lovmæssigheder som i det ydre.

- Jamen, man kan da ikke elske en depression eller en angst! Det er da noget man skal af med, kan mange indvende. Tro mig, der er ikke andet at gøre. Det er det, der er opgaven. At elske.

En depression eller angst er kun en overskrift på noget, som indeholder mange elementer. Hver enkelt del af en depression eller angst er nogle oplevelser, som hver især er traumatiske, og som skal bearbejdes, indtil vedkommende har fundet fred med det skete. Hvis det virkelig lykkes for én at løbe fra depressionen eller undertrykke den, så kommer den før eller siden blot tilbage i en ny skikkelse. Ligesom skikkelser i det ydre gør. Kan man ikke li' den store flok af indvandrere, som har bosat sig i en hel ghetto i ens kvarter, og det virkelig lykkes os at få dem smidt hjem til "langtbortistan", så kan man være sikker på, at man før eller siden bliver nødt til at pleje omgang med en ny flok af tilsvarende natur.

En depression er på samme måde en indre flok af undertrykte følelser, sanser og konkrete oplevelser, der trænger sig på for at få den positive opmærksomhed, de hidtil ikke har fået. Før eller siden må man gøre sig den ulejlighed, at man én for én plejer omgang med disse indre figurer. Man skal tale med dem, give dem lejlighed til at give udtryk for deres smerte, forstå dem, give dem omsorg og acceptere dem mere og mere, indtil man kan elske dem fuldt og helt.

Vi kan ikke komme af med den indre smerte. Det er jo en del af os selv. Det er en del af den historie, der gør os til mere og mere bevidste mennesker. Vi kan ikke - skal helst heller ikke forsøge - slå en del af os selv ihjel. Vi kan allerhøjest udsætte den opgave, der foreligger. Hvis en mor eksempelvis mister et barn, så kan hun jo ikke komme af med smerten, men hun kan tage sig af sin smerte, så hun kan lære at leve med den.

Når vi kærligt har taget os af alt det, vi består af, så har vi ikke længere nogen vanskeligheder. Da bliver vi bevidste enheder, der ikke alene har det godt med os selv, men som også kan indgå i den store helhed som aktive og kærlige medspillere. Da kan vi hver især udfylde de roller, der er vores, så vi sammen kan skabe den harmoniske, kærlige og kreative verden, som vi alle sammen drømmer om.

Det ydre liv repræsenterer tilsammen alt det, som vi har at forlige os med: Seks milliarder mennesker, alle dyr, al vegetation, alle mineraler - hele Jorden - viser alle aspekter af det at være levende. Alt dette er også repræsenteret inden i os selv. Vi kan ikke se noget udenfor, uden det er noget, vi genkender fra os selv. Når det er elsket indeni, så kan vi også elske det udenfor - men ikke før.

Menneskehedens lyse fremtid bliver teoretisk lidt mere mulig, for hver gang et menneske opfatter nødvendigheden af at udvikle sig selv. I takt med at dette indre udviklingsarbejde i praksis skrider frem, skabes det grundlag, det ydre liv automatisk retter sig ind efter.

- Hvordan skal jeg så gøre dette udviklingsarbejde? Kan man med rette spørge. Det vil føre for vidt her i denne artikel at komme ind på det. Der ligger en stor læreproces i det. Og der er hjælp at få. Vi må arbejde med det i terapi, grupper, undervisning, healing og meget mere.

Forfatteren til artiklen er terapeut og healer og driver Begravelsesforretningen Ledet, som er en holistisk begravelsesforretning.
Kjeld John Ledet
Torpvej 14
Lundum
8700 Horsens
Web: www.kjledet.dk 
Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  
Tlf. 76 27 33 63


Sidst ændret den Onsdag, 10 Marts 2010 15:11
Kjeld John Ledet

Kjeld John Ledet

Hvem er jeg: Jeg er født 1948 i Vendsyssel. I hele mit voksne liv har jeg arbejdet med mig selv. Jeg har studeret psykologi, filosofi og åndsvidenskab, har en dybdeterapeutisk uddannelse, en healeruddannelse, samt adskillige kursusforløb indenfor åndelig udvikling. Min erhvervserfaring er meget bred, bl.a. har jeg arbejdet med administration, terapi, healing og lokalpsykiatri. Jeg har haft vækstgrupper, undervist, skrevet og afholdt foredrag om åndelig udvikling og spiritualitet igennem en lang årrække.

Helt naturligt kan jeg huske talrige liv, mange forskellige måder at blive født på, og mange forskellige måder at dø på. Da jeg derfor ved, hvor kolossalt vigtige alle processer omkring døden er, har jeg oprettet Begravelsesforretningen Ledet.

Hjemmeside: kjledet.homepage.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer