Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
08-02-2009

Trainriders & Trendspotting

Bedøm
(0 stemmer)

 

26. januar 2009

Trainriders & Trendspotting



Vi bruger af og til udtryk som "at stå af ræset" eller "hop af skinnerne og vælg din egen kurs".

Jeg vil her prøve at give mit bud på hvad det er for et tog der kører, og hvor toget er på vej hen ... og hvorfor os der står af toget har nosser der hænger helt nede om anklerne, hhv. girl power ... og i øvrigt tit er på dagpenge. Og endelig ... hvorfor vi - ihvertfald i  begyndelsen af vores warfare - taler med let bævende stemme når vi møder skrankepaver. Disse ting hænger rent faktisk sammen.
 
Afsnittene nedenfor, hvor jeg giver mit bud på sammenhængen, har jeg kaldt Toget, Girl power og Guds bævende stemme.

Toget

Det tog der kører er subtilt og ikke særligt iøjnefaldende ... men derfor er det der alligevel. Et af togets navne er "vores kultur". Og vores kultur er tæt sammenvævet med vores sprog og vores tanker.

For at belyse det, kan der bruges en analogi, med et virkeligt forsøg med fem aber i et bur:

Fem aber placeres i et bur hvor der står tre træer. For at få mad er aberne nødt til at kravle op i et af træerne og hente det. Hvis de kravler op i det midterste træ sørger forsøgsopstillingen for at sprøjte koldt vand på alle aberne (hvilket aberne absolut ikke bryder sig om). Klatrer de op i et af de to andre træer får de maden uden det ubehagelige bad. Ret hurtigt lærte alle aberne kun at bruge de yderste træer når de var sultne.

Herefter udskiftede forskerne een af aberne med en ny abe. Da den nye abe jo ikke kendte til den ubehagelige følgevirkning af at bruge det midterste træ, ville den på et tidspunkt forsøge at kravle op i det. Reaktionen fra de fire andre aber i buret var utvetydigt at den opførsel ikke var acceptabel: Skrig og basken med armene, evt. skubbede de aben væk fra træet. På den måde lærte den nye abe også at undgå det midterste træ.

Herefter udskiftede forskerne de andre aber en efter en, og hver af dem lærte på tilsvarende vis at de ikke skulle bruge det midterste træ. På et tidspunkt var alle fem aber i buret nye aber, som alle undgik det midterste træ - uden at vide hvorfor de gjorde det, udover at det gjorde de andre.

I den kultur som ovennævnte abegruppe har skabt, er der en norm: Brug ikke det midterste træ. Denne norm kan ikke ses med det blotte øje. Normen er en creode i et morfogenetisk felt som Rupert Sheldrake kalder det. En samskara-rille i sindet, som Sivananda ville kalde det. Eller slet og ret: En tanke.

Robert Godwin går i bogen 'One cosmos under God' en tak videre og kalder normen for en "mindparasite", som ligner Eckhart Tolles begreb om smertekroppen. Det navn kommer dog først til sin ret når forsøgslederen slukker for den mekanisme der bruser vand på aberne, og normen er overflødig. Selvom normen er overflødig, og direkte uhensigtsmæssig, vil den alligevel reproducere sig selv i kommende generationer af aber.

Det tog som vores nuværende kultur kan sammenlignes med, er et tog med en mindparasite som togfører, og derfor på vej mod afgrunden ... hvis nogen skulle være i tvivl.

Med Ervin Neutzsky-Wulffs ord:

"Ånden, ideen om verden, skaber verden. Men under skabelsen stivner ånden, den bliver til en fasttømret kultur, og inden længe ligger ånden fastspændt. Et oprør, en revolution er nødvendig for at befri ånden og gengive den dens skabende kraft. Både den kultur-opbyggende fase og den nedbrydende er nødvendige, derfor siger vi: der er en tid til fred og en tid til krig, en til opbygning og en tid til destruktion. I dag er ånden fastspændt, en revolution er nødvendig."

Denne revolution er ikke en kamp med krudt og kugler, men en kamp i bevidsthedens element.
Vi tager ikke ud i skoven og slås med sværd og skjold, men mødes til E-samtaler, burning man og i 'open space' med en kulturel bagage der siger spar to og formår alligevel at være og at skabe. Og når togføreren begynder at føle sin position truet og all hell will be loose, så er vi forberedt.

Girl power og Guds bævende stemme

For at forklare hvori vores kraft ligger, vil jeg starte med at give tre eksempler på hvad det ikke er:

1. Den kraft eller myndighed som en mand, der er under tøflen hjemme hos konen, får når han trækker i politiuniformen.

2. Den kraft og initiativrigdom som en person har, når han bare ved hvad der er rigtigt og forkert, sort og hvidt.

3. Den kraft der får 70% af os alle til at give dødbringende stød til en person vi ikke kender, når blot en autoritet siger at vi skal (jvf. Stanley Milgrams socialpsykologiske forsøg).

Kraftkilden i ovenstående tre eksempler er fra Toget ... den kollektive gruppebevidsthed som vores kultur er. Intet galt i det så længe man er bevidst om hvor kraften kommer fra, og bevidst vælger at bruge den eller lade være.

Sagen er blot at flertallet ikke bruger kraften bevidst, men er styret af den ... og går rundt i en kulturelt betinget trancetilstand. Med lidt øvelse kan man se det på ansigtet... med endnu mere øvelse opdager man når ens egne handlinger er kulturelt betingede. Rigtig mange mennesker er i dag vågnet op fra trancetilstanden, og ved at something is rotten in the state ... det er os som nu må samle os, og samles i tillid og ærlighed ... og i erkendelse af vores ansvar som vågne togpassagerer.

Hvor får vi vores kraft fra? ... fra væren, fra nuet, fra erkendelse af hvad der er retfærdigt, fra universets energikilde. I starten når man lige vågner op er det let at glide tilbage og køre tilbage på det gamle batteri (togbatteriet), det er vanens magt. At bryde vanen giver hjertebanken, men respekt til den, som i en abeflok som vores, kravler op i det midterste træ ... og endnu mere respekt hvis det sker med bævende stemme.

Johan Tino Frederiksen
www.e-samtaler.dk

Sidst ændret den Mandag, 22 Februar 2010 16:07
Johan Tino Frederiksen

Johan Tino Frederiksen

For at starte lidt højtsvævende så tror jeg på at vi står midt i et paradigmeskifte. Et skifte af vores verdensbillede som har været undervejs i mange år – måske tusindvis af år. Peter Bastian og Andrew Cohen kalder det for en manifestering af "Det Højere Vi". Ken Wilber kalder det for et kollektivt skift til stadie syv i spiral dynamics spiralen. Emilia van Hauen siger at egofesten er slut og tiden er inde til meningsfulde fællesskaber.

Hjemmeside: www.e-samtaler.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Johan Tino Frederiksen

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer