Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
26-12-2008

Selvhjælp til kriser af Brian Bayer

Bedøm
(1 Stem)

Selvhjælp til kriser
Af Brian Bayer



Vi søger alle sammen efter redskaber og hjælp når en krise lige pludselig står for døren. Vi oplever alle sammen kriser i vores liv - nogle gange små kriser og andre gange er det så store kriser, at de næsten ikke er til at komme igennem.
Normalt anser vi kriser, som uønsket og med rette. Det er både ubehageligt og det kræver masser af vores personlige energi at komme igennem kriser. Man kunne sige at en krise for os mennesker er en tilstand af at være i en "ubehagelig sindstilstand". Altså negative tanker som f.eks. angst, frygt og stress som igen går ned i vores følelses legeme, hvor vi fysisk mærker disse tilstande på egen krop og det er bestemt ikke behageligt.
For at forstå, hvordan vi kan ændre vores opfattelse af en krise, er det nødvendigt for os at arbejde med sindet, dvs. hvordan vi tænker om kriser og hvordan vi forholder os til den.



Lad os prøve engang for et kort øjeblik at forestille os, at vi fra helt små af, har lært, at livet er en lære proces, hvor alt undervisning og udvikling foregår gennem forskellige energier som tiltrækker og frastøder hinanden.



Det kunne vi så kalde kriser når vores energi møder en anden energi som ikke er tilpasset vores i form og farve. Dvs. at vi i dette øjeblik må stoppe op og forholde os til den nye energi, som vi lige netop har mødt - først føles det sikkert ubehageligt. Det er nyt og måske farligt og vi ved intet om denne nye energi.



Men vi tør godt arbejde med den nye energi - og efterhånden begynder vi at kende den på godt og ondt, og næste gang vi møder den - genkender vi den med det samme.



Hvis vi hurtigt omskriver det lidt, så kunne den nye energi være "arbejdsløshed" eller "kærlighedsforhold" som stopper, eller andre aspekter i livet som vi møder. Når mennesket først har været arbejdsløs flere gange, så virker det ikke nær så farligt og stor en krise endda - vil du ikke give mig ret?



Jeg er klar over, at det måske kan virke fremmed for dig at tænke på denne måde, men måske vil du efter lidt tid og tankevirksomhed kunne få nytte og udbytte ved at prøve at ændre dine tanker omkrig begrebet "krise".



Lad os så komme i gang med at få nogle gode teknikker på bordet - de virker for mig, mon ikke de også vil virke for dig?



Den første teknik har vi netop allerede været igennem. Den handler om at ændre sit syn på kriser - helt grundlæggende - samt erkendelsen af at intet menneske kan udvikle sig uden mødet med modgang og kriser.



Intet menneske kan se sig fri for kriser og modgang - igennem disse vil vi vokse og udvikle os. Til sidst sidder vi med en større visdom som vil, for det meste, styre os udenom store kriser og energipåvirkninger som vi ikke ønsker.



Den næste teknik handler mere om, hvad vi kan gøre, når vi er midt i selve krisen og ubehaget overskyller os og intet lys er at se!



Der er to vigtige faktorer:



1. Alt tager tid - også kriser. Ligesom alt skabelses arbejde tager tid, således vil en krise også tage sig tid. Dvs. vid at alt har en begyndelse og en slutning, også en krise.



2. Vid at enhver krise forsøger at lære dig noget og at der er masser af visdom at hente igennem en krise, således vil du kunne hente positiv livserfaring som negativ.



Som du kan læse her så handler vi igen ud fra sindet - for alt begynder i og slutter i sindet - alt andet er blot en fase af processen.



Jeg vil her til slut komme med en beretning om en tid jeg havde på havet, da jeg var helt ung. Den lærte mig om visdommen i naturen, samt hvorledes og nemt man kunne sætte naturen og mennesket som et!



Når man forestiller sig et gammelt sejlskib kan man normalt forstille sig, at det kun sejler i medvind,  ikke? Altså, at der var og er vind i skibets sejl. Men sådan forholder det sig ikke. Idet at en fuldrigger, som et eksempel, kan dreje sine sejl således at skibet fortsat kan holde sin kurs og få vinden ind fra siden eller næsten i modvind.



Jeg lærte at se vinden som livet ...



Livet byder altid på vinde fra alle mulige retninger og hastigheder. Vi -  skibets besætning -  måtte hele tiden arbejde på at tilpasse skibets sejl således at vi havde fremdrift.



Det samme gælder livet. Vi møder sidevind og modvind (kriser) og andre forhold som gør, at vi hele tiden må tilpasse os de vinde (livsforhold) som kommer - om vi vil det eller ej! Men vi må også erkende, at for hver gang bliver vi bedre og bedre til det og hele tiden er vi opmærksomme på vores omgivelser (havet) som påvirker os.



Kan du se hvor smukt naturen har lært os, hvordan livet skal leves? Uden tanker om frygt og angst og med gåpåmod. Altid at tilpasse os som på skibet, altså ved vi med sikkerhed at vinden vender - og altså når vi i mål ... Det er blot et spørgsmål om tid!



Forfatter : Brian Bayer - motivatoren.info


Brian Bayer

Brian Bayer

Tekst kommer senere

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Brian Bayer

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer