Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
30-09-2004

Amma har et ønske

Bedøm
(0 stemmer)



Den Internationale Dag for Verdensfreden



Den 21. Sept. 2004



FNs Pressemeddelelse fra den 13.September 2004



Bed en bøn på èt minut for verdensfreden



"Guds magt er den eneste kilde som mennesket kan tage tilflugt til, når det erkender at dets egne anstrengelser og resultater er begrænsede. I verden af i dag har vi nået et punkt, hvor fred ikke længere kan nås ved menneskelig anstrengelse alene. Den nuværende situation er faktisk så alvorlig, at vi må bede af hele vort hjerte til Gud om Hans nåde," sagde Mata Amritanandamayi Devi.



Hun talte til tusinder af hengivne, som længtes efter at modtage Hendes velsignelse ved et stort program i Mata Amritamayi Math's Cochin Center, Kerala/ Indien.



Amma fortsatte: "Det er svært for mennesker at indrømme for sig selv at ego'ets magt er ved at smuldre - men det er sandheden. Skønt menneskelig anstrengelse er nødvendig, må vi også tro på Den Universelle Magt. Det er denne Spirituelle Magt som vi må anerkende og som vi skal gøre os fortrolig med.



Vi trøstede os med at Hitlers og Kamsas sagaer aldrig ville gentage sig. Vi ønskede at tro på at verden aldrig mere kunne falde så dybt. Ikke desto mindre ser vi de samme gamle historier gentage sig lige for øjnene af os.



For mindre end en uge siden dræbte russiske terrorister uskyldige børn. Findes der virkeligt så megen grusomhed og ondskab i det menneskelige sind? Tragedier som disse beviser, at det gør der. Hvor er den menneskelige race på vej hen? Hvad gør vi nu? Hvad er årsagen til den nuværende situation og hvordan kommer vi ud af den?



Disse spørgsmål er mere påtrængende nu end nogensinde.



Vi er så vant til at lede efter svarene på disse spørgsmål i den ydre verden. Men vi er langsomt begyndt at indse, at de svar vi får derfra ikke er tilstrækkelige. I virkeligheden er det på højeste tiden at vi åbner os og oprigtigt ser ind i os selv.



Indtil nu har menneskeheden ledt i efter ydre veje til fred, ved at afprøve forskellige metoder. Er der overhovedet noget vi ikke har prøvet ad den vej? Nej. Så det er på tide at vi vender os mod Gud.



De Forenede Nationer har erklæret den 21. september for "International Fredsdag.



Uanset hvor man befinder sig den klokken 12 middag - om man er i sit hjem, på kontoret, på markedet, i indkøbscentret, uanset tro eller religion - stands op, luk øjnene, og bed i èt minut for verdensfreden," sagde Mata Amritanandamayi til sine hengivne.



*



I en presse-meddelelse sagde Swami Amritaswarupandanda, Næstformand for Amma's ashram i Kerala/Indien, at hundredtusindvis af Ammas hengivne over hele verden vil bede en bøn for verdensfreden i det tidsrum. "Vi opfordrer også så mange mennesker som muligt over hele verden til at deltage.



 



Amma har et ønske



21. September 2004



Amritapuri, Indien.



"Amma har et ønske", sagde Amma til de 5000 mennesker, som var forsamlet for at bede sammen på Den Internationale Dag for Bøn om Fred, arrangeret af FN.



"Ethvert menneske i verden bør være i stand til at sove uden angst, i mindst én nat. Enhver bør kunne spise sig mæt, i det mindste én dag. Der bør være mindst én dag, hvor der ikke bliver indlagt nogen på hospitalerne på grund af vold. Ved at gøre uselvisk arbejde i mindst én dag, kan alle - fra små børn til de ældste - rejse penge for de fattige og nødlidende - selv ved at lave legetøj. Det er Amma's bøn at i det mindste denne lille drøm går i opfyldelse.



Det var lidt over en uge siden at Amma havde udtrykt sin fulde støtte til FNs opfordring - som i det væsentlige gik ud på en tavs bøn på ét minut kl. 12 middag, over hele verden.



I løbet af den uge opfordrede Amma hundredtusindvis af sine hengivne og "fans" til at deltage i bønnen, med det enkle budskab: "Uanset hvor du befinder dig den dag klokken 12 middag - hvad enten du er hjemme, på kontoret, på badeværelset, på markedet, i supermarkedet - uanset din tro og religion, stands op, luk øjnene og bed i ét minut for verdensfreden."



Ammas opfordring til verden om at deltage spredte sig som en steppebrand - via e-mail, fra mund til mund, via aviser, og tilskyndede endog FNs organisations-kommite til at påskønne den energi, som Amma havde lagt i sin støtte til begivenheden.



Til sidst deltog alle Ammas uddannelsesinstitutioner, hospitaler og ashram-filialer sammen med hendes hengivne fra bogstavelig talt hvert land i verden. Lærere holdt op med at undervise, Air India bekendtgjorde tidspunktet for bønnen på mange fly. I byen Tampere, Finland, blev det tilladt at afholde bønnen på rådhuspladsen. Det er simpelthen umuligt at sige hvor mange mennesker, der blev motiveret til at bede til Gud for fred og harmoni for alle skabninger.



"I dag er behovet for bøn og spirituelle praksis' større end nogensinde før." sagde Amma. "Der er mennesker som tænker: "hvad kan min personlige bøn overhovedet ændre?" Sådan bør vi ikke tænke. Under bøn sår vi kærlighedens frø. Hvis bare én blomst blomstrer midt i ørknen, så ville det da være noget. Hvis et træ vokser der, vil det så ikke give i det mindste en smule skygge?"



"Terrroister, de voldelige og krigsmagerne - de er løbet tørre for kærlighed. De har ingen medfølelse." Må bønner fra millioner som os fylde atmosfæren med kærlighed og medfølelse, og dermed medføre en ændring i deres holdning, i det mindste i nogen grad."



Ved afslutningen af sin satsang førte Amma alle de tilstedeværende igennem en kort meditation og recitering i fem minutter af det ældgamle freds mantra "Om lokah, samastah sukhino bhavantu." (Må alle skabninger i verden være lykkelige og fredelige.)



Præcist klokken 12 middag bad Amma som foreslået af FN alle at rejse sig og bede en stille bøn i ét minut. "Føl hvordan jeres hjerter fyldes af fred," sagde Amma. "Og så forstil jer at freden strømmer ud for at spredes over hele jorden, som skyer der bæres bort af vinden."



Til sidst gik Amma ud i haven til den et-år-gamle banyan stikling, som står plantet i ashramens have. Under Amritavarsham50, fejringen af fred og harmoni i anledning af Ammas 50-års fødselsdag, blev denne stikling vandet af Amma, Præsident Kalam, og den daværende statsminister for Kerala, minister A.K. Anthony, med vande samlet af Amma-hengivne fra 191 FN-medlemslande.



Hvor Banyan-stiklingen står plantet tændte Amma en olielampe og gik ærbødigt rundt om den tre gange. Hun strøede blomsterblade i alle fire verdensretninger, og lagde forsigtigt en blomsterkrans rundt om dets fod. Til sidst vandede Amma kærligt banyan-stiklingen, gjorde fuldt knæfald for den og velsignede den med blomster- blade.



Så vendte Amma tilbage til meditationsssalen, hvor hun sang for i bhajan'en "Bhajore Bhajo, Krishna Hari Ram." Dernæst uddelte hun personligt en tallerken mad til samtlige forsamlede.



 



Ammas budskab på den Internationale Dag for Bøn for Freden.



September 2004



Vi må ikke gøre verden til en ørken. Vi må ikke tillade at kærlighed og medfølelse tørrer helt ud. Hvis det sker, vil menneskeheden uddø. Denne smukke verden vil blive en skov af menneskedyr. Amma undrer sig undertiden, når Hun ser situationen i dag, hvorfor antallet af dem, der ønsker fred og harmoni, er i tilbagegang.



Er det i virkeligheden sådan at menneskeheden med vilje vækker sine latente dyriske tendenser? Eller er det simpelthen umuligt at forhindre dette fald? Hvad årsagen så end er, så ville det være galskab at stole udelukkende på menneskets indsats, uanset omfanget af vore anstrengelser.



Vi må ikke betænke os på at stole på Guds magt. Med guds magt mener vi ikke noget udenfor os selv. Det er noget inden i os. Vi er nødt til at vække den kraft.



I dag er behovet for bøn og spirituel praksis større end nogensinde før. Der er mennesker, der tænker: "Hvad kan min personlige bøn overhovedet forandre? Sådan skal vi ikke tænke. Når vi beder, sår vi kærlighedens frø. Hvis bare én blomst skulle blomstre midt i en ørken, så var det da i det mindste noget. Hvis et træ skulle gro der, ville det så ikke i det mindste give en lille smule skygge?



Terrorister, de voldelige og krigsmagerne - de er løbet tør for kærlighed. De mangler medfølelse. Lad bønner fra millioner af mennesker som os fylde atmosfæren med kærlighed og medfølelse, og så på denne måde skabe en forandring i deres holdning, i det mindste i nogen grad.



Hvad verden ikke har brug for er ikke ondskabsfulde elefanter. De tænker ikke på andre. De kender kun drabets sprog og krigshyl, egoets sprog. De kender ikke til kærlighed og hvordan man er medfølende overfor andre. Hvad vi har brug for i dag er kærlige og medfølende hjerter. De er samfundets styrke. Kun gennem dem vil transformationen ske.



Kun kærlighed kan mildne menneskehedens forkvaklede sind. Derfor bør vi finde veje til at udvikle kærlighed og medfølelse i os og bruge disse egenskaber. Hvis ikke vi gør det, vil situationen blot forværres. Lad det ikke ske.



Hvad vi har brug for er ikke en fred, der er os påtvunget, eller dødens fred. Kun hvis mennesker lever i overensstemmelse med deres dharma(bestemmelse.overs.) vil der komme harmoni i verden. Kun hvis mennesker kan lære at føle og genkende Selvet i hinanden, vil sand fred være mulig.



Amma har et ønske: Ethvert menneske i verden bør kunne sove uden angst i mindst én nat. Enhver skal kunne spise sig mæt i det mindste én dag. Der skal være mindst én dag, hvor ingen bliver indlagt på hospitalerne på grund af vold.



Ved at gøre uselvisk i mindst én dag, bør alle, lige fra de små børn til de allerældste hjælpe med at skaffe penge til fordel for de fattige og nødlidende. Selv ved at lave legetøj.



Det er Ammas bøn, at i det mindste denne lille bøn vil gå i opfyldelse.



( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. )


Amma-Danmark

Amma-Danmark

Amma-Danmark skriver artikler om samt oversætter artikler fra Mata Amritanandamayi (kendt som Amma eller "Mor"). Billedet til venstre er af Amma.

Hjemmeside: www.amma-danmark.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer