Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
30-06-2003

"Den værdige død og det værdige liv" - af Kjeld John Ledet

Bedøm
(1 Stem)
Det er rigtig kommet på mode at tale om, hvor vigtigt det er at få en værdig død. Den ene reportage efter den anden ruller hen over skærmen og fortæller om mennesker, der tager deres eget liv, eller om mennesker, der hjælper andre med at gøre en afslutning på livet. Men hvad er en værdig død? Hvad er en uværdig død? Og kunne det tænkes, at man kunne få en anderledes opfattelse af, hvad værdighed er?

Den uværdige død kommer ind i billedet, når man ikke kan sørge for sig selv, når man gror til i sit eget skidt, når man har smerter, når man er blevet deprimeret over det liv, som man har, når man lever et ensomt og afsondret liv, når desillusionen trækker sine lange skygger. Ja, man kunne blive ved med at nævne eksempler på det uværdige liv, da det er den enkeltes definition, der er afgørende for hans følelse af uværdighed. Ligesom den enkelte har ret til at vurdere, om hans liv er blevet uværdigt, så har han selvfølgelig også ret til at afslutte dette hans liv.

Forståeligt er det bestemt også, at livet kan gøre så ondt, at man ønsker at komme af med det. Men er der ikke andre veje at gå?

Man kan mene, at det er en pessimistisk holdning, at man skulle finde sig i nogle vilkår, der er én imod. Man kan imidlertid med lige så stor ret hævde, at det er et ultimativt positivt menneskesyn, at alt, hvad der kommer til os, i sig har en gave. Smerten er svær at forholde sig til, men pakker man den ud, så vil man opdage dybder af følsomhed, som man herefter ikke vil være foruden.

Jeg er af den opfattelse, at alt hvad der hænder os har et positivt budskab til os. Jeg erkender, at det undertiden kan være en vanskelig opgave at dechifrere koden. Men det lader sig altid gøre! Ethvert problem er til at løse - med hjælp fra andre, der har stor erfaring i selvudvikling.

Lad os da kigge lidt på, hvad der kunne løse problemerne omkring det uværdige liv. Straks skal det siges, at den endelige løsning altid må ske i det enkelte menneske og på hendes egne præmisser, da krisen er helt personlig. Det, vi kan begynde at løse i denne artikel, er den opblødning, der skal til i samfundet som helhed. En modningsproces hvor den enkelte får en langt større forståelse for, at det aldrig er uværdigt at have problemer. For skal sandheden frem, så ligger følelsen af uværdighed mere i, at det endnu ikke er blevet en udbredt opfattelse, at det ikke er en skam, at man ikke er fuldt ud i stand til at klare alle livets udfordringer. Ser man på verden som helhed, kan man ganske roligt erkende, at man ikke er alene. Vi kan vist hurtigt blive enige om, at det er ret almindeligt, at man ikke endnu har fundet ud af at klare livet på en konstruktiv måde. Men det kan læres, og vi er alle i lære.

Det værste er nemlig ikke, at livet for mange undertiden bliver så uudholdeligt, at man ikke kan holde det ud. Det værste er, at vi ikke har tradition for, at man kan gøre noget ved det liv, der gør ondt. At det enten er muligt at gøre noget, sådan at smerten forsvinder, eller at man bliver i stand til at rumme smerten. Hvad enten det er det første eller sidste, der bliver løsningen i det enkelte tilfælde, så er det vigtigt at se, at begge dele indeholder en acceptabel løsning.

- Men det at skulle gøre noget, når man har det elendigt, er dog for meget! Hvem har overskud til at arbejde sig ud af sin krise, når man netop er i krise? hører jeg ofte mange indvende.

Til det vil jeg nu vedvarende hævde, at det kun er når man har det svært, at man er motiveret for at gøre noget ved sine problemer. Da det jo gør ondt at kigge på sin smerte, så er der ingen, der vil gøre det, medmindre smerten sætter tommelskruerne i bund.

- Men hvad hvis man er gammel? Hvis man synger på sidste vers, er det dog urimeligt, at man ikke kan komme herfra på en værdig måde? At pines på sine gamle dage er da fornuftstridigt, kan mange hævde.

Med lige så stor ret kan de sider af én, der trænger til omsorg, hævde, at nu er det snart ved at være sidste udkald, om man skal opnå at få denne omsorg. Udelukkende drejer det sig om, at der er sider af én, som i den grad lider under aldrig at være hørt og set med den smerte, som man oplevede i går eller for firs år siden. Denne indre kvinde, mand eller dette indre barn, gør til stadighed opmærksom på, at man trænger til omsorg og kærlighed. Den lille pige eller dreng, som igennem et langt liv er blevet undertrykt, kan med stigende intensitet gøre opmærksom på, at man lider under denne undertrykkelse. Ikke for at bebrejde Astrid, at hun ikke har taget sig af denne sin indre lille pige før nu, hvor hun er blevet gammel. Nej, der er såmænd ingen ond hensigt med vores smerte.

Uanset de lidelsesfulde oplevelser, man har, så er det nemlig ikke nogen udefra kommende straf eller tilfældighed, at man bliver udsat for disse oplevelser. Nej, det er altid et indefra kommende skrig på opmærksomhed. Vi kan så vælge at undertrykke dette råb ved hjælp af alkohol, piller eller anden medicin. Vi kan vælge gang på gang at overhøre dette vort indre råb om hjælp. Men hvad havde man tænkt sig, at den indre smerte skal gøre til gengæld? Ja, smerten har intet andet valg end at råbe højere og højere. Den fysiske smerte er resultat af en indre psykisk smerte, som man ikke har taget sig af. Man undertrykker den psykiske smerte i kroppen. Og kroppen smerter derved.

De fleste kender ikke til andet end at gøre noget for at få smerten væk. Medicinalindustrien plejer da også denne tilbøjelighed gevaldigt: - Find dig ikke i smerte, tag en panodil. Bliver man til sidst trængt op i den krog, at smerten ikke længere lader sig kue, uanset det middel man bruger til at få den væk med, ja så er det jo nærliggende at tage sit eget liv.

- Men for pokker da, denne ens indre længsel efter kærlighed kunne da have gjort opmærksom på sig selv, da man i sin tid havde overskud til at tage sig af de traumatiserede indre personer?

For det første har traumerne, som sagt, konstant gjort sig gældende. Men overskuddet til at tage sig af den indre smerte har aldrig været der. Tidligere var man jo optaget af sin mand, sin hustru eller sine børn. Man var optaget af at tjene til dagen og vejen, man var optaget af at gøre karriere, man var optaget af at gøre andre tilpas, man var optaget af at tjene samfundet, man var optaget af at drage omsorg for andre. Man var optaget af...

Når sandheden skal frem, så har denne ens indre undertrykte smerte alt for ofte aldrig haft lejlighed til at få et ben til jorden, før man nu sidder i sin aftens skumring i fred og ro.

Det er meget forståeligt, at man stadig ikke formår at lytte til dette ens indre, for man har jo aldrig lært at lytte indad. Hvis man alligevel begynder at høre dette indre råb, så véd man jo heller slet ikke, hvad man skal gøre ved det. Hvordan drager man omsorg for sig selv, når man aldrig har lært, hvordan man gør?

Det er heller ikke nemt at finde ud af, hvordan man lærer at drage omsorg for sig selv. På den anden side er det dog et faktum, at man heller aldrig får det lært, hvis man ikke før eller siden begynder. Og der er hjælp at få, flere og flere kender trods alt til, hvordan man gør. Alle vi kan give vores erfaring videre. Man lærer at drage omsorg for sig selv, slet og ret ved at gøre det - under kyndig vejledning.

Mange fremhæver også det uværdige ved at være andre til last. Men trænger dette, at være til last, ikke også til at blive nuanceret en del? Ikke alene skal vi naturligvis efterhånden alle sammen have lært, hvordan vi drager omsorg for os selv. Vi skal også alle sammen have lært, hvordan vi drager omsorg for andre. Også her gælder learning by doing - princippet. Så ingen er altså til last. Dem, der skal pleje en plejekrævende person, har således behov for at være noget for nogen. Var der ingen at pleje, så kunne en omsorgsperson ikke få mulighed for at bruge sit behov for at drage omsorg for andre.

Samfundet er også ubændigt i sit krav om, at borgerne skal gøre noget for samfundet. John F. Kennedys legendariske ord i tresserne er blevet mejslet ind i enhvers bevidsthed: - Spørg ikke hvad samfundet kan gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for samfundet. Men, intet kan eksistere uden sin modsætning. Et samfund består af dets borgere. Ingen kan således gøre noget for andre, uden der er nogle til at være modtagende. Man er altså på ingen måde værdiløs, fordi man ikke længere kan gøre noget for nogen, man har nemlig også værdi, idet andre får nogen at gøre noget for.

Når døden alligevel står for døren, så er der ingen værdighed i bare at ligge hen. Det er uværdigt, at have et stillestående liv, sådan mener mange. Men kan denne opfattelse ikke også rokkes? Enhver tilstand har sin berettigelse. Samfundet har sat et udadvendt, aktivt, rationelt, intellektuelt og materielt liv over alt andet. Men skal livet få en dybere mening, så er fordybelse, indadvendthed, følelser, omsorg og åndelighed af lige så stor betydning. Og bedre sent end aldrig...

Forfatteren er terapeut og healer:
Kjeld John Ledet, Torpvej 14, Lundum, 8700 Horsens Tlf. 76 27 33 63
Sidst ændret den Onsdag, 10 Marts 2010 15:11
Kjeld John Ledet

Kjeld John Ledet

Hvem er jeg: Jeg er født 1948 i Vendsyssel. I hele mit voksne liv har jeg arbejdet med mig selv. Jeg har studeret psykologi, filosofi og åndsvidenskab, har en dybdeterapeutisk uddannelse, en healeruddannelse, samt adskillige kursusforløb indenfor åndelig udvikling. Min erhvervserfaring er meget bred, bl.a. har jeg arbejdet med administration, terapi, healing og lokalpsykiatri. Jeg har haft vækstgrupper, undervist, skrevet og afholdt foredrag om åndelig udvikling og spiritualitet igennem en lang årrække.

Helt naturligt kan jeg huske talrige liv, mange forskellige måder at blive født på, og mange forskellige måder at dø på. Da jeg derfor ved, hvor kolossalt vigtige alle processer omkring døden er, har jeg oprettet Begravelsesforretningen Ledet.

Hjemmeside: kjledet.homepage.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer