Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
06-07-2002

En sjæl til låns

Bedøm
(0 stemmer)
I det øjeblik en sædcelle gennemtrænger et æg, skabes der en forbindelse til en sjæl i den åndelige verden ...

Sjælen har igennem længere tid haft et større planlægnings arbejde foran sig i samråd med sine skytsguider og andre hjælpere. Sjælen, som har et hav af inkarnationer bag sig, har udvalgt sig særlige områder af sin bevidsthed, som den ønsker at udforske noget mere i det kommende liv. Med sig har den en enorm erfaringsmasse, som den har brug for at få åbnet op for, således at den kan komme i gang med den nye udforskning og læreproces.

Nu er det sådan, at ikke hvem som helst kan åbne op for denne erfaringsmasse, og derved give sjælen mulighed for at udfolde hele sin storhed. Der skal nogle helt særlige betingelser til. Denne udvælgelse foregår i den åndelige verden igennem væsener, der er så langt i deres udvikling, at de er i stand til at overskue den helhed, som sjælen ikke selv er i stand til endnu. Det siges, at ved sådan en udvælgelse er der ca. seks mulige steder på jorden, hvor sjælen vil være i stand til at få opfyldt sine betingelser. Det er altså ikke sådan, at sjælen skuer ned på vores fysiske verden, kigger på Hr. og Fru. Hansen, syntes de ser særlig søde ud og så vælger at komme der. Valget af forældre er ubevidst for sjælen, men absolut ikke tilfældigt.

Efterhånden som graviditeten skrider frem træder sjælen mere og mere ned i den fysiske materie. Dette er enormt energi krævende for sjælen og der er derfor en masse hjælp og energi tilførelse tilstede under hele graviditeten. Mange gravide oplever ligeledes at være i en helt særlig tilstand af indre ro og hvilen i sig selv, hvilket hænger sammen med den healing, der faktisk foregår ved sjælens indtræden.

I starten af sjælens indtræden vil bevidstheden stadig være i den åndelige verden, men når graviditeten når hen omkring 24. uge er sjælen trådt så meget ind i den fysiske materie, at den nu også begynder at opleve den fysiske verden. Den begynder f.eks. at registrere lys, lyde og morens beroligende hjerteslag. Tiden nærmer sig for den endelige fødsel til fysisk plan. I de fleste tilfælde oplever sjælen at blive presset igennem en tunnel, hvor lyset for enden venter. Her står ofte en del mennesker og tager kærligt imod sjælen og den fysiske manifestation er fuldført. Sjælens bevidsthed er stadig dels på åndeligt plan, men nu også en smule på fysisk plan. Lige når barnet er født ligner det ofte et rynket gammelt menneske og i de første timer efter fødslen er barnet tit meget vågnet. Mange forældre kender til at kigge ind i et par små undrende øjne, som ser ud som om de ville sige: "Hvem er du og hvad laver jeg her?" og som samtidig rummer et blik af uendelig visdom. Det er sjælens visdom, der vises i dens øjne - den visdom, som sjælen bringer med sig ind i denne verden.

Hvad er det så vi forældre har fået? Er det en del af os selv - en forlængelse af mit jeg? Nej, det er en helt individuel sjæl, som på et plan slet ikke har noget med mig at gøre, men på et andet plan har alt med mig at gøre. Jeg er nemlig den, der har vundet i lotteriet over fem andre og jeg er den der er udvalgt til at kunne give denne lille sjæl de optimale betingelser for at udfolde sin sjæl.

Med denne udvælgelse følger også et ansvar. Det er mit ansvar at lade den lille sjæl udfolde sig ved at støtte og guide den, men aldrig forme den til at være en lille kopi af mig. Det er min opgave at forstå at "mit" barn ikke er mit, men er en individuel brik i det større puslespil, nøjagtig som jeg selv er en brik, men dog, til tider to meget, forskellige brikker. At forstå at jeg har noget at give og lære "mit" barn, men at "mit" barn har ligeså meget at give og lære mig. Alt i universet er en bevægelse der går to-vejs, aldrig kun den ene vej.

Jeg er, ved at få et barn, blevet betroet en sjæls videre udvikling - det er mit job at lade den sjæl udfolde sine smukke vinger på nøjagtig den måde sjælen finder mest hensigtsmæssigt. Og denne opgave jeg er blevet tildelt, som forældre, at slippe mit barn og lade det drage de erfaringer det nu engang har brug for, er nok noget af den sværeste opgave et menneske kan blive sat på. Er mit barn en sjæl, der har valgt at skulle igennem en masse lidelse, er det endnu sværere! Som forældre ønsker jeg jo på ingen måder at opleve mit barn være i lidelse og smerte. Men hvis det er det, mit barn har valgt, må jeg prøve alt, hvad jeg kan for at sætte det fri til at drage sin erfaring, alt imens jeg er der som en kærlig opmuntrende støtte imens mit barn går igennem sin svære tid. Står jeg foran noget, som jeg ikke kan, må jeg i kærlighed til mit barn, hjælpe det med at komme hen et sted, hvor der er hjælp til den proces barnet er igennem. At turde erkende, at fordi jeg er en forældre, er det ikke det samme, som at jeg er altvidende og kan støtte i alle situationer.

Jeg mødte på min vej en far som virkelig forstod, at han "bare" var et redskab for sin søn. Hans søn havde hele sit liv haft en meget stærk forbindelse til den åndelige verden, men for faderen var begrebet "den åndelige verden" det samme som russisk - totalt uforståeligt!

For sønnen blev den åndelige kontakt til et mere og mere nedbrydende element i hans liv og hans lidelse voksede. Han var omgivet af mennesker, der ikke forstod noget som helst af hans oplevelser og netop da ingen forstod ham, fyldte det åndelige mere og mere i hans liv i hans søgen efter forståelse, hvilket gjorde, at det fysiske liv blev sværere og sværere.

Til sidst rejste spørgsmålet sig naturligt nok: "Er jeg ved at blive skør?" Fadene erkendte, at han søn havde et verdensbillede, som han intet forstod af, men han accepterede, og ikke mindst respekterede sin søns livssyn, tog ham i hånden og fulgte ham til et menneske, der forstod og kendte til den åndelige verden og som kunne give hans søn det modspil, han ikke selv var i stand til. Det betød for sønnen, at det nu var muligt at kunne vende det, der før havde været nedbrydende til noget opløftende, samtidig med at han kunne finde en måde at være på i den fysiske verden - og lidelsen kunne ophøre!

Denne far udviste en enorm storhed ved, at han turde erkende sine mangler i forhold til den individuelle sjæl, han var blevet betroet. Han forstod, at hans søn var en gave, som var blevet ham tildelt i tillid til, at han kunne give sjælen de optimale betingelser, hvilket han gjorde igennem sin erkendelse af sin egen ufuldkommenhed som menneske.

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer