Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
08-02-2006

Center Celestial

Bedøm
(0 stemmer)

Center Celestial

- center for  psykespirituel healing, vejledning og undervisning
V/ Psykespirituel  vejleder og healer Patricia Morote

Af Merete Gundersen©



For det hele menneske



Jeg er på vej til en behandling i Center Celestial hos den Psykespirituelle, holistiske healer og terapeut, Patricia Morote. Hun er født i Peru, vokset op i Mexico og har både fået internationale og danske uddannelser. I dag har hun boet 20 år Danmark og er flydende i skrift og tale i spansk, engelsk og dansk.
Jeg vil her fortælle om Patricia Morote og mit besøg hos hende.



Patricia Morote er uddannet:



 - Healer- master i Reiki



 - Psykoterapeut



 - Hypnose og NLP terapeut



 - Socialrådgiver



 - Psykespirituel vejleder



Patricia har gennem 10 år arbejdet som socialrådgiver for flere kommuner, med speciale i børn og voksne fra andre kulturer og deres ofte meget svære tilpasning i det danske samfund. Her har hun udvist særlige store evner og har opnået meget fine resultater med familier, for hvem hun har været en livline for, til at håndtere livet i Danmark.
I dette arbejde har Patricia fortrinsvist brugt sin psykoterapiuddannelse, men har også gjort brug at sine mange andre uddannelser og teknikker af spirituel karakter.



Dette arbejde og flere af hendes senere uddannelser har gjort at hun nu har startet et center, hvorfra hendes behandlinger og undervisning i psykespirituel helbredelse og udvikling nu foregår.  



Det er et smukt center, hvor man fra første færd ikke er i tvivl om at her er det kærligheden til næsten der er sat i højsædet. Overalt i centeret er man omgivet af skønhed og man mærker Patricia Morotes rolige ånd stråle over det hele. Der er smukke billeder på væggene, flere unikke figurer af Jomfru Maria og engle af mange observanser. 
Der kan på stedet købes smykker udformet som engle med sten indlagt. Det er som at bære lidt af kærlighedsenergien med sig hjem fra centret.



Patricia Morote arbejder fortrinsvis med healing og samtale. Hun starter sine behandlinger i en rolig og meget afslappet atmosfære, der får klienten til at falde til ro. Selv sidder hun i en smuk hjerteformet stol og udgyder tillid, ro og fred. Men man skal ikke lade sig snyde af denne kvinde med den unikke blide, men stærke energi.



Efter indledningen får klienten plads til at fortælle med en aktivt lyttende terapeut foran sig. Man bliver forstået, og vejledt på en visdomsfuld måde. Her er der tale om at modtage en meget kompetent modstand, hvis man er kørt fast i nogle livs forhold, og det gælder alle livets forhold; privat, arbejdsmæssigt, følelsesmæssigt, helbredsmæssigt, og hvis det drejer sig om spirituel udvikling, står man her overfor en stor kapacitet.



Man mærker med det samme at her sidder man overfor en hudløs ærlig, kærlig, vidende og indsigtsfuld healer og terapeut. Når samtalen og rådgivningen er til ende, begynder selve healingen. Den runder hele sessionen af, og afhjælper fysiske og psykiske ubalancer, således at krop, sind og ånd kommer i optimal balance.



Healingen foregår til smuk meditativ musik som stille risler ind i sjæl og sind. I blandt  kan der være tilsat en vejledende visualisering, som Patricia guider. Man mærker Patricias nærvær og de forskellige strygninger hun foretager i aurafeltet (for at skabe balance), det føles som en blid og kærlig vind. Når healingen er slut modtager man den sidste vejledning fra Patricia.



Når man rejser sig fra briksen, føles livet lettere og lysere. Man er i total balance i sit indre, hvorfor man nu kan se sin livs-situation med helt friske øjne. Det er ikke sådan at livet fra nu af blot er en lang dans på roser, men man har her modtaget lige det der skulle til, for at se hele ens liv i et nyt perspektiv. Man har fået nye løsningsmuligheder og har man haft spirituelle oplevelser, er man også blevet vejledt i hvordan det skal bruges, og til hvad.



Patricias mange uddannelser og kurser, som hun har taget i ind- og udland, gør at hun har dybe indsigter i menneskers sjæleliv, og de mange teknikker hun har lært, gør at hun har mange strenge at spille på. Dette vises og ses tydeligt i de kurser hun afholder i sit center. I centret er der månedlige meditationer som alle kan deltage i uden forudgående forudsætninger for at have studeret eller uden nogen sinde at have prøvet at meditere.
Der afholdes ligeledes weekend og dagskurser hvor der bliver åbnet for store indsigter af spirituel karakter.
Der arbejdes meget med at bevare jordforbindelse og med at åbne hjertet for derved at lære at takle livet på smukkeste måde.



Patricia har arbejdet med de Peruvianske indianere i både Danmark og Peru. Hun underviser derfor også i nogle unikke teknikker fra denne urgamle shamanistiske visdom. Hun forbinder på fineste vis dette med esoterisk visdom og indsigt.
Engleriget har en fremtrædende plads og hviler som en ren og klar energi over hele Center Celestial.



Vel mødt, til et helt unikt helsested, for krop og sjæl.



Et rigtig fredens- og kærlighedens tempel, at betræde.



God fornøjelse



Merete Gundersen - forfatter og SIQ - terapeut - www.siqintelligens.dk



Du kan læse mere om Patricia Morotes liv og arbejde, i bogen: Du er ikke alene som er skrevet af Kirsten Ahlburg - ISBN 87-7253-073-1. Fås i alle førende boghandlere.



Man kan årligt finde Patricia på den store alternative messe i Falkonercentret på Frederiksberg.



Kontakt. Tlf. 2680 8282 - www.celestialcenter.dk



Der er flere andre behandlere tilknyttet stedet. Ring for nærmere information.


Kirsten Ahlburg

Kirsten Ahlburg

Jeg er født i 1955 og voksede op i Esbjerg. I 1982 tog jeg lærereksamen, hvorefter jeg flyttede til Århus. I 17 år underviste jeg voksne flygtninge i dansk. Sideløbende tog jeg en psykoterapeutisk uddannelse, hvorefter jeg havde egen klinik med par og individuel terapi indtil 2007. Nu er jeg forfatter på fuldtid.

Jeg debuterede som forfatter i 1985 med ungdomsromanen "Skal vi danse". Siden er det blevet til 180 bogudgivelser.

Gennem årene har jeg være brevkasserådgiver og psykologi-
og samlivsskribent ved diverse aviser og blade. Desuden har jeg deltaget i tv-udsendelser som f.eks. TV-avisen, TV2 Nyhederne, TV 2 Godmorgen Danmark og TV3 Pernilles univers.

Hjemmeside: www.kahlburg.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Kirsten Ahlburg

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer