Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
21-01-2005

Få dig et liv

Bedøm
(0 stemmer)



Af Irma Lauridsen
www.irmalauridsen.dk



Værs'go' - gratis vold, hvilken kanal vælger du?



Vi ser den hver dag. Hver eneste dag - mange gange. Volden i alle dens afskygninger. Levende billeder af krig, vold og tortur. Som faste ingredienser til morgenmaden eller aftenkaffen.
Er volden blevet en del af vores liv? Behøver det være sådan?



Vold i tv - dag efter dag



Hvis vi ikke passer på, oversvømmes vi i vores tanker og følelser med alt det negative skidt, vi oplever - og som vi præsenteres for gennem medierne.
Hvorfor skulle vi egentlig sidde og tage alt dét ind og få ondt i livet over det? Det betyder ikke, at vi - eller vores børn - ikke må VIDE, at livet er som det er, også det triste, det negative, det hårde, det urimelige. Men det betyder, at det ikke skal være daglig kost at beskæftige sig med den slags.
Det er fint nok at holde sig overordnet orienteret. At ville hjælpe, hvor vi kan, og det skal vi helt bestemt gøre. Det skal vi også lære vores børn. Er der f.eks. indsamling til folk, der lider nød, skal vi lære børnene, at det også er deres ansvar at være med her. At give.
Men når det er sagt, er der også meget, jeg mener bør lukkes ude af vores bevidsthed. Hvad kan vi f.eks. gøre ved krig og andres had til hinanden, andet end at skade os selv med de oplysninger? Med alle de grusomme billeder på tv.
Det er vigtigt, både for os selv og for vores børn, at vi ikke er åbne for alt det negative, vi præsenteres for. Og her bestemmer vi selv.
Gennem mange år har jeg set, hvor negative vi bliver af disse påvirkninger - også vores børn - og det var blandt andet dét, der fik mig til at skrive bogen "Få dig et liv" - med undertitlen: 'lev det helt, og lær dit barn det samme'.
I bogen kommer jeg ind på hvordan jeg mener, vi kan afhjælpe denne påvirkning. Én af tingene er simpelthen at lukke det ude.
Hvorfor i alverden skal vi sidde og hænge over vold og ulykker i tv og aviserne? Gang på gang. I timevis. I dagevis. Flere gange om dagen. Hvorfor skal den slags køre rundt på vores indre lystavle og derpå sætte sig i vores celler? Og gøre os triste, ulykkelige og syge, og overskygge det sprudlende og lykkelige liv, der ellers skulle være plads til at skabe. Jeg mener, at enhver kan LÆRE glæden! Men skal det lykkes, må vi helt bevidst fokusere på den.



Negativt eller positivt - vælg selv!



Derfor må vi gøre op med os selv, om vi vil arbejde på at få et glad liv - eller formålsløst lade os drive ind i et liv, der er gennemsyret af negativitet udefra. Vi må være bevidste om, at vi ikke behøver at lade os trykke af den slags. Det handler om et valg - men vi skal selv vælge til og fra. Ellers gør andre det for os.
Vi kan fokusere så meget på at være NÆRVÆRENDE, at vi til sidst lærer at blive det. Nærværet bliver integreret i os. Vi kan øve os i at være der for hinanden og for vores børn - og det kan ske på mange måder. Blandt andet gennem berøring og visualisering (f.eks. sammen med urolige børn, der ikke kan sove) - osv. Men også gennem praktisk samarbejde. Følelsen af, at vi er sammen om at få tingene til at fungere - følelsen: Jeg er nødvendig - der er brug for mig - er den vigtigste følelse af alle. Den følelse giver et sundt sind med overskud. Både hos børn og voksne. Vi skal vise, at vi har brug for hinanden. Og at vi påskønner hinandens indsats.



At være til stede - sammen med børnene



Jeg er selv mor, og jeg valgte at være "nærsynet" i samværet med mine børn. At være til stede HER OG NU, i stedet for hele tiden at lade blikket flagre ud i verden og være med i, hvad der foregår steder langt væk, hvor jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved sagen.
I lange perioder valgte jeg at være hjemme hos mine børn til hverdag. Ind imellem havde jeg lidt arbejde udenfor hjemmet, men aldrig mere, end vi havde overskud til hinanden derhjemme. Så vi kunne leve livet sammen og gøre ting sammen - i stedet for at gå i hver vores retning, dag efter dag. Det gjorde selvfølgelig ikke familien særlig økonomisk velhavende med stort set kun én indtægt, nærmere tvært imod. Men man kan lære at begrænse de økonomiske behov. Den slags er der også udfordring i, for alle parter.
Nærværet til mine børn har bl.a. vist sig ved, at jeg lod dem være med i den praktiske dagligdag. I arbejdet i hjemmet (ja, også det sjove!) Jeg har brugt megen tid på at lære dem forskellige færdigheder, (næ næ, jeg har skam ikke været nogen super mor...) Alligevel er der mange ting, jeg i dag er utrolig glad for, at vi foretog os sammen, fordi det har givet et livsindhold, der ikke kan købes for penge. Og som man har vanskeligere ved at få, hvis man hele tiden fokuserer udad, så der ikke bliver overskud til det nære.
Én af mange ting var, at jeg lærte børnene at spille et instrument, hvorefter vi tog ud på plejehjem for at underholde de gamle. Hvilket var til stor glæde og morskab for alle. Men også noget, der lærte børnene at tage ansvar. De skulle jo kunne deres ting, være forberedte.
Vi anskaffede os også de dyr, børnene ønskede, men hvor de samtidig vidste, at det nu var deres opgave at passe dyrene. Noget, der var til både glæde og - af og til - sved og tårer. Men som lærte dem at tage et ansvar og ikke give op. Og hvor vi voksne selvfølgelig af og til måtte give en hjælpende hånd, uden dermed at tage over.
At være sammen om stort og småt i familien, voksne og børn, kan give et helt specielt tilhørsforhold til hinanden. Og det kan lære børnene at få den følelse, at alle mennesker er en del af hinanden, ikke kun indenfor familien, men at vi også hører sammen med mennesker udenfor. At vi alle er en del af hinanden og skal prøve at give glæde til dem, vi kan nå, også gennem de helt små ting.



Er du ikke elsket - så vend livet!



At GIVE er ikke svært. Det er det letteste af alt. At give er at være åben, venlig - og række andre en hånd, børn eller voksne, unge eller gamle. At være fælles om noget. At skabe, at glædes sammen - i stedet for at undgå hinanden.
At give kan nogle gange bestå af så lidt som et smil eller et venligt ord. Nogle gange skal der ikke så meget til, før det kan blive en stødpude mod det hårde, vi hver dag præsenteres for udefra. Smil, venlighed, kærlige ord og følelser - man tænker ikke altid på, hvor stor en forandring det kan bevirke for andre, men i virkeligheden kan den slags være spiren til en ændring. Først og fremmest for den, smilet og venligheden "rammer" - og for giveren. Men den slags breder sig længere og længere ud, det "smitter", og i bedste fald kan det give en meget positiv forandring, også globalt - enten vi sådan lige kan se det for os eller ej.
Vi kan simpelthen øve os i at tænke glade tanker. Og i at holde af hinanden. Mange føler sig ikke elsket. Alene dét kan være årsag til noget af al den vold, vi bl.a. ser i fjernsynet. Men også på gaden. Eller lige omkring os - ja, endda i familien.
Mange er måske heller ikke elsket. Men har man den følelse, ja, så kan den vendes! Hvor mange tænker mon over, at man SELV kan vende den mangelfølelse det er ikke at være elsket? At man ikke behøver ligge under for den. Eller sidde og vente på at få kærlighed fra andre?
Og hvordan skulle det så lade sig gøre? Det fortæller jeg også om i "Få dig et liv". Fx kan man sige til sig selv: Ok, jeg er ikke elsket. Det må jeg (ikke de andre!) gøre noget ved! Altså, hvad med, at JEG begynder at elske andre! At det er mig selv, der starter forandringen. Altså: Vend livet!
Jo, det KAN lade sig gøre. Man kan sagtens give af et underskud. Der kan endda være stor kraft i et underskud. Bare den bestemmelse, at man nu tager et positivt valg, giver styrken i sig selv.
Netop dén indstilling kan vende det hele. At bestemme: Fra nu af vil jeg elske andre! For derpå at skride til handling. Og VÆLGE at tro på, at det bliver godt. Så vil det ske. Intet mindre.
Det er som at se i et spejl. Det du sender ud, får du igen. Send det glade, positive ud. Det er der plads til at skabe i dig selv, hvis du ikke lukker alt det negative ind. Efterhånden som du arbejder med at være positiv, glad, og at give denne glæde videre, er der slet ikke plads til det negative mere. Det vil fylde mindre og mindre - i takt med at det andet fylder mere og mere. Der er hverken til at tage det negative ind udefra - eller til at producere det selv.
Hvad kunne det ikke ændre på globalt plan, hvis vi alle sammen arbejdede på det? Prøv lige at lade den tanke blive siddende, bare et øjeblik. Og vend så livet!


Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer