Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
09-01-2008

Tænk dig til det hele. Visualisering

Bedøm
(0 stemmer)

Rask, sund og smuk - det klarer du selv!

Ny bog af Irma Lauridsen om visualisering



Du har selv de indre redskaber til at forbedre dit liv, dit helbred og dit udseende. De skal bare aktives. Det er let at lære, og du vil se forbavsende resultater!



Det fortæller Irma Lauridsen i en ny bog med titlen: "Tænk dig til det hele. Visualisering - guide og ideer". I bogen forklares på en let og glad måde, hvordan du kan tænke dig sund, rask, smukkere og i balance. Tankens kraft er enorm og kan bruges til bedring af både fysisk og psykisk tilstand.



Med de rigtige indre billeder kan du styre dit eget liv og skabe sundhed, overskud, selvtillid - og gøre dig fri af afhængighed.



Bogen giver helt konkrete visualiseringer til lindring af smerter, mod stress, til en slankere krop, skønhed, en lille ansigtsløftning, søvnvisualiseringer der også kan bruges til børn, og hvordan man tiltrækker en kæreste. Den fortæller hvordan du kan snyde alderen og bevare en stærk krop og et ungdommeligt udseende langt ind i alderdommen. 



Der gives redskaber til, hvordan man med visualisering kan bedre - eller måske helt fjerne - alvorlige sygdomme. Evt. samtidig med at man får lægebehandling. Visualisering kan være et fantastisk supplement. Blandt andet gives flere visualiseringer mod kræft, der er lette at bruge. Der fortælles også, hvordan man ved lammelse, evt. efter et slagtilfælde, kan hjælpe med til hurtigere førlighed igen med visualisering.



I bogen findes interessante cases, og Irma fortæller, hvordan hun selv fjernede en knude, alene med visualisering. Samtidig viser bogen, hvordan de forskellige farver virker og kan bruges i visualiseringer.



Forfatteren forudser, at vi i fremtiden kan undgå mange sygdomme, lægemedicin og operationer, hvis vi i stedet lærer at bruge kraften i visualisering.



Bogens forord er skrevet af læge og sundhedskonsulent (Radiodoktoren) Carsten Vagn-Hansen.



Læs mere fra bogen på www.irmalauridsen.dk



"Tænk dig til det hele. Visualisering - guide og ideer"
Irma Lauridsen
Forlaget Vanessa
144 sider, 149 kr.
Se den hos boghandleren


Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer