Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
24-11-2009

Syg - nej tak!

Bedøm
(0 stemmer)

Af forfatter Irma Lauridsen
www.irmalauridsen.dk

Syg - nej tak!



For tiden snakkes der meget om sygdom, og at vi bør være forberedt på den. Det gør mange mennesker bange. Desværre er det sådan, at frygt i sig selv svækker immunsystemet.
Konstant fokus på sygdom får mange til at tro, at de er underlagt et eller andet frygteligt udefra (smitte), som en dag vil invadere deres krop, uden at de selv kan gøre noget for at forhindre det.
Men det gode er, at vi selv kan gøre rigtig meget for at holde sygdomme væk, både de alvorlige og de lettere - ja, så lidt som en helt almindelig forkølelse. Så vores krop i langt højere grad kan modstå smitte, ved at vi simpelthen gør os selv stærkere, gennem kosten og måden at leve på.



Noget så enkelt som citronen er et vidundermiddel, intet mindre! Citron kan bruges for og imod nærmest alt. Både ældre og nyere bøger fortæller om citronens forebyggende og helbredende egenskaber, og prøver man det af, bliver man glædeligt overrasket gang på gang.
Citron har et højt indhold af c-vitaminer og meget andet godt. Den renser, hvor den kommer frem, udvortes og indvortes. Den kan være værdifuld i behandling af infektionssygdomme og hjælpe mod forkølelse, feber og dårlig mave. Citron styrker kredsløb og immunforsvar - og hvem har ikke brug for det, hvis vi skal modstå smitte og sygdom?
Drik saften fra en økologisk citron dagligt. Gør det til en vane. Skyl munden i vand bagefter for at beskytte tandemaljen.



Noget andet fantastisk, som er fyldt med antioxidanter og en god beskyttelse mod sygdomme, er krydderurter. Spis en masse af dem, og så mange slags som muligt. Dét, den ene slags ikke har af gode sager - har den anden. Dyrk dem i din vindueskarm. Klip krydderurter over nærmest alt, hvad du spiser. Persille, salvie, mynte, purløg, hvad som helst. Spis hakkede blade af rå grønkål. Husk også at spise hvidløg.
Spis masser af økologiske grønsager og frugter. Lad det være basis i din kost, og undgå så vidt muligt sukker og hvidt brød, for meget kaffe og alkohol. Nej, det er ikke kedeligt, det kan blive en god og dejlig vane - og en beskyttelse for helbredet i langt højere grad en vi gør os klart.
Husk, du er, hvad du spiser!
Drik vand! Det er vigtigt for alt i din krop. Sundhed kommer ikke bare flyvende af sig selv. Den skal du selv skabe gennem bevidste valg.



Sørg for motion hver eneste dag, noget, der også styrker både blodomløb og immunforsvar men samtidig gør dig glad og let i sindet. En gå- eller cykeltur gør underværker. Motion er godt mod vinterdepression.
Et glad sind, glade tanker og smukke billeder i sine tanker er en af de bedste måder at bevare sundheden på. Fordi du også er, hvad du tænker. Og netop sindets tilstand betyder meget for din fysiske sundhed.
Tankerne er koden til det, der senere føres ud i vores fysiske liv. Du kan gøre store forandringer, fysisk, med dine tanker. Bogen 'Tænk dig til det hele. Visualisering - guide og ideer' viser, hvor let det er at begynde at tænke sundhedstanker i stedet for sygdomstanker. Noget, der ret hurtigt vil give bonus og vise, at du kan gøre de mest fantastiske forandringer - og give dig selv beskyttelse med dine tanker. Og når du så samtidig hjælper din krop ved at spise sundt og motionere, er du nået et langt stykke hen ad vejen mod dét at beskytte dig selv mod sygdom. Eller at blive hurtigere rask, hvis du allerede er syg.



Læs mere om sundhed på www.irmalauridsen.dk


Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer