Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
06-03-2005

Den ny tids børn

Bedøm
(0 stemmer)

Af Irma Lauridsen
www.irmalauridsen.dk



Den ny tids børn



Hvem er de?
Kan vi lære noget af dem?



Anderledes børn - før og nu



Betegnelsen "Den ny tids børn" dukker af og til op. I bøger, blade, på hjemmesider, osv. Folk taler om "Den ny tids børn". At det er børn, der fødes flere og flere af netop nu. Og at de er ret specielle. Den ny tids børn er anderledes.
Ingen tvivl om, at der de seneste årtier er født en del børn, der er temmelig anderledes end børn, vi tidligere har set.



Skærer lige igennem



Disse børn skærer lige igennem, hvor andre væver eller lader stå til. Tilsyneladende ser de livet mere klart end mange andre. De har en stærk intuition. Ofte er de clairvoyante. De lever mere intenst - hvis de ellers får lov. De er altid parat til handling. Til forandring. Og - frem for alt - til selv at leve mere ægte end de fleste. De adskiller sig tit fra deres familie, hvilket kan give problemer. Men de tvivler ikke på deres egne afgørelser. Og de har uden tvivl en viden, de fleste ikke kender til.



Sådanne børn kan dog give problemer i omgivelserne, hvis vi ikke forstår dem. Mange af dem bliver hverken forstået som børn eller - senere - som voksne.
De bliver kaldt "vanskelige børn". Og børn, der ikke er til at have med at gøre. Som voksne bliver de til "sorte får".
Forældre, institutioner og lærere ser dem som børn, der skal have "hjælp".



Hjælp - til hvad?



Men hvad er det, de børn skal have hjælp til? At være ligesom flertallet? Jamen - er det da bedst at være som flertallet? Er der ikke plads, tid til - eller rum for - det unikke?
Hvordan ser vi det anderledes? Som noget spændende, der kan give nye impulser. Nye ideer?
Eller ser vi det, sådan helt spontant, som noget der truer os? Når vi får færten af noget anderledes, ser vi da samtidig efter, hvad egentlig består i?



Sådan er det nok i visse sammenhænge for en del af os. Af forskellige årsager.
Vi lever i et fortravlet samfund, hvor det hele helst skal køre nogenlunde lige ud ad landevejen. Dermed tager vi os ikke den tid til ro, der samtidig kunne skabe rum for refleksion og eftertanke. Det mønster er kørt ind, og det er ikke altid så ligetil at ændre.
Men vi lever også i et samfund, hvor vi er opdraget til, at vi helst skal være nogenlunde ens. Ud af denne ensrettethed kommer nemlig følelsen: Fred og ingen fare.



Nødvendighed for forandring



Jamen - hvilken "fare" kunne et af de såkaldte "ny tids børn" da udsætte omgivelserne for?
Svar: At se nødvendigheden for en forandring. Og derpå vide, at man er nødt til at foretage denne forandring. For eksempel fra masse-mentalitet til ægthed og individualitet.
Dette kunne ses som en fare, da det kræver tid, ro - og konsekvent handling.



Et sådant barn, som også kunne kaldes et ægte barn (fordi det nægter at lade sig smitte af "sådan-gør-man jo-mentaliteten" - men i stedet viser sig som unikt), viser nemlig gennem sin måde at leve på, at vi er nødt til at vågne op. At forstå, og derpå erkende, at vi måske ikke lever livet hensigtsmæssigt. Og at nogle af os snyder os selv for det væsentlige.
Jamen - vil vi da ikke gerne vide det, hvis det står sådan til, for så at forandre livet?
Ikke nødvendigvis. Og det kan virke som en provokation, når et barn viser os det helt utilsløret.



Rosa



Et sådant barn skriver jeg om i bogen "Elskede Rosa" (Forlaget Vanessa) . Rosa fødes ind i, hvad de fleste ville kalde, en almindelig familie. Men Rosa er, helt fra lille, langt fra som de fleste.
Hen ad vejen opstår det store spørgsmål: Hvem er det, der er almindelig? Rosa eller de andre? Denne lille pige har behov for at leve meget mere naturligt end resten af familie. Hvilket falder, især moren, for brystet. Og bevirker, at hun lidt efter lidt slår hånden fuldstændig af sit barn.
Det eneste, Rosa har brug for, er at få lov at leve et frit liv - på sin egen måde. Det meste af tiden opholder hun sig i naturen, hvor hun studerer vilde planter og gør døde dyr levende. Stort set intet af det, barnet foretager sig, forstår eller accepterer familien - lige bortset fra, at faren af og til, ser små glimt af sit eget ægte liv, der ligger forsvarligt gemt væk i ham. Men han tør ikke vise, hvor højt han elsker Rosa på grund af det, hun viser ham.
Rosa sætter, gennem sin måde at leve på, spørgsmålstegn ved den måde, forældrene lever livet på. Og viser dem, hvordan hun selv kan leve frit og lykkeligt, uden negative spændinger - hvis hun ellers fik lov. Rosa er stærk, levende, intelligent, og netop den lille person, der kunne have været et friskt pust i familiens liv, hvis de havde givet sig tid og ro til at se det hele grundigt. Men i det tilfælde skulle det - desværre - gå anderledes.
Men i forældrenes og andres ihærdige kamp for at forvandle Rosa, så hun ligner omgivelserne, går Rosa i stykker. Og som 14-årig forsvinder hun sporløst.
Først efter fundet af Rosas dagbog, begynder et og andet at dæmre for Rosas far. Og der venter en voldsom overraskelse, der forandrer livet totalt for dem alle.
Jeg skrev bogen fordi jeg har oplevet sådan et barn, der endte med at blive totalt ødelagt. Ikke af ond vilje, men fordi forældrene ikke kunne åbne sig for personligheden i barnet, der var helt anderledes end hos nogen, de tidligere havde mødt. Mit hjerte har blødt så meget for det barn og andre af samme slags, at jeg var nødt til at skrive denne voldsomme bog. Med håbet om, at den kunne give nogen noget at tænke over. Det er en meget voldsom bog, til gråd, latter, forundring - og måske forandring.





Hvad er et normalt liv?



Nogle af dem, der har anmeldt eller omtalt bogen, har kaldt den "en revolution". Og spurgt: "Hvad er et ægte liv? Er der noget, vi totalt har overset i livet? Hvad var det, Rosa ville vise os?" 
I Rosas familie - som i masser af andre familier - er der faste rammer for det, der kaldes "normal opførsel".
Smager man lidt på ordet "opførsel", kunne det give selv den bedste associationer til tanken om et skuespil. Noget, man opfører. Et spil, man spiller - der viser en anden end den, man selv er.
Er det sådan, mange af os lever, helt uden at være klar over det? Har vi glemt det ægte liv? Og - kunne det tænkes, at andre står på spring for at give et billede af et mere ægte liv? Eventuelt børn?



Disse spørgsmål kunne så, her til slut, blive stående. Åbne. Men ét er sikkert: Den ny tids børn vil vi se flere af i nærmeste fremtid. De vil, uden tvivl, blive spiren til en forandring i vores måde at leve på. Vi vil finde højere, stærkere og langt større værdier i livet. Og komme til at se store ting, vi endnu ikke har skænket en tanke.
Lige nu er livet i en rivende udvikling. Som vi kan være en del af. Hvis vi åbner øjnene og ser de vejvisere, der er. Blandt andet det, børnene viser os.


Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer