Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
04-03-2008

Solar plexus i brand

Bedøm
(0 stemmer)

Solar plexus i brand

Aktuel kommentar til unges brandantændelser, februar 2008 v. Asger Lorentsen



Politi og de fleste andre i Danmark er uforstående over, at unge mennesker kan finde på at antænde op til 185 brande på et enkelt døgn. Hvad er det for unge? Hvordan tænker de? Hvad er gået galt i samfundet eller i skolen? Og hvad skal samfundet stille op med så rå unge mennesker? Her kommer nogle bud baseret på forståelse af de 9 stadier i menneskets udvikling, der svarer til udviklingen af de 9 blade i den egoiske lotus. Jvf. artiklen om dette emne, der udkommer en af disse dage i den nye Nordens Stjerne.



Først kommer en clairvoyant analyse af Yvonne W.:  "Brandstifterne er unge mennesker med en meget stor vrede i sig. De har ingen respekt for voksne. De bryder sig ikke om det borgerlige samfund. De kan være destruktive uden nogen samvittighed. De fleste af dem har haft problemer med at følge med i skolen, for deres bevidsthed er meget fokuseret i den fysiske krop, og de har savnet udfordringer, hvor de kan prøve sig selv af fysisk og anerkendes for dette, for det er der, deres styrke ligger. Det er fra samme mentalitet, at der kommer unge piger, som tæver andre piger foran et videokamera. Hjertecenteret er ikke åbent i denne gruppe, og den logiske bevidsthed er svag: Verden opfattes sort-hvid. De ønsker ikke andres autoritet, men skaber egne grupper med egne stramme regler for, hvad der kræves for at være med i gruppen".



I Danmark er måske 20% af befolkningen i stadie 3, hvor det 3. blad i den egoiske lotus er ved at blive aktivt. Dette blad står for kombinationen af vilje og krop. Det er udviklingen af dette blad, der har skabt så mange krige på Jorden, for den naturlige soldaterperiode findes i denne fase, Det er også fasen for selvopofrelse for gruppen, det militante parti, den fanatiske religion eller den stærke leder. Det er i dette stadie, at solar plexus blusser op med vredens ild, frustrationens ild, fanatismens ild, jalousiens ild eller den voldsomme fysiske aktivitets ild.



Dette stadie er naturligt i udviklingen, og de fleste samfund finder måder at udlede ilden på. Eksempler kan være voldsom sport såsom rugby i stedet for fodbold, boksning eller fribrydning, rundbold eller andre sportsgrene hvor den hurtigste eller stærkeste anerkendes, et skolesystem som i USA hvor sport kan være skolens vigtigste fag, en mesterlære eller anden uddannelsesform, hvor der ikke er vægt på læsning, en mulighed for fysisk arbejde ved siden af skolen og - ikke mindst - udsigten til et arbejde hvor man kan få løn og respekt, selv om man ikke kan klare en uddannelse der forudsætter læsning.



Hele det naturlige samfund, der passer til disse borgere i stadie 3, er nu borte i et land som Danmark. Ja selv militæret sorterer nu disse mennesker fra. Skolerne er designet til flertallet, som er i stadie 4, og selv de korteste uddannelser forudsætter den form for intelligens, der er karakteristisk for stadie 4 eller 5. Og værst af alt: De fysisk betonede jobs i landbrug, byggefag og industri er næsten borte. Det betyder, at mange af de unge i stadie 3 ved, at de ikke kan gøre sig gældende i det samfund, som de andre har skabt: De får ingen respekt for det, som de er dygtige til, de har ingen plads med en identitet, der er anerkendt: De har ingen fremtid!



I den situation vælger nogle at acceptere sig selv som tabere med lavt selvværd. Andre søger at beholde selvværdet ved at råbe op i de små cirkler eller skælde ud på samfundet, de rige, politikerne og smagsdommerne. Og nogle få er så vrede og frustrerede, at de gør oprør ved at ødelægge noget i det samfund, der alligevel ikke har plads til dem, eller de skaber deres eget samfund med kliker, bander, mafia eller kriminalitet, hvor de kan leve efter egne normer. For disse sidste eksisterer det øvrige samfund ikke som andet end en irriterende instans, der vil sætte dem i fængsel for noget, som er helt lovligt i deres eget minisamfund af ligesindede.



Hvad kan vi så gøre ved disse unge?



Udgangspunktet må være ikke at gøre noget ved dem, men at forstå dem. Når det lykkes, må vi udvide samfundet, så der er plads til alle dets borgere. Dette gælder skolesystemet, uddannelsessystemet og arbejdslivet. Og det gælder accept og respekt for alle typer af kvalifikationer. Men intet af dette lykkes, med mindre vi er rede til at forstå dybden i udfordringen: Det handler ikke om at lappe et par steder eller at skabe nogle få nicher. Vi skal gennemtænke forskellen på samfundet i 1950 og nu, før vi kan finde løsningerne.



I 20 år har jeg set dette problem udvikle sig uden at psykologer, pædagoger eller politikere har forstået den tikkende bombe, som udviklingen har lagt under disse 20% af befolkningen. Derfor er det naturligt og nødvendigt, at nogle af disse nu demonstrerer så tydeligt. Tiden vil vise om det er tydeligt nok.


Asger Lorentsen

Asger Lorentsen

Asger Lorentsen er cand.mag. i religion og historie og arbejder i dag som foredragsholder, underviser og forfatter. Asger Lorentsen er især kendt for sine bøger om guddommeligt samarbejde, om menneskehedens gyldne fremtid, samt om stjernemennesker og englemennesker.

Hjemmeside: www.dengyldnecirkel.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer