Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
28-02-2009

Det er lige nu

Bedøm
(0 stemmer)

Af forfatter Irma Lauridsen
Det er lige nu



Foråret er over os - tro det eller ej! Og det er lige fantastisk hver gang. Et under af dimensioner.



Det er ikke bare et forår ligesom alle de andre. Nej, det er DET HER forår! Noget, der kan gribes og føles på lige her og nu. Og aldrig helt det samme.



I morges så jeg de første små erantis i blomst uden for min dør. Netop vågnet op af vintersøvnen, skønt jorden stadig er hård og iskold. Hvor ømt! Tegnet på forår, uanset hvad kalenderen siger. På liv og overlevelse. Sikke en vilje! Lige præcis det, jeg mener, livet handler om. Viljen til at overleve hvad som helst. Og samtidig til at LEVE. Her og nu. At strække sig op mod lyset, ligesom sådan en lille sart vækst og juble: "Ja!"



Forår er en ny begyndelse, uanset hvor slemt det hele så end har set ud. For naturen, men også for enhver af os, hvis vi vil. Hvis vi åbner øjnene og ser, at det er lige nu. I dette øjeblik. Ikke noget, der kan udskydes. At udskyde kan være det samme som at overse. Eller give afkald.



Det handler om at gribe øjeblikket. Noget, der er så sart, så let og levende kan forsvinde, hvis du ikke er vågen.



Forleden fløj en lille rødhals rundt om mig, da jeg gik i haven og klippede lidt i buskene. Rødhalsen har et helt andet temperament end andre fugle. Den virker nærmest tam. Den fulgte mig trofast hvor jeg gik, i forbavsende kort afstand. På et tidspunkt satte den sig en halv meter fra mig og kiggede intenst på mig, som om den ville sige: "Kender vi ikke hinanden?"



I min naive tro på at alt kan ske, rakte jeg hånden ud og stod længe sådan. Men der var grænsen trods alt nået, indtil videre i hvert fald.



Men, håbet er jo som bekendt lysegrønt, ligesom foråret. Så - ung eller gammel, fattig eller rig, trist eller glad - hvad forhindrer os i at springe lige på hovedet ud i det? Lige nu.



www.irmalauridsen.dk kan du læse mere om natur, sundhed og glæde.


Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer