Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
21-11-2008

20. januar 2009 - Kanalisering fra Matthew

Bedøm
(0 stemmer)

 

  (Printervenlig version)

Lysskibet der skulle vise sig 14. oktober - årsag og reaktioner på at det ikke viste sig, andre civilisationers tidligere kontakt med Jorden, fjernelse af den globale økonomi fra Illuminatis kontrol forårsager økonomisk oprør, nogle sjæles livsmissioner, den universelle lov om tiltrækning, USA's præsidentvalg, ny forfatning forelagt i Ecuador, hvad kan vi forvente af den Gyldne Tidsalder samt overgangsstadiet inden da, kortfattet guide til ens spirituelle rejse

 





Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Kim Dyrlund og Arne Pedersen - Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. '; document.write( '' ); document.write( addy_text10047 ); document.write( '<\/a>' ); //--> Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. )

www.matthew.selvet.dk



www.selvet.dk/forum/forum.asp?forum_id=460 (nye meddelelser ligger midlertidigt her på Selvets hovedside, indtil den nye Matthew-side er klar igen)



NB: (o.a. = oversætterens anmærkning)





.....................................................

Kære Alle :o)

Her lidt nyt fra Matthew samt også fra mig Kim. Denne meddelelse beskriver jo, hvorfor det annoncerede lysskib ikke viste sig sidste måned 14. oktober. Jeg var da selv lige i starten ret påvirket, kan jeg fortælle, både at de ikke viste sig, og hvorfor mon, samt de mange forskellige reaktioner jeg kunne læse om og fornemme ude i den kollektive energi. Hvor der også var en dejlig anderledes, ny kærlig energi til stede, som jeg ved mange kunne fornemme som noget særligt, anderledes :o)

Det jeg fik ind, er som følger: De VILLE virkelig vise sig, og var også klar til kort tid før (timer eller måske 1-2 dage), hvor de ville have vist sig. Men folks reaktioner på Jorden "spikede" emotionelt lige op til. Ligesom mange folk, også blandt os såkaldte lysarbejdere, gik ud af sig selv.. ja nu kom de endelig og "reddede" os..og også dem der sagde, nej det er SLET ikke tiden til det, og det vil kun skabe mange flere problemer.

Pointen for mig er, at den indre tilstand af balance og ligevægt ALDTID skal være det VIGTIGSTE i vore liv. Selv vi lysarbejdere må ikke pludselig opgive vores indre forbindelse til fordel for "den ydre hjælp" - for det er et SAMARBEJDE mellem dem og os her på Jorden. Desuden var der også lidt en tendens til, at uanset hvad, nu ville nogen af lysarbejderne bare, at de skulle vise sig, ligesom gennemtrumfe det, om folk nu var helt klar kollektivt eller ej.

Så min konklussion er, vi skal sige ja til dem OG os selv, for vores egen INDRE åbning. Det YDRE må aldrig blive vigtigere, end den indre åbning, forbindelse eller vidsom og balance - og jeg fald selv lidt i og tvivlede også i ½ dags tid dybt inde i min egen skelneevne, pyha.. - nå, men jeg fik jo heldigvis balancen tilbage igen, vi lærer jo hele tiden, og glæder mig enormt, til at se dem med mine egen fysiske øjne, når JEG er klar, og det føler jeg, jeg snart ER For nu ved jeg, at vi ikke behøver vente på "de andre mennesker" på Jorden til de er klar, nej vi kan sige ja NU, og hvis tiden er moden inde i ens egen unikke sjæl, så vil de også komme til os fysisk og vise sig for os.... Glæder mig :o):o)

Kontakt mig gerne, hvis dit hjerte siger JA, kære DIG - en lille gruppe, der sammen hjælper hinanden til at blive klar indeni - tak :o) :o) :o) :o)

  Kh Kim

 

.....................................................



22. oktober 2008





1. Dette er Matthew med kærlige hilsener fra alle sjæle på dette stade. Skønt den globale økonomi og præsidentvalget i USA er af større verdensomspændende interesse, vil jeg lægge ud ved at tage fat på et emne, der har vakt følelser, som omfatter skuffelse, desillusionering og vrede blandt dem, der forventede at se et stort lysfartøj den 14. oktober, og "jeg vidste, det var et fupnummer" lyder det fra andre steder. Bekendtgørelsen var ikke et fupnummer, og vi ærer den strålende sjæl [o.a. Blossom Godchild], der modtog budskabet om fartøjets tilsynekomst og modigt udbredte det.



2. Besætningen og passagererne, der havde til hensigt at bevise deres eksistens på vores himmel denne dag, var meget mere skuffet, end I var det - de har længe befundet sig i en tilstand af ivrighed og parathed. I har kun ventet på deres planlagte tilsynekomst i nogen få uger, mens de har ventet i adskillige år på, at tilstanden med krig og vold på planeten var så formindsket, at sikkerhed kunne garanteres alle, der ville hilse afsløringen af deres tilstedeværelse velkommen. De føler imidlertid ingen vrede mod de folk i regeringen, der håner og foragter deres eksistens og på samme tid udvikler våbenarsenaler for at tilintetgøre rumfartøjerne. Ej heller føler de ombord-værende på fartøjet sig desillusioneret, fordi nogle, der havde længtes efter at se fartøjet, nu betragter dem som løftebrydere eller for svage til at takle alle muligheder i luften og på jorden, eller ser dem som værende tåbelige, for overhovedet at have annonceret en dato, hvor de sagde, at de ville vise sig.



3. Det forholder sig sådan, at oplyste telepatiske informationskilder afstår fra at give præcise datoer og tidspunkter for nogen som helst begivenheder på grund af de mange variabler, der kan og ofte vil ændre en situation - kun hvis I havde samme udsyn som os, ville I kunne forstå virkningerne af de konstante energisvingninger, som vi kan se dem. Hvis I fik opgivet præcise datoer, ville jeres håb og optimisme løfte sig, og hvis disse tidspunkter ikke kunne overholdes af en tvingende grund, er det naturligt, at I kunne få den følelse, at vi svigter jer. Men vi forstår også godt, at I er trætte af at høre ordet "snart" og ønsker konkrete beviser på, at det ikke blot er fantasi, men at jeres rum-broderskab hjælper jer med at få en ende på tredje tætheds vold og korruption. Det er de så sandelig i gang med, men da deres hjælp ikke er i en form, som I kan se direkte, ligesom når en elektriker udskifter dårlig isolering, tvivler I på, om der overhovedet findes nogen form for udenjordisk hjælp, og samtidig frygter I, at planetens mange risikable situationer ligger udenfor hjælps rækkevidde. Den slags følelser tilføjer blot mere negativitet at opløse og forvandle igen. I dette sjældne tilfælde blev det af alle involverede i tilsynekomst-planen, som undtagelse fra de generelle regler for så vidt hvad en tidslinje angår, vedtaget: Datoen for, hvornår fartøjet vil afsløre sig selv, ville blive givet. Med hensyn til meningerne om, at annonceringen af datoen var en tåbelig ide, fordi det gav de mørke tid til at forberede noget ondsindet, vil jeg fortælle følgende: De har allerede i længere tid været velforberedte hvert eneste øjeblik - eller det tror de i hvert fald - for at forhindre verden i at få kendskab til sandheden om, at vores rumfamilie er alle steds nærværende.



4. Jeg tror, det kaldes "mandag morgen quarterbacking" [engelsk: "monday morning quarterbacking"], når kritik rettes mod spillerne, fordi spillet gik strålende indtil de sidste få minutter, hvor det begyndte at gå skævt - men hvorfor det gjorde det, kan først forklares efter kampen. Spilleplanen i dette tilfælde var, at tilsynekomsten af et stort fartøj i nogle dage skulle vise alle og enhver: "Vi kommer i fred - ikke for at erobre", og det gik skævt kort før tidspunktet, hvor afsløringen [engelsk: "uncloacking"] af skibet var fastsat, da efterretningen på Jorden underrettede skibets kommandør om, at sikkerhedsnettet på planeten viste sig at være blevet bragt i fare. Konklusionen var, at en forsinkelse var langt bedre end at risikere en mulig fare for dem, der glædesstrålende ville samle sig for at se det ubestridelige bevis på, at DE ER HER! Jeres rumbroderskab forstod, at deres beslutning ville udsætte dem for stærke reaktioner, at de blandt nogle sjæle måske endog ville miste deres troværdighed, men sikkerhed for alle på planeten har været og vil fortsætte med at være den altafgørende faktor, der bestemmer deres aktiviteter. Selvom de mørke kræfters anstrengelser for at ødelægge fartøjet ville være aldeles forgæves - de store fartøjer har stærkere beskyttelsesmekanismer end de små rekognosceringsfartøjer - kunne forsøgene dog medføre skadelige følgevirkninger for selve befolkningen. Hvis du er blandt dem, der bekendtgjorde begivenheden for familie og venner, og som nu griner, skal du ikke føle dig nedslået - højst sandsynlig vil de nemlig deltage i jubelen, når først fartøjet viser sig.



5. Vær venlig ikke at tro, at forsinkelsen kun medførte negativ respons! Mor, vil du være sød at kopiere den e-mail, jeg bad dig om at gemme, fordi den er et smukt eksempel på den elskværdighed, hvormed mange mennesker reagerede.



"Ih du store, at dømme efter nogle menneskers reaktion på, at der ikke skete noget, så ville jeg heller ikke være kommet, hvis jeg var en udenjordisk. At dømme ud fra min egen reaktion på hele begivenheden og ved at lytte til mine indre vejledere vil jeg sige, at begivenheden - sådan som den forløb - faktisk var en succes, da den fik en hel masse mennesker til at tænke på, hvad der VILLE ske, hvis de VIRKELIG VISTE sig. Det er ligesom et prøveløb for at få enhver til at tænke og gjort klar. I modsat fald VILLE de sandsynligvis have BLÆST folks SIND omkuld (helt bogstaveligt!). Hvorom alting er, hvad betyder nogle få uger eller måneder efter alle disse år. De vil vise sig på det helt rigtige tidspunkt."



6. Tak, mor. Der var også mange andre, der accepterede ikke-tilstedeværelsen med sindsro, tålmodighed og uden tab af overbevisning om, at fartøjet vil komme, og det er det mest glædelige aspekt for oplyste sjæle i krop eller ånd, hvor de end befinder sig. Lad mig korrigere mig selv - "komme" er ikke det rette ord, fordi det tilkendegiver, at fartøjet har forladt jeres nærhed, og det har det ikke. Det er så tæt på jer, at nogle få særligt harmoniske sjæle føler dets tilstedeværelse, og at det befinder sig tilsløret "under et dække", som kan fjernes på et øjeblik - deres tilslørings/afslørings-teknologi er ganske forbløffende. Når det er sagt, vil jeg risikere at udsætte mig selv for ubehageligheder [engelsk: "stick out my neck"] ved at tilføje, at I "snart" vil se dette fartøj!



7. Dette er et godt tidspunkt at omtale noget, jeg har tænkt over. Læsere, der er bekendt med mine budskaber og bøgerne, ved, at jeg aldrig anvender vendingen "første kontakt", og da det er almindelig brugt, kan I have undret jer over, hvorfor jeg mon ikke gør det. Det er fordi, det forudsætter, der ingen tidligere kontakt har fundet sted mellem Jordens menneskehed og andre civilisationer, og sandheden er, at kun tilbage i tid, da der slet ikke eksisterede noget liv på planeten, har sjæle fra andre civilisationer ej været der. Da planeten var beboet i fortiden, genkendte menneskene de folk i deres midte, der var fra andre verdener, ligesom alle, der var der, og som var udefra, kendte deres oprindelse og arv. I nyere tider har de fleste af Jordens mennesker mistet deres bevidsthed om, at der altid har været nogle sjæle fra højere civilisationer til stede i Jordens befolkning, og i dag er der kun forholdsvis få, der ved, at et antal af højt udviklede sjæle kommer fra det ydre rum for at leve og arbejde sammen med jer.



8. I æoner har rumfartøjer rejst til jeres hjemlandsplanet, og i mere end tres år har tusinder været tæt på, hvilket indbefatter moderskibe, hvor de ombordværende har assisteret Jorden - uden deres hjælp ville Jordens planetariske legeme være død nu, og ingen af jer ville være i live der i dag. Skønt det ikke bliver rapporteret i de amerikanske medier, har der andre steder været rapporteret om observationer af små fartøjer, der næsten er blevet en hverdags-begivenhed, og den slags fartøjer har i lang tid landet på isolerede områder, hvor sikkerheden er givet, for det meste i Fjernøsten og Latinamerika. Hyppigt blander besætningerne sig der med beboerne, der intuitivt ved, de er fra fjerne hjemlande, og naturligt byder dem velkommen. Dog blev de besøgende, der mødtes med jeres regeringsledere for omkring halvtreds år siden, ikke modtaget i den fredelige ånd, hvori de kom. Dem, der ikke blev dræbt, blev afvist bestemt, da de tilbød at dele deres teknologi som en udveksling for en aftale med disse statsledere, om at standse al krigsførelse og at tilintetgøre i stedet for at øge deres arsenaler.



9. Der findes civilisationer, der lever inden i den hule Jord, og lejlighedsvise møder mellem en eller flere af dem og folkene på overfladen har fundet sted i tidens løb - Admiral Byrd's dagbøger beskriver hans gruppes venlige modtagelse, og skønheden af disse mennesker og deres omgivelser. Også telepatisk kommunikation mellem nogle sjæle på Jorden og sjæle fra andre civilisationer har fundet sted "i meget lang tid" allerede.



10. Jeg ved således ikke, hvordan udtrykket "første kontakt" blev skabt, og jeg må tilstå, at jeg ikke nøjagtig ved, hvad det betyder for dem, der anvender det. Imidlertid formoder jeg, at der henvises til den dag, hvor hilsener med håndtryk og knus kan gives hele verden rundt, og den lange "mørklægning" vil slutte med tordnende hurraråb! Og det vil i sandhed være en betydningsfuld og storslået kontakt - det vil være den første i de fleste Jord-menneskers erindring.



11. Nu til økonomien. Ingen af de forholdsregler, der bliver taget for at støtte banker og andre finansielle institutioner, vil virke efter hensigten, hvilket er at holde kontrollen med de titaniske rigdomme i hænderne på de få magtfulde mennesker. Det er de gode nyheder. De dårlige nyheder er velkendte: Flere jobs, forretninger og hjem vil gå tabt, endskønt de personer, der er ansvarlige for disse tab, vil blive "reddet" for at fortsætte deres ondskabsfulde manipulationer med den globale økonomi. Mens de mest hårde og reaktionære [engelsk: "diehards"] indenfor Illuminati nægter at acceptere, at deres lange regeringstid med massiv korruption er forbi, ser nogle blandt Illuminatis rangorden den absolutte meningsløshed med disse forholdsregler og er, så at sige, ved at forlade skuden inden den synker [engelsk: "jumping ship"]. Og nogen som helst idéer om, at erstatte dollaren med AMERO-møntfod [o.a. North American currency union - http://en.wikipedia.org/wiki/Amero] er lige så uanvendelige som enhver bekymring om, at forandringer er unødvendige.



12. Vær imidlertid venlig ikke at forvente en brat ændring til det bedre, når den nyvalgte amerikanske præsidents administration overtager embedet - de vil arve en forfærdelig rodebunke, som det vil tage tid at få rettet op på. Men ændringerne må starte i det land, hvor Den Amerikanske Nationalbanks [engelsk: "Federal Reserve"] gribbe hersker, og de nye ledere VIL korrigerer det, men der er på indeværende tidspunkt et sådant røre i Jordens energifelt for potentielle muligheder, at det ikke er muligt at se, hvor lang tid en global reformation vil tage.



13. Vi er blevet spurgt, hvordan folk rundt omkring i verdenen vil klare sig igennem stormen af, hvad det endelig vil blive kaldt for, nemlig en egentlig international økonomisk krise. Vi kan kun sige, at det er ligesom i enhver anden situation på planeten: Den universelle lov om tiltrækning eller "lige tiltrækker lige" - der er fuldstændig neutral og bestandig i sin funktion - vil tjene enhver i overensstemmelse med hans eller hendes opfattelse af og reaktion på personlige situationer. Dem, der ser sig selv som tragiske ofre, vil udsende en energi, der vil zoome ud og selv tiltrække energi fra tankeformer i den "universelle suppe", der matcher individets tanker og følelser, og energikombinationen vil manifestere diverse omstændigheder af at være et "tragisk offer", som denne personen skal tage sig af og forholde sig til. Dem, der føler virkelig taknemlighed for, hvad de har, vil blive forsynet med mere at være taknemmelige for, og energien, der får folk til at dele af et åbent hjerte, har samme positive resultat.



14. Men grundlaget for at komme godt igennem enhver stressende situation er altid, at holde ens egen frygt væk fra den! Frygtens forstørrede energi vil nemlig gøre, at loven om tiltrækning blot vil bringe flere frygtfyldte omstændigheder til den frygtsomme person. Men at vide, at der ud af den nuværende tumultagtige situation vil komme overflod til alle, vil i stedet holde jeres åndelige niveau højt og jeres beslutninger stærke, hvis I kan holde jeres livssyn positivt, og I ikke tillader frygtens negativitet at trænge ind og forstyrre jer. Frygt afføder ikke kun mere frygt, men den er ligeledes smitsom. Vi tilskynder jer kraftigt til ikke at lade denne negativitet trænge ind i jeres energistrøm og stråle ud fra jer, så den ikke også påvirker dem, der står jer nærmest og er det dyrebareste for jer!



15. Enhver iblandt Jordens menneskehed har haft en inkarnation - mere sandsynligt mange inkarnationer - hvor man måtte kæmpe for at få tilstrækkelig med føde for ikke at sulte ihjel. Inden i den cellulære hukommelse findes instinktet, der giver ånden styrke og beslutsomhed for at overleve. I dette tilfælde gælder det om at komme gennem den midlertidige økonomiske tumult for endelig at trives og blomstre op i overfloden og rigdommen, der venter ved enden af tunnelen. Det er dog sandt, at millioner i forarmede lande ikke vil overleve, før tyranniet og grådigheden slutter, og overfloden kommer til disse lande. Som de sensitive, omsorgsfulde og medfølende væsener I er, afskyr I de tilstande, der forårsager lidelser og så mange døde, og jeres anstrengelser for at afslutte den slags tragiske tilværelser er gudfrygtighed i aktion.



16. Det er også bedrøveligt for os at se den slags lidelser, skønt vi kan forstå, hvad de fleste mennesker ikke gør: Disse sjæle i uværdig og sølle elendighed inkarnerede ikke for at have et langt, lykkeligt og sundt liv, men de kom for at fuldende den karma, de skal have færdiggjort for at kunne bevæge sig ud af tredje tæthed, og ved at gøre dette, fuldender de deres livs formål med succes. Vi forstår ligeledes, at dette kun er noget de ved på sjælsniveau, og det er derfor, vi græder med dem med hensyn til de omstændigheder, de lever i og dør under. Selv for dem, der ved noget om mangfoldige livstider, og ved, at de liv, der blev levet i sundhed, glans og pragt bliver afbalanceret af andre liv, der leves med terror, sygdom og frygtelige afsavn, så er det alligevel vanskeligt at forstå, at en sådan grusom "skæbne" skal overgå nogen. På sjælsniveau er det kendt, at forskellige livstider i virkeligheden opleves samtidig i det store kontinuum, hvor der ingen lineær tid findes, men kun på de højere bevidsthedsstadier er det muligt at forstå, at i selvsamme øjeblik, hvor sjælen lider i en livstid så lever den samtidig i skønhed og opstemt munterhed i en anden.



17. Lad mig et øjeblik vende tilbage til loven om tiltrækning for at omtale en anden af dens dimensioner. Hvis et spirituelt udviklet individ føler sig utilpas eller endog afvist, når vedkommende møder en fremmed, er det fordi deres energier er så uforenelige - der er intet "lige", der kan tiltrække "lige". Når det samme individ i stedet føler sig stærkt tiltrukket af en fremmed, er det "lige tiltrækker lige", der gør sig gældende. Uden bevidst at vide, at den fremmede har kvaliteter som medfølelse, ære, hjælpsomhed, ærlighed og en sans for retfærdighed, oplever individet en sjæl-til-sjæl genkendelse af disse kvaliteter i denne persons energisammensætning.



18. Det kan forekomme at være et gigantisk hop fra denne udtalelse og så til præsidentvalget i USA, men det er ikke en så ulogisk overgang endda, når I tænker på den oplyste sjæl, der forlod sin hjem-planet for at blive den næste leder af dette land. Da intet har ændret sig i den henseende siden vores sidste rapport, er der ikke meget andet at sige undtagen, at næsten alle føler sig lettede over, at afstemningsdagen er umiddelbart forestående. Åh jo, lad mig her besvare læsernes spørgsmål. Med hensyn til de mistanker, der er rejst angående Obamas borgerskab: Når Gud autoriserer en villig sjæl til at acceptere en stilling af kritisk vigtighed, kan intet så småt som en teknisk fortolkning - eller "en smædekampagne" gribe forstyrrende ind. Med hensyn til, at Obama støtter den "økonomiske redningspakke", så er det hans pligt at opretholde udseendet af at være enig med Illuminatis partimedlemmer, der har ført ham fremad fra relativ ubemærkethed og ind som præsidentkandidat. Når han først er indsat i embedet, vil hans handlinger vise, hvor hans hjerte og sjæl virkelig befinder sig, og det er så sandelig ikke for at forlænge og vedligeholde korruption og bedrag, som nogle føler, han er på linje med. Til dem, der ikke kan se lyset i Obama, vil vi sige: "Vær tålmodige, det vil I komme til".



19. Vær ikke bekymret for endnu en stjålen valgsejr. Helt bortset fra, at man kan kalde det et "universelt valg", så er den uhindrede impuls, vi rapporterede om for nogle få måneder siden, ved at blive så indlysende, at svindelstemmer til fordel for McCain ville forårsage en så stor national skandale, at Illuminati-gruppen, der bakker ham op, ikke vil risikere en begæring om en evt. "uvildig" undersøgelse. Der er også en anden betragtning her. Jeg siger ikke, at valget ikke stadig er af interesse for pro-McCain-gruppen, men hvis noget kunne være et "fælles anliggende" for Illuminatis to kliker, og undergrupperne inden i hver af disse kliker, så er det beskyttelsen af deres kæmpemæssige formuer og deres tiltagende svage greb om den globale økonomi, der er blevet en overvældende bekymring for dem alle.



20. Jeg tror, at alle de andre spørgsmål kan besvares således: Kombinationen af Obamas medfødte visdom og ledererfaring fra andre inkarnationer i spirituelt og intellektuelt udviklede civilisationer, samt lyset, der i tiltagende grad hæver bevidstheden hos Jordens menneskehed, vil helbrede den splittelsespolitik, som tydelig kan ses i den glubskhed, der kommer til udtryk i den politiske svada. Den nye administration vil byde hjælpen fra jeres rumbrødre og søstre velkommen, når de kan tilbyde den åbenlys, og den vil være i en hvilken som helst form, der er behov for: Nye teknologier, nye undervisnings og oplysningsmaterialer til studenter og massemedierne, og nye konstruktionsmetoder og materialer. Jeg vil skynde mig at tilføje, at den samme udenjordiske hjælp vil blive givet i hele verden.



21. Det er en glæde for os, at Ecuadors indbyggere skal stemme om en ny forfatning, der omfatter national anerkendelse af naturens rettigheder. Denne bemærkelsesværdige tilføjelse er et eksempel på, hvordan lyset bogstaveligt talt oplyser menneskenes veje rundt omkring i jeres verden, og hvordan vi ville ønske for jer, at I kunne se det fra vores fordelagtige udsigtspunkt - den trøstesløse udsigt til, hvor Jorden er på vej hen for fremtidige generationer, ville forsvinde på et øjeblik!



22. På samme måde kan vi sige, at selvom det helt bestemt er sandt, at den nuværende brug af fossilt brændsel ikke er sundt for jeres miljø, og dens udvinding ikke er sund for Jordens planetariske legeme, så er den videnskabelige strid om den globale opvarmning spild af energi. Smeltende gletsjere og isbjerge samt uregelmæssigheder i vejret baner i stedet vejen for et globalt favorabelt klima, hvor en genoprettelse af ufrugtbart land, så det kan blive opdyrkeligt igen, og en afslutning af de varmeste områder og polarområderne vil finde sted. Ja, dette betyder, at nogle dyrearter vil uddø. Det gælder dem, der ikke kan tilpasse sig de store ændringer i deres områder, men andre vil være i stand til at tilpasse sig forandringerne og i stedet blomstre op. Gradvis vil alle dyrearter blive planteædende, og ramaskriget om at dræbe mange af "rovdyrene" vil ophøre. I mellemtiden bedes I fortsætte jeres anstrengelser med at beskytte alt dyreliv, at stoppe den forfærdelige mishandling og standse slagtningerne på land og i havene. Menneskenes umenneskelige behandling af dyr har forårsaget en chokerende mængde negativitet, som Jorden skal behandle og omdanne.



23. Nu vil jeg sammenfatte et udvalg af spørgsmål i forbindelse med, hvad man, for at citere en brevskriver, kan se frem til på den "første dag i den Gyldne Tidsalder". Men først vil jeg sige, at jeres verden kunne forvandles til den Gyldne Tidsalder lige så hurtigt, som at blinke med øjnene, HVIS den tro og vision var fremme i den kollektive bevidsthed, men det er den ikke, og således vil alle forandringerne i stedet foregå som en gradvis proces. Husk også venligst på, at den Gyldne Tidsalders herligheder kun vil være tilgængelig for de sjæle, der absorberer lyset, og som vil sætte de fysiske legemer i stand til at overleve sammen med Jordens opstigningsrejse ind i de høje frekvenser i femte tæthed. Når kroppene af sjæle, der afviser lyset, ikke længere kan opretholde deres levedygtighed, vil sjælene drage til andre verdener, hvor energien matcher deres livstidsenergi, og hvor de vil få andre muligheder for at hæve deres bevidsthed og udvikle sig spirituelt.



24. Så der vil ikke være nogen klar adskillelse mellem afslutningen af tredje tæthedsgrad og den Gyldne Tidsalders begyndelse, og der vil heller ikke findes en "koordineret afslutning" på alle de aktiviteter, der baserer sig på mørket. At befri Jorden fra forgiftninger og miljøbelastning vil få høj prioritet, da en fremgang på andre områder vil fordre et sundt miljø, så alle forureninger indbefattet stråling fra reduceret uran vil, med anvendelse af jeres rum-families teknologier, blive dematerialiseret eller neutraliseret temmelig hurtigt. Andre situationer, der har været en plage på planeten - krige, mord, voldtægt og anden vold, menneskeskabte sygdomme og uroligheder i vejr, regeringers overvågning af deres indbyggere, politibrutalitet, uretfærdige love, falske beskyldninger og fængslinger, salg af våben og andet krigsmateriel, sexslaveri, børnemishandling og pornografi, ALT SAMMEN emner stammende fra mørkets indflydelse - vil formindskes, indtil de fuldstændig stopper på grund af folks højnede bevidsthed og spirituelle klarhed.



25. På samme måde vil der ikke bare lige pludselig komme et skift fra den ene yderlighed til den anden, i hvad I vil kalde den "daglige levevis". Sygdomme og svækkede tilstande vil i stigende grad blive behandlet med naturremedier og en bevægelse af kroppens energier, indtil alle mennesker er sunde i krop, sind og følelser. Dette indbefatter dem, som I kalder personer "med specielle behov" og personer med manglende lemmer, syn eller hørelse. Elektroniske tilpasninger vil blive indbygget i elektriske, elektroniske og mekaniske apparater og områder, da fotoner vil blive ligeså talrige i jeres atmosfære, som elektronerne er det nu, hvor fotonerne til sidst helt vil dominere Jordens energifelt. Jeres nuværende, almindelige transport og befordringsmidler og energien, der driver dem frem, vil gradvis give plads for nye befordringsmidler, og energikilder, der netop nu er ved at blive udviklet, vil komme i almindelig brug. Med fortsat fremgang i jeres intellekt og spiritualitet vil I på et tidspunkt blive i stand til at teleportere jer rundt på planeten og tage på astralrejser til andre verdener. Trådløse kommunikationsapparater [o.a mobiltelefoner osv.], der ødelægger helbredet, vil blive ændret i deres tekniske opbygning for at eliminere deres nuværende skadelige virkninger. Offentlige master og ledninger vil blive gravet ned eller fjernet helt. Der vil ikke længere være brug for overvågningsmekanismer, hvilket indbefatter jeres fjernsyn, så de vil forsvinde helt, og ja, alle vil have evnen til at kunne kommunikere telepatisk.



26. Jeg tror, det dækker alle spørgsmålene, men der er meget mere at se frem til i løbet af overgangsperioden fra nu, hen imod 2012 og videre fremad i tiden, som jeg har beskrevet i en tidligere meddelelse [31. d ecember 2007 - www.matthew.selvet.dk ].



27. Sjæle på denne station har lært, at i de lavere tæthedsgrader blev vi ved med at introducere ting og sager, der gjorde livet mere og mere komplekst, og efterhånden som vi gjorde fremskridt i vores udvikling, blev livet igen mere enkelt, og dets formål mere klart. Skaberen og Gud har til hensigt, at sjæles liv skulle være kærlige, glædesfyldte og tilfredsstillende i ENHED MED ALTET. At fortælle om denne og andre universelle sandheder har altid været det primære formål med de fire bøger og nogle og halvfjerds beskeder siden deres udsendelse. Hvis jeg fik til opgave at sammenfatte al den information i nogle få kortfattede retningslinjer til at hjælpe jer på jeres spirituelle rejse, så skulle det være disse: Vid, at du er en del af Gud, uadskillelig fra Ham og alle andre sjæle i dette univers. Elsk og tilgiv dig selv og andre. Vær uden frygt, medfølende, venlig og hæderlig. Se velsignelserne i dit liv og føl en taknemmelighed for dem. Vær kritisk og skarpsindig mens du holder dit sind åbent for at lære. Hav tillid til og følg din intuition. Hvis jeg skulle være endnu mere kortfattet: KÆRLIGHED ER NØGLEN TIL ALTING!



28. Og nu vil jeg på alle sjæles vegne, der befinder sig på dette stade, byde jer et kærligt farvel, dog kun i ord, da vi er med jer hvert eneste skridt på jeres vej.



_____________________________________



KÆRLIGHED og FRED ... Suzanne Ward.



Bemærkning fra Suzy: Hjertelig tak til alle jer, der har skrevet vidunderlig støttende e-mails og påskønnende breve for meddelelserne - jeg ville ønske, jeg havde tid til at takke jer alle personligt.







 

Sidst ændret den Onsdag, 10 Marts 2010 12:55
Kim Dyrlund

Kim Dyrlund

Kim Dyrlund oversætter kanaliseringer fra Matthew.

Hjemmeside: www.kanaliseringer.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer