Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
19-12-2007

Giv lidt varme

Bedøm
(0 stemmer)

Af forfatter Irma Lauridsen
www.irmalauridsen.dk

Giv lidt varme

Mange er sikre på, at ingen elsker dem.
Men vis dine medmennesker lidt varme - og se dem stråle



Her i denne juletid er der ikke mange julelys at se i øjnene på folk, når du går på gaden - så vidt jeg har bemærket. I stedet ser de forvirrede, anspændte og triste ud. De går rundt med knugede kroppe og lukkede ansigter. Det lyser ud af mange mennesker, at de ikke føler sig elsket. At de finder deres liv koldt, trist eller ligefrem håbløst. Og at de har opgivet, at det nogensinde vil ændre sig for dem. Alt for mange går rundt med følelsen af ikke at være elsket.
I juletiden er det måske ekstra svært. Det er den tid, der jo skulle signalere hjertevarme og lyst til at give, også af glæde og kærlighed. Oplever man så ikke det, kan det virkelig føles hårdt. Følelsen: Ingen elsker mig - kan være dødbringende.
Kærlighed er jo det eneste, vi lever for, enten vi er klar over det eller ej. Vi bliver syge af manglende kærlighed. Ulykkelige, indelukkede og kolde.
Men hvad er der at gøre ved det? Hvor skal man søge kærlighed? Tja, der er jo mennesker nok - som - paradoksalt nok - også søger kærlighed. Men hvem går omkring og fortæller, at ingen elsker dem, for derefter at bede om kærlighed? Eller - hvem gør det endda i den nærmeste familie? Næ, det gør man helst ikke. I stedet begraver mange sig foran fjernsynet, i lejligheden eller i sengen, med sorgen over tabet af kærligheden og varmen..



Hvor umuligt det måske lyder, ja, så er det muligt at vende det hele. Der er jo også en kraft i hele dette underskud, der kan vendes og blive konstruktiv. Hvor man simpelthen nægter at give op og i stedet begynder at arbejde på at tænke modsat. At få noget positiv stædighed frem. Og siger til sig selv: Okay, jeg er ikke elsket. Eller i det mindste har jeg ikke set beviser på det. Men så lad mig i stedet begynde at tænke den modsatte vej. Nemlig: Elsker jeg andre? Hvis jeg gør, viser jeg det da? Og hvis jeg ikke gør, er jeg da parat til at ændre det?
Her er det muligt at vende tankerne og tage en bestemmelse, der vil forandre livet fremover. Nemlig: Jeg gør det til min opgave at elske andre! Jeg har ikke noget overskud til det, men så må jeg gøre det af mit underskud. Jeg vil i det mindste forsøge.
Begynder du selv at give kærlighed, er der den allerstørste chance for, at du får den tilbage. Og at du får flere og flere psykiske kræfter af det.
Kærlighed er der nok af. Du kan, hvis du virkelig vil. Hvis du bruger positiv stædighed og tager en fast bestemmelse. En stor hjælp i den retning er i forvejen at skabe billeder af det inde i dig selv. Altså visualisere det, du ønsker skal ske. Se for dig, at nogen giver dig kærlighed, og at du giver igen.



Når det er en ærlig bestemmelse, du har taget, at nu vil du gøre noget aktivt for sagen i stedet for at sidde og vente på, at nogen skal komme og gøre livet godt for dig, så sker der noget. Man tror ikke, man har noget at give af i den situation. Men sandheden er den, at man altid har noget at give af. Kilden til kærlighed udtørrer aldrig. Den ligger altid derinde og kan sættes i funktion, når du bestemmer dig for det.
Sig til dig selv: Jeg ved, at masser af andre har det som mig. Hvem siger, det er de andre, der skal starte med at gøre noget ved det? Altså, fra nu af vil jeg øve mig i at være hjælpsom og lyttende overfor andre mennesker - og så se hvad der sker. Jeg vil arbejde på at holde af mennesker nøjagtig som de er. Jeg vil øve mig i at give knus, smil og venlige ord. Også til dem, der er kolde og kontante overfor mig.
Og så kommer praksis, der måske lige nu kan virke som en kølig afvaskning. For det er jo ikke sikkert, at andre ved første øjekast kan se, at du nu har bestemt dig for at give varme til dem. Men... rust dig. Giver andre dig en kølig kommentar, da giv dem en varm og venlig til gengæld. Og du bliver overrasket over at se, hvad der sker.
Vi er så vant til, at alt er noget for noget. Hvis andre er venlige, giver vi det samme retur. Men siger nogen kølige eller vrede ord til os, er det bare ud med dem. Hvor tit tænker vi på, at det kunne være fordi de har det ondt indeni? Eller fordi de selv er blevet behandlet på den måde måske stort set altid - og ikke kender til andet? Og at de lige har brug for at blive tøet lidt op for selv at kunne give?
Vi er ikke vant til at give varme som kvittering for kulde. Men prøv det, og du vil ikke sjældent opleve, at din holdning vil kunne forandre sådan et menneske totalt. Det er helt fantastisk, hvad der kan ske af glædelige og positive ting gennem sådan en ændring. Forandringen sker, fordi alt, hvad du sender ud, enten det er følelser, ord eller handlinger, vil vende tilbage til dig selv.
Det er som at se i et spejl. Kunne du måske drømme om at spytte efter en mand, der kommer og klapper dig på skulderen og siger venlige ord? Sandsynligvis vil du i stedet vende dig om og smile. Give ham hånden eller et venligt klap på skulderen retur. Bare så lidt som et venligt ord eller et smil kan udløse ubegrænsede mængder af varme og kærlighed.
Prøv lige at tænke over, hvad det her vil kunne udvirke på globalt plan, landene imellem. Bare ved, at det starter helt i det små. Det vil brede sig. Blive sendt videre. Ind i andre familier. Som går videre med det til deres arbejdspladser og meget, meget længere. Hvor mange krige ville der mon efterhånden blive startet, hvis vi var nok, der tænkte på den måde?



Vi har vænnet os til ikke at sige noget til hinanden, når vi går på gaden eller møder en fremmed på en bænk eller i bussen. Vi ser end ikke på hinanden. Mange af os har gjort andre til luft for os.
Hvordan kan vi så føle os som andet? Et lille venligt nik eller bare et "goddag", kunne have bevirket, at hjertet blev lettet en smule fra sin knugede tilstand.
Nogen ser aldrig et andet menneske i øjnene eller siger et eneste ord til nogen. Mange beklager sig over, at de ikke har nogen venner. At det, de ønsker mest af alt, er et menneske, de kan være sammen med af og til og dele lidt af livet med. Sagen er den, at millioner af mennesker har det på den måde! Hvorfor finder vi ikke hinanden? Søger sammen, ved at udstråle, hvad vi søger, eller måske bare sætter en lille annonce i avisen om, at man søger venner? Du vil få masser af  henvendelser! Hvorfor lader vi bare som ingenting? Der skal så utrolig lidt til, før det har en positiv virkning.



Du bliver overrasket over virkningen, når du begynder at sende kærlige følelser og handlinger ud.  Det er kun kærligheden, der skal til, for at vi kan give hinanden lov at være individuelle. Sikke en landvinding at komme til den erkendelse.
Vi behøver ikke at forstå hinanden for at kunne holde af. Vi behøver ikke være enige i alt. Det er tit forventningerne om ensartethed, der skaber konflikterne og frustrationerne. Fordi to mennesker aldrig kan være ens, er forsøg på ensartethed unaturlig. I stedet handler det om at lukke hjertet op for hinanden.
Altså - er du ikke elsket, så tag en fast beslutning og sig: Det hér skal være løgn! Sådan vil jeg ikke leve. Og så vend det. Elsk selv! Din egen indstilling vil give en kæmpeforandring. I andre. Og i dig selv. Det er fantastisk at se, hvordan hele éns verden kan vende sig. Blive lettere, lysere og gladere. Hvis vi bare gør en indsats.



Disse tanker er baseret på min bog "Få dig et liv". Læs uddrag fra bogen på www.irmalauridsen.dk


Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer