Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
04-09-2002

Følelser, forståelse og fred

Bedøm
(0 stemmer)

Igennem tiden er der kommet mange "sjove" ting ud af min pen og ned i min Dagbog. Nogle gange kan jeg have oplevelsen af, at "Noget bare vil skrives" - disse "skriv" vil jeg give videre til dig, lidt efter lidt her. Hvor kommer det fra - tjaaa, det bliver op til dig at afgøre...
:-)


Følelser
Følelser er "sjove størrelser", bedst som du tror du har styr på dem, viser de dig noget andet.
Følelser er det som gør at du mærker at du er dig. Ordet følelser kommer af at føle og se - føle hvad du ser, eller se hvad du føler.
Følelser er det som gør mennesket unikt, intet andet væsen har dem. De er genstande for dine egne oplevelser af dig selv og du kan til enhver tid bruge dem som du lyster, godt eller skidt, det er dit valg.
Du føler hvad du føler, ind til du "vælger" noget andet.
Følelser er tit forbundet med fortiden, du får en følelse som er gammel og bekendt, i stedet for at sige "sjovt - jeg kender dig og gider dig ikke mere", så er det ofte fristende at "kravle" ind i følelsen og hænge fast der, fordi den er så kendt for dig. Vælg nogle nye følelser, mange af de gamle er så forslidte, det er tid for fornyelse og tid for at vælge anderledes.

Forståelse
Du skal ikke forstå alting, kun dig selv.
Det er en stor opgave at forstå sig selv, at forstå sig selv betyder, at man står for sig selv, sine egene følelser og tanker, ord og handlinger som man må forstå sig på.
For at forstå noget og stå for det, må man vide sig på det. Omvendt må man også vide for at forstå, det-te er to sider af samme sag, viden og forståelse kommer af erfaring, når du ved hvordan noget føles, så forstår du.
Du kan ikke vide hvad en anden føler eller forstår.
Du må forstå at du ikke forstår en anden, det kan kun vedkommende selv. Du skal ikke forstå alting, men også give dig selv fri til bare at være dig. Forsøg kun at forstå dig selv.
Mærk din forståelse af dig selv, se ind ad for at forstå, for det er der, via din ind - sigt du virkelig forstår, det du ikke forstår i din ydre verden.

Fred
Skriv dit liv, lyt og hør, se og oplev. Alle bestanddele som forbedrer din forståelse af sammenhængende i en perfekt forståelse. Liv og død udspiller sig på livets arena. Et liv er som en nat i sjælens univers. I er alle sjæle på vandring, fra liv til liv vandre I af sted, mod op lysthed og kærlighed. Sjælevandring. I kender hinanden og udspiller igen og igen jeres kærligheds- og krigsdramaer med hinanden.
Først den dag en af jer stopper det, får I fred med hinanden og menneskene imellem.
Hver sjæl må tage sit ansvar i livets nat.
I kan ikke slå hinanden ihjel, hverken med krig eller kærlighed.
Ej jer selv hver især og lad de andre være, da får I fred. Fred fås ikke med magt, men med accept og kærlighed.
Giv slip på andre, ikke med hån, afmagt, skyldsfølelse og krig, men med kærlighed. Efterhånden som du får fred med de andre sjæle vil du få fred med dig selv.
Når du giver slip på tanken om at kontrollere, manipulere og have magt over, lader du livet strømme?
Giv slip - giv slip, lad andre eje deres eget, men vær altid i møde kommende, omsorgsfuld og kærlig. Lev og lad leve - livet går sin gang.


Sidst ændret den Onsdag, 10 Marts 2010 13:39
Dott Ovesen

Dott Ovesen

Var sammen med med Axel, dengang Selvet var (forholdsvis) nyt.

Hjemmeside: www.dotts.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.