Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
07-09-2002

Vælg dine tanker Vist

Bedøm
(0 stemmer)

En mail i dag fortalte mig om en pige som har det svært i hendes liv lige nu. Da hun læste nogle af mine tanker og ord, gik der helt hul på hende og hun græd og græd.

Jeg tænker at det jo er sådan det er - Det ER mine tanker, mine ord og mine oplevelser, men for den som læser det og genkender noget i sig selv, vil det selvfølgelig gøre en forskel at mærke alle de følelser som ordene skaber.

Måske sætter jeg i virkeligheden bare ord på meget af det som ofte kun bliver tænkt, men aldrig udtrykt eller sagt. Jeg er utrolig taknemmelig over at være forundt med den gave det for mig er, at kunne skrive.

Igennem de sidste år har jeg læst en del bøger, det har slået mig, at den bog jeg vælger ofte er lige præcis en bog som siger mig noget, lige der hvor jeg på det givne tidspunkt opholder mig i mit liv.

Tænk at et andet menneske "har tænkt mine tanker", måske endda et menneske på den anden side af jorden. Vedkommende har endda gjort sig den ulejlighed, at skrive en bog om det - WAU!

Sådan tror jeg det er - genkendelsens "glæde" eller smerte rammer mig som den jeg er, med alt det jeg har med mig og måske kunne det lige så godt være min egen historie.

Både på Dotts.DK, i undervisningsøjemed og i livet generelt, er min oplevelse at vi ligner hinanden utroligt meget - hvis vi tør mærke det.

Jeg "kender" mange af de følelser andre præsentere mig for, jeg ved godt hvornår noget gør godt og hvornår det gør ondt, min påstand vil igen være - at det ved vi godt, hvis vi tør mærke det.

Måske er det lige nøjagtig det som afholder os fra at "gå tæt på andre" og lytte til deres udgave af livet - er vi for bange for at "møde os selv"??

Når du taler med et menneske som er ked af det, i krise eller anden sorg, hvis smerte mærker du da??
Kan du mærke en andens smerte - glæde - sorg - begejstring??

Nej vel - Du kan kun mærke din egen, dermed ikke sagt, at du ikke kan have empati for den du taler med, men det forunderlige her er som jeg ser det, at ingen anden end os selv kan mærke vores egne tanker og følelser. Jeg er opleveren i mit liv,

Du er opleveren i dit - det er for mig den unikke sandhed for hver og en af os.

Her kommer for mig det enkelte ind - Jeg kan fortælle dig om mig, hvem jeg er, hvordan jeg oplever livet og lever det, ud fra det kan du så danne dig dit helt eget billede af mig, men du kan aldrig vide hvordan det er at være mig - du kan kun vide hvordan det er at være dig.

Når du får "øje" på mig - det jeg siger, skriver eller på anden måde viser dig, så får du i mine øjne "bare" mulighed for at opleve hvem du selv er.

Måske tænker vi ens, måske gør vi det langt fra, men uanset hvad, så giver det dig mulighed for, via mig og mine tanker, ord og handlinger at erfare hvordan du oplever dig selv i forhold til mig.

Måske tænker du, at jeg er klog, modig, en idiot, for dum, for ærlig - eller hvad du nu måtte tænke - det finurlige her er for mig, at uanset hvad du tænker, så siger det mere om dig, end om mig, for dine tanker er jo dine og ikke mine, så du har frit valg til at tænke det du gør og jeg har frit valg til at tænke det jeg gør.

Da jeg for år tilbage konstaterede, at jeg tænkte enormt mange, for mig negativt ladede tanker, da besluttede jeg mig for at "tænke om" - reinstallere hele mit tankesæt, for hvem mon jeg var, at dømme alt og alle - jeg havde det faktisk enormt dårligt med mine "dårlige" tanker - det at tænke eller tale dårligt om andre mennesker, men jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle stoppe det.

Det blev en lang lang process - at ændre sine tanker er bestemt ikke nogen let sag, men da jeg fik øje på at det var sådan jeg tænkte, ja da blev jeg jo i virkeligheden i stand til at gøre noget ved det, så jeg startede i det små.

Der gik ikke lang tid, før jeg "opdagede" at jeg fik det bedre, jeg hang ikke mere fast i den "negative" suppe, men fik en ny og livgivende energi at komme videre på.

Jeg hører ofte mennesker sige til mig: Ja, men det er jo en noget anderledes måde at tænke på !

Ja, det er det måske - for mig er det sandheden, hele sandheden, så hvis jeg oplever noget jeg ikke har lyst til at opleve, ja så må jeg jo tænke om.

Dotts.DK handler faktisk om det at tænke om, at vælge "positive" skabende tanker, frem for "negative" og dårlige tanker - HUSK på, at den eneste som i virkeligheden skal leve med tankerne - uanset karakteren af dem - Ja, det er jo altså dig selv.

Det lyder nemt - ik' ??

Måske er det nemt for nogle mennesker, for mig har det været en lang og smertelig proces at give slip på alle de dårlige ting - underligt - for selv om det er dårligt, selvudslettende og smerteligt at tænke alt det "negative", så har jeg også oplevet det som tryghed - "Det kendte" - for hvad sker der egentlig når jeg begynder at vælge andre tanker - så sker "Det ukendte", det jeg ikke helt ved hvad er, så måske er det "nemmere" at "blive" hvor jeg er !

Min holdning er - Du skal ikke "flytte" dig, bare for at flytte dig. Hvis du har det godt i dit liv, med dine tanker - så bliv dog for Guds skyld der hvor du er - Du er jo den eneste som skal leve med dig og er det fint for dig - ja så er det jo sådan det er.

Så summa summarum:

VÆR DIG I LIGE PRÆCIS DEN UDGAVE DU VÆLGER AT VÆRE, DET ER HEMMELIGHEDEN :-)


Sidst ændret den Onsdag, 10 Marts 2010 13:30
Dott Ovesen

Dott Ovesen

Var sammen med med Axel, dengang Selvet var (forholdsvis) nyt.

Hjemmeside: www.dotts.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer