Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
30-01-2005

Lær dit barn det du selv kan Vist

Bedøm
(0 stemmer)

Lær dit barn det, du selv kan

Vores børn går til det ene og det andet - udenfor hjemmet. Der er masser af tilbud. Og det er fint.
Men hvad med alt det, de også kunne lære - af far og mor?


Hvor ER den tid dog blevet af?

Foråret er lige om hjørnet, og dermed også en flok glade konfirmander. Det er tid til glæde, men - for mange forældre - også til eftertanke. Og vemod.
Mange forældre fælder ved den lejlighed en tåre, (især mødre) og udbryder: "Hvor ER den tid dog blevet af? Jeg synes ikke det er længe siden, han blev født. Og nu er han allerede i De voksnes Rækker!" Og en del begræder, at de har foretaget sig alt for lidt sammen med barnet.

Forleden skrev en mor til min brevkasse, at hun og sønnen på 7 stort set ikke lavede noget som helst sammen. Drengen gik til mangt og meget. Sport, osv. Men efterhånden var han som en fremmed, der bare kom og gik - og ellers havde sine oplevelser udenfor hjemmet.
Samme problem som konfirmandens forældre. Samme følelse som masser af forældre pludselig får, det dér lille stik i hjertet, ved bestemte lejligheder.

Har vi for travlt?

Den slags giver jo stof til eftertanke - og til hurtig handling - for at redde, hvad reddes kan. I hvert fald nytter det intet at kigge tilbage og sørge.
Sandt er det, at vi forældre mange gange har alt for travlt og dermed ikke det overskud til børnene, som vi ønsker. Det har jeg også selv i perioder oplevet.
Men jeg har også oplevet noget andet, som jeg godt vil fortælle om. Tro nu ikke, det  handler om, at jeg har været nogen "supermor". Slet ikke. Men det handler om, at jeg bevidst valgte at være meget sammen med børnene, da de var små. Og det er jeg utrolig glad for nu, bagefter.
I lange perioder var derhjemme hos mine små børn. Den slags bliver man ikke økonomisk rig af, men man bliver rig på andre måder. Og der var altid nok at foretage sig. Fordi børnene var med i alt, hvad der foregik i hjemmet. De lærte, at der var brug for dem. Den største følelse af alle.

"Det har jeg lært af min mor!"

Vi havde tid og ro til at opleve hinanden og naturen sammen. At få ideer, som vi forfulgte. At lære nyt. At forundres. Det var en glæde for alle parter og bragte os tæt sammen på mange måder.
Det er vigtigt, at forældre lærer deres børn noget af det, de selv kan. Det er en måde at lære hinanden at kende på og komme hinanden nær.
Forældre har jo virkelig lært mangt og meget gennem et helt liv. Det er fantastisk at bruge tid på at lære børnene nogle af alle de ting. At se barnet glæde bagefter og høre ham/hende sige: "Det har min far/mor lært mig!"
Det kan være alt muligt, lige fra et håndværk til at bage boller eller lave mad. Eller at fortælle dem om vores liv - dele vores erfaringer med dem. Eller gå en skovtur sammen.
Det er bestemt fint, at de går til sport og meget andet udenfor hjemmet. Men der ligger jo et utroligt stort potentiale i far og mor også, som kan gives videre.

At gøre noget sammen

Jeg lærte mine børn at spille et instrument. Nogle gange tog vi ud på plejehjem og underholdt de gamle. Det krævede selvfølgelig, at børnene øvede sig hjemmefra. Noget, der også gav ansvarsfølelse, for det var uhørt, at de bare kunne komme med noget juks. Men det var til utrolig glæde for både gamle og unge, og vi fik mange sjove oplevelser på den måde. Men - det største af alt - vi havde noget sammen! Glæde og ansvar. Vi GAV noget - sammen.
Det er bare et af mange eksempler, som jeg fortæller om i bogen "Få dig et liv" - med undertitlen: 'Lev det helt og lær dit barn det samme'.

Nærheden til barnet kommer ikke af sig selv. Den skal der arbejdes på den fra tidligt i livet. Det er vigtigt hele tiden at have for øje: "Om lidt er barndommen forbi. Det er NU. I morgen er det for sent."
Og ja - det er meget sent at prikke 14-årige Peter på skulderen ved konfirmationsfesten og sige: "Hov for resten, du, skulle vi ikke gøre et eller andet sammen hjemme hos os?"

Det handler om opmærksomhed

Jeg siger absolut ikke, at den ene af forældrene skal være hjemmegående, for at det er "rigtigt". Der er sådan set ikke noget, der er hverken rigtigt eller forkert i de ydre rammer. Man kan sandelig godt være både stresset og totalt fraværende som hjemmegående. Det handler om indstilling og derpå handling. Og at blive bevidst om, hvad der er bedst for netop os. I vores situation og med vores personligheder. Nærværet kan sagtens være til stede, selv om begge forældre er udearbejdende. Det handler frem for alt om opmærksomhed. At man husker på, at samhørigheden og følelsen af nærvær kan glide ud mellem fingrene på én, hvis man ikke af og til tager det op og tænker på det. Taler om det. Og GØR noget i tide.
Se uddrag af "Få dig et liv" på www.forlagetvanessa.dk
Af forfatter Irma Lauridsen
www.irmalauridsen.dk

Sidst ændret den Fredag, 19 Februar 2010 19:35
Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer