Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
03-02-2002

Hvem er dette JEG?

Bedøm
(0 stemmer)

Uddrag af Brahmans Drøm, 1.bog 13. kapitel
HVEM ER JEG

Jeg hører, at der bliver fejet med en kost, men lydene bliver fjernere og generer mig ikke. Jeg koncentrerer al opmærksomhed om åndedrættet.

Ånde ind, ånde ud. Ind i mit barndoms univers, uendeligheden, rundt om elastikken. Og ud igen.

Jeg slapper fuldstændig af og får følelsen af, at tiden langsomt begynder at stå stille. Jeg bevæger mig længere og længere bort fra byggelarmen, men er ved fuld bevidsthed.

Jeg sidder og venter.

Det slår mig: Hvem er det egentlig, som sidder og venter?

Hvem er dette jeg?

Mine ejendele? Min facade? Engang var en gammel, brugt Remington skrivemaskine det kæreste, jeg ejede. Engang var min bil og mit hus det kæreste, jeg ejede. Men skrivemaskinen gik i stykker. Bilen og huset blev taget fra mig.

Alligevel er jeg her stadigvæk, så facaden er jeg altså ikke.

Hvem er så dette jeg?

Mit job? Engang var jeg journalisten. Gik 100 procent op i rollen, levede og åndede for den. For mig var den virkelig.

Men en dag var jeg ikke længere journalisten. Engang var jeg direktøren i mit eget firma, mit et og alt. Levede og åndede for det og opfattede det som den absolutte virkelighed. Men en dag var jeg ikke længere direktøren.

Alligevel er jeg her stadigvæk, så journalisten og direktøren er jeg altså heller ikke.

Hvem er så dette jeg?

Min krop? Engang havde jeg hår på hovedet. Nu er jeg skaldet, men jeg er her stadigvæk. Det ville jeg nok også have været, om jeg havde mistet begge arme og begge ben. Om jeg havde fået transplanteret mine nyrer, mine lunger og mit hjerte. Og selv om samtlige celler i min krop i en syv-årig periode er udskiftet med helt nye celler, er jeg stadigvæk den samme. Min krop er jeg altså heller ikke.

Hvem er så dette jeg?

Mine følelser? Engang tilbragte jeg mange år i min følelsesverden, da jeg lå i et badekar, fordi mine følelser og mine smerter pinte og plagede mig og fyldte hele min bevidsthed. Men en dag steg jeg ud af mine følelser og fik smerterne til at fortage sig, og jeg var stadigvæk til stede.

Mine følelser er jeg altså heller ikke, selv om det var svært at se dengang.

Hvem er så dette jeg?

Mine tanker? Engang tilbragte jeg mange år i min tankeverden dybt inde i et edb-system, og jeg så den ydre verden ud gennem min skærm. Jeg befandt mig blandt tallene, skabte og overvågede processerne, som fik livet, de grafiske kurver, søjlerne og diagrammerne, til at manifestere sig, fylde hele skærmen og forsvinde igen. Men en dag steg jeg ud af mine tanker, og jeg var stadigvæk til stede.

Mine tanker er jeg altså heller ikke.

Men hvem er så dette jeg?

Dette jeg, som skabte illusionen om en skrivemaskine, en bil og et hus? Dette jeg, som skabte illusionen om at være journalisten og direktøren? Dette jeg, som skabte illusionen om at være kroppen, smerterne i badekarret, tankerne i edb-systemet?

Hvem er dette jeg, som ikke var nogen af delene, men alligevel var der hele tiden?

Dette jeg, som er så langt borte og alligevel så tæt på?

... Nu begynder de at synge bhajans, og jeg kan mærke ånden, som rejser sig.

De synger med en kraft og en inderlighed, som trænger ind i mig.

Jeg åbner op, lader tonerne fylde mig, går ind i dem og svæver med på en fortryllende bølgetop, mens kraften og inderligheden, sangen og musikken, fylder alt omkring mig og inden i mig.

Fra denne bølgetop sidder jeg med direkte udsigt til Guds tomme trone og ser i et kort sekund symbolet i den tomme trone blive levende.

Den fineste, den sarteste, den reneste, den smukkeste af alle energier.

Jeg oplever Gud som den energi, jeg forstår som bevidstheden og livet.

Energien, som er til stede overalt og er i alt.

I hver eneste molekyle i hele universet, i hver eneste celle i hele min krop.

Og i den lille fugl, som kom flyvende og satte sig på alteret.

I dette korte sekund oplever jeg, at jeg selv er energien, at jeg selv er bevidstheden, at jeg selv er livet.

Jeg oplever, at jeg selv er den kosmiske kraft, at jeg selv er den kosmiske intelligens, at jeg selv er Gud.

Ikke som individ i en bevidsthed, men som bevidsthed i et individ.

Jeg oplever, at Gud var dette jeg, som var der hele tiden, dette jeg, som var så langt borte og alligevel så tæt på.

Af Axel Kristensen


Sidst ændret den Onsdag, 10 Marts 2010 13:43
Axel Kristensen

Axel Kristensen "(afdød)"

Axel Kristensen startet Selvet.dk i 2001 og byggede den første version af hjemmesiden, men forlod et år senere den fysiske verden. Til Axels bisættelse kom Karin, Axels ekskone, hen til Jens, som Axel nogle måneder forinden hans død, var blevet gode venner med. Karin, som ikke kendte Jens fra tidligere, sagde: "Er det dig, som er Jens. Jeg har en besked fra Axel til dig. Du skal køre Selvet videre, hvis du vil". Efter et bestyrelsesmøde blev Jens webmaster efter Axel.

Axel var meget interesseret i Sai Baba og skrev bl.a. bogen "Brahmans Drøm", som handlede om hans rejse med Sai Baba.

Nedenstående link viser den første version af Selvet.dk.

Hjemmeside: web.archive.org/web/20010202081900/selvet.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer