Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
15-08-2007

At følge sit hjerte - eller

Bedøm
(0 stemmer)

At følge sit hjerte - eller ...

Om bogen "Kære fremmede" af Irma Lauridsen


En kærlighedshistorie af de helt store



De er begge gift. Han med en kvinde, han har lovet aldrig at forlade. Hun med en venlig og opmærksom mand, med hvem hun har et barn.



De mødes tilfældigt en aften i et indkøbscenter. Hvis noget ellers er tilfældigt. Det tvivler hun i hvert fald på bagefter.



De får "helt tilfældigt" øje på hinanden, og hun får et chok. Det er som om hun kender ham, og dog ved hun, at hun aldrig før har set ham.
De mødes igen og er dybt rystet over, at de begge føler dette bekendtskab til den anden. Til denne "fremmede" person, de helt tilfældigt mødte en fredag aften.



Til sidst opgiver de at kæmpe imod og indleder et hemmeligt forhold, hvor følelserne - og ønsket om at finde dybt ind i sjælen på hinanden - fuldstændig får overtaget. Seksuelle følelser, men også tanker og følelser omkring liv og død - og måske et liv både før og efter døden. Og de oplever en endnu større fornemmelse af at kende og tilhøre hinanden begynder at vokse frem, som skræmmer dem fra vid og sans.



Derfra kommer deres liv til at handle om løgne. For at kunne mødes i deres hemmelige stunder, hvor de kommer tættere og tættere på hinanden og oplever en kærlighed, de aldrig før har kendt. Alligevel føles det - intuitivt - som om de, engang, har haft denne kærlighed med hinanden.



Begge føler de, at katastrofen lurer lige i nærheden - som en tikkende bombe. Ingen af dem ser nogen udvej for at forlade den person, de allerede har lovet at dele livet med.



Den situation er i stand til - midt i det vidunderlige - også at få alle skyggesiderne frem i lyset. Det viser sig hos alle implicerede i sagen. De elskende - men også "baglandet". Sider, de aldrig har kendt, og man kan forbavses dybt over, hvad der kan ligge under en ellers "glat" overflade. Og lærer utrolig meget. Om sig selv og andre.



Spørgsmålet opstår: Er det muligt at følge sit hjerte under de forhold? Er det muligt under alle forhold? Bør man gøre det, man dybest set føler for, og dermed måske komme til at føle sig skyldig i andres sorg og ulykke? Hvad handler livet om? At jeg lever MIT liv og MINE inderste følelser ud, eller at jeg holder de løfter, jeg engang har givet ...? Er livet konstant eller foranderligt - og kan man få mod til evt. at leve en forandring ud?



Det kan være spørgsmål til stor eftertanke - og debat. Bogen "Kære fremmede" er en bog, som gransker i netop det emne, og i en kærlighedshistorie, der er langt ud over "her og nu".
Se bogen på www.irmalauridsen.dk Bogen kan bestilles hos boghandleren.


Irma Lauridsen

Irma Lauridsen

Forfatter, foredragsholder og meget mere

Hjemmeside: www.irmalauridsen.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.