Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
15-08-2007

Christina

Bedøm
(0 stemmer)

 

I lys og i Kærlighed

Torsdag den 26. juli syntes blot at være en ganske almindelig dag, men jeg tog fejl. Anni havde jeg afleveret hos hendes kæreste Emil, det var blevet aftalt at de skulle lege sammen den dag, jeg skulle først hente hende klokken to om eftermiddagen. Jeg tog hjem og hyggede mig med at lave glas, om morgenen den dag, havde jeg tegnet en skabelon til en ny og meget meget smuk engel, den måtte jeg bare lave. Jeg var meget fordybet i dette kreative og berigende arbejde den dag, og englen fik jeg lavet i stort format og i et mindre format, det virkede så vigtigt at lave netop denne engel! Jeg fik også lavet en del andre.
Så måtte jeg af sted og hente anni, bagefter tog hun og jeg ud til mormor og morfar, hvor vi hyggede os et godt stykke tid. Jeg havde slet ikke travlt med at komme hjem den dag.
Men sidst på eftermiddagen vendte vi dog snuden hjemad, hjem for at lave mad.
Som det før er sket for mig, fik jeg den indskydelse at køre en hel anden vej hjem. Vi kører på en grusvej og i stedet for at fortsætte, drejer vi til højre et sted hvor grusvejen deler sig. Jeg ved den ender ude ved hovedvejen, et andet sted end vi ellers ville være kommet ud hvis vi havde fulgt vejen ligeud og ikke var drejet til højre.
Ca 100 meter inden vejen ender, får jeg øje på en hest, jeg aldrig har set før, det er en stor smuk pinto, det vil sige en indianerbroget trefarvet hest, den går i en indhegning og græsser 100 meter borte lige på den anden side af hovedvejen hvortil grusvejen grænser op.
Da vi kører der, og der er ca. 100 meter til hesten og stedet hvor vejen stopper, løfter hesten hovedet, og kigger direkte på mig, og jeg kan virkelig mærke det, ryster med hovedet og vrinsker til mig, den løber helt hen til hegnet og står og venter på mig.
Aldrig har jeg oplevet noget lignende.
Mit hjerte banker, og jeg bliver grebet af en spænding jeg ikke kan forklare, da jeg når ud til hovedvejen, må jeg bare stoppe bilen, jeg siger til anni at jeg bare må snakke med den hest, om hun vil med, det vil hun ikke og hun bliver siddende og venter på mig i bilen.
Jeg venter på at de biler der kører på vejen kører forbi, så jeg kan løbe over, og imens løber hesten frem og tilbage i indhegningen og vrinsker til mig. Jeg kan næsten ikke vente med at komme derover.
Endelig er der fri bane, jeg løber over vejen, en dyb grøft med vand skiller mig og hesten, den vrinsker igen til mig, og dens blik borer sig klart og insisterende ind i mig.
Jeg løber hen for enden af indhegningen og kan her stå, og han kommer hen til mig, ser mig dybt i øjnene, nulrer mine hænder med sin mule, insisterende, jeg er forvirret, ved ikke hvad han vil, mit hjerte hamrer, jeg føler sørgmodighed, er det min egen sørgmodighed over at jeg ikke har mine heste mere, hmm, jeg savner det, men føler også en stor glæde over vores kontakt, og føler at der er noget vigtigt jeg skal, skal jeg have hest igen, er det det, nej, ikke, der sker en masse i mig, mens jeg står der med hesten.  Jeg kan ikke se det nu, men min opmærksomhed er vakt. Jeg takker ham, han hilser mig igen, og mens jeg går langs indhegningen følger han mig, og vrinsker indtrængende da jeg løber over vejen hen til bilen og anni, han følger os da vi kører forbi og hjem.
Jeg har ingen fred, jeg føler mig rastløs, og kan ikke slippe oplevelsen med hesten, men kan heller ikke finde ud af hvad det skal fortælle mig endnu.
Jeg går som rundt i en anden verden og er forvirret og rastløs. Det næste jeg husker er dagen efter, midt på formiddagen, min mand ringer hjem til mig, og fortæller at der er sket noget forfærdeligt, jeg går hvileløst rundt med telefonen i min hånd, Christina tog livet af sig selv i går siger han, åh mine ben vakler, mit hjerte hamrer, tårerne springer i mine øjne, og jeg forstår nu hesten kom fra christina, med besked om at jeg måtte lytte.
Jeg siger vi kan snakke når du kommer hjem.
Jeg går rundt i vores hjem, uro er i min krop, følelser vælter op, billeder kommer til mig, jeg kan slet ikke finde ro.
Min mand kommer hjem, vi omfavner hinanden, dybt rørte.
Lidt senere sker det, lidt senere sker det, jeg ikke kunne finde ud af, jeg forstår det ikke først, men jeg bliver så fortvivlet, så ulykkelig, tanker og billeder fylder mit hoved, og da går det op for mig, at jeg gennemlever Christinas sidste stund, inden hun fuldfører sin beslutning.
Det er hårdt for mig at opleve, hendes fortvivlelse hendes ulykkelige tilstand, hendes store desperation, og samtidig hendes store kærlighed til dem hun elsker i hendes liv, som hun ønsker virkelig at kunne blive hos, men ikke kan, og hendes sorg og smerte, det at hun slet ikke mere kan se anden vej, den pinsel hun så længe har følt i sit indre, den fred hun sådan længes efter, men ikke kan finde, og er så langt fra, den kærlighed hun nærer til sine elskede, som hun ikke kan se, hun kan blive hos her, hun kan ikke finde anden vej, og den rædsel hun samtidig føler ved at gøre det hun har planlagt, jeg mærker hendes angst, hendes frygt og samtidig hendes længsel efter fred, det kære væsen,  jeg mærker også hvordan hun er fyldt op af medicin, som påvirker hende dybt, det smerter mig dybt og inderligt, det river og flår i mig, som det rev og flåede i hende, jeg græder og gør ondt, jeg ser, føler og oplever, Christinas smerte.
Derfor er det, at jeg sender ord ud, med ønsket om at I hjælper,
Og jeg takker alle jer
Der gav jeres kærlighed og lys og tid
Tak
Men her
Da Christina fik ro
Afløstes dette af et stærkt ønske
Et meget insisterende ønske.
Et stort ønske for Christina, som hun ikke kunne gøre inden.
Et ønske om ord.
Ord til sin mand og til Nina.
Jeg får først fred, da jeg sætter mig ned og begynder at skrive Christinas ord.
Og det gør jeg så.
Intet andet er vigtigt, min familie vil sikkert sige, pyh jeg er godt nok en prøvelse at være sammen med, og ja jeg vil give dem ret, jeg har ikke været mig selv, og kan mærke at jeg ikke er færdig.
Jeg skrev Christinas ord ned, det der var så vigtigt for hende at sige for hun fik jo ikke sagt farvel, havde hun sagt det, kunne hun jo ikke gå ud og gøre det.
Det fylder meget for mig.
Jeg har ikke prøvet det har før, på den her måde.
Christina bliver rolig da jeg begynder at lytte og skrive
Jeg skrev, jeg lyttede
Jeg ringede til hendes mand
Sagde at jeg måtte tale med ham
Da han hørte hvad det handlede om
At jeg havde en besked fra christina
Ja forstår ham godt forstod han ingenting
Men sagde jeg kommer
Og han kom
Jeg måtte tage hans hånd
Og vi satte os på en bænk
Og jeg kunne sige mange ord fra christina for hun var lige der
Og han sagde til hende
Hvad der lå i hans hjerte
Og han fik det jeg havde skrevet ned
Fra christina
Det var svært for mig
Men jeg måtte
Og mens vi sad på bænken
Gik døren i garagen
Og det lød som om en bil kom og smækkede døren
Så jeg troede næsten min mand var kommet hjem
Men nej det var jo christina, som gik
I dag har jeg været til christinas begravelse
Det var smukt
Mens præsten stod ved christinas kiste
Så jeg hvordan engle kom ned
De stod i rundkreds omkring kisten
Og lavede en lysportal til Christina
Og så kom ærkeenglen Azrael
Og samtidig med præstens prædken som var smuk
Og indeholdt mange af christinas ord
Holdt han sin prædken
Og efter så jeg hvordan christina blev løftet op
Og blev et stykke tid oppe over sin kiste
Kiggede rundt
Mødte mig
Mødte mange som måske slet ikke ved det
Men hun så
Fredfyldt og i lys og i kærlighed
Og så
Som i en håndevending
Kan ikke beskrive det andet end
Kom der en lys hvivelvind
Som indhyllede hende
Og da den stoppede
Var hun der
Som den smukke lysengel hun er
Så smuk
Så stor
Så fantastisk
Jeg takker for at have set dette
Og hun har afleveret gaver
Til denne verden
Det er okay at hun sagde farvel
Og christina forlod kirken med englene
Som favner hende
I lys
Og i kærlighed
Jeg er glad
Og jeg er fredfyldt

Jeg takker jer der hjalp
I lys og kærlighed
Arielle Javanna


Sidst ændret den Søndag, 21 Februar 2010 16:16
Arielle Javanna Nielsen

Arielle Javanna Nielsen

Født i Århus i 1965. Vokset op på Grønland 1968-1978. Bor i dag på landejendom i Sønderjylland med mand og barn. At vælge at være spirituel kunstner, er at vælge en anderledes og til tider ensom vej. Men vejen er også fyldt med berigelser, vækst, indsigt og glæde. Jeg har valgt denne vej, fordi den er mit hjertes vej. For mig er det en vej i tjeneste. For mig er det en vej som Guddommelig kanal for Englene, Mestrene og Guddommelige Energier. Det er en mulighedernes vej, en skabelsens vej, en formidlingens vej, en grænseløs vej.

Hjemmeside: www.nielsen-universal.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer