Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
20-05-2007

Stress, samfund og åndelig udvikling

Bedøm
(0 stemmer)

Stress, samfund og åndelig udvikling



Aktuel kommentar ved Asger Lorentsen  maj 2007
I de senere år har det danske samfund fulgt tendensen i Europa og i mange andre samfund til at effektivisere produktionslivet og - især de sidste år - også hospitalsvæsen, uddannelsesinstitutioner og øvrig offentlig service. Denne tendens er nu så udpræget, at bl.a. åndeligt indstillede mennesker finder at det går den forkerte vej i forhold til de værdier om trivsel, livskvalitet og indre liv, som mange af os troede var ved at vinde indpas i samfundet. Lad os prøve at gå lidt dybere i problemstillingen, så vi bedre kan vurdere fordele og ulemper ved effektivisering, og så vi kan lokalisere flere muligheder for at leve et liv uden stress.



Fordele og ulemper ved at effektivisere samfundet
Lad os se på fordele og ulemper for samfundet og menneskeheden som helhed her i begyndelsen af det 21. århundrede:



1. Effektivisering og et hurtigere tempo hører naturligt til i en fase af menneskehedens udvikling, hvor der er fokus på solar plexus og på mental stimulering. Denne fase blev sat i gang i Vesten ved industrialiseringens, arbejderbevægelsens og det moderne skolevæsens udvikling, og den griber om sig overalt på Jorden i disse årtier.



2. De vestlige lande bliver nødt til at udbygge en høj effektivisering af arbejdskraften for at bevare konkurrenceevnen, således at velfærdssamfundet kan bevares. Den vigtigste ressource er her ikke at løbe hurtigere, men at anvende den kreative intelligens og samarbejdsevnen kombineret med innovativ teknologi.



3. Kreativ intelligens kan fremmes ved en stimulering af konkurrenceånd, idealisme og teamwork, men den mindskes, hvis stress-symptomer underminerer livsglæden.



4. Den offentlige service må effektiviseres i en tid med flere ældre, hvis velfærdssamfundet skal beholdes i sin nuværende form uden at skatterne skal stige. Men hvis det indebærer stress og mangel på livskvalitet og trivsel på f.eks. sygehuse og skoler, vil effektiviserings-gevinsten forsvinde på grund af sygefravær, nedslidning og skift af arbejdsområde.



5. Når en befolkning begynder at præges af hjerteudvikling, vil der flyttes fokus til trivsel og livskvalitet. Dette fokus vil for de fleste bygge oven på en evne til at være fokuseret og mentalt kreativ. Hvis den aktive kreativitet beholdes, kan samfundets fornyelse ske gennem øget kreativitet og livskvalitet uden mere pres på arbejdspladsen.



6. Det bedste for samfundet vil være, hvis der både er plads til de hurtige og de langsomme på arbejdsmarkedet, for hvis tempoet stiger i alle opgaveområder, vil 10 - 20 % af den voksne befolkning være uden opgaver og må leve af overførselsindkomst. I et harmonisk samfund skal alle være ligeværdige bidragydere.



7. Konklusionen på 1-6 er at et højere tempo er kommet for at blive, men at tempoet skal tilpasses den enkeltes muligheder for at være skabende og givende uden at presses af stres og mangel på livskvalitet. På de enkelte arbejdspladser må der komme responser til ledelse og lovgivere, så ulemper ikke opvejer fordele. Hvis ledelsen måler for meget i kvantitet i forhold til kvalitet, må der afventes undersøgelser, der påviser den negative virkning af den maskuline intelligens's måde at effektivisere på.



Tempo, skaberkraft og det mentale legeme
Lad os se på om vi er på vej mod en intelligensens eller hjertets udvikling - eller begge dele:



1. Når befolkningen i Danmark spørges om livskvalitet, svarer flertallet, at de har mere livskvalitet på arbejdspladsen end i hjemmet ! Spørgeundersøgelser viser, at jo mere kreativt, udfordrende og selvstændigt jobbet er, jo større er muligheden for at jobbet giver mere trivsel end hjemmet. Dette gælder også selv om der er en høj grad af effektivitet og tempo på arbejdspladsen.



2. Når det mentale legeme udvikles, stiger glæden ved at udfordre den skabende intelligens både i nye opgaver og i tempo.



3. Menneskehedens primære funktion er på længere sigt at fungere som guddommens aktive intelligens her på planeten. Denne intelligens skal være balanceret med hjertebevidstheden og evnen til at overføre lys til de andre fysiske riger. Det ligger således i Den Store Plan, at mentallegemet skal stimuleres ved udfordringer, hvoraf et højere tempo kan være en vigtig ingrediens.



4. Ifølge A.A. Bailey er en af de vigtigste ingredienser i menneskets udvikling, at vi lever i "a point of tension". Dette friktionspunkt kan være mellem personlighedens og sjælens værdier og perspektiver, men det kan også være mellem det astrale legemes ønske om fred og det mentale legemes ønske om aktivitet og udfordringer.



5. Når det lavere mentale legeme er ved at være færdigbygget tæt på den 3. indvielse, er det typisk fuld af hurtig aktivitet, stærkt lysende og meget kreativt. Dette svarer til at det er i stand til at fungere i et højt gear med hurtig kørsel, som fordrer at vi hurtigt kan vurdere, beslutte og handle. Derfor fordrer udviklingen af os, at vi skifter til et højere gear, hver gang vi er ved at få det for nemt i det gear, som vi har trænet i tidligere.



6. Hvor højt et gear, vi kan køre i uden at blive stressede og uden at miste evnen til at være i hjertet, er dels afhængig af vor strålesammensætning i en bestemt inkarnation, dels af om der er vægt på udvikling af hjerte eller strubecenter, og dels af om vi er i en udfoldelses- eller tilbagetrækningsfase.



7. Konklusionen af 1 - 7 er at vi alle trænes i et højere niveau af aktivitet kombineret med hurtighed og præcision. Men samtidigt kan vi i en bestemt inkarnation have en strålesammensætning (især 2., 4. og 6.) eller udviklingsfase, hvor et sådant skifte i fokuseringsevne og hurtighed ikke er naturlig.



Kreativitet, pres og hjertets sensitivitet
Hvis hurtigere tempo er en del af udviklingen, hvordan kan den enkelte af os så forholde os til eventuelt at skulle op i et højere gear:



1. Vi kan i princippet tage positivt mod udfordringer, der fordrer at vi skifter gear, at vi bliver mere fokuserede, og at vi anvender vor aktive intelligens mere.



2. Vi kan søge at glædes over øget hurtighed, skaberevne og fokusering. Glæde og fornyet vitalitet hører med, når mentallegemet bliver hurtigere, hvis - og kun hvis - vi samtidigt tager det som en positiv udfordring og ikke giver efter for indre friktion og modstand.



3. Vi kan være opmærksomme på, hvor grænsen er for at arbejdsglæden svinder og stressen sætter ind. I de situationer lønner det sig bedst at skifte til et lavere gear, hvis forsøg i punkt 1 og 2 ikke lykkes.



4. Vi kan gå på opdagelse i, hvad præcist der giver os stress: Er det friktionen og modstanden i os selv?  Er det fordi hjertet ikke kan være med? Er det fordi vi bekymrer os? Er det fordi vi ikke kan tåle kaos og for mange løse ender? Er det fordi vi ikke kan prioritere mellem væsentligt og uvæsentligt? Eller er det fordi vi har påtaget os en opgave, som vi ikke har forudsætninger for at klare?  Afhængigt af svaret kan vi sætte ind med ændringer eller træninger.



5. Vi kan søge at opdage, om vort ønske om fred og afslapning skyldes en træghed i det astrale legeme, eller om det skyldes at der skal mere fokus på hjertets sensitivitet, på evnen til at hvile i hjertets væren og på indre arbejde eller integration. I første tilfælde kan vi vælge at bryde denne træghed. I sidste tilfælde skal vi lytte til hjertets og sjælens ønsker.



6. Vi kan øve os i at hvile i hjertet uanset hvad vi laver. Hvis vi har glæde i hjertet, så tåler vi mere pres, og så har vi nemmere ved at se udfordringerne som leg. Hvis vi har ret sans for proportioner, så vi ikke tager manglende resultater eller perfektion for højtideligt, så fjerner vi megen risiko for stress.



7. Konklusionen af 1 - 6 er at vi skal have vor indre bevidsthed og livsglæde med os, når vi skifter gear. Hvis vi træner både glæde ved mental aktivitet og glæde i hjertet, kan vi klare et højere tempo som led i åndelighed i hverdagen. Men hvis der i en bestemt fase er vægt på hjertets væren, indre liv eller indre arbejde, må vi eventuelt sætte tempoet ned for at klare vor hverdag. I disse tilfælde må vi vente med det højere gear til en fase med højere aktivitet stimuleres indefra.


Asger Lorentsen

Asger Lorentsen

Asger Lorentsen er cand.mag. i religion og historie og arbejder i dag som foredragsholder, underviser og forfatter. Asger Lorentsen er især kendt for sine bøger om guddommeligt samarbejde, om menneskehedens gyldne fremtid, samt om stjernemennesker og englemennesker.

Hjemmeside: www.dengyldnecirkel.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer