Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
13-10-2003

"At elske Amma" - Satsang af Lilita Vist

Bedøm
(0 stemmer)

I dybeste ærbødighed bøjer jeg mig for den Guddommelige Moders Lotus fødder og for alle der er tilstede her.

Hvis nogen for et par år siden havde sagt til mig, at jeg skulle møde en indisk mester, at jeg ville blive forelsket i hende, at jeg ville følge hende til Indien og blive høj af kærlighed til hende, så ville jeg ikke have anset denne person for rigtig klog! Ja men, kunne man sige, jeg er et eksempel på en som er tvunget af omstændighederne til at slå ind på den spirituelle vej og søge tilflugt der. Indtil den dag for fem år siden, da jeg mødte Amma for første gang, var mit liv helt opfyldt af sanselighed og den dermed forbundne smerte over de flygtige glæder og ustandselig frustration. Jeg havde ikke nogen spirituel bevidsthed. Men Gud gav mig en gave, idet han konfronterede mig med min dødelighed i form af en hepatitis C. Denne sygdom angriber leveren og ødelægger den til sidst.

Mit liv ændrede sig totalt, da jeg blev klar over, at jeg var nød til at gøre op med mit liv, at jeg måtte lære at leve med denne virus, lige som jeg måtte lære at leve med døden. Da jeg mødte Amma, indså jeg omgående, at hun var Gud i menneskeskikkelse. Dyb ærefrygt opfyldte mig ansigt til ansigt med den guddommelige kraft der strømmede fra hende. Alt i mig, hele min ego-struktur blev rystet af hendes åbenhed, ægthed og hendes medfølelse. Det faldt mig ind, at dette var min chance for at overgive mig totalt til den højeste væren.

På Ammas opfordring har mine børn - Celine på ti og Chad på fire - og jeg hvert år tilbragt de tre sommermåneder hos Amma i Indien. Disse tre år var de dejligste i mit liv, på grund af deres intensitet, talrige erfaringer og dybe følelser, som alle bliver fremkaldt ved tilstedeværelsen af en mester som Amma. Vi kommer alle sammen til Amma, tørstende efter hendes kærlighed og med ønske om at føle os accepteret af hende. Og hun giver os af sin uendelige medfølelse mere end vi nogensinde havde drømt om. Hun giver os mulighed for på det personlige plan at knytte forbindelse til det guddommelige, idet hun giver os lov til at bruge hende som "redningsreb" på vej til Gud, henv. til vor værens kilde.

Under mit første Indiensophold var jeg helt opfyldt af ønsket om at få en tæt forbindelse til Amma, at opholde mig så tæt som muligt i hendes nærhed, og at opsuge hende gennem mine sanser. Mine børn var endnu så små, og det var svært for mig at være i ashramen, da mit håb om at kunne tage mig af tilstrækkeligt af mine børn og mig selv blev knust i disse krævende omgivelser.

Den situation jeg befandt mig i, og kravet til mig om at kunne klare børnene, udløste megen frustration og irritation, og jeg kom ustandseligt til grænserne for mine nervers ydeevne.

Amma sagde engang: "Jeg er dig lige så nær som du nærmer dig mig." Men jeg følte at jeg for at opnå denne nærhed måtte koncentrere mig fuldstændigt om hende. Det var meget smerteligt for mig, splittet som jeg var mellem at fokusere helt på Amma og desuden at tage mig af mine børn. Hvordan skulle jeg dog få det til at lykkedes? Amma siger at tillid til og lydighed overfor guruen er et must. Hun lod mig forstå at de ydre omstændigheder aldrig ville være fuldkomne, og at det afgørende var vores holdning overfor begivenhederne i vores dagligdag.

Da jeg den følgende vinter var hjemme igen, gik jeg helt indad. Smerten over adskillelsen fra Amma bar ved til det bål, som rasede i mit indre. Jeg kunne ikke eksistere et sekund, uden at have hende integreret i mit liv, mit hjerte og min bevidsthed. Det var i begyndelsen en bevidst viljeshandling, der udsprang af den kærlighed, som hun omgav mig med og som tiltrak mig som en magnet.

I spirituelle kredse var det blevet upopulært at hengive sig til krævende spirituelle discipliner, med den begrundelse at der ikke var noget mål at nå, og at der derfor heller ikke var noget der skulle gøres for at nå et mål, der var indbildt. Det vil sige at vi allerede var fuldstændigt et med Gud, henholdsvis den højeste universelle intelligens eller den rene bevidsthed. Amma selv gav følgende forklaring: "Bare at sige ord er ikke nok. Det bliver kun virkelighed ved at blive oplevet direkte." Ydermere sagde Amma: "På den spirituelle vej kommer altid et tidspunkt for spontan vækst. Men der kræves store anstrengelser for at nå det niveau. Det sidste skub kan ikke ske uden Guds nåde."

For at sige det ligeud, så forekommer den udbredte opfattelse mig - på mit lave niveau - irrelevant, at det ikke står i vores magt at udføre disse spirituelle discipliner. Ifølge skrifterne er der uden tvivl tale om en sandhed fra det oplyste perspektiv. Men da jeg ikke er oplyst og trods min intellektuelle indsigt hele tiden oplever hvor bundet jeg er til det fysiske, så forekommer det mig rigtigst at påtage mig alle anstrengelser og overgive mit indre liv til hende, indtil den intellektuelle erkendelse synker ned i mit hjerte og bliver min egen erfaring. Jeg ved hvor dygtigt mit ego er, og at det vil lægge mig mange hindringer i vejen for at forhindre smerten ved dets egen afskaffelse. Derfor er det så vigtigt at give sig ind under en mesters ledelse. Værdien af de spirituelle øvelser, som Amma giver, er uvurderlig. Hun laver bogstavelig talt et landkort til os, som vi kan følge på en klart defineret vej under hendes ledelse og guddommelige kærlighed - lige ind i vores hertes lønkammer, til vores kostbareste eje, vort sande selv.

Amma siger: "Så længe der er en jeg-følelse, har vi brug for noget vi kan fokusere på, så det bliver muligt for os at eliminere vores ego. Når vi hengiver os, bliver kærligheden centrum for vores opmærksomhed. En intens målrettethed er den væsentligste faktor."

Efter at have levet tilbagetrukket i månedsvis, hvor jeg øvede mig i umage og udholdenhed, blev jeg stærkere og stærkere og meget klogere. Jeg læste en vidunderlig bog af Broder Laurentius, en simpel, gudshengiven munk, med titlen "At øve Guds nærhed."

Han beretter her om, hvordan han lærte at dyrke Guds nærhed dybt i sit eget hjerte under det daglige arbejde, indtil han jublende kunne sige: "Jeg gør nu, hvad jeg i al evighed vil gøre: Jeg ærer og priser Gud, tilbeder ham og elsker ham af hele mit hjerte." Denne bog gjorde et stort indtryk på mig, og jeg bestræbte mig på at følge de samme principper i mit liv med Amma, thi jeg ville ikke leve uden den følelse, der er til stede i hendes umiddelbare, fysiske nærhed. Den ophøjede følelse af fred og betingelsesløs kærlighed, som Amma udstråler, er alt for mættende til at spilde bare et øjeblik med andre ting - når vi har mulighed uophørligt for at lade hende fylde vor kalk og drikke hendes kærligheds nektar.

Anstrengelserne for at føle Ammas tilstedeværelse i mit liv, mens jeg lavede mad, gjorde rent, tog mig af børnene, gav de daglige gøremål et vist skær af noget helligt, da alt ting handlede om Amma. Når mine tanker og mit hjerte kredsede totalt omkring hende, spillede det ingen rolle længere, om jeg kunne lide at gøre noget eller ej. Det faldt mig ikke svært at gøre mit liv til en kommunion med Amma - både under meditation og de daglige gøremål. Mit sind var helt opslugt af hendes mantra og gav ikke plads for en eneste tanke. Uden videre forsvandt mine ønsker efter noget verdsligt, da min elskede Ammas nærhed var mere virkeligt end noget, jeg kunne se eller høre. Men jeg måtte være stille indeni, og at lytte indefter var en nødvendighed.

Således begyndte jeg at stå op nogle timer før mine børn og føre en inderlig samtale med hende i mit hjerte. Derefter ventede jeg tålmodigt på et tegn som svar. Hvis svaret udeblev, gav jeg aldrig op, før et svar begyndte at aftegne sig, og Ammas nåde langsomt og blidt begyndte at fylde mit hjerte. Undertiden forsvandt min oplevelse af mig selv næsten helt. Der var kun Amma og at være i hendes nærhed og at fortabe mig i hende.

Da jeg så Amma i juni samme år, forventede jeg et tegn på bekræftelse på den nye nærhed, som jeg følte i mit indre. Amma gav mig nu en uvurderlig lektion: Hele processen at hengive sig til Amma, skal ske udelukkende af kærlighed, uden nogen som helst forventninger.

Amma siger: "Den ydre Amma, som I ser, er som en spejling af en blomst i vand. I kan aldrig komme til at eje denne blomst, da den kun er et billede. For at realisere sandheden, må I søge det sande. Det er ikke nok at søge tilflugt til et spejlbillede."

Og så fulgte et drama med mange udfordringer, som Amma lod mig opleve under mit andet og tredje besøg i Indien. Det forekom mig, at det hun først og fremmest var ude på var at hjælpe mig af med falske forestillinger og meninger. Jeg følte mig meget mere sikker på mig selv end året før. Det tog cirka end uge inden jeg blev syg af et amøbeanfald. Da jeg nu lå på gulvet på maven midt om natten og troede at jeg skulle dø, fordi jeg ikke engang var stærk nok til at vække min datter, blev jeg oversvømmet af gammel angst for sygdom og af reel dødsangst. Der gik det op for mig, hvor langt der var til virkelig given-slip. Amma havde meget hurtigt taget min falske sikkerhedsfølelse fra mig om, at hun bekymrede sig om mig på en måde som jeg selv bildte mig ind. Hun lod mig indse, hvor egoistisk og uudviklet min tro havde været indtil da, og hvor meget jeg havde brug for hendes nåde til at få has på alle mine vrangforestillinger og tilknytninger. Sommeren igennem lod min kærlighed til Amma mange af de meninger og forestillinger, som gør ego'et så stærkt og sejrsikkert, smelte bort.

Men først blev jeg rasende på hende, fordi jeg syntes: "Hvor kunne du gøre det mod mig?" Da min tilstand forværredes, tænkte jeg: "Du kender til min lever og min angst. Hvordan skal jeg udvikle tillid, hvordan skal jeg fortsætte, når der ligger sådanne skygger over mine tanker?" Hele min tro blev udfordret og jeg havde smerter. Ammas forklaring: "Det er alt sammen bare spørgsmål og tvivl i dit sind. Du må ikke holde op, og du vil se, at Amma er umiddelbart til stede i dit hjerte."

Hvis noget truer vores forestillinger, reagerer vi med at trække Amma ned på vores lave niveau. Vi analyserer og bedømmer hendes handlinger, som om hun var et begrænset væsen som vi selv.

Amma siger: "Gud og guru er et og det samme. Men fordi mennesker kun opfatter den fysiske eksistens, bedømmer de guruen efter ydre målestokke. De projicerer deres egen uvidenhed på ham/hende." Hvem er vi at vi vil bedømme Amma? Her viser vores ego sig fra sin værste side: Hvis vores forventninger ikke bliver opfyldt, bliver vi fornærmede, flygter ud i den ydre verden og mister vores såkaldte tro. Jeg spurgte mig selv: Hvad er min tro værd, når den kommer og går, alt efter omstændighederne? Amma havde sagt, at troen ikke bør afhænge af undere. Jeg citerer: "Et selvrealiseret menneske lever i højeste fred og guddommelig kærlighed. Han råder over kraft til at ændre mennesker. Et sådant væsen kan forvandle dødelige til udødelige, uvidende mennesker til vidende og kan gøre mennesket guddommeligt. Deri består det virkelige under, som fuldbyrdes i den "Store sjæls"(mahatmas) nærhed."

Da jeg mødte Amma første gang, fortalte jeg hende om min leversygdom og håbede selvfølgelig på at blive rask. Hendes svar var: "Tja.., måske kan Ammas nåde hjælpe." Jeg var meget håbefuld, for hvordan kunne Ammas nåde ikke hjælpe? Ved mine næste rutinemæssige blodprøver forventede jeg ærligt talt et mirakel. Da det udeblev, var jeg forbavset og skuffet. Så stort er mit Ego! Jeg troede at det at hun demonstrerede sin almagt for mig, var forudsætningen for at jeg kunne tro på hende! Endnu engang var jeg gået helt fejl!

Det sande mirakel lå i at Ammas nåde udfoldede sig totalt, blot ikke på den måde jeg havde forventet. Som årene gik bevirkede hendes nåde for mig, at jeg fik frihed til ikke at tænke over min tilstand mere, at finde fred i stedet for angst og at acceptere den kendsgerning, at sygdom, alderdom og død kommer til enhver. Det sande mirakel bestod også i at troen indtraf uden påviselig grund, simpelthen af kærlighed. Nu, ca. fire år senere, viste de sidste blodprøver mod forventning for første gang næsten normale værdier. Jeg har indtryk af at Amma ikke kun behandler sygdomssymptomer, men også arbejder på afviklingen af min binding til min krop og dermed til fjernelsen af min dødsangst.

Det er ikke muligt for os at udgrunde Ammas mysterium og Guds virke. Jeg har lært, at sand tillid ikke er et spørgsmål om fornuft. Den beror ikke på logisk forklaring, men derimod på erfaring, og den opstår ikke af behov for beskyttelse. Tværtimod! Tilliden gror i vort hjertes stilhed, når vi accepterer vores sårbarhed og Ammas vilje uden forventninger. Intet er som det ser ud. Ammas mirakel bestod ikke i at hun reddede mit liv, men i at hun gav mig evnen til at leve i nuet, at accepterer det der er lige nu og derved at bevare fred og kærlighed i hjertet uden unødig ballast af tankestof.


Jeg vil gerne dele et eksempel med jer, som viser, hvor dybt Amma går ned i vor væren. Min fireårige søn Chad har oplevet Amma før han var et år gammel. Han er ret livlig og pjanket, men i Ammas nærhed bliver han genert og tilbageholdende. Det forekommer at han overfor hende udviser en følelse af ærefrygt og respekt, som han ellers ikke udviser overfor nogen som helst. Amma leger kærligt med ham, og for at lokke ham ud af sig selv. Hun kan for eksempel finde på at bede ham om et kys eller et knus. Men i hendes tilstedeværelse mister han al lyst til at lege, søger stille hendes skulder og begraver sit ansigt i denne varme tryghed i sin lykke over at være hende nær. Under vores tre-måneders ophold i Indien bliver han hver dag selv til Amma, når vi kommer tilbage til vores lejlighed i ashramen. Han har mit hvide sjal på, som han har set det hos hende: hen over hovedet og helt ned til fødderne. H ans termoflaske er hans mikrofon, når han synger bhajans lissom Amma. Han giver darshan og efterligner hendes ansigtsudtryk. I det lille værelse går han rundt med udstrakte arme og berører som Amma folks hænder, som han forestiller sig er der. Han afholder også Devi Bhava, som han klæder sig ud til med sin krone og en guirlande. Til sidst står han med lukkede øjne. I stedet for blomsterblade har han små nudler, og som sit forbillede svinger han sagte frem og tilbage.

Han er min lærer som viser mig, hvorledes han tavst har udviklet sit eget forhold til hende. Han elsker og ærer hende uden nogensinde at forvente et tegn af hende eller at bede om det. Dette er en tro og en kærlighed, som udspringer af den uskyld, som Amma så ofte taler om.

Amma sagde engang: "Børn, i en mahatmas(stor sjæls = en oplysts) nærhed kan I opleve guddommelig kærlighed. I oplever måske en mundsmag, men det er intet. En mahatmas kærlighed er en konkret oplevelse af, hvad vi selv rummer. Dette indre er uudgrundeligt dybt, dybt som et ocean. For at opleve det, må man trænge gennem overfladen. Man skal også se bort fra den kærlighed der manifesterer sig i den ydre form."

Min sidste Indiensrejse var igen rig på erfaringer og lektioner. Jeg er ved at lære at have mere og mere tillid til mine indre oplevelser med Amma. Overfor Amma er jeg simpelthen bare det jeg er. Jeg føler mig overfor hende som et barn - hjælpeløs, fordi jeg har så meget brug for hende. Der er ikke plads til stolthed og flovhed. Overfor min mor står jeg helt nøgen og i absolut ærefrygt. Kærligheden til Amma gør en ret så ydmyg. Hendes renhed og hendes lys stråler op mod vores mørke - Mit hjerte forstod hurtigt lektien, men ikke min forstand.

Amma forklarer: "Forbindelsen mellem kærlighed og viden hjælper os til at opleve en sand mesters nåde og velsignelse fuldt ud. Uden overgivelse er det næppe muligt at blive forankret i den spirituelle visdom(jnana). Med grus alene kan man ikke bygge. For at få beton, må vi tilføje cement. De trin der fører til Gud, kan vi ikke bygge uden kærlighedens evne til at binde sammen."

Det er mig ikke muligt at skjule denne kærligheds kraft, og jeg tager mig ikke af de andres mening. Som et lille barn skal lære at gå, således lærer jeg at blive "ingen" idet jeg tillader, at Amma tømmer mit sind for dets indhold. Mit livs ego-drama smelter på denne kærlighedens bål. Kærligheden til Amma er total ego-nedsmeltning! Amma siger: "Når man overgiver sig til den højeste bevidsthed, opgiver man alle krav. Man giver slip på alt som man har klamret sig til. Fortjeneste og tab spiller nu ingen rolle mere. Der opstår længselen efter at være ingen, et absolut intet. Så længe man er noget bestemt, kan man ikke få adgang til den rene bevidsthed rige."

Undertiden er processen med at vende tilbage til oprindelsen smertefuld. Nogle lærere hævder, at al lidelse er en illusion og at alt, hvad vi oplever, udelukkende er en historie, indbefattet vort forhold til Gud. Det kan være det er sandt set fra et selvrealiseret menneskes niveau, men jeg må spørge mig selv, om det passer for mig. Hvis det ikke svarer til min virkelighed, så nytter det ikke at lade som om jeg befinder mig på et højere niveau end jeg rent faktisk gør. Min kærlighed til Amma er derimod virkelig. Skulle jeg opleve livets kval og altid bilde mig i, at det drejer sig om en illusion eller en historie? Jeg foretrækker af hele mit hjerte at dukke under i den guddommelige kærlighed med dens lyksalighed og lade mig føre af den.

Vi har den sjældne chance for at søge tilflugt til og ledelse hos en spirituel lærer af højeste rang og at hengive os - sådan som det står skrevet i bøgerne og er blevet virkelighed for os. Deri ligger vores chance.

Lad os takke Gud for at Amma findes og for at hun er kommet ind i vores liv.

Måtte alle vore bønner stille gå op i den evige Værens hav, som er Amma og os selv.

"Om Amriteswaryai Namah"


Oversat til dansk af Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


Sidst ændret den Søndag, 21 Februar 2010 01:29
Amma-Danmark

Amma-Danmark

Amma-Danmark skriver artikler om samt oversætter artikler fra Mata Amritanandamayi (kendt som Amma eller "Mor"). Billedet til venstre er af Amma.

Hjemmeside: www.amma-danmark.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer