Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
04-08-2007

Uvurderlig viden om børn og unge Vist

Bedøm
(3 stemmer)

 

Uvurderlig viden om børn og unge
Af ©Merete Gundersen

Anmeldelse af bogen: Min Synske Datter af Sonja Bruun



En Autentisk beretning

Hvis man for hundrede år siden var født fattig og havde "mærkelige syner" eller hvis kvinder eller mænd hævdede, at de kunne se noget, som andre ikke kunne se som fx ånder, afdøde personer, himmel og helvede, engle, jomfru Maria, Jesus eller andre uforståelige fænomener, så blev de anset for enten at være hekse eller psykisk syge. Disse personer blev ofte spærret inde på et psykiatrisk hospital eller det man den gang kaldte en anstalt.

Hvis man derimod var rig, blev der set gennem fingre med det og i mange tilfælde fik disse mennesker undervisning og blev oplært i malekunst eller skrivekunst.

Med andre ord kunne et menneskes status være medbestemmende for, hvordan livet kunne forme sig for særligt sensitive mennesker. I de rige kredse støttede man disse anderledes tænkende kunstnere og "seere" og man så igennem fingre med deres "anderledes" adfærd.

Var man derimod fattig, skulle man være heldig, hvis en rig person fattede interesse for ens "særlige" talent. Man kunne så være heldig at få økonomisk støtte til at udfolde sit kunstneriske talent, tænk blot på vores alle sammens H.C. Andersen.

I dag ser vi på børn og unge, der ikke lige falder helt ind under det, vi kan kalde normale termer, som værende psykisk syge eller ubalancerede. De undersøges af personale og læger, som ikke har indsigt i det spirituelle eller åndsvidenskabelige verdensbillede. Disse børn bliver derfor oftest fejlagtigt medicineret. Dette gøres for at lukke af for de særlige impulser, som disse børn har/får.

Her er det, at bogen "Min synske datter", skrevet af Sonja Bruun, er epokegørende.

Det er en bog, der er sprængfyldt med vigtig viden om et, for nogle mennesker meget kontroversielt emne, nemlig det, at nogle børn sanser eller ser mere end andre. I syner oplever de en anden verden, som både kan være smuk og samtidig skræmmende for de børn og unge, der oplever den.

Når oplevelser af forskellig karakter, som fx at se afdøde personer, virker skræmmende, er det fordi, børnene oplever dette som uhyggelige syner, og de har ofte ikke nogen at dele deres oplevelser med. Dette fordi, der ikke er almindelig åbenhed for, at dette også er en normal tilstand og at nogle menneskers sanseopfattelse af både indre og ydre syner er mere udviklede end andres. Især børn går ofte ensomme og forvirrede rundt uden at føle glæde og kærlighed, de mangler støtte fra voksne, kompetente personer, der har indsigt heri.

Sonja Bruun beskriver den svære kunst og den svære rejse for deres familie, da deres datter en dag grædende fortæller, at hun har den slags oplevelser. Bogen beretter om den lange, svære vej for at familien kan finde frem til den hjælp, den behøver.

"Min synske datter" er en hudløs ærlig, varm og oprigtig bog, som vækker forhåbning om, at verden i fremtiden vil tage anderledes imod disse børn og deres familier, ligesom der åbnes for, at der undervises i disse termer overalt, hvor undervisere og dagplejere har deres dagligdag med børn.

Dette er også bogen, som alle psykologer, psykiatere, skolelærere, sygeplejersker, ja alle, der har med børn at gøre, bør/vil have glæde af at læse.

Sonja Bruun peger på det dilemma, at vi alle har svært ved at åbne os for nye ideer og her tænkes især på termer som den spirituelle dimension. Hun beskriver i bogen sine egne, indre kampe. Er det virkelig virkeligt, det der sker med min datter og i vores familie?

Hvis vi åbner os for denne dimension og tager den alvorligt, hvis vi tager det spirituelle verdensbillede alvorligt og implementerer denne indsigt som en del af den menneskelige evolution, så kunne vi gå nye veje inden for de særlig sensitive og sansende børn og unge.
 
Sonja Bruun og hendes familie har gået vejen for de mange og de har desværre ikke mødt megen hjælp i det etablerede system, derfor har det at have en synsk datter været en rejse ind i ukendt land for dem alle. Heldigvis viste det sig, at de var en stærk og sammentømret familie, som støttede hinanden i den svære proces med at finde ud af, hvad vil det sige at have en synsk datter.

Især den svære kunst, hvordan de kunne hjælpe deres datter, når de ikke ønskede, hun skulle medicineres.
Alle gav, hvad de formåede og en dygtig healer trådte til og der blev lys for enden af tunnelen.

En smuk bog, som åbner for tro og håb for fremtidens udvikling for børn, som er særligt sansende.

En bog, der bringer håb for fremtidens børn og unge og deres forældre.

Til lykke til Sonja Bruun med denne debutbog.



Min Synske Datter
- En mors autentiske beretning
- ISBN 978-87-638-0425-7
- Sider 155
- Forlag Høst & Søn

Sonja Bruuns webside: http://www.sund-ja.dk/

Sidst ændret den Søndag, 21 Februar 2010 00:58
Sonja Bruun

Sonja Bruun

Hjemmeside: www.engle-healing.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer