Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
13-12-2005

Følg dine drømme - Arielle

Bedøm
(0 stemmer)

Følg dine drømme

Hør dit hjertes kalden



 



Min dejlige mormor døde i 1982, det er så længe siden. Jeg elskede hende meget meget højt. En nat kom hun til mig i den smukkeste drøm, med det dejligste budskab. Budskabet om at hun stadig er der for mig. Budskabet om, at jeg skal følge mit hjerte. Budskabet om at hun altid vil være i mit hjerte. Budskabet om at vi delte en vidunderlig gave. Budskabet om at jeg skal videregive denne gave. Budskabet om at himlen er der for os her på jorden, vi skal blot række hånden ud og gribe den, og tro på det.



Da jeg vågnede var jeg så løftet, lettet og taknemmelig. Mange ting faldt på plads for mig. Jeg gik et stykke tid og tyggede på drømmen, og tænkte på hvad jeg skulle bruge det til. Mit hjerte blev ved med at sige mig, at jeg måtte skrive en bog. En bog til børn og voksne. En bog om døden, livet, engle, tro, håb og kærlighed. Jeg måtte formidle det jeg havde oplevet.



Jeg var lidt forsigtig med at dele min beslutning med nogen, kunne jeg gøre det? Hvad ville de sige? Men det var helt klart mit hjertes kald, og da jeg først havde besluttet mig, flød ordene fra mit hjerte, til mine hænder, til papiret, og historien fødtes. Modstanden jeg havde i mit ego afspejlede sig i mine omgivelser, og når jeg lyttede for meget til det, blev det svært at skrive. Men når jeg igen henvendte mig til mit hjerte, flød strømmen, jeg måtte skrive. Jeg græd af glæde undervejs, for historien rørte mig så dybt, og det gør den stadig. Det var en stor, smuk, svær og meget givende proces at skrive "Mormor er du en engel?".



Næste skridt var at præsentere manuskriptet for et forlag, hvordan gør man. Alt det her var nyt for mig. Jeg læste om de forskellige forlag på nettet, og faldt for forlaget Caluna, og jeg henvendte mig til det. Min glæde var stor, da forlaget efter at have læst manuskriptet gerne ville medvirke til at udgive bogen. Men bogen manglende illustrationer. Nu havde jeg allerede givet mig selv flere gaver. Dels at jeg lyttede til mit hjerte, trods min usikkerhed. Dels at jeg troede på mit hjerte, og sendte manuskriptet af sted, og se, budskabet blev hørt. Tilfældigt (eller fik jeg en hjælpende hånd) en dag herefter faldt jeg over et gammelt brev min gamle lærer fra Grønland havde skrevet til mig, da jeg var en 10-11 år gammel. Brevet var prydet med hans søde tegninger. Mon han levede endnu, ideen om illustrationer fra hans hånd i bogen blev født. Jeg måtte prøve at finde ham. Og for at gøre det kort, fandt jeg ham, og han lavede tegningerne til bogen, og et meget bevægende gensyn fandt sted. Endnu en gave, fordi jeg lyttede til mit hjerte. "Mormor er du en engel?" blev en realitet, jeg var og er stadig meget meget glad. Og jeg har fået mange dejlige tilbagemeldinger fra min bog, og det bevæger mig dybt at læse, at den har sin plads iblandt os alle.



Mit hjerte var og er ikke færdig, men blev og bliver stadig ved med at lave historier, som jeg deler med min kære datter, som elsker dem. Jeg gik i lang tid rundt med dem, dels i hjertet, dels i erindringen i mit hoved. Det begyndte at fylde rimeligt meget :0) Så jeg besluttede mig for at skrive næste historie "Den usynlige verden" ned. Denne gang valgte jeg selv at lave tegningerne til. Når jeg lyttede til mit hjerte og lød mig flyde med, var det ikke som at arbejde, men som at lege, som at have en direkte åben kanal til mit inderste, min kerne. Det var for mig også meget følelsesladet, jeg har virkelig grinet meget, og grædt over mine egne ord. Bogen blev færdig. Om mig selv må jeg også lige fortælle, at jeg vil være tro mod det der kommer fra hjertet, jeg vil ikke lave om, ej heller gå på kompromis, jeg er vist meget stædig :0) Det kan tage lang tid at finde et forlag, som tror på ens egen vision, og da "Den usynlige verden" har et spirituelt budskab også, kunne vejen måske blive lang. Efter kontakt med et meget kært menneske, som har sit eget forlag, og foreslog mig også at starte mit eget forlag, og da jeg ikke er et særligt tålmodigt menneske, besluttede jeg at undersøge muligheden for at starte eget forlag. Og jeg gjorde det, jeg startede Arielle Forlaget i marts i år. En stor og dejlig beslutning. Og så udgav jeg selv "Den usynlige verden" i juni i år også.



 En af de andre ting, der i lang tid havde fyldt var mine digte, som afspejler min rejse i livet på godt og ondt. Og jeg besluttede at det nu også var tiden for dem. Så i september i år udgav jeg min digtsamling "Digte til livet". Og nu må jeg så slå lidt koldt vand i blodet for en tid :0) Selvom det kan være svært, da jeg har så meget på hjerte :0) Men nu må mine bøger få den tid de skal bruge for at spredes og lyse for børn og voksne, så energien flyder tilbage til mig og jeg kan udgive næste bog "Visdomskortet".



 Mit budskab til dig der læser dette, er Lyt til dit hjerte, gør du det er vejen allerede banet for dig, og ellers bliver den det. Og min erfaring er at lytter du til dit hjerte, vil megen glæde, energi og kærlighed også finde vejen til dig :0))))Og følg dine drømme, der er en grund til at du har dem :0) Og kun du kan berige dig selv og verden med lige præcis det helt specielle, som kun du indeholder :0) Og min velsignede erfaring siger også, at når vi lytter til vores hjerte og følger vores drømme, møder vi de mest fantastiske mennesker på vores vej.



Hvis du vil læse mere om mine bøger og evt købe dem, kan du se mere på:
www.arielleforlaget.dk og www.nielsen-universal.dk
Jeg hilser dit hjerte og ønsker dig et liv i lys og kærlighed.
Arielle Javanna Nielsen, forfatter, kunstmaler og healer.


Arielle Javanna Nielsen

Arielle Javanna Nielsen

Født i Århus i 1965. Vokset op på Grønland 1968-1978. Bor i dag på landejendom i Sønderjylland med mand og barn. At vælge at være spirituel kunstner, er at vælge en anderledes og til tider ensom vej. Men vejen er også fyldt med berigelser, vækst, indsigt og glæde. Jeg har valgt denne vej, fordi den er mit hjertes vej. For mig er det en vej i tjeneste. For mig er det en vej som Guddommelig kanal for Englene, Mestrene og Guddommelige Energier. Det er en mulighedernes vej, en skabelsens vej, en formidlingens vej, en grænseløs vej.

Hjemmeside: www.nielsen-universal.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer