Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
06-02-2005

The Esoteric teachings by Daskalos kap. 14 Vist

Bedøm
(0 stemmer)

 

The Esoteric teachings by Daskalos (Dr. Stylianos Atteshlis)

Forkortet dansk oversættelse: Lars Højgaard

Kapitel 14
Forholdet mellem vores midlertidige og permanente personligheder



Hver celle og hvert atom i den grove fysiske krop har et psykisk og et mentalt modstykke. Når helligånden har bygget de to højere legemer, fortsætter den med at lave den grove fysiske krop i overensstemmelse med den totale visdom, atom for atom, celle for celle ved at bruge henholdsvis det psykiske og det mentale legeme som forme.

Foruden disse tre basale legemer findes der endnu et formløst legeme lille af størrelse, som er lavet af psykisk stof og placeret i menneskets underbevidsthed. Der findes ligeledes et lille korresponderende mentalt legeme lavet af formløst mentalstof. Disse to mindre legemer er stort set ens hos de fleste almindelige mennesker. Over tid vil en personlighed imidlertid udvikle sig hurtigere end en anden. Vi kan som følge heraf se, at selv de bedste malere og poeter kan mangle rationalitet. I andre tilfælde kan vi se, at nogle i det lille mentale legeme dyrker udviklingen af et satanisk intellekt og samtidig synes uudviklet på det sensitive felt. Vi finder ofte sådanne forbløffende modsætninger blandt fremtrædende videnskabsmænd eller kunstnere, og vi kategoriserer dem generelt som excentriske. Disse to legemer antager grundlæggende en æglignende form, men de vibrerer så voldsomt under indflydelsen fra de stærke følelser at de tager forskellige andre former. Deres farve korresponderer ligeledes med den selvbevidste personligheds følelser og tanker. Vi må konstatere at disse formløse legemer, som overvejende befinder sig i underbevidstheden, er hvad vi kalder vores nutidige personlighed.

Denne personlighed består af ikke korrupt materiale (da den udgøres af sind), endskønt den synes korrupt og dødelig. Den midlertidige personlighed hos det gennemsnitlige menneske hvis tanker er på et lavt niveau, er en formløs masse af psyko-mentalt stof. På nåde lever den i de tre legemer, mens helligånden holder øje sammen med skytsenglen og den permanente personlighed. Personligheden er hellig - som en del af selvet - og den er destineret til at blive identificeret med Absolut Væren.

Hvis vi tænker på den permanente personlighed som en kærlig moder, som sørger for og opdrager sit barn til det er gammelt nok til at udvikle sine egne evner, så passer den midlertidige personlighed bestemt i rollen som et barn under udvikling, hvad enten det er uartigt eller dygtigt.

Den permanente personlighed er til stede i alle tre legemer og fungerer principielt som deres tilsynsførende. Ved mange lejligheder griber den ind idet den genererer stik af samvittighed - via det underbevidste - i den midlertidige personlighed.

Hvem af de to er vi så? Den midlertidige eller den permanente personlighed? Hvornår ligger egoets forståelse i den ene eller den anden af de to?

Der foregår en kontinuerlig kamp i menneskeheden, især mens den midlertidige personlighed er på et lavt udviklingstrin og er stærkt påvirket af den fysiske verdens tiltrækninger (egoisme, mangel på logik, utilfredshed mm.) Krigen i den materielle sfære er kontinuerlig og ubønhørlig.
Vores permanente personlighed er som oftest på krigsskuepladserne i vores midlertidige personlighed; i krig med tid og rums kontrastfyldte masse.  Ikke desto mindre opstår der tidspunkter hvor egoet søger ly fra belastningen af denne kamp i sit sande jeg, som er den permanente personlighed og bliver der for at hvile i fred og ro. Dette er årsagen til at den rettænkende må søge forsoning frem for konfrontation. Vores nutidige personlighed taler ofte nonsens og gør oprør. Før eller senere bliver den træt og overgiver sig til den permanente personlighed og er herefter rede til at lytte til dennes rådgivning. Det er i sådanne øjeblikke, at vi forstår at de dele af vores personlighed, som er blevet oppisket til lidenskab og vrede ikke er repræsentative for hvem vi er og at vi i stedet for at bekæmpe den, bør vi korrigere den og assimilere den.

Skønt vi tilsyneladende har to selv, et som indsamler og fortolker, et som regerer og korrigerer, er vi det ene selv.

Derfor fjerner den permanente personlighed skarpsindigt den midlertidige personlighed fra den fysiske krop på bestemte tidspunkter (i ubevidst exosomatosis (ud af kroppen)), for at at give både sig selv, helligånden og de hellige ærkeengle en mulighed for at reparere skader på den fysiske krop. Dette arbejde finder sted hinsides dagsbevidstheden sædvanligvis under søvn.

Viden er baggrunden for skabelsen af den fornødne vilje som sammen med ret tænkemåde vil udvikle de små formløse psykiske og mentale legemer indtil de bliver assimileret i den permanente personlighed. På dette tidspunkt bliver den midlertidige personlighed et med den permanente og danner en enhed.

På dette niveau af harmoniseringen kan vores selv let udføre bevidst exosomatosis og kan gøre brug af de forfinede og forenede psykiske og mentale legemer som selvstændige projektioner ind i de psykiske og mentale verdner. Et sådant væsen er desuden trængt igennem til visdommens verdner og kan manipulere med stoffet med total magt og overskridende tid og rums restriktioner.

Sidst ændret den Søndag, 21 Februar 2010 00:08
Lars Højgaard

Lars Højgaard

Tekst kommer senere

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer