Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
04-10-2003

Feminin og maskulin energi i åndelig forståelse

Bedøm
(3 stemmer)

Feminin og maskulin energi i åndelig forståelse
Af Merete Gundersen
© cpopyright 


Hvis vi ser på feminin og maskulin energi i åndelig forståelse, er det to begreber, som slet ikke findes i den åndelige verden. I den åndelige verden er disse to begreber smeltet sammen til en helhed, og det er også det, der er vores opgave her på Jorden, at lære at få disse ting til at gå op i en højere enhed.



I stedet for den evige dualitet mellem mand og kvinde er det meningen, at kvaliteten fra den maskuline og den kvindelige pol skal integreres i det enkelte menneske, således at alle kvaliteter kan udleves igennem alt, hvad det enkelte individ foretager sig.

Hvis vi kan lære at ophøre med at bekrige hinanden med hensyn til, hvad der er feminint, og hvad der er maskulint, men i stedet se på, hvad der er menneskeligt, og hvis vi derimod kan lære at se hinanden som hele mennesker med et bredt spektrum af iboende muligheder og evig vækst, vil energien ikke mere være bundet i dualitet, men vil komme til at flyde langt rigere i menneskers liv.

Hvis vi prøver at se på, hvad det er, vi typisk kalder feminine egenskaber, så er det ting som:

Barmhjertighed
Omsorg
Kreativitet.

De egenskaber, vi typisk anser for maskuline, er:

Styrke
Mod
Udfarende kraft.

I virkeligheden bor alle kvaliteter - feminine såvel som maskuline - i det enkelte menneske. Det er under selve opdragelsen, vi præger de små børn til det, vi kalder feminint og maskuline. Derved kommer vi som mennesker til at handle ud fra det mønster, vi så at sige bliver "kodet" med af de voksne, der opdrages af. Vi skal til at se børn på en helt anden måde. Barmhjertighed var jo ikke kun en egenskab, Jomfru Maria besad; den fandtes også i Jesus. Desværre har vi glemt at styrke denne kvalitet i vores drengebørn, og i stedet ladet dem vokse op og tro, det var en typisk kvindelig egenskab, til skade for alle parter. Da denne egenskab ikke er udviklet tilstrækkeligt i drengene, findes den desværre heller ikke i mændene, og nu kan vi pludselig ikke forstå, at mænd ikke handler ud fra et mere barmhjertigt hjerte. Vi har glemt, at vi som kvinder selv har svigtet, ikke kun børnene eller de voksne, men helheden; den vi er kommet til Jorden for opnå. Når vi kommer tættere på helheden, vil vi opdage, at der bliver større balance i alting, og derved vil der opstå større glæde i alting. Hvis vi tidligt lærte vores drengebørn, hvor meget barmhjertigt arbejde Jesus gjorde for alle mennesker, ville denne energi vende, således det ikke mere kun var en kvindelig egenskab at være og udøve barmhjertighed.

Ser vi på begrebet omsorg, kan vi også her se, at det er noget, de fleste drengebørn "programmeres" til at tro mest er for kvinder. De lærer også, at hvis de skal yde omsorg, er det i deres verden lig med beskyttelse af den "svage" part, som ofte i deres øjne er kvinden. Hvis mænd skal vise omsorg, er det som regel noget med prestige, så må man vælge at blive læge eller andre "prestigefyldte" ting, for kun i disse sammenhænge er det OK at vise omsorg. Opgaven er her at lære vores drengebørn, at omsorg er ikke kun for tøsedrenge, men absolut for voksne ansvarlige mænd.

Lad os nu se på kreativitet. Når vi ser på kreativitet i hjemmene, er det ofte kvinderne, der præger billedet. Pigerne lærer, at mor er dygtig til at pynte op i huset, det er hende der syr, det er hende, der laver dekorationer etc. Men ser vi på, hvem der er de højstbetalte kunstnere inden for mode, billedkunst og forfatterskab, ser vi, at manden her dominerer. Så på dette punkt må vi lære vores børn kreativitet, og at den skal være udfarende, hvis vi skal opnå balance på dette punkt også.

Ser vi på styrke, "programmerer" vi drengene til at tro, det er ensbetydende med at være dreng. Vi må også lære pigerne, at det også er en egenskab, som skal bo i dem, for at der kan være balance i alle ting, og for at de kan blive hele og stærke mennesker. Her kan vi lære dem noget om Jomfru Marias styrke; hun som for 2000 år siden skilte sig ud fra mængden og fødte et barn, selvom hun var jomfru.

Når vi ser på begrebet mod, er der nu lidt større lighed mellem det feminine og det maskuline aspekt, og når kvinder tør vedkende sig modet i deres liv til at forme det liv, de ønsker, vil udligningen på dette punkt falde helt på plads. Modet vil da være noget, alle børn uanset køn får ind med modermælken.

Kvinderne må til at adoptere og integrere den udfarende kreativitet i deres psyke, så de opnår større glæde, accept og respekt omkring deres kreative arbejde. Det er et arbejde, vi må lære piger, så vi vil se dem blomstre og springe ud i mange flere sammenhænge.

Når vi lærer at arbejde åndeligt bevidst med den feminine og maskuline energi, vil vi lære at integrere åndelighed mere i vores hverdag. Vi vil så forstå, at åndelighed ikke kun er at gå i kirke og bede, men sandelig også noget vi kan bruge i vores dagligdag til stor glæde for os selv og for helheden.

Af Merete Gundersen


Sidst ændret den Mandag, 08 Marts 2010 09:09
Merete Gundersen

Merete Gundersen

Jeg har gennem de sidste 12 år undervist som SIQ®-Terapeut. Mit fundament og mine arbejdsmetoder er psykoterapi, og SIQ®-Den Spirituelle Intelligens, samt konceptet-Det visionære Liv. Via min undervisning, hvor jeg bruger: teorien om SIQ- Den Spirituelle Intelligens, samtale, visualisering og meditation, hjælpes mennesker af med gamle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, således de gennem selvindsigt kommer tættere på deres egen indre kerne. De opnår herigennem en større livsglæde og livsmod, bliver mere visionære og kreative.

Hjemmeside: www.siqintelligens.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer