Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
05-02-2007

Hun hjælper dyr og mennesker Vist

Bedøm
(1 Stem)

- Hvalpen Ina

- Dyrlæge Poul Hjorts udtalelse og Den livsfarlige galophest Allemagne

- Winnies tanker om healing og hendes evner

 

Vores hvalp havde ulidelige smerter

Healing reddede lille Inas liv.

Viva Sternsdorfs hvalp skreg konstant af smerte, og ingen kunne finde ud af, hvad der var galt. Men efter et enkelt besøg hos healeren Winnie Stubkjær holdt smerterne op.

På en hyggelig bondegård udenfor Odense sidder en glad og taknemlig familie. Glæden hos Viva Sternsdorf og hendes mand skyldes i høj grad, at de i dag har tre sunde og raske hunde.

- Vi elsker den gamle, danske hønsehunde-race, og for tre år siden skulle vi have en ny, lille hvalp, blandt andet så vores "gamle", fireårige Freja fik lidt selskab, fortæller 54-årige Viva.

Skønt lykken var stor, da den otte uger gamle Ina holdt sit indtog i huset, varede den desværre kort.

Få dage efter ankomsten til hjemmet havde den lille hvalp et drabeligt fald ned ad husets indendørs hønsestige.

- Ina var åbenbart løbet med mig op på førstesal uden, at jeg havde opdaget det, og pludselig hørte jeg bare et rabalder.

I første omgang var der tilsyneladende ikke sket nogen større skade på det lille dyr, men efter en uge – og en nødvendig parvovirus-vaccine hos dyrlægen – gik det helt galt.

- Ina begyndte at skyde ryg og kunne pludselig ikke hoppe ned fra det halve meter høje stenbed. Hun ville hverken lege med den gamle hund eller trække snor med os. Men det værste var næsten, at hun havde svært ved at spise. Når hun bøjede sig over sin madskål, stoppede hun brat op netop, før hun nåede maden, fordi det gjorde ondt. Familien var nødt til at håndfodre den lille hvalp, og efter nogle få dage indså de, at et dyrlægebesøg var påkrævet.

- Da vi løftede Ina op for at køre af sted, udstødte hun det mest hjerteskærende skrig, jeg nogen sinde har hørt, og hun holdt faktisk ikke op med at skrige igen.

Dyrlægen røntgenfotograferede hvalpen uden resultat. Der var intet brækket, og tarmene fungerede fint.

- Efter 3 dages indlæggelse vidste de simpelthen ikke, hvad de skulle stille op. De kunne ikke rigtig råde os til andet end at holde hende i ro og se, hvad der skete..

Det havde Viva og hendes mand ikke lyst eller nerver til.

- Vi forstod naturligvis godt, at dyrlægen stod lidt magtesløse, men vi følte, at vi måtte gøre noget. Nogle venner havde omtalt Winnie Stubkjær Laursen meget rosende, og jeg besluttede, at vi måtte kontakte denne healer for at bede om hjælp til vores lille hvalp.

Viva ringede til Winnie og fortalte, at hun havde en lille hvalp, der havde et problem.

- Det var det eneste, jeg sagde, og Winnie svarede straks, at problemet sad i nakken. Jeg blev virkelig forbløffet, da hun videre kunne fortælle, at Ina var faldet ned ad et meget stejlt tag eller lignende.

Viva fik besked på at proppe hunden i bilen og komme så hurtigt som muligt.

- Vi tog både Ina og vores anden hund, Freja, med, og da vi trådte ind i huset hos Winnie, var begge hunde meget nervøse og urolige. Det første, Winnie gjorde, var uden ord at tale til Freja. Hunden satte sig omgående og så opmærksomt på Winnie, og endnu engang blev jeg meget forundret.

Det næste Winnie gjorde, var at gå hen til den lille, urolige, rastløse Ina og lægge hånden på hendes ryg og hoved. Omgående lå hvalpen musestille.

Efter et stykke tid kunne familien tage af sted hjemad med to glade hunde.

- Da vi kom ud fra Winnie, var det første, hvalpen gjorde, at slikke sig bagi – og så strakte hun sig. Ingen af delene havde hun været i stand til, siden problemerne begyndte. Det var tydeligt at se, at der var sket en stor forandring

Men igen varede lykken kort, for efter en uge var den gal igen med lille Ina efter hun havde fået et kødben.

- Hun begyndte pludselig at skrige igen, og vi drønede til nærmeste dyrehospital, hvor de gav hende morfin. Herefter blev hun indlagt på Landbohøjskolen, hvor man ct-scannede hvalpen, og tog en masse prøver, men der var intet at se.

Efter en uges indlæggelse fik Viva og hendes mand så den barske besked, at hvis Ina ikke havde det bedre dagen efter, ville hun blive aflivet.

.- I vores fortvivlelse ringede vi igen til Winnie, som lovede os, at hun ville fjernheale Ina i løbet af natten.

Igen skete noget i retning af et mirakel, for næste morgen ringede dyrlægen og fortalte, at hvalpen havde det godt.

Dyrlægerne havde samme morgen givet Ina binyrebarkhormon, som hun tilsyneladende reagerede positivt på og det fik hun for en sikkerheds skyld et halvt års tid. Men vi er ikke i tvivl om, at Winnie havde en afgørende indflydelse på at Ina reddede livet.

Siden har jeg altid rådført mig med Winnie først, hvis jeg har problemer med dyrene. Vi er meget glade for vores dyrlæger, men jeg ville ønske, at de var åbne for samarbejde med Winnie i vanskelige tilfælde.

 

 

 

 

Alle havde opgivet Allemagne

Livsfarlig galophest faldt til ro.

Susanne Rosenlunds nye treårige galophest teede sig tosset og var til fare for alle. Dyrlæge, fysioterapeut og hestehvisker opgav, men så hørte Susanne om healeren Winnie Stubkjær Laursen

Den dag, Susannes 50 kilo store røde heste klaskede hendes veninde Bettina op ad staldmuren, vidste hun grænsen var nået.

40-årige Susanne Rosenlund havde ellers store forventninger til sin nyindkøbte galophoppe. Som sammen med alle hendes andre væddeløbere skulle bringe håb om både lidt økonomisk gevinst og især glæde ind i hendes liv.

- Allemagne har en spændende afstamning og lovede godt på alle måder, som på sin store gård på nordsjælland har sin veninde til at ride sine heste.

Bettina har mange års erfaring, og hun og Susanne gik straks i gang med Allemagne.

-Allemagne stod stort set aldrig på fire ben, når vi havde hende i longe på ridebanen. Hun stejlede og stejlede, og når Bettina forsøgte at ride hende nægtede hun at gå - hun bukkede og snurrede rundt og gjorde alt for at undgå opgaven.

- Vi fik to forskellige hestefysioterapeauter til at se på hende, men ingen af dem mente hun fejlede noget. Det samme kunne en hollandsk hestekiropraktor meddele.

Dyrlæge Poul Hjort, Charlottenlund Dyrehospital, har enorm erfaring med galopheste, og her blev Allemagne røntgenfotograferet fra nakke til halespids. Heller ikke han havde noget at udsætte på dyret.

Telefonhjælp

Men så var det at Susanne ved et tilfælde havde hørt om dyrehealeren Winnie Stubkjær som bor ved Auning.

- Jeg har altid haft respekt for alternative muligheder, så jeg ringede til Winnie, som desværre havde halvanden måneds ventetid. Det kunne jeg altså ikke vente på, og jeg klagede min nød til hende i røret.

- Winnie bad overraskende om navnet på hesten. Det fik hun, og efterfølgende var hun tavs i så lang tid, at jeg til sidst sagde: "Hallo! Er du der?" Det eneste hun sagde, var "Sssshhhh", og så gik der atter lang tid.

Susanne følte sig underligt til mode, men omsider begyndte Winnie at tale:

- Hun sagde ligeud, at hun følte jeg skulle få røntgenfotograferet hovsenebenet på Allemagnes højre forben. Og beskrev hvilken vinkel hun oplevede røntgen billedet skulle tages fra, for at skaden kunne ses. Det var noget af en konkret udmelding, så jeg turde ikke gøre andet end at følge rådet.

Det kom Susanne aldrig til at fortryde, skønt det tidligere røntgen billede hos dyrlægen få dage tidligere ikke havde vist noget.

Poul Hjort har dog erfaring for at hesteskoen kunne skjule en vinkel til hovsenebenet, så han tog et ekstra foto.

Da et brækket hovseneben tydeligt afslørede sig her, måtte dyrlægen sætte sig ned.

- Det er simpelthen imponerende! Husker Susanne at dyrlægen udbrød.

- Vi måbede ærligt talt alle sammen, og jeg var både glad og ked af det. Glad, fordi nu kendte vi problemet, og ked af det, fordi skaden ikke kunne afhjælpes.

Nu kunne Allemagne kun bruges til avlshoppe, og sådan to havde Susanne i forvejen.

Men heldigvis fik jeg kontakt til en dygtig dressusavler, Anne Kollberg ved Næstved, som nu ejer Allemagne.

Og Anne er sikker på, at hun kan trække mange superdejlige føl på hoppen, som resten af livet bare skal være mor og ellers nyde tilværelsen sammen med sine nye hestevenner.

Susanne er ikke i tvivl om hun fremover i visse situationer lige prøver at kontakte Winnie før dyrlægen.

-Det er smart, hvis vi kan vide lidt mere om hvad problemet er før dyrlægen sætter ind med sin del af en professionel behandling. Og vi har såmænd allerede aftalt, at Winnie kommer hjem til os og gennemgår alle 17 heste for en sikkerhedsskyld, slutter den glade galophesteejer.

 

Hestedyrlæge Poul Hjort, Charlottenlund dyrehospital:

68-årige Poul Hjort, Charlottenlund Dyrehospital, har arbejdet som dyrlæge siden 1965, og han husker tydeligt sagen om hesten Allemagne. (Artikel Familie Journalen, uge 07 år 2007),

"Det var slående, at den pågældende healer kunne konstatere at hesten havde brækket hovsenebenet i højre forben, og jeg har stor respekt for den evne, nogle mennesker har til at gøre noget andet, end vi uddannede dyrlæger kan. Min holdning til healing er, at vi dyrlæger må være åbne for andre muligheder end dem, vi kender i forvejen. Min erfaring siger mig, at hvis man selv må give op, så føler man sig frem og spørger sig selv: "Kan andre gøre noget?". – Som dyrlæge er jeg absolut ikke afvisende overfor healing."

Poul Hjort, Charlottenlund Dyrehospital, 2007

 

Winnie er dyrehealer

Jeg videregiver bare energi

Siden barndommen har Winnie Stubkjær haft særlige evner. Nu bruger hun al sin tid på at hjælpe dyrene.

Det lille landhus ligger langt ude ad en grusvej omkranset af høje træer og marker. Huset nyder den fordel at være yderst sparsomt møbleret, og rundt omkring i den hvidmalede stue står masser af stearinlys. På gulvet ligger et tykt lammeskindstæppe foran en samling af ikoner og flere tændte stearinlys. Fjernsynet glimrer ved sin fraværelse, og ikke engang et stereoanlæg er til at få øje på.

Midt i denne nærmest højtidelige stemning sidder husets beboer, den 33-årige healer Winnie Stubkjær og byder sine gæster på urtete og lækkert knas fra smukke porcelænsskåle.

- Jeg elsker at bo midt i naturen med mine heste Prins og Shinto, og være midt i den, for mig, livgivende energi naturen kan fylde mig med. fortæller Winnie, som stort set hele sit liv har boet forskellige steder på landet omkring Auning i Jylland, samt i Canada og Norge.

- I mit barndomshjem havde vi både hund, katte og heste, og jeg har altid følt, at dyrene har lært mig en masse. Det har altid været tydeligt for mig, hvordan dyr har det, om de trives, har problemer og den slags. Samtidig har jeg altid følt mig tryg sammen med dyr, fordi jeg har forvisning om, at jeg kan være sammen med dyrene uden at tænke over, om de nu holder af mig, nøjagtigt som jeg er og ser ud.

Winnie mener, at det rare og trygge samvær med dyr styrkede hendes formodentlig medfødte, clairvoyante evner og hendes kontakt til åndeverdenen.

- Jeg så mærkelige ting som barn. Jeg husker for eksempel jeg engang hørte en ko, gå forbi vores bondehusvinduer. Men der var ingen ko! Og når jeg var ude at køre med min familie, måtte jeg af og til simpelthen kigge den anden vej, når vi kørte forbi et hus, fordi jeg oplevede huset var så utrygt og sort, at jeg blev bange ved bare at se på det.

- Jeg husker især et hus, der var brændt ned og hvor beboerne var døde. Der gik flere år, før jeg overhovedet kunne skæve husets retning. Siden barndommen har jeg været hysterisk bange for de døde, fordi jeg altid har kunnet mærke, at der var noget uden at kunne finde ud af, hvad det var for noget.

Da Winnie var ca. 25år, foreslog hendes tante, at Winnie konsulterede en clairvoyant person.

- Det gjorde jeg, og da jeg kom ind i clairvoyantes rum, begyndte jeg bare at græde. Hun sagde til mig, at jeg kunne fuldstændig det samme som hende! Jeg havde clairvoyante evner, kunne kommunikere med dyrene og havde kontakt med de døde.

Tak skal du lige have, tænkte Winnie, og var ret chokeret.

- Hun skulle ikke komme og sige jeg kunne de her ting, som jeg jo var så bange for. Jeg var bange, fordi jeg vidste hele min verden ville ændre sig, hvis damen her virkeligt havde ret. Jeg vidste ikke at det bedste for mig i længden ville være at acceptere mine evner. Derfor var min første reaktion angst og voldsomme protester, smiler Winnie. Men clairvoyanten fastholdt, at jeg skulle se at komme i gang med det der healing, kommunikation med dyr og andet energi arbejde.

En blanding af angst og skepsis drev Winnie til endnu en clairvoyant person, som gav hende præcis samme besked.

- Så tog jeg det seriøst og meldte mig til et kursus i reiki-healing i Århus. Flere kurser fulgte, og efter endt healeruddannelse i 2000 begyndte jeg at arbejde som healer – hovedsagelig med dyr.

Fup eller fakta?

Winnie synes, at healing er et fantastisk redskab.

- Det er så enkelt! Jeg videregiver bare en energi, der eksisterer i forvejen, og det at lægge hænderne på et sted, er jo kun et redskab til at støtte kroppen og psyken i at komme tilbage til det oprindelige.

Winnie understreger, at hun ikke helbrede, men overføre en energi til modtageren, som så derfra selv kan rette sit system op, fysisk som psykisk og spirituelt.

Winnie ved også, at alle kan lære at heale og kommunikere med dyr og en anden verden. Derfor har hun i årenes løb med jævne mellemrum afholdt, og afholder, kurser Healing af mennesker og dyr og i Kommunikation med dyr, og Coaching af mennesker via dyr. Kurserne indeholder bla. også redskaber til at bevare den vigtige jordforbindelse, og skelne imellem opspind og fakta.

På kurserne oplever jeg, at rigtig mange mennesker tør åbne deres hjerter, især for dyrene. Blandt dyr findes der ingen jantelov, og når først dit hjerte er åbent, er det nemt at komme i gang med at healingen og kommunikationen. Healingen er et fantastisk redskab til at øge kontakten til dyrene.

Dybest set tror jeg, at den måde, vi er sammen med dyrene på afspejler, den vi i virkeligheden er inderst inde. Så kan vi vælge, bevidst eller ubevidst, at camouflere os i andre sammenhænge, men dyr kender og læser vores sande jeg.

Tålmodighed og et stille studie af dyr og mennesker kan lære os en masse. Mange læringer kan ikke drives frem ved hjælp af kontrol-genet, og alle vores følelser for andre er blot et spejl af noget i os selv, er Winnies oplevelse. Hvis en person, du sidder og taler med, har brug for at kigge væk et øjeblik, gabe eller gøre noget andet, så er vi straks i omdrejninger: Hej, kom nu! Hør mig. Tag lige at koncentrere dig. Prøv at stoppe op, accepter hvis du evt. provokeres og føler dig personligt afvist, Men vent, og oftest vil du få en gave, som er at efter få øjeblikke,- fordi du har taget presset af og bare ventet, sluppet kontrollen, -så har modparten haft tid til at oploade sin hjerne, og vender tilbage med fuld fokus på dig, og dit budskab. Giv tid og ha tillid til at alt kommer til dig, selvom det indimellem er svært at tro, smiler Winnie stille.

- Jeg ville ønske, at vi ikke bruger så megen energi i verden på, hvem der har ret, og hvem der har uret, men i stedet koncentrerede os om, hvad vi hver især kan bidrage med. Og hvordan vi kan hjælpe andre mest muligt. - Ingen ved alting om alting, men vi ved og kan alle sammen noget, der kan bruges! Og det som det, efter min oplevelse handler om, er jo ikke hvordan man hjælper, men at få hjulpet flest muligt mennesker og dyr Slettes: i stedet for at være bekymrede og utrygge.

Winnie kan kontaktes via hjemmesiden http://deklogedyr.dk/

 

Sidst ændret den Lørdag, 13 Maj 2017 22:01
Winnie Stubkjær Laursen

Winnie Stubkjær Laursen

Navnet er Winnie Stubkjær Laursen - der kommer mere senere hen

Hjemmeside: deklogedyr.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Winnie Stubkjær Laursen

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer