Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
08-11-2010

Om at skabe et 'Safe Space'. Vist

Bedøm
(0 stemmer)

Om at skabe et 'Safe Space'.

 

Safe space mødte jeg allerede som barn.

 

Det meste af min familie er lærere, og det var min mor også. I en meget tidlig alder lyttede jeg tit, når hun fortalte om de oplevelser, hun havde med børn igennem sit arbejde. Hun arbejdede på en specialskole for børn der var udfordret i tilværelsen. De kunne ikke være i de rammer folkeskolen tilbød.

 

Da jeg blev voksen, tog jeg selv læreruddannelsen, og vi talte tit om metoder og observationer. Vi talte tit om vores personlige oplevelser og måder at løse problematikker, og i det hele taget måden at anskue situationerne på. Vi vidste begge, at vi løste tingene anderledes end en del lærere, og jeg inspirerede også min mor i hendes sidste tid inden hendes død, til også at få en forståelse for livet som noget evigt og noget mere end den krop vi er i. Hun var meget interesseret i årene op til hendes død, i hjerneforskning og hvordan hjerne og noget ”udenfor” arbejdede sammen.

 

Min mor havde en meget kreativ indgang i sin undervisning, ligesom jeg har.

 

Vi talte aldrig om ordet Safe Space, men det var noget vi alligevel begge talte om, når vi fortalte om vores oplevelser med børn. Igennem min barndom er det også det, jeg fik af min mor for det meste. Et safe space.

 

At jeg fik et safe space igennem min barndom,har gjort, at jeg bevarede noget i mig, som fik lov til at være bevidst igennem hele min barndom og som voksen. Det i mig, der var bevidst og fik lov til at være, og gjorde at jeg mødte dagen som et nysgerrigt barn. Det trygge rum gav også mulighed for at jeg kunne acceptere mange aspekter i mig, der kom til udtryk i forskellige sammenhænge. Jeg fik givet en mulighed for, at reflektere over mine aspekter, også de svære sider af mig. Det var som at få lov til at være, og ikke gemme sider af mig selv væk.

 

Mit safe space gjorde også,  at jeg kunne forstå flere dimensioner, i de begivenheder jeg mødte. Det gav grundlaget, for at få lov til at opleve livet multidimensionelt. Eller rettere sagt jeg fik en mulighed for at bevare det multidimensionelle væsen inden i mig fra barn til voksen.

 

Min mor fortalte mig engang, om en oplevelse i hendes arbejdsdag. Et barn var meget ophidset, og smed med stole i frustration over et eller andet. Min mor skældte ikke barnet ud. Hun satte sig ned ved et bord. Der sad hun. Barnet gik og smækkede med døren. Kom ind igen. Skældte min mor ud. Min mor sagde, ”jeg er sulten, så jeg spiser lige min mad. Jeg kan se du er vred, så fortæl mig hvorfor. Du ved hvor jeg er, så kom når du er klar”. Barnet skældte ud igen, råbte og skreg – kaldte min mor en masse grimme ting. Gik. Kom ind igen. Gik og kom ind igen. Imens sad min mor og spiste sin mad.  Min mor gjorde det, at hun skabte et rum hun sad i, og gjorde klart for barnet, at dette rum var ligeså meget til ham. Hun vidste, at når barnet gik ind i dette rum, ville hun dele det med ham, så de kunne mødes som ligesindede. Hun tvang ikke barnet, og gjorde det til en skal-opgave. Hun accepterede hans vrede, satte sig ned og inviterede ham ind i et rum, hvor alle hans aspekter var velkomne. Hvad hun også gjorde var, at hun talte til det flerdimensionelle væsen han var. Hun talte til det intuitive i ham som gjorde, at han valgte at mødes med hende. Hun havde også besluttet sig for at han var velkommen, og at hun gerne ville mødes med ham.

 

Dette rum er det sted, hvor du kan få lov til at være lige den du er, og et rum du må forlade, når du vil. Dette rum er et dynamisk mødested. Rummet er et bevidst rum.

 

At invitere et andet menneske kræver en bevidst hensigt fra alle involverede. Hvis du som voksen inviterer et barn ind i dit trygge rum i et pædagogisk arbejde eller anden relation, må du finde frem til dit hjertesprog og gøre det til en bevidst hensigt om, at mødes der hvor I begge er, og acceptere alle følelser, både i barnet men også i dig selv.

 

Når det nogle gange ikke fungerer, at invitere en anden ind i dit safe space i en relation, i et pædagogisk arbejde, kolleger, familie, venner, så er det fordi du ikke selv var klar. Oftest er det fordi et aspekt i dig bliver tricket af det andet menneske, som du forsøger at lave en kontakt med. Din egen reaktion – din vibration – gør at den anden reagerer. Nogle gange ved det andet menneske ikke, hvorfor det reagerer uhensigtsmæssigt eller underligt. Bliver kort for hovedet, stum eller handlingslammet. Hvis du er det inviterende menneske, ligger der et ansvar omkring at være klar selv, ellers kan det andet menneske ikke møde dig i det safe space, I sammen skaber.

 

Det er nemt at give andre skylden for, at noget går galt i et møde. Hvis du gerne vil blive bedre til det, så find ud af hvilket aspekt der tog kommando. Spørg dig selv hvorledes dette aspekt tjener dig. Hvordan kan dette aspekt have en positiv effekt i dit liv, i stedet for at det saboterer? Du kan enten byde dette aspekt velkommen, eller sige farvel til det ved bevidst handling. Ofte ønsker aspektet at blive hørt, da det har noget på hjertet. Fordi det jo netop bliver gemt væk hele tiden.

 

Jeg er meget opmærksom på safe space i mit arbejde med børn, både for deres og min egen skyld. Jeg oplever tit en følelse at være lidt anderledes end andre voksne, når jeg arbejder med børn. Jeg råber sjældent, og jeg har ikke det store behov for, at komme med lange pædagogiske forklaringer til et barn, der enten har opført sig på en dum måde eller gribe ind med en lang forklaring om hvordan man skal tænke. Jeg giver dem ikke løsningen. Med min erfaring og intuition stiller jeg dem de spørgsmål der skal til, for at vække deres egen indre videnscenter, og så tager vi en snak om det. I denne snak lytter jeg ligeså meget til hvad de siger, som de lytter til mig. I denne dynamik lærer jeg dem følelsen af et fungerende safe space, hvor begge er medskabende.

 

Jeg ser børn som store mestre i livet, og jeg ser en stor gave i at hjælpe dem med at bibeholde deres naturlige tilgang til deres intuition, følelsesregister og naturvæsen.

 

Skrevet af

Nønne Bindsted

Nønne Bindsted

Nønne Bindsted

Lærer og med-grundlægger af Inspire Academy/ Dreamcatcher
34 år.

Kreativ lærer i bevidsthed.

Jeg går i livets skole. Undres og glædes over livet.

Har en uddannelse bag mig som skolelærer og clairvoyant:

Jeg underviser i det at udvide sit eget selv.
Dvs . genkende dig selv og dit uendelige potentiale. Jeg benytter mig af mange
Indgangsvinkler, og er altid i bevægelse som lærer i samspillet mellem lære og den studerende,’
Og arbejder altid med fokus på “safe space”

Hjemmeside: www.inspireacademy.dk/ E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Nønne Bindsted

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer