Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
30-12-2010

Guru tur-retur: Postkort fra en søgende der fandt Vist

Bedøm
(3 stemmer)

Guru tur-retur: Postkort fra en søgende der fandt


Virkeligheden Bag Virkeligheden, del 3., Skrevet af: Dan Johannesson, forfatter mv.

At se sin fortid i øjnene er ikke altid lige morsomt. Puslespillet der har skabt det menneske man er blevet til, består ofte af både smukke, pinlige og grimme brikker, som hver især ikke kendte sin fremtidige plads i det samlede spil, da skæbnen, egoet og sjælen i sin tid skar dem ud.

I denne artikel har du mulighed for at få et smugkig ind i skribentens pose af smuds og ædelstene, opsamlet under hans hidtidige vandring ad livets åndelige veje og vildveje.

Guru-tur-retur
 

Min åndelige rejse begyndte i en meget tidlig alder. Som ni årig læste jeg jumbobøger det ene øjeblik og magasinet ”det ukendte” det næste. Samtidig oplevede jeg dagligt min far meditere og lave yoga, og mine forældres hippieagtige venner fik med stor, velmenende ivrighed, overtalt mig til at drikke en særlig the der skulle være godt for stort set alt, men til gengæld smagte af jord.


Allerede dengang blev jeg således præsenteret for mange dele af livet for et såkaldt åndeligt søgende menneske. Min far viste mig implicit at man risikerede at blive ekstremt verdensfjern, og selvcensurerende, mest pga. de selvhøjtidelige dogmer som er knyttet til New Age universet.
På den anden side var jeg også fascineret af de mange flotte billeder af indere som hang i kroge og forsagede verden, hældte vand ind i næsen eller malede deres elefanter i flotte farver. Jeg tænkte at med så megen indsats for noget der var usynligt måtte der virkelig være en god belønning i den anden ende. Og det kunne desuden være fedt at lære telekinese, fordi jeg af natur var særdeles doven og længe havde ledt efter en løsning på menneskelivets endeløse liste af nødvendige fysiske handlinger. Det var alt sammen, som jeg nævnte i forrige artikel – fascinerende.

Så blev jeg tolv.

Det betød, i mit tilfælde, at lidelsen gjorde sin uomtvistelige og livsomstyrtende entre. Min far og min bror omkom i en og samme trafikulykke. Alt blev lagt i grus. Mit liv på den lille ø Falster sluttede og jeg flyttede til København hvor min tilbageværende mor var, og stadig er. Herefter døde min farmor, så farfar, lidt efter morfar, så mormor, og som prikken over i´ et, min mors daværende samlever, og nå ja, dennes mor. Alt sammen over en periode på en 6-7 år. Den periode hvor jeg gik fra barn til en ung, voksen mand. At jeg dertil blev moppet i folkeskolen kbh. fordi jeg vidste lidt om noget af det lærerne talte om, var blot et absurd tillægsstrøg på en allerede, for mig, helt igennem vanvittig og uoverskuelig virkelighed.

Jeg nævner ikke dette for at du nødvendigvis behøver at finde lommetørklædet frem, men fordi at livsbetingelser af denne art næsten altid før eller senere vil tvinge ethvert menneske til at stille spørgsmål ved selve det stof som universet, jorden og menneskelivet er syet sammen af. For mit vedkommende blev det dog først senere. Da jeg var først i tyverne. Indtil da havde jeg haft et sådan ubændigt had over for både vor herre, såvel som hele den konstruktion han kaldte for min dagligdag, at samtlige døre, øre og øjne var lukket med syvtommer søm.

Alligevel kom alt det med ”det åndelige” gradvist snigende ind i mit liv. Jeg kunne jo stadig huske en del af barndommens lekture om astralprojektion, reinkarnation, chakraer osv. så da jeg af Gladsaxe kommune blev tvunget ind på en produktionsskole, hvor der sad en anden ung mand og vidste noget om det samme, gik snakken pludselig om løst og fast, henover de ligegyldige opgaver som skulle simulere forberedelse til arbejdsmarkedet.
Og herfra tog det fart, tiden gik, angst, og et enkelt mindre nervesammenbrud, kiggede forbi og alt sammen fik mig til et søge yderligere efter svar.
Hvad fanden foregik der med det dersens univers ifht. mig?, og hvad kunne jeg gøre for at få det ”til at lukke røven”?, som jeg vist dengang beskrev det.

Den første lille bid af et svar kom natten efter førnævnte nervesammenbrud. En fantastisk drøm hvor alle mine tidligere masker blev udstillet og smadret viste mig at nye boller var ved at komme på den suppe, som lidelsen havde kogt sammen.

Mit liv blev for alvor underligt. (som om det ikke var skørt nok til at begynde med..) I over et år begyndte jeg, absolut ufrivilligt, at kunne mærke hvordan mennesker omkring mig havde det. Jeg anede ikke at det var der foregik, men kunne blot konstatere at jeg blev fyldt med et væld af følelser når jeg var sammen med andre mennesker.
Jo flere mennesker, jo flere besynderlige følelser. Min barndoms lekture til trods, strejfede tanken om det var de andre jeg mærkede mig ikke. Jeg troede det var mig selv det hele, og syntes det var underligt at alle signalerne forsvandt, bare jeg kom et stykke væk fra f.eks. en fest eller når jeg bare var for mig selv i andre sammenhænge. Det hele bekymrede mig meget og sammen med den ærgerlige angst som nu var blevet en solid del af min hverdag, tænkte jeg at det måske nok var ved at være tid til at få den blå vogn forbi til en længere køretur.

Miraklet kom som et sandt lys i mørket, igennem den unge mand fra produktionsskolen som præsenterede mig for en ung pige. Hun var den første person i over et halvt år som kiggede mig direkte ind øjnene uden straks at blive utryg. Hun sørgede øjeblikkeligt for at vi kunne tale i enrum. Jeg fortalte lidt om min situation, og hun fortalte mig, meget, meget mere. Hun fortalte at folk var utrygge ved mit blik, ikke fordi jeg var ond eller farlig, men fordi det var et synsk blik, og det var tændt 24/7. Når det er det kan folk fornemme at du ser lige igennem dem, og det bryder de færreste sig om, forklarede hun. Hun fortalte mig at de mange følelser kom fra andre mennesker, og begyndte at undervise mig i hvordan man kunne smide hvad hun kaldte filtre henover sit blik. Det betød at folk igen ville blive rolige når man kom til at kigge på dem. Hun lærte mig også hvordan jeg kunne skrue de mange følelsesindtryk ned til et minimum, og på den måde ”få mig selv igen”, hvilket var en kæmpe gave.
I måneder og år underviste hun mig. Og med tiden jeg hende. Vi blev hinandens venner og hjælpere og er det stadig den dag i dag, når lokummet af og til brænder på.
Herefter kom der gradvist mere lys ind i mit liv igen. Jeg var ved at lære at styre de forskellige nye ind og output systemer, men havde stadig kolossalt meget at lære. Først og fremmest om en faldgrube som ni ud af ti åndelige mennesker jeg har mødt render ind i: Det spirituelle ego.

Denne del af udviklingsrejsens første faser er nok den mest pinlige at se tilbage på. For når man sidst i tyverne pludselig finder ud af at man kan få folk til at græde ved et selskab over de oplysninger man grundet kombinationen af sprit og lyst til at vise sig, har afgivet, gør det noget ved ens selvforståelse. Når man har prøvet at kunne beskrive en afdød i detaljer, eller fjerne en hovedpine på et par minutter, gør det noget ved ens selvforståelse. Egoet vokser. Identiteten skifter. Fra at have opfattet mig selv som en ung angstneurotiker som ikke anede hvilken retning han sku gå i, til at være en slags hobby guru, komplet med ”særlige evner” osv., er der noget af et spring.
Sammen med min ven fra produktionsskolen, mundede det ud i at vi i et par år lejede stande på diverse ånd & krop messer, hvor Clairvoyancen fik lov til at få frit løb. En positiv ting ved det var at jeg fik prøvet alt muligt inden for feltet, og herigennem lærte mine grænser for hvad jeg ville være med til, fra både åndeligt og menneskeligt hold, bedre at kende. Jeg skal i den forbindelse hilse og sige, at har man først en gang været dum nok til at give en bedstefar som døde af en hjerneblødning lov til at låne sin krop, for 125 kr. og lyset i hans barnebarns øjne, gør man det ikke igen. Det er ikke det fedeste i verden at føle sig lammet i venstre side af kroppen og måtte bruge alle sine kræfter på ikke at savle ud af mundvigen, imens man taler som om ens tunge er klippet af.
One lesson learned.
Det med egoet blev dog ved, og igennem mine møder med de mange farverige kollegaer jeg mødte på de forskellige stande, opdagede jeg at fænomenet var udbredt. Papskilte med glimmer om kosmiske Ullas ”særlige medfødte evner” (dvs. du kan ikke selv få dem, æv bæv) hjælper dig osv. talte deres eget tydelige sprog. Noget var skævt og oppustet. Heldigvis hjalp det mig med at blive bevidst om hvor fjollet min egen selvforståelse var blevet. Det med hele tiden at skulle være evigt sød, næsten lallende positiv og hertil parat med et svar på enhver elendighed, blev trættende og emmede til sidst af falskhed. Blot fordi man har opdaget noget som omhandler f.eks. gud og engle, betyder det bestemt ikke at man selv er blevet til nogen af delene.
Som tiden gik, blev det tydeligere og tydeligere for mig at jeg i virkeligheden blot var et standard – menneske som af forskellige traumatiske årsager havde fået åbnet op for noget bonussoftware, som ethvert menneske har adgang til, hvis blot det er parat til en lang og i sandhed nådesløs erkendelsesrejse.

I dag føler jeg at denne, min åndelige rejses første del, har handlet om på egen krop at mærke at den åndelige verden er nøjagtig lige så virkelig som vores, og om at få afbalanceret alt fra oppustet ego, til et kærligt dagligdags forhold til gudslegemet i mig selv. (Det sidste vender vi tilbage til en anden god gang.)
Alle de mere tekniske og udadvendte aspekter af, og arbejde med, disse ting udbreder jeg mig normalt ikke mere om, med mindre jeg specifikt arbejder med at hjælpe et menneske.
Mystik Messerne er også forbi, og jeg kunne ikke drømme om at tage på dem igen, som andet en gæst. (Man kan være heldig at få fantastisk skuldermassage gratis!)

Men filosofien, tankerne, erkendelserne – dem vil jeg gerne dele, igennem bøger, artikler og ord. For i sidste ende er de beskrivelser af kærligheden. Af det smukke, besjælede menneske der lever i en verden af ren ånd, som er forbundet med et univers af nøjagtig det samme.

Og den historie skal fortælles, ex. hobbyguru eller ej.

I samarbejde med Forlaget ViraBooks; http://www.virabooks.dk og http://www.danjohannesson.dk

Sidst ændret den Torsdag, 06 Januar 2011 16:28
Dan Johannesson

Dan Johannesson

Forfatteren Dan Johannesson, udgav d. 10 maj 2012 sin debutroman, det spirituelle fremtidseventyr: "Virkeligheden Bag Virkeligheden - Glasplaneten", som traditionel bog og e-bog.

 

Dan er ligeledes forfatter til den populære e-bog  "Lær Clairvoyance", og e-bogen "The War on Terror - Propaganda i Globale Nyhedshistorier".

 

I 2014 blev Dan Cerificeret Coach, hvor han specialiserede sig i generaliseret angst. Siden er mange klienter med generaliseret angst blevet hjulpet til et 100% symptomfrit liv, enten hjemme i deres eget hjem via Skype sessions, eller i hans klinik "Blivangstfri.dk" beliggende i hjertet af Odense C.

 

Dan arbejder med en dokumenteret amerikansk videnskabelig metode, og har hjulpet mennesker med op til 20 års angst, på tonsvis af medicin, og håbløse udsigter, permanent ud af deres generaliserede angst, på maksimalt 3 sessions i klinikken.

Hjemmeside: www.blivangstfri.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer