Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
07-03-2011

Kanalisering for alle 07.03.11 Vist

Bedøm
(0 stemmer)

Kanalisering for alle 07.03.11

Der udøses store mængder af healende energi over jordens befolkning.

Denne energi hjælper med til at forløse de knuder, som mange mennesker går rundt med i deres inderste.

Det er nemlig nu, at disse knuder enten skal løses op eller glemmes helt, det er nu, der er lejlighed til, at slippe de små helveder fri, som vi hver især har skabt for os selv.


Så at sige alle mennesker, har noget uforløst, som de ville have glæde af at slippe.

Den energi, som tilbageholdes i disse uforløste knuder, ville nemlig gøre meget større gavn, hvis den blev brugt opbyggende!

Du tænker, hvorledes løser jeg op for knuderne?

Det gør du lettest ved at konfrontere din angst, gå dybt ind i den og mærk hvorledes den forsvinder, når du går tæt på den.

Ja – ja – det er lettere sagt end gjort, tænker du!

Sæt dig ned, i en stille stund, gå ind i dit sjælsrum og mærk, hvordan du føler dig tilpas, er du nervøs?

Eller bange?

Føler du dig ensom?

Eller glemt?

Fyld dit rum op med lys, mærk hvordan den følelse du før var opfyldt af, kan forsvinde/formindskes, når du giver den lys, lad lyset fylde dig op.

Se direkte på din ”knude” og elsk den, lad din kærlighed omfavne både dig og den, føl dig et med den og mærk, hvorledes kærligheden forløser dig.

Det er en smuk forløsning, og du føler dig lettere og mere hel efter øvelsen.

Måske er det nødvendigt at omfavne det, som knuger dig, på denne måde mange gange, men hold dig endeligt ikke tilbage, for den helhed du fyldes med, gør dig smukkere og mere åben for kærlighedens væsen.

Det vil hjælpe dig med at åbne for livets lyse sider, og du vil have lettere ved at tilgive, både dig selv og andre.

Dette at tilgive eller at undlade at bære nag, bare at være til i livet, det vil føre dig ad ruter, som ikke tidligere har været synlige for dig, og du vil til din overraskelse begynde at elske livet, at elske selve det at være til!

Kærlighedens væsen er det ypperste i universet, og kærligheden er netop det, som vil skabe de nye undere på jorden og i universet.

Vi vil inden for de næste år, se ”mirakler” på jorden, vi vil blive vidner til en omvæltning, som ikke har været set lignende i tusinder – ja hundredetusinder af år.

Disse forandringer skal ikke imødeses med angst, for de vil være med til forløsningen af al angst og tilbageholdt had, de vil vise menneskene, at der ingen forhindringer findes, der er intet, som holder os tilbage, vi er skabt i Guds billede, og vi er derfor intet mindre end guddommelige, vi kan alt!

Vi har ingen begrænsninger, og om føje år er vi i stand til, at leve vore liv uden de grænser, som ellers har været en naturlig del af det, at leve et liv på jorden.

Når vi lever i Guds ånd, lever vi et rigt liv.

Vi ser Jeres slid og jeres mod.

Vi elsker Jer.

Kærligst Britt

Kanaliseringer_til_alle

www.Briwac.dk

Britt Wackerhausen

Britt Wackerhausen

Silkeborg, kanalisere budskaber - tegner og fortæller.

Hjemmeside: www.briwac.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer