Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
28-09-2010

Min familie forstår mig ikke Vist

Bedøm
(1 Stem)

mountian-personsMange åndeligt indstillede mennesker kan genkende den situation, at deres partner, deres voksne børn eller andre i deres nære familie eller omgangskreds ikke forstår deres åndelige engagement og måske heller ikke interesserer sig for det livssyn og det verdensbillede, som de selv går ind for. Måske prøver vi at fortælle om vort livssyn i ønsket om, at en af vore nærmeste kan tage noget af det til sig, eller i det mindste søge at forstå, hvad vort livssyn går ud på, men ofte skuffes vi over at opdage, at der ikke er den respons, som vi måtte have ønsket. Næste gang forsøger vi måske at udlåne en bog, som han eller hun tager imod for at prøve at forstå os.

Efter flere ugers udlån opdager vi, at der kun er læst nogle ganske få sider. Vi prøver derefter på forskellige andre måder at skabe en bro mellem to verdensbilleder og slutter måske med at konkludere, at hvis blot vi respekterer hinandens livssyn, så er det til at leve med, selv om vi kun deler nogle overordnede idealer om, at kærligheden er det vigtigste for os begge. Selv om vi således giver afkald på at blive forstået af en af vore nærmeste, så er det dog mest almindeligt, at vi stadigt nærer et ønske om, at dermå ske noget, så han eller hun nærmer sig vort livssyn og måske også ender med at give os ret i, at der f.eks. er liv efter døden, reinkarnation og guddommelige kræfter, der kan gribe ind i livet.

Forestil dig at være uden indre sansning

Hvorfor er det så vanskeligt at bygge bro mellem et spirituelt og et ikke spirituelt livssyn? Og hvorfor er det i de fleste tilfælde ikke særlig sandsynligt, at vort nære medmenneske eller familiemedlem ender med at dele vort livssyn?

I begyndelsen troede vi måske, at det var et spørgsmål om at læse den samme litteratur eller om at blive overbevist, af de samme gode argumenter, som måske i sin tid var med til at få os selv til at gå ind for et åndeligt verdensbillede. Men når det handler om en form for åndelig livsforståelse, som ikke bare indbefatter et åndeligt verdensbillede, men også en åbenhed for guddommelige kræfter, indre vibrationer og mulighederne for sjælsindstrømning, så kan vanskelighederne ved at bygge bro bedst forstås, hvis vi lever os ind i følgende situationer:

1. Forestil dig, at du har en form for bevidsthed, der er fokuseret mod den ydre materielle verden, og som næsten udelukkende er præget af hjernens tænkning og personlige følelser og reaktioner på livet. Med udgangspunkt i denne bevidsthed er du inviteret til at i forskellige åndelige sammenhænge,som du gerne vil forstå, fordi disse sammenhænge har stor betydning for ægtefælle, partner eller en nær ven.

I et positivt forsøg på at forstå deltager du nu i en meditation, der guides af en gruppeleder i et lokalt åndeligt center. Du bliver bedt om at lukke øjnene, at gøre dig stille og at mærke hjertecenteret. Du bliver bedt om at lytte til musikken og lade den gøre dig dybere ind i hjertebevidstheden. Du mærker da også en vis afslapning, du mærker, at tankerne bliver mere rolige, og du kan følge, hvordan kroppen bliver afstresset. Men du kan ikke mærke, at der findes et hjertechakra. Du kan ikke mærke, at der er noget specielt levende midt i brystområdet. Du kan ikke mærke, at musikken fører dig indad mod noget, der overskrider din personlige verden, for du mærker kun, hvad musikken måtte minde dig om i dit eget personlige univers. Du oplever måske musikken som smuk, som rørende og som beroligende, men du får ingen oplevelse af, at den indeholder en vibration, der kommer fra en anden verden.

Når du efter meditationen bliver frittet ud om din oplevelse, så søger du at give indtryk af, at musikken var dejlig, og at den var beroligende, men du får indtryk af, at din åndelig indstillede ven eller partner selv har oplevet det, som om musikken har sit eget indre liv, der kommer fra en verden, der ikke kun er personlighedens egne følelser. Du har måske ikke noget imod at erkende, at der kan være indre verdener etc., men du kan bare ikke opleve andet end det, som musikken gør ved dig selv og din krop!

2. Forestil dig, at du i en fortsat positiv indstilling deltager i en gruppehealing. Igen oplever du musikken som smuk og beroligende og som en hjælp til at slappe af og bare nyde at være i stedet for at handle. Du oplever stadig ikke, at der er et særligt liv i musikken, som kommer fra indre verdener. Du oplever stadig ikke, at der er engle til stede. Du oplever stadig ikke, at du har et hjertecenter, som kan føle en universel strøm af healende kærlighed, som de andre tilsyneladende kan føle. Du kan opleve, at din krop reagerer på afslapningen, så den føles dejlig tung og afstresset efter healingen. Og du har måske undret dig over, at det i slutningen af healingen begyndte at gøre ondt i brystbenet lige ud for det fysiske hjerte. Men du kan ikke omsætte det, som du oplevede omkring det fysiske hjerte, til det, som de andre fortæller om efter healingen, hvor de tilsyneladende har oplevet, at et såkaldt hjertechakra blev levende, hvor de fortalte, at de følte Guds kærlighed eller mærkede, at der var englevæsener, som healede her og der i dem. Du kan heller ikke forholde dig til, at der heales ind i aura eller indre legemer, fordi det eneste du kan mærke er den fysiske krop, og hvad der nu måtte ske i din hjerne og i dit fysiske sanseapparat. Igen må du fortælle din partner eller nære ven, at det var en dejlig afslappende oplevelse, men du føler dig tvunget til at skjule, at det, som healeren og de andre deltagere i gruppehealingen snakker om, ligger udenfor dine oplevelser. Du begynder da at spekulere på, om de andre blot projicerer et åndeligt verdensbillede ind som forklaringer på følelser af afslappethed og indre behag: Eksisterer englene, det indre lys, den universelle kærlighed, hjertechakraet og de indre legemer kun i deres projektioner, eller er det mig, der er så fattig, at jeg mangler evnen til at sanse, hvad de andre tilsyneladende sanser og oplever?

3. Som et sidste forsøg på at forstå går du med til en såkaldt lystjeneste. Du har fået indtryk af, at der nu skrues så meget op for energierne, at alle kan mærke noget. Igen sætter du dig ved siden af din ven eller partner, lukker øjnene og omstiller dig til, hvad der nu skal ske. Igen lytter du til smuk musik og søger at følge guidningerne om at mærke hjertecenteret og at anvende din indre sansning. Du når den sædvanlige tilstand af at blive afslappet og af at nyde musikken, men når du sanser indad, sanser du bare, hvad der sker i din krop. Derefter bliver du bedt om at sende lys til verden eller måske et bestemt problemområde i verden. Du sympatiserer med ideen, og du synes, det er positivt, at så mange kan samles i en god intention om at hjælpe verden. Du kan også forestille dig et område i verden, som du gerne vil hjælpe, men du har ingen oplevelse af, at der rent faktisk strømmer noget igennem dig eller fra dig! Du åbner måske øjnene og ser andre deltagere virke helt henførte og dybt koncentrerede, som om de virkelig oplever det, der bliver beskrevet af tjenestelederen, så du lukker igen øjnene for at mærke efter, om du kan føle den healende kærlighed strømme igennem dig, eller om du står sammen med lysvæsener et andet sted på Jorden, eller at naturen er ved at blive levende og hellig. Igen mærker du kroppen reagere ved at blive afslappet, så du beslutter dig til blot at forestille dig, at det gruppen er i gang med, hjælper på verden, og derudover vil du blot nyde musikken.På et tidspunkt i musikken oplever du måske, at kroppen bliver ganske varm, og det er som om, det trykker på brystbenet foran hjertet. Du vil da ønske, at der sker noget mere, at du mærker, at noget strømmer igennem dig, at du ser farver, at du ser engle, eller at du hører Gud sige noget i dit indre, men intet af alt dette sker. Og da tjenesten er færdig, må du blot fortælle, at musikken var dejlig, og at du tror, at gruppen gør noget, der på en eller anden måde er gavnligt.

Efter dette tredje forsøg må du stille dig selv følgende spørgsmål: ”Skal jeg stole på min partners eller nære vens oplevelse, eller skal jeg stole på min egen oplevelse? Hvis min egen oplevelse er den objektive forståelse af, hvad der er sket, så må min partner eller ven være offer for en form for projektion eller hallucination. Dette er muligt, og samtidigt må jeg indrømme, at han/hun til dagligt virker meget normal, og jeg må indrømme, at de mennesker, som kommer i gruppen, også gør et positivt indtryk på mig. Men hvis de har ret, hvorfor kan jeg så ikke opleve noget? Mangler jeg i virkeligheden evnen til at sanse indre energier, indre verdener og indre væsener? Mangler jeg et hjertecenter? Mangler jeg evnen til at føle universel kærlighed? Mangler jeg en hel etage i min bevidsthed? Mangler jeg i virkeligheden halvdelen af det menneskelige potentiale såsom evnen til indre sansning, intuitionsevnen, evnen til at opleve Gud eller evnen til at overskride mit eget ego? Hvis det sidste er rigtigt, så er jeg i virkeligheden ikke bare et fattigt menneske, men jeg er også kun et halvt menneske! Hvad må da min konklusion være? Hvis jeg ikke skal leve med følelsen af kun at være halv og med følelsen af at være langt bagude i forhold til min ven eller partner, så må jeg konkludere, at jeg er god nok, som jeg er, at den form for bevidsthed, som jeg repræsenterer, er lige så værdifuld som den anden form for bevidsthed, og at den anden form for bevidsthed ganske vist har nogle fordele, men den er ikke nødvendigvis udtryk for en større og objektiv virkelighed.

Når jeg ud fra denne konklusion kigger lidt i min partners eller vens bøger, kan jeg se, at de alle er skrevet af mennesker, som tror, at de oplever en anden virkelighed, end jeg gør. Da jeg ikke selv kan opleve denne virkelighed, så forbliver det for mig teorier. Derfor kan disse teorier ikke blive levende for mig. Derfor vækker de ikke noget i mig. Og derfor må jeg bare sætte dem på en hylde, hvorpå der står ”måske og måske ikke”.

Hvad er spiritualitet?

I lang de fleste tilfælde ønsker vore partnere og nære venner sandsynligvis at forstå os, at følge os og at kunne dele nogle af vore engagementer, men kernen i, at det er vanskeligt at bygge bro mellem et materielt og et spirituelt verdensbillede, er, at det spirituelle verdensbillede virker kun belivende, opløftende og inspirerende, hvis vi har en indre sansning eller en indre genkendelse af dele af dette verdensbillede! Det er således dybest set chakraernes åbenhed for indre vibrationer, som afgør, om vi lader os drage mod åndelig litteratur, mod mere meditativ praksis, mod deltagelse i åndelige kurser og uddannelser og mod lysarbejde. Intet menneske kan med sin vilje åbne for de indre sanser, før tiden er inde hertil. Men når tiden kommer, åbnes der i virkeligheden for en helt ny etage i bevidstheden. Da er det, som om den indre hukommelse om de åndelige virkeligheder begynder at slå igennem, og/eller som om det indre sanseapparat i forhold til vibrationer og indre viden bliver aktiveret. Det er først når de indre sanser åbner, at vi kan opleve, at der under meditation, healing og lystjenester kommer en vibration til stede, som ikke blot tilhører vort personlige univers, men som er en del af indre verdener, indre riger og højere udviklede væsener.

Vor spiritualitet bliver naturlig for os, når vi igennem vore indre sanseevner oplever, at guddommen eksisterer som fred, fylde, nænsomhed og kærlighed. Fra da af er den anden halvdel af vor bevidsthed vækket til live, og fra da af kan en stadig mere omfattende udforskning af det åndelige begynde. For da kan vor indre sansning gradvist række dybere og dybere til vibrationer, riger og udstrømninger, hvis udspring er så transcendente og så guddommelige, at livet og kærligheden kan belive os, kan transformere os og kan gøre os delagtige i det universelle liv.

Virkningerne af denne åbning til bevidsthedens anden halvdel kan være en fred, som vore nære ikke forstår, at vi kan have. Det kan være en livsglæde, som giver så stort et overskud og så udpræget en evne til at klare vanskeligheder og udfordringer, at denne evne ikke kan opstå ud fra personlighedens psykologi. Det kan være en evne til at heale, inspirere og hjælpe andre, som ikke bare stammer fra de kurser og uddannelser, som vi har deltaget i. Det kan være en idealisme og entusiasme for lyset, som er uforståelig for dem, der kun kender bevidsthedens ydre halvdel, og som er afhængige af, hvad personlighedens tanker kan finde på. Det kan være en evne til optimisme på menneskehedens vegne, som giver et fremtidssyn, der er uforståelig for den, der lægger mærke til, hvad der sker af negative begivenheder på verdens scene. Og det kan være en kompromisløs vedholdenhed i et bestemt livsengagement, som kan beundres, men som ikke kan forstås af den, der ikke kan opleve en belivelse fra en åndelig strøm, der udgår fra Guds Rige.

Den ene konklusion af vor lille undersøgelse er, at vi ikke kan bebrejde andre, hvis de ikke deler vor livsopfattelse eller livsengagement. De fleste af vore nærmeste kunne i virkeligheden godt tænke sig at forstå os bedre, men må erkende, at det vækker så lidt genklang i dem, når de hører os fortælle, at de snart begynder at kede sig.

En anden konklusion er, at vi må være glade for de rigdomme, der kommer i vort liv efterhånden, som vor indre sansning vækkes til live, og efterhånden som vi føler os forbundne med den dybere bevidstheds levende strømme, inspirationer og engagementer.

Tilbage står da spørgsmålene: Er de, der ikke deler de indre sansningers rigdomme mindre udviklede, og kan vi ikke forvente, at de på et tidspunkt oplever det samme? For at forholde os til det første spørgsmål må vi søge at forstå, hvad spiritualitet i virkeligheden er. Spiritualitet kan defineres som den naturlige evne til at leve ud fra åndens og sjælens liv. Ifølge denne definition er vi spirituelle i det omfang, hvori vi evner at overskride personlighedens grænsering og være engageret i det større livs formål og opgaver. Uanset hvilket verdensbillede vi måtte have, og uanset hvilke indre oplevelser vi måtte få, er vi således ikke spirituelle, såfremt vi kun er optaget af vor egen personligheds oplevelser, nydelser og behov. Omvendt kan spiritualitet være uafhængig af indre oplevelser og teoretiske livsforståelser, for kærnen i ægte spiritualitet er at glemme sig selv for at hjælpe, støtte og gavne en større helhed uden at være motiverede af ønsket om personlig vinding. I denne forståelse er mennesker med en åndelig livsopfattelse, og mennesker der ikke deler denne opfattelse således i princippet lige, hvis deres gerninger og daglige livsholdning afslører samme grad af selvforglemmelse og af engagement i at gøre gavn i verden. I virkeligheden er mange såkaldt åndeligt indstillede mennesker i lange faser mere selvoptagne end nogle af deres nære venner eller familiemedlemmer, fordi der nemt kan opstå en form for forvrænget eller glamourøs spiritualitet, der øger selvcentreringen og mindsker den faktiske gavn i verden.

Vekslende faser af indre åbenhed og lukkethed

Svaret på spørgsmålet om hvorvidt mennesker, der ikke har evne til indre sansning, nemt kan få denne evne, kan lyde som følger: Evner til indre sansning kan åbnes og lukkes afhængig af, hvad den højere bevidsthed ønsker, at der skal være fokus på i en bestemt inkarnation eller i en bestemt livsfase. I det generelle billede er der en tendens til, at når egobevidstheden skal vokse i solar plexus fasen, lukkes der af for tidligere inkarnationers indre sanseevne. Denne indre sanseevne kunne i lange udviklingsfaser være rettet mod det æteriske liv i naturen og lavere astrale liv med dens åndevæsener og elementalformer. Når der lukkes af, skyldes det, at vi skal individualiseresog træne i at være fokuseret i den konkrete verden. Som hovedregel åbnes der først igen, når vi nærmer os den første indvielse. Ved denne nye åbenhed begynder hjertecenteret at vækkes, og derved forbindes vi igen til det indre liv, men nu på et højere niveau.

Ved dette højere niveau får vi evnen til at sanse det højere astralplans fred og livsglæde og de forståelser og idealer i de mentale livsverdener, som bryder personlighedens snævre tankeverden. Samtidig med denne langsigtede udviklingscyklus mellem indre og ydre bevidsthed findes der mindre cykluser, hvori der kan veksles mellem, om der fokuseres på indre sansning eller ydre sansning. Dette betyder i praksis, at selv når vi nærmer os den

1. indvielse, hvor den nye indre sansning sædvanligvis begynder, så kan der komme perioder, hvori vi får lukket mere eller mindre af for denne sansning, for at kunne blive mere konkrete og individuelle i vor bevidsthed.

Et led i at blive konkret og individuel kan være, at vi skal blive mindre naive i vor indre åbenhed, og at vi skal udvikle et bredere fundament til at kunne klare os i den fysiske verden og til at kunne formidle det åndelige på en måde, som kan integreres i menneskenes civilisation. Det er ganske almindeligt, at mennesker i en sådan mindre cyklus kunne have lyst til at beskæftige sig med det spirituelle samtidigt med, at de føler sig ude af stand til at forstå det eller opleve det indefra. I disse tilfælde vil den indre spiritualitet som regel ytre sig ved en relativ uselvisk og harmonisk levevis. I mange af de tilfælde, hvor en af vore nærmeste ikke kan følge os, viser det sig samtidigt, at dette menneske besidder en overordentlig god evne til at fungere på det fysiske plan, til at kunne tackle vanskelige situationer og til at kunne bryde igennem i menneskenes verden i tilfælde, hvor det menneske, der har nemt ved åndelige oplevelser, står magtesløs og eventuelt bliver desorienteret eller mister evnen til at kunne skabe en forandring i det konkrete liv. I sådanne tilfælde opdager vi ofte værdien ved ikke at være for indadgående i sin livsoplevelse, og vi kommer på sporet af, at de to bevidsthedsformer på sin vis har lige mange styrkesider og helst skal kunne supplere hinanden. Dette gensidige supplement finder vi ofte i parforhold.

En endnu mindre cyklus af samme art kan opstå indenfor den enkelte inkarnation, hvor det for mange mennesker er almindeligt at have en vis åndelig vågenhed i barndommen og den tidlige ungdom, medens den næste fase fra hyppigt 16-18 år til midten af 30’erne er markeret ved, at der skal udvikles en større evne til at være fokuseret i det fysiske, til at kunne klare udfordringerne i menneskenes univers og til at få en solid base af sund fornuft og konkret logik. I virkeligheden er den bedste form for spiritualitet en bevidsthedstilstand, der bygges ovenpå evner som konkret logik, sund fornuft og en kapacitet til at klare den fysiske verdens komplicerede udfordringer. Om en indre sansning, og dermed en form for indre åndelig vækkelse sker i en tredje fase (efter midten af 30´erne) i en konkret inkarnation, er afhængig af, hvilket formål sjælen har lagt for den pågældende inkarnation. Undertiden sker der en næsten automatisk vækkelse efter livets midte (ca. 35 år gammel), undertiden sker der en vækkelse af den indre sanseevne i forbindelse med dybtgående kriser, som vækker selve hjertechakraet til live, men i mange tilfælde er det ikke en del af en livsbane, at denne form for åndelig vækkelse skal ske i den pågældende inkarnation.

Bag forståelsen om vekslende faser mellem indre sansning og ydre sansning ligger der en grundlæggende åndelig forståelse af, at ethvert udtryk for livet har lige megen berettigelse: Det er lige så fuldkommet og guddommeligt at være materialistisk indstillet og fokuseret i den konkrete verden, som det er at være spirituelt indstillet med en fokusering i indre verdener. Det er dybest set guddommen selv, der udfolder sig under en præcis hensyntagen til, hvor meget af den samlede guddommelige udfoldelse på en bestemt planet, der skal være fokuseret i hvilken form for bevidsthed. Dette betyder, at hele menneskehedens civilisation har brug for en præcis balance mellem de forskellige ingredienser af bevidsthed, som vi hver især repræsenterer. Men det betyder også, at disse balancer ændrer sig, efterhånden som det samlede liv på Jorden har fået de nødvendige erfaringer og er rede til at møde erfaringer. I praksis betyder dette, at vi kan træne i at se et hvilket som helst menneske som en ligeberettiget del af den samlede guddommelighed på Jorden. Når dette går op for os i sin dybde, slipper vi ønsket om, at vore nærmeste skal ændre sig i samme retning som os selv, og vi vil glæde os over de kvaliteter, som andre udtrykker som delagtige i livets samlede udfoldelser.

Sidst ændret den Mandag, 10 Oktober 2011 16:35
Asger Lorentsen

Asger Lorentsen

Asger Lorentsen er cand.mag. i religion og historie og arbejder i dag som foredragsholder, underviser og forfatter. Asger Lorentsen er især kendt for sine bøger om guddommeligt samarbejde, om menneskehedens gyldne fremtid, samt om stjernemennesker og englemennesker.

Hjemmeside: www.dengyldnecirkel.dk

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer