Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
22-08-2011

Kanalisering for alle 23.08.11 Vist

Bedøm
(0 stemmer)
 Kanalisering for alle 23.08.11
 
Observerer du forandringerne, som foregår i dit nærvær?
Der sker så mange forunderlige/vidunderlige forandringer i dit og andres liv.
Men husker I at observere dem, og husker I at værdsætte dem?
 
 
Vi ved godt, vi driller lidt her, for selvfølgelig observerer I alle forandringer, og selvfølgelig er I taknemmelige og glade.
Det vi godt kunne tænke os, det var, at I arbejdede en smule mere, skal vi kalde det – stringent - med de opgaver, som ligger lige for, der er jo flere, som I kan tage fat på.
I denne tid er det meget let at falde tilbage til nogle af gamle dages ”dårlige” vaner, men hvis I ellers er opmærksomme, så er det tydeligt, at I hurtigt kommer ud af de ”gamle” energier.
Det viser, at I er kommet langt på Jeres vej, det viser, at I har arbejdet hårdt og længe på udviklingen.
Vi ved, at det til tider kan synes som en evindelig vej, som ingen ende får, men er det ikke også netop, hvad vi indvilliger i, når vi fødes til menneskelivet?
Vi vil lære, så længe vi lever dette jordeliv?
Til tider føler vi, at vi skal lære den samme lektie flere gange, og trættes at vore indlæringsevner. Men det er netop fordi mange af de forandringer, som vi skal gennemgå, foregår på celleniveau og disse forandringer kræver mere energi end vi først har antaget.
Det er tydeligt for enhver, at verden er under forandring, økonomier, styreformer og religioner er under pres, overalt mærker mennesket at forandring er nødvendig, hvis ikke verden skal gå under.
Det er tydeligt, at vi skal omgås vore liv og vor jord med stor respekt og stor kærlighed.
Det er tydeligt, at vi skal øve omhu i forbindelse med vore tanker og vor væremåde.
Der kommer mange generationer efter denne, og skal de have en chance, skal de have glæde og frisk luft ind med modermælken, så ER det nu menneskeheden skal vågne op.
Det er NU, vi skal se, at det er os ikke ligegyldigt om vor ”nabo” har det godt, det er os ikke ligegyldigt om vor ”nabo” oplever naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.
Vi er ET hele, og som dette hele, kan vi ikke leve godt, hvis vor ”nabo” ikke har det godt.
Det er ikke i orden at mishandle børn, kvinder, mænd og andre levende skabninger.
Det er ikke i orden at mishandle moder jord, som vore efterfølgere skal leve af og på.
Det er ikke i orden, at vi lever et liv, hvor vi bortkaster store mængder af føde, når der i så mange lande findes mennesker som sulter!
Det er NU, vi skal reagere.
Det er NU, vi skal se sammenhængen.
Vi er alle brødre og søstre, og ingen søster eller bror er hinanden ligegyldig!
Vi indeholder - som menneske, så mange smukke og naturlige energier og følelser, det drejer sig om, at vi i vort liv tør give udtryk for disse følelser og energier.
Det kan være utroligt angstfremkaldende, at begive sig ud på en ny færd, en ny sti, som ikke tidligere er betrådt.
Men – vi ser, at du indeholder en stor mængde mod, og vi ser, at du bliver dygtigere og dygtigere til at udfolde dette mod.
Vi ser, at du bliver bedre og bedre til, at vise verden dit sande jeg, og ikke det jeg, som modsatrettede interesser har fremelsket.
Det har været og er stadig en svær rejse for dig, at finde ind til det jeg, men din rejse belønner sig, så selv når du føler dig ensom, alene og ikke noget værd, så skal du vide, at du er et vidunderligt menneske!
Du føler til stadighed, at du ikke er sikker på din livsrejse, at du ikke klart ser vejen, men min søde dejlige ven, du ser KLART, hvilket skridt du skal tage, måske ser du ikke helheden, men det er heller ikke nødvendigt for, at du kan tage det næste skridt!
Du er DIG.
Du er en gevinst for verden.
Du spreder din glæde og dit overskud, du sætter svingninger i gang, som rækker meget længere end du i din vildeste fantasi kan forestille dig.
Du er ren kærlighed.
 
Vi følger dig.
 
Vi elsker dig.
 
Kærligst
 
Britt
 
Britt Wackerhausen

Britt Wackerhausen

Silkeborg, kanalisere budskaber - tegner og fortæller.

Hjemmeside: www.briwac.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer