Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
16-01-2012

Opdagelsen af EFT (Emotional Freedom Techniques) Vist

Bedøm
(0 stemmer)

Selv om EFT (Emotional Freedom Technique) stadig er en relativ ukendt behandlingsmetode i den brede befolkning, har EFT et stort potentiale til at hjælpe mennesker, der er ramt af psykiske problemer som eksempelvis stress og depression. For mit eget vedkommende har EFT været en stor hjælp til at takle de følelsesmæssige udfordringer, som jeg har stået over for. Det var grunden til, at jeg efterfølgende uddannede mig som EFT Behandler. For at få et indblik i hvor EFT kommer fra, må vi gå tilbage til 1980, hvor psykologen Roger Callahan ved et tilfælde opdagede en helt ny indgangsvinkel til behandling af traumer.

 

Mary

Callahan havde arbejdet med Mary i lidt over et år, og der var kun en meget lille fremgang at spore. Mary led af en intens vandfobi, som hun havde haft siden barndommen. Det resulterede i, at hun eksempelvis ikke kunne tage bad i et badekar. Hun havde svært ved at bade sine børn. Når hun tog brusebad, skulle det være meget kort, fordi det var ekstremt stressfuldt for hende. Når det regnede var det umuligt for hende at gå udenfor. Om natten havde hun ofte mareridt om, at hun blev smidt i havet af en udefinerbar, mystisk kraft, eller at vandet var ”efter” hende.

 

Den konventionelle behandling hjalp ikke

Callahan havde behandlet hende med de konventionelle metoder inden for psykologi som: Rationel-emotiv adfærdsterapi (REBT), klientcentreret terapi, kognitiv terapi, psykoterapi, hypnose, afspænding, biofeedback, systematisk desensibilisering (klienten udsættes for truende situationer under afslappede forudsætninger, indtil der ikke er nogen reaktion). Men ingen af metoderne hjalp Mary.

 

En ubehagelig følelse i maven

Til en af behandlingerne var Callahan og Mary rykket ned i hans baghave tæt på swimmingpoolen. Der gik ikke længe før hun blev utilpas. Hun beklagede sig til Callahan og sagde, at hver gang hun tænkte eller var nær vand, så havde hun en ubehagelig følelse lige midt i maven.

 

Et øjebliks inspiration

I det øjeblik fik Callahan en ide. Han havde kendskab til kinesisk medicin og akupunktur. Han forstod derfor den grundlægende baggrund, at energi flyder gennem ”baner” i kroppen, der bliver kaldt meridianer. I følge kinesisk medicin sker der det, at når en energibane kommer i ubalance, så bliver man syg. Han vidste, at der er et punkt lige under øjet, som er endepunktet for mave meridianbanen. Ud af ren desperation bad han Mary om at tappe med to fingre under øjet, og samtidig tænke på sin frygt for vand.

 

Mary blev helbredt

Da hun havde tappet i 2 minutter, stoppede hun og sagde, at den ubehagelige følelse i maven var væk, og at hendes angst for vand var forsvundet. Callahan troede ikke på hende, men før han kunne se sig om, var hun på vej hen til poolen. Hun så et øjeblik på sit spejlbillede i vandet for derefter at tage noget vand op i hænderne og plaske det i ansigtet. Hendes vandfobi var væk og kom ikke efterfølgende tilbage.

 

Negative følelser skaber ubalance

På baggrund af oplevelsen med Mary begyndte Callahan at undersøge, hvorfor hun var blevet rask. Med udgangspunkt i disse undersøgelser, udviklede han en behandlingsmetode, der i dag hedder Tankefelt Terapi (TFT), og som har rødder i den kinesiske medicin. Det, som Callahan fandt frem til, var, at alle negative følelser skaber en ubalance i kroppens energisystem, og det er denne ubalance, som TFT og EFT kan hjælpe med at afbalancere.

 

Udviklingen af EFT

Emotional Freedom Techniques (EFT) er udviklet af amerikaneren Gary Craig. Han begyndte at studere hos Callahan. Gary undrede sig over den måde, Callahan arbejdede med de forskellige punkter. Hvert traume havde sine egne punkter, der skulle tappes på for at blive rask, og det undrede Gary.

 

EFT – Enkelt og let

Gary begyndte at undersøge, hvad der skete, hvis der blev tappet på andre punkter, end de som Callahan anbefalede. Resultatet var, at behandlingen stadig virkede, og Gary's klienter blev raske. Ud fra det udledte han, at vi ikke ved, hvilke punkter der virker, så man kan lige så godt tappe på alle punkterne. Det resulterede i en ny metode, som samtidig gjorde, at selve behandlingen blev mere enkel og derfor lettere tilgængelig for flere mennesker.

 

EFT og TFT i dag

I dag vinder både EFT og TFT større og større indpas. I USA har man haft stor succes med at behandle krigsveteraner, der er ramt af PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) med EFT. I England er psykiatere begyndt at behandle deres klienter med EFT, og EFT-behandlere er ansat på nogle af de offentlige sygehuse, og arbejder med vægttab for overvægtige patienter, der står over for et vægttab før operationen kan iværksættes.

 

EFT i Danmark

Kendskabet til EFT i Danmark er ikke stor, men der er dog flere og flere, der begynder at arbejde med det. Hvis du er interesserede i at høre mere om EFT, og eventuelt om det kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte os på 28 89 93 56.

Sidst ændret den Torsdag, 15 Marts 2012 19:31
Bo Henriksen

Bo Henriksen

Bo har studeret EFT hos englænderen Gwyneth Moss, som er international anerkendt EFT-uddaner og som både uddanner EFT-behandlere i England og USA.
 

Bo’s første møde med EFT var i en periode af sit liv, hvor han selv var ramt af en depression, og EFT var med til at bringe ham ud af depressionen. Efterfølgende tog han EFT op, og brugte teknikken til at behandle sig selv mod alt lige fra hovedpine, influensa, pollenallergi og mindre traumer. Det som har været vigtigt for Bo’s brug af EFT er at lade det være en del af sin daglige sundhedsstrategi, hvor han tapper de problemer og hindringer væk, som han møder i sin hverdag.

 

Bo er også medlem af den engelske EFT brancheorganisation AAMET (Association for the Advancement of Meridian Energy Techniques), hvor han følger de krav som stilles til efteruddannelse og vedligeholdelse af sine kundskaber.

 

Derudover har Bo en baggrund som yogalærer, og han var i en periode med til at uddanne kommende yogalærere sammen med Guni Martin og Anni Weinreich Nielsen. Desuden har Bo en baggrund som skuespiller, hvor han har arbejdet med teater, film og reklamespots.

Hjemmeside: www.eftbehandler.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer