27-03-2012

FRIHED OG NÖDVENDIGHED Vist

Bedøm
(1 Stem)
FRIHED OG VIRKELIGHED
 
af Lars Smith
 

Jeg har gjort en opdagelse. Denne opdagelse har været ret smertefuld, idet den har været forbundet med et reelt opgør med den måde, jeg selv ubevidst har levet på-  delvist dikteret af den måde, "virkeligheden" defineres på af min samtid.

 

Hvad er virkelighed ?

 

I det moderne teknokratiske og materialistiske samfund defineres virkeligheden entydigt som lig med det, vi kan måle og veje. Alt hvad der ikke kan måles og vejes, herunder derfor også ukonkrete virkeligheds-elementer som drøm, vision, anelse, fantasi, intuition, højere tanker og ideer etc anerkendes ikke som del af denne virkelighed.

 

Istedet skal vi tilpasse os "de andres", det vil sige flertallets, måde at tænke på.

 

Der er for eksempel fra højeste politisk hold (dvs. statens) vedtaget, at dette at have et lønarbejde er ensbetydende med adgang til det sociale fællesskab, som kaldes for "samfundet". Har vi ikke dette lønarbejde, så er vi ikke sociale væsener - og det til trods for at al erfaring viser, at lønarbejsmarkedet på alle mulige måder virker destruktivt både på enkelte mennesker og på familielivet.

 

Eller at det i hvert fald ikke skulle have det monopol på socialt fællesskab som det har fået. Og at mange egentlig gør den helt modsatte erfaring - at først i det øjeblik, de bliver fri for lønarbejdets åg, bliver de også frie til virkelig at blive sociale - altså blive noget for først sig selv - derefter for andre.

 

En anden "myte" i den erkendelsesreduktionistiske "virkelighed" ,vi lever i, er som sagt forbundet med materialismen, det vil sige, at kun det vi kan måle og veje, kan være en del af virkeligheden.

 

Konsekvensen af denne ensidige opfattelse af livet og verden er, at først tilpasser vi os en forestilling om virkligheden, som er, om ikke forkert, så dog REDUCERET i forhold til HELE virkeligheden - og derefter SKABER vi en verden af denne reduktion af virkeligheden, en verden som er i overenstemmelse med vores reducerede virkelighedsbillede. Og denne verden kalder vi så for "virkeligheden". Og den har vi så partout at tilpasse os !

 

Men hvad nu, hvis drøm, anelse, vision, intuition, vision, længsel, fantasi, ideal ikke alene er en del af en større virkelighed -men en meget væsentlig del ? Så er det klart, at alle disse virkelighedselementer, som fortrænges, ligger og kræver deres ret i os et eller andet sted, måske på bunden af en træls og dødsens-kedsommelig hverdag - og med større og større kraft tvinger os til at tage dem alvorligt.

 

Det ukendte element i dette er mennesket selv. Vi er i skole og i arbejdsliv opdraget til at skulle se bort fra os selv og først tænke på verden. Dermed er vi blevet omverdens-styrede i stedet for selv-regulerende. For sandheden er jo - hvis jeg er ked af det, så har det selvfølgelig en indflydelse på den måde, jeg ser verden på - og måske endda også på denne verden rent objektivt ?

 

I mere abstrakt forstand er tanker ALTID en del af vores virkelighed. HVis vi fornægter den ideelle del af denne virkelighed, så ender vi med at virkeliggøre denne fornægtelse - tanker igen :-)

 

En hel del folk
foragter teori,
men lever paa
en praktisk idioti
med skjulte gale
teorier i.

 

Thi hvad kan tænkes,
siges eller skrives,
i hvilket ikke
teorier kives?
Med teori
skal teori fordrives.
(Kumbel)

 

Det sækulariserede, gennem- materialistiske samfund, vi har skabt (eller rettere som vi lader de bagstræbere, vi kalder for politikere, skabe,) , fremtvinger en mennesketype, der må sørge for hele tiden at undertrykke dets reelle behov for et mere meningsfuldt liv - og i den anden ende kommer disse behov naturligvis ud som forvrængede drømme i form af alle former for vold, kaos, narkotikamisbrug - fjernsyns- arbejds- underholdnings- teknologi- rusmiddel-narkomani etc. etc.

 

Der findes mange definitioner af virkeligheden. Jeg kan dårligt undre mig over, at det store flertal af danskere, anser et rutinepræget arbejdsliv bestemt af en ikke for ophidsende dagligdag med familie og børn, en nogenlunde sikker økonomi i en verden, der ikke er gjort alt for utryg igennem krig og terror,afsluttet af den trygge falden i søvn foran fjernsynet om aftenen i bevidstheden om at alderdommen er sikret via diverse overførselsindkomster for at være den ultimative realisation af det "gode liv".

 

Jeg undrer mig ikke, for der tilbydes ikke nogen alternativer.

 

Alternativer kan først opstå, idet vi både giver os tid og frihed til at gøre os tanker om, at andre måder at leve på ikke alene er mulige, men nødvendige. Det ophobede affald af "dårlig drøm" som vort reducerede virkelighedsbillede kaster af sig, i form af kuldkastede skæbner fra snart sagt alle dele af samfundet, burde få os til at vågne op. Når folk forsøger at svare på spørgsmålet "hvordan kunne det ske" når endnu en menneskeskæbne er gået under på grund af stofmisbrug, vold eller psykisk dårligdom, så handler det altid om behandlingsmulighederne- læs: tiltagene til at tilpasse individerne til en syg verden - læs: en reduceret virkelighed. Og det handler ALDRIG om forvandlingen af virkeligheden. Aldrig. Og det er forkert.

 

Det må vi gøre noget ved!

 

Hvis virkeligheden både er rigere, smukkere og mere fantastisk end vi i vores reducerede forestillinger  kan rumme den, så beviser de mennesker, der vil have os til at tilpasse os en reduceret virkelighed bare, at de ikke selv har del i at bidrage til at de drømme, visioner og idealer, som KUNNE blive en del af virkeligheden, også bliver det. De ønsker at leve deres reducerede virkelighed videre på den måde, de altid har gjort - og vil helst også tvinge os andre. Tilpasning hedder det.

 

Begreberne frihed og virkelighed optager mig for tiden meget. Drømmens og visionens del i virkeligheden optager mig også. For hvis disse drömme har part i virkeligheden, så er det klart, at der ligger et frihedsområde for os at erobre!

 

Det er klart, at frihed aldrig kan bestå i frihed FRA. Frihed fra ansvar for andre mennesker, for social interaktion, er for eksempel ikke frihed, men det modsatte. Det tror jeg de fleste kan blive enige om.

 

På den anden side er også de måder, vi er sammen på i dagens "samfund" meget præget af socialt slaveri. Det forventes at vi opfører os på måder, der er i overenstemmelse med normen - som igen skabes af arbejdslivets indretning.

 

Men frihed kan ikke være at bøje sig slavisk under en "formel" reduceret virkelighed, som andre har bestemt for en. Tanker, drømme, længsler, følelser etc. ER en integreret del af virkeligheden - eller rettere vi må integrere dem i vores virkelighed - dette er ensbetydende med at skabe vores egen virkelighed.

 

Det er selvfølgelig meget nærliggende at vi under denne skabelse risikerer at miste fodfæstet i "virkeligheden." Sådan så vi ikke længere ved, hvad der er "virkelighed". Hov! Væk med de anførselstegn - virkelighed!  Og istedet for at blive skabere af virkeligheder - bliver til fantaster -der må have psykiatrisk behandling.

 

 For så vidt denne behandling ikke SELV er udtryk for en så reduceret virkelighedsopfattelse i det omgivende samfunds "virkelighed", at de "syge" faktisk må anses for at være sundere end de "raske".?

 

For at kunne opløse virkeligheden og sætte den sammen i overensstemmelse med vores indre væsen, for at kunne bidrage til skabelsen af det, jeg vil kalde for "magisk realisme" uden hverken at miste fodfæstet i den ydre eller den indre verden, må vi have et ret godt kendskab til begge. Dette indebærer for det første overvindelsen af illusioner på begge planer. 

 

En ydre illusion består i illusionen om den reducerede virkelighed. Den trives ganske godt i vort såkaldte "samfund", hvor det skyller ud med løgne fra alle medier om denne "virkelighed".

 

En indre illusion  er for eksempe,l at frihed er forbundet med total frihed FRA. Denne illusion trives også glimrende i det sen-kapitalistiske neoliberalistiske forbrugersamfund, hvor mennesket i grunden anses for et dyr, der ønsker at rage så meget som muligt til sig. Socialiteten opfattes som en social norm for god opførsel, ikke fordi vi ikke i grunden hellere ville kaste os over hinanden som frådende vilddyr - men fordi vi er opdraget til at beherske os.

 

For at kunne blive drømmeskabere - og drømme-virkeliggørere - har vi brug for en stadig mere sikker forståelse af, hvad frihed egentlig er - og dette kan vi kun ved at praktisere den - ved at opleve dens modsætning - og ved at lade os sætte i fængsel - og bryde ud af det.

 

Der er mange opfattelser af hvad frihed og hvad virkelighed er. For at citere et skrift, som Massimo netop bragte på bane her på Selvet: (Grethe Livbjerg -leder af kristen meditation og reträte:  Levende vand)

 

"Hvad er det moderne menneskes største problem?" spurgte en af mine venner den gamle russiske starets Sophrony, som lever i et engelsk kloster. "At det ikke kan beslutte sig", kom det prompte svar. Ikke at kunne beslutte sig svarer til den opfattelse, at frihed består i at holde alle muligheder åbne. Tænk at beslutte sig til noget, og så risikere at gå glip af noget mere spændende, som senere kunne dukke op! Men i denne venten bliver man slave af sine ydre sanser, af hvad man lige nu føler spændende, og livet mister retning og perspektiv. Teresa erfarer friheden i at gennemskue illusionerne, så virkeligheden står klart - og så beslutte sig til at følge, hvad hun har indset. Teresas indtræden i klostret kan virke som et fornuftsægteskab, uden varme og inderlighed. Men i dette skridt ser vi Teresas objektivitet, som aldrig forlod hende, heller ikke da hun blev den "stor mystiker".

 

Jeg var selv så heldig at deltage i et reträtekursus engang i firserne. Grethe Livbjerg gav mig nogen ord med på vejen: det gälder ikke om at blive lykkelig men om at lykkes! Jeg vil dog godt nedlägge - ikke en protestant, men en katholik her:

 

For at kunne beslutte sig på et troværdigt grundlag må den viden om den virkelighed, vi vil beslutte os om, være så meget i overenstemmelse med denne virkelighed selv - i dens HELHED- at vort beslutningsgrundlag er fyldestgörende. Beslutter vi os på et forkert grundlag - for eksempel udfra den forestilling, at vi hele livet har været nogen fattigrøve og nok skal fortsætte med det, så træffer vi beslutning med for ringe viden.

 

Det kan også være at diverse tidsbestemte moralforestillinger- for eksempel af gammel-kristen art- spærrer os udsynet til os selv, for eksempel at vi forventer sexuel afholdenhed af os selv og andre.  En kongesøn, der har FØLELSEN at sin arveret, vil også handle efter den. Mener han derimod, at han er kontanthjælpsmodtager af hele sit væsen, så vil virkeligheden blive derefter!

 

De beslutninger, vi tager, må med andre ord, træffes udfra det videst mulige kendskab til både og selv og til verden - dette er den HELE virkelighed.

 

At denne virkelighed kan anskues fra mange synsvinkler er en kendsgerning. Som astrolog oplever jeg selv, at der grundlæggende er tolv verdensanskuelser, som virkeligheden kan opfattes fra. Hver eneste af disse verdensanskuelser udgør imidlertid på en måde en ensidighed - og kun ved at suppleres med de andre 11 kan vi håbe at nå til en mere HEL opfattelse af virkeligheden.

 

Til sidst endnu et citat. Det er af Per Smidl, dansk-tjekken - som i sit konsekvent valgte forfatterskab har trukket en streg i sandet for sig selv - og dermed kunnet skabe en slags digterisk magisk realisme. På et tidspunkt valgte forfatteren at forlade Danmark til fordel for Tjekkiet, idet han mente,med udgangspunkt i en skattesag, at de danske statsmyndigheder har udsat den danske befolkning for så store formynderiske overgreb efterhånden, at samme befolkning i sti store flertal er blevet nogen lallende nokke-får, for at sige det på godt danskJeg tör nästen ikke skrive, at man kun kan give ham ret. Hans bog om dette, Velfärdets Offerblod, er en af de bedste samfundsdebatterende böger, der er skrevet i nyere tid, den blev udgivet på et perifärt forlag, nästen ignoreret til döde, bortset fra Jyllands Postens anmelder, der frygtsomt fik fremstammet noget med, at den måske kunne vise sig at blive det väsentligste, der var skrevet i denne kolde tid - mens han skyndte sig at se sig over skulderen for at konstatere om nogen kunne risikere at höre ham...

 

Jeg husker hvordan jeg engang i 80´erne i lang tid gik rundt i den københavnske sommer med et laset eksemplar af Per Smidls kronik om forfatteren Henry Miller. Overskriften på den lød: Hjertet har det sidste ord. Men selv hjertets er ikke det sidste, for også Per Smidls opfattelse udgør - Skorpion som han er- en ensidighed. Men er livet for det meste ikke fyldt med smukke ensidigheder ?

 

(En og anden opmärksom läser vil nok bemärke, hvordan de to citater i denne artikel supplerer hinanden, idet Grethe Livbjergs krav om at gennemskue illusioner förer til Per Smidls tanke om frihed som ensbetydende med at väre blevet "sporet ind" på sin bane i livet)

 

"Frihed vil sige… at have accepteret verden, sådan som den nu engang er og at have sejret i den kamp om selvet, hvor skæbner skabes…frihed vil sige en koncentrering af livskræfter inden for en begrænset horisont og har ikke det ringeste at gøre med at vælge i overensstemmelse med sin personlige "lyst"; det har heller ikke noget at gøre med at "få sin frihed" eller med at "gå frit omkring", men tværtimod om at være sporet ind og dermed i realiteten frataget sit valg."
 

Lars Smith

Lars Smith

så afhængighedskabende det end kan være, elsker jeg at skrive, fordybe mig i et emne, også sprogligt. Udgangspunktet er tit astrologien, som jeg synes jeg har studeret hele livet, indtil jeg i 2005-2007 tog en formel uddannelse i Oslo. Ellers er emnerne kunst, åndsvidenskab og bare det forunderlige liv. Mit anliggende er at forene det underholdende med det oplysende, så man forhåbentlig morer sig mens man lærer.

Hjemmeside: www.astropeuten.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Lars Smith

Tilbage til toppen