Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
31-01-2013

Den nye tidsalder Vist

Bedøm
(1 Stem)
Meget er skrevet og sagt om overgangen til den nye tidsalder. D. 21/12 2012 var den officielle dato, der markerede opstigningen til den nye tidsalder. Selve datoen er i virkeligheden ikke særlig vigtig, og der skete da heller ikke de store dramaer, som nogle troede ville ske. Men vi mennesker har det godt med ritualer, der er en hjælp til at forstå det, der ikke er synligt for det blotte øje. D. 21./12 holdt jeg opstigningsfest sammen med en lille gruppe på 10. Vi havde Jesus med os. Han kanaliserede budskaber og omsluttede os med kærlighed og glæde, for som han sagde, var der virkelig noget at fejre. De sidste 20 – 30 år, har været en forberedelse til denne begivenhed. Der er sendt energibølger ind over jorden, for at rense jorden og menneskene. De mange naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer , har den iboende gave, at vi kan vælge at se det som en udrensning med mulighed for et nyt ståsted. Valget De næste 20 år vil katastroferne fortsætte. Men vi har altid et valg. Vi kan vælge at bekymre os, men vi kan også vælge at se det som en ny chance i livet. Bekymringerne hører det lille (eller store) ego til. Kærligheden er modpolen som hører Det højere Selv til. Nogle kalder det Helligånden. Det er i Det højere Selv man er i enheden med alting som er, med Gud, med Jesus, med andre mennesker. Opstigning betyder at man hæver sig fra det lille ego til sit Højere Selv. Det er her frelsen findes. Det er her helbredelsen finder sted. Det højere selv skal man ikke lede efter uden for sig selv, men i sit hjerte, ikke det fysiske, men det åndelige hjerte, der sidder mellem brystvorterne bag brystbenet. Processen D. 21/12 kom der en meget stor energibølge ind over Jorden. Vi var rigtig mange over hele Jorden, der mediterede forskudt for hinanden over et helt døgn. Der var også rigtig mange fra det åndelige plan (mestre og engle), der hjalp med at hæve energien. Jeg ved ikke om alle oplevede den dybe glæde, som min gruppe gjorde. For mig er det et mål, at være i den tilstand altid. Oven på en så storslået oplevelse kommer paradokset ofte, som jeg kalder det. Kroppen og det lille ego reagerer. Nu har det fået lov at styre individet mere eller mindre gennem livet. Så kroppen reagerer. Jeg fik en meget slem influenza. Gaven i det er, at jeg fik kikket på nogle gamle overbevisninger knyttet til egoet, som jeg har ladet mig styre af. Velkommen i den nye tidsalder - glædens tidsalder, hvis du vælger det.
Sidst ændret den Fredag, 01 Februar 2013 17:03
Birgit Nielsen

Birgit Nielsen

Jeg er 63 år, og har en baggrund som sygeplejerske med uddannelse og erfaring i ledelse og administration, pædagogik og undervisning samt forskning. Siden 1988 har jeg arbejdet med selvudvikling og siden 1999 har jeg selv været behandler med healing, clairvoyance og regressionsterapi. Jeg er forfatter, eventyrfortæller og billedkunstner.
Efter opstigningen i 2012 har jeg skiftet kanal og tilbyder nu kristuskanaliseret healing og vejledning.

Hjemmeside: www.birgitten.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Birgit Nielsen

Relaterede emner (med tag)

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer