Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
09-05-2013

Da min ven allergien kom på besøg Vist

Bedøm
(1 Stem)
Pórto Qisuk, healern fra Grønland, fik besøg af sin gamle ven, allergien Pórto Qisuk, healern fra Grønland, fik besøg af sin gamle ven, allergien
- Jeg fik et chok for et par dage siden, fortæller den grønlandske shaman og healer, Pórto Qisuk, da en gammel bekendt bankede på min dør. Jeg var ellers sikker på, at den var død og borte, men nu stod der igen bunker af papirlommetørklæder foran mig.
 
- Min allergi for græs startede i sommeren 1997, og medførte en voldsomt omvæltning i min tilværelse. Jeg elsker sommeren som alle andre, men det ændrede sig markant. Når foråret nærmede sig, ankom frygten også: Jeg skulle tilbringe måneder med døsende medicin, nysen og løbende øjne, og jeg ville frygte at gå udenfor.
 
- Det var slemt. Engang, da jeg var i Polen og kørte tog hele dagen, og havde jeg glemt min allergi medicin og øjendråber. Jeg voldsomt syg og mine øjne var fuldstændigt røde. Da jeg steg ud af toget og hoppede ind i bussen, kigger chaufføren medlidende på mig, og udstedte venligt en pensionist og invalide billet til mig.
 
- Mit medicinforbrug var voldsomt og kostbart i sommer månederne. Jeg brugte både allergi piller, næsespray og øjendråber, og skulle hele tiden sætte doserne op, for bare at få lidt gavn af medicinen.
 
Det var nok!
 
- I 2007 havde jeg fået nok, siger Qisuk. Allergien havde forpestet mine somre i 10 år, og jeg besluttede at gøre noget helt andet. Jeg begyndte at heale og snakke med allergien og mine celler, og hele sommeren spiste jeg sushi og grønlandske fisk.
 
- Denne sommer skete der mirakler. Min allergi begyndte at aftage. På god grønlandsk shaman vis overtalte jeg allergien til at blive min hjælper, og siden 2007 har jeg været allergi fri.
 
- Men så bankede den på igen for en uge siden. Jeg var ude at slå græs, og det satte en voldsom reaktion i gang. Det, jeg inderst inde frygtede, skete igen. Jeg kunne ikke fatte det. Jeg var i chok.
 
- Men der var ikke andet at gøre end at tage fat en gang til, og jeg begyndt at tale med angsten, allergien og cellerne.
 
- Vi gik en tur tidligt morgen, fortæller Qisuk, og jeg hev langsomt frygten og angsten ud af min krop. Jeg fik mere og mere ro i sindet. Og jeg startede en dialog med allergien og med mine celler.
 
- Jeg var i en tilstand af angst og frygt, da den meldte sin ankomst. Jeg var ved at skrive en roman, hor jeg bl.a. beskrev en voldsom oplevelse fra min barndom. Vores nabos datter blev fundet dræbt oppe på fjeldet. Den oplevelse, lå begravet i mit sind.
 
- Så chok tilstanden var dobbelt med oplevelsen fra barndommen, der kom frem i lyset, og fra gensynet med allergien.

Dialog med allergi og celler
 
-Ved først at bringe mig selv i ro, kunne jeg starte en dialog med begge. Jeg healede oplevelsen fra barndommen, og begyndte at tale med cellerne og allergien. Vi blev gode venner igen, og den lærte mig en masse i de efterfølgende dage.
 
- Nemlig at det var mig, der tændte og slukkede for den. Anden dag efter dens ankomst, sad jeg og skrev koncentreret de meste af dagen, og det var først hen under aften, at min kæreste mindede mig om, at jeg havde glemt allergien. Ikke et eneste nys, var det blevet til. 
 
- Da jeg så tænkte på den, sagde den lige hej, og jeg nøs nogle gange og øjnene løb. Lige så snart jeg fokuserede på noget andet, så slukkede den. Allergien viste mig præcist, hvordan vi ”kalder” på sygdomme ved at tænke på dem.
 
Frygten spiller med
 
- Men den viste mig også, at så længe jeg frygtede den, så kaldte jeg på den. Så jeg brugte min viden om at gå ind i ”Det ordløse univers” - du kan læse om det på www.communicationskills.dk - hvor der er fuldstændig ro, og derfra betragte hele denne forrygende forestilling. Tænd, sluk, tænd, sluk.
 
- Til sidst sad min ven allergien mentalt ved siden af, og vi morede os over sceneriet. Siden har vi igen levet sammen i fred og ro. Vi er de bedste venner.
 
- Alle vores sygdomme og skavanker har en rod, og en del af healingen sker ved at gå tilbage og finde de begivenheder, der lagde kimen. Ofte er der en form for chok eller angst - en voldsom oplevelse for et lille barn, f.eks. Og den spænding kan være med til senere at invitere sygdomme ind i livet.
 
- Men en stor del skyldes også vores frygt for sygdomme, som kan være med til at invitere dem ind. Kan, skriver jeg udtrykkeligt. Hvis vi blev syge, hver gang vi tænkte på f.eks. forkølelse, så ville det være en heltidsforestilling.
 
Tanker byder sig til
 
- Men nogle gange kommer de drivende forbi som tanker, som beder om, at vi giver dem vores opmærksomhed og energi, og så kan forestillingen starte, siger Qisuk.
 
- Jeg lærer mig selv at være i en tilstand af ro, så jeg kan observere tankerne og lade dem være det, de er: Tanker. Det er kun, når jeg giver dem energi, at de kan blive til fysiske virkelighed.

- Det kræver øvelse, tid og opmærksomhed, men jeg har efterhånden og af mange gange lært, at når jeg bringer mig selv i ro, og taler med mine celler, så opstår den tilstand, der hedder godt helbred. Cellerne vil hellere end gerne lege med, og de elsker, når vi taler med dem i en tilstand af indre ro og tryghed.
 
- Det er noget af det, jeg lærer mine klienter, i forbindelse med, at jeg healer dem, og til dato er den hurtigste måde, jeg kender, at lære at bevæge bevidstheden ind i eskimoernes ordløse og rolige univers.
 
Fordrer tid og fokus
 
- Det fordrer tid og engagement, men en beskeden investering for at have et godt helbred. Jeg ved, at jeg kan heale mig selv. Det er befriende ud over alle grænser. Og det er noget, alle kan lære.
- Afsluttende en lille historie om frygt, som jeg elsker, siger Qisuk.
 
En viis mand sad uden for sit hus, da pesten kom forbi.
”Hvor skal du hen?” spurgte han.
”Jeg skal til Bagdad og tage 3.000 liv,” svarede pesten og fortsatte.
Nogle uger senere kom den atter forbi, og den vise mand talte igen til den.
”Du løj,” sagde han, ”du tog 30.000 liv.”
”Nej,” svarede pesten. ”Jeg tog 3.000 liv - frygten tog resten."
Du kan komme i kontakt med Pórto Qisuk Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. '; document.write( '' ); document.write( addy_text61692 ); document.write( '<\/a>' ); //--> Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
www.communicationskills.dk
og  www.eskimo-wisdom.com
 
Sidst ændret den Mandag, 10 Juni 2013 10:53
Lisbeth Nielsson

Lisbeth Nielsson

Startede som journalist og brugte min begejstring for at skrive ogforstå kommunikation til at blive klogere på sind og ånd. Har i flere end 25 år undervist i NLP og EFT. Det ledte til eskimoernes fantastiske åndelige verden og mit partnerskab med Qisuk, der er åndemaner og healer fra Grønland.

Hjemmeside: www.fruit4yourbrain.dk, www.eskimo-wisdom.com, www.communicationskills.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer