30-11-2014

Hvordan: at stilne sindet Vist

Bedøm
(1 Stem)

Jeg tænkte at jeg ville dele en øvelse jeg af og til bruger; senest i går (lørdag). Det sker ind imellem at mit sind "taler" med sig selv - oftest om alt muligt nonsens jeg ikke rigtigt kan bruge til noget.

Og da er det jeg, som i går, får en ubændig trang til at komme ud. Ud i naturen, ned i min krop. En teknik der blandt andet kaldes "grounding"(at komme ned på jorden). I min brug af denne teknik, er det simpelthen på med støvlerne, en varm jakke, en rygsæk med lidt vand og frugt og så afsted.

Jeg plejer at gå indtil jeg kan mærke at tempoet på mine tanker er faldet. (Dette kan man også selv gøre aktivt ved at vælge at gå langsommere.) Dernæst finder jeg et uforstyrret sted. (I går var det på en klippe, tæt på et lille træ. Se billedet ovenfor.) Dér sidder jeg indtil mit sind har stilnet sig så tilpas meget at jeg - frem for tankemylder - føler. Vinden, stenen jeg sidder på, min krop. Og ser. Lytter.

Ind imellem hænder det at billeder svømmer op fra et sted i mit indre, ideer. Drømme. Svar på spørgsmål jeg har tænkt på.  Og når jeg så føler at tiden er inde, går jeg videre, hjem eller hvad der lige falder mig ind. Jeg føler mig altid lettere og mere på linje med alt og mig selv.

 

Charlotte Luxhøj

Charlotte Luxhøj

Se www.charlotteluxhoej.com

Hjemmeside: www.charlotteluxhoej.com E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest fra Charlotte Luxhøj

Tilbage til toppen