21-05-2016

Afrika – en eksplosion i udviklingen Vist

Bedøm
(0 stemmer)
Afrika – en eksplosion i udviklingen
 
Aktuel kommentar, maj 2016 af Katinka Maya Vår.
 
Store dele af Afrika halter langt bagefter resten af verdens udvikling. Særligt i bæltet lige syd for Sahara: Østafrika, Centralafrika og det vestlige Afrika. De fleste lande i det nordlige Afrika og i det sydlige Afrika har klaret sig markant bedre. FN udgav i 2015 en ny prognose over befolkningsudviklingen på verdensplan. Mens størstedelen af verdens befolkning er enten stagnerende eller faldende, så vil Afrikas 1 mia. mennesker mere end firedobles frem til år 2100. Til den tid vil 4 ud af 10 mennesker på Jorden bo i Afrika.
Er der grund til bekymring? Ja! Udbredt fattigdom, klimakatastrofer, alvorlige epidemier, eksplosiv befolkningstilvækst, mange væbnede konflikter, udbredt korruption og dårlig regeringsførelse er dagens orden på det afrikanske kontinent. Der er ingen tvivl om, at der er brug for massiv hjælp! Selv Danmarks nuværende højreorienterede regering, der ellers har skåret 40% i bistanden til resten af verden, giver meget til Afrika.
Men er der også grund til fortvivlelse? Nej! Her i Nordeuropa, hvor vi er nået relativt langt med den nye tids idealer om et humanistisk samfund, har brugt 1000 – 2000 år på at udvikle os fra stammesamfundet til et samfund med forholdsvis høj grad af velstand, tryghed, uddannelse, frihed, muligheder og solidaritet. For et par tusind år siden var en typisk Nordeuropæer i gang med at udvikle det 2. blad i den egoiske lotus (bladet for stammefællesskab og opfyldelse af behov forbundet med sakralcenteret), og nu er mange i gang med at udvikle både det 4. og det 5. blad (4: individuel refleksion og frihed, og 5: skabende intelligens og social etik). En sådan proces tager lang tid, når den stimuleres lidt af gangen gennem en gradvis samfundsudvikling. Men Afrika har indtil videre kun haft lidt over 50 år, siden store dele af kontinentet på mange måder lignede Europa omkring år 0.
Den tibetanske mester skrev for snart 100 år siden (gennem Alice Bailey), at Afrika ville gennemgå en udvikling på få hundrede år, som vi andre har brugt ti gange så lang tid på. Længe så denne forudsigelse håbløs ud, men nu sker der noget: Siden anden verdenskrig, hvor Afrika blev ”selvstændigt” i forhold til europæiske staters besættelse, har der typisk været 2 militærkup om året på kontinentet. Siden år 2000 har der kun været 5 – i alt! Det er en reduktion i antallet af militærkup på 80%. Resten af verden er nu ved at vågne op og opdage, at Afrika pludselig er i gang med et kæmpe hop fremad i udviklingen!
Verden er ikke sort-hvid, og det er Afrikas udvikling heller ikke på nogen måde. Der er rigtig mange udfordringer, og der er rigtig mange lyspunkter og muligheder. Det følgende vil prøve at skabe et nuanceret billede og forhåbentlig også en større optimisme for den del af menneskeheden, der længe har lidt mest.
 
Midt i en udviklet verden
Selv om store dele af Afrika på mange måder ligner de sakralcenter stammesamfund, der prægede Europa for et par tusind år siden, så er der nogle væsentlige forskelle, der handler om at ligge midt i en verden, der er på et langt senere stadie i udviklingen, også teknologisk, og hvor mange samfund er i solarplexusfasen og har været det længe, mens flere samfund, og især store internationale organisationer, også er nået et stykke på vejen mod hjertets etik.
  • Grænserne på det afrikanske landkort er, som i Mellemøsten, i høj grad tegnet af europæerne med udgangspunkt i imperialistiske interesser og ikke af afrikanerne selv. Der er dermed ikke taget hensyn til de naturlige etniske, religiøse og kulturelle grænser. Det giver på den ene side anledning til mange frygtelige konflikter i den tid, vi lever i nu. På den anden side er der også mulighed for, at når befolkningerne presses sammen trods store forskelligheder, så kan der udvikles en dyb evne til tolerance og samarbejde – men først på lang sigt. På samme måde som vi kender det fra vores eget liv, når det at være tæt med dem, der ligner os selv, ikke udvikler vores personligheder lige så meget, som når vi tvinges til at være tæt på dem, som er meget forskellige fra os. Det sker dog ikke i morgen eller i overmorgen, men det kan være med til at accelerere en bevidsthedsudvikling og en samfundsudvikling gennem konflikt, der senere bringer en større harmoni.
  • Verdens øvrige lande, særligt de vestlige, har udnyttet og udnytter stadig mange af Afrikas ressourcer. Både menneskelige og råstofmæssige. Og mange konflikter næres af begær efter at kontrollere landområder med fx diamanter. Trods den mangeårige udnyttelse, er Afrika stadig verdens rigeste kontinent målt på naturressourcer. Heri ligger et stort potentiale, der kan bringe de afrikanske folk langt meget hurtigt, efterhånden som de udvikler deres samfund væk fra konflikter og korruption.
  • Adgangen til moderne våben giver uforholdsmæssig meget magt til voldsparate og umodne mennesker. Det er i høj grad med til at eskalere konflikter og destabilisere områder, der ellers ville have været relativt fredelige. Dette giver ubeskrivelige lidelser til millioner og atter millioner af mennesker. Mange, som inkarnerer i Afrika i det 20. og starten af det 21. århundrede, går derfor gennem flere og større lidelser på meget kort tid, i forhold til hvad europæerne gjorde, da størstedelen af Europa var stammesamfund. Dette kan bidrage til en accelereret udvikling, særligt en udvikling i hjertedybde med stor empati og forståelse for andres lidelser. Der kan ikke være tvivl om, at mange af fremtidens gralsarbejdere er inkarneret i Afrika i denne tid!
  • Heldigvis giver det at være midt i en verden, der er nået længere i udviklingen, også mange fordele: Udenlandske investeringer, teknologi (særligt grøn teknologi) og knowhow kan hurtigt hjælpe til at højne store befolkningsgruppers uddannelse, sundhed og levestandard (selv om det selvfølgelig ikke er uden problemer), og efterhånden som landene bliver parate til det, så er der massiv hjælp at få til opbygning af demokratiske samfundsinstitutioner og uddannelse samt til eliminering af korruption og nepotisme.
 
Beundring over enorme fremskridt
Man kan ikke andet end at se på Afrika med stor beundring. Trods enorme udfordringer, måske større end nogen anden verdensdel på noget tidspunkt i historien har stået overfor, så er der rigtig mange spirende fremskridt allerede:
  • Andelen af afrikanske børn, der kommer i skole, er stærkt stigende. I mange lande er den nu tæt på 100%. Det er fuldstændig altafgørende for kontinentets fremtid. Selv om undervisningens kvalitet er svingende, så lærer rigtig mange unge mennesker nu at læse, skrive og regne og om grundlæggende hygiejne, prævention og dyrkningsmetoder. Det betyder, at deres mentallegeme stimuleres, deres verden udvides, og det fremmer en udvikling væk fra sakralcenter stammesamfund mod større vækkelse af den individuelle bevidsthed. Det øger også betydeligt deres muligheder for at påvirke deres eget liv, de kan bedre deltage aktivt i samfundets udvikling og pigerne blive gift senere, får færre børn og en større evne til at forsørge dem. Dertil kommer, at uddannelse i høj grad styrker innovation i et samfund.
  • Selv om befolkningen stiger eksplosivt, så føder hver kvinde i dag færre børn end for blot 30 år siden. Tidligere fik hver kvinde ca. syv børn, i Nordafrika er tallet faldet til omtrent tre børn, og syd for Sahara er tallet faldet til omtrent fem børn. Det er dog stadig et skræmmende højt tal, især når man tænker på, at halvdelen af Afrikas befolkning er under 20 år. Som helhed er Afrika dog, sammenlignet med resten af verden, underbefolket. Dog med store regionale forskelle. Men der er både plads nok, ressourcer nok og frugtbar jord nok, hvis det ellers bliver forvaltet rigtigt. Det er dog som bekendt langt fra tilfældet i dag, og der er ingen tvivl om, at antallet af især unge mænd, der søger nordpå, vil stige markant i den kommende tid.
  • På meget få år er en del lande gået fra undertrykkende og autoritære regimer til et forholdsvist velfungerende demokrati, hvor både militær, tidligere ledere og forskellige magtinteresser respekterer resultatet af frie valg. Det var intet mindre end fantastisk, da Goodluck Jonathan, den afgående præsident for Afrikas mest folkerige land, Nigeria, ringede til oppositionslederen og ønskede ham tillykke med sejren, som det skete efter valget sidste år! I 1960’erne var der 21 succesfulde kupforsøg i Afrika, i 1980’erne var der 18. De sidste 15 år har der kun været 5!
  • Selv om Afrika stadig er verdens mest korrupte region, sker der mange forbedringer, og mange regeringer har fokus på det. Fx vil det nok overraske de fleste, at et land som Rwanda er mindre korrupt end Italien og Tjekkiet.
  • Mange af os ser Afrika som et ekstremt fattigt kontinent, som det også var indtil for ganske nylig. I år 2000 blev Afrika udråbt til ”håbløshedens kontinent” af the Economist. Men den økonomiske velstand i Afrika er steget markant de sidste 15 år, og trods den globale finansielle krise ligger den gennemsnitlige vækst i Afrika langt over væksten i USA og Europa. Faktisk regnes allerede nu halvdelen af Afrikas lande for mellemindkomst lande. Sammenlignet med 1990’erne har der de sidste 15 år været færre krige, flere gode ledere, mindre sygdom, mere uddannelse og flere investeringer fra udlandet. Selv om der stadig er mange udfordringer, er afrikanerne mere optimistiske og har en større selvtillid, end de har haft i mange hundrede år.
 
Økonomisk velstand og udvikling i bevidsthed
Mange af verdens multimilliardærer er afrikanere, og endnu flere af verdens fattigste mennesker. Det er sandsynligvis det kontinent på Jorden med størst ulighed, men den øgede velstand betyder en stærkt voksende middelklasse, der nu udgør en tredjedel af befolkningen. Dette er vigtigt, fordi middelklassen udgør en betydningsfuld magtfaktor i et samfund, der presser lederne til at skabe bedre forhold for den brede befolkning. Det har haft afgørende betydning i Europas historie, og vi ser det lige nu ske i Asien også. Fx er Kinas nye kurs i forhold til reduktion af kuldioxid-udledning stærkt påvirket af middelklassens krav om mindre luftforurening i byerne.
En øget økonomisk vækst vil også nedbringe befolkningstilvæksten betydeligt, som det er sket i land efter land i resten af verden. Og selv om økonomisk fremgang i Afrika og den medfølgende stigning i forbruget per person vil lægge et stort pres på Jordens ressourcer og Jordens klima, så er alternativet værre. Hvis der ikke kommer økonomisk fremgang, så vil der komme en endnu større fattigdomsbetinget befolkningstilvækst, end den der vil komme, hvis velstanden stiger. Så selv om fattigdom giver et lavere forbrug per person, så vil det langt større antal mennesker tilsammen lægge et endnu større pres på Jordens ressourcer og Jordens klima. Økonomisk fremgang vil betyde større ressourceforbrug, mens manglende økonomisk fremgang vil betyde et endnu større ressourceforbrug i fremtiden, simpelthen fordi flere mennesker vil blive født, jo fattigere befolkningen er – og fattige mennesker forbruger også ressourcer og belaster miljøet. Det tænker vi ikke altid over, når vi taler om de miljømæssige udfordringer ved økonomisk fremgang i fattige lande. Uanset hvad, så står vi over for en stor udfordring med at hjælpe disse lande med grøn teknologi!
 
Fremtiden
Der er ingen tvivl om, at Afrika nu presses til at gennemgå store forandringer på blot 100-200 år, som naturligt måske ville tage flere tusinde år. Det er en usædvanlig hård proces, og den har kostet og koster stadig mange lidelser og mange menneskeliv.
Sidste halvdel af det tyvende århundrede, dvs. den første tid efter Afrika blev fri af europæisk overherredømme, har været præget af ekstremt hårde fødselsveer. Og selv om processen frem mod samfund præget af fred, tryghed og humanisme stadig langt fra er færdig, og vi dermed må være tålmodige og acceptere også mange lidelser i fremtiden og den medfølgende strøm af afrikanere ind i Europa, så kan vi nu, 16 år senere, med sikkerhed sige, at balancen endegyldigt er tippet mod Lysets side efter årtusindskiftet.
Flere og flere afrikanske ledere arbejder nu aktivt for at mindske korruption og væbnede konflikter, øge uddannelsen, øge adgangen til prævention og fremme de demokratiske institutioner. Dertil kommer, at mange afrikanske lande nu i høj grad efterspørger samhandel og investeringer fra resten af verden frem for mere bistand.
Om 100 år vil 4 ud af 10 mennesker på Jorden være afrikanere, og befolkningstallet i de vestlige lande vil være gået ned. De af os, som gennem mange inkarnationer har været en del af den vestlige civilisation og dermed også har været med til at bygge den op, vil sandsynligvis overføres til Afrika i de kommende liv. Der kan vores erfaringer indgå i et samarbejde med erfaringerne fra de mange sjæle, der har levet længe i afrikanske kroppe. – Sammen kan vi udvikle nye modeller for opbygningen af lysende samfund i Afrika, og her kunne måske ligge en vigtig tjenesteopgave for mange af os i fremtiden J
 
Del gerne denne artikel med andre. Hvis du vil læse de næste aktuelle kommentarer, der i et samfundsmæssigt/historisk/åndeligt perspektiv belyser forskellige emner i verden, så kan du få dem tilsendt ved at tilmelde dig ”aktuelle kommentarer” på dengyldnecirkel.dk. Her kan også tidligere artikler læses. Skrevet af Katinka Maya Vår, forfatter, psykoterapeut og rådgiver i teknologisk og socio-økonomisk udvikling.
katinka maya vår

katinka maya vår

Jeg skriver den spirituelle kærlighedsserie "Atlantidernes Arv", som handler om mentale evner, sjælskontakt, Atlantis og Lyset og Mørket i os alle sammen. Den første del i serien kan frit læses på www.katinkamaya.dk
 
Det er vigtigt for mig at kombinere den spirituelle viden med praktiske redskaber, der skaber forandring i hverdagen. Jeg er vokset op med teosofien, og jeg er uddannet som kandidat i socioøkonomisk planlægning (cand.techn.soc), psykoterapeut og coach.

Hjemmeside: www.katinkamaya.dk E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Tilbage til toppen