03-08-2016

Negativitet kan være en positiv ting, faktisk Vist

Bedøm
(0 stemmer)
Negativitet kan være en positiv ting, faktisk
 
 
At omfavne og forstå ens egen negativitet kan føre til kolossal frihed og positivitet. Hvis vi bare skubber negativiteten til side eller lever negativiteten ud, uden for alvor at fordybe os i, hvad den dybest set fortæller os, så sidder i vi fast. At dykke ned i negativiteten og opdage, hvilke kodede beskeder, der ligger til os i den, gør, at vi kan kaste gamle mønstre af os og leve mere sandt og fremadrettet.

Det siger John Clayton Ainger, der 23-25 september kommer til Danmark og holder en tre-dages negativitet detox i Sofia Mannings Hus på Frederiksberg. I dagene op til detox’en kan man booke en clairvoyance, hvor der sættes fokus på ens negative mønstre og de kodede beskeder, der ligger bag dem. John Clayton Ainger har modtaget flere priser for sin bog: ”The Ego’s code – Understand the truth behind your negativity” og rådgiver både private og virksomheder om, hvordan man vender negative mønstre.
 
Mange mennesker er med på, at der er stressende negativitet i deres liv, og at de selv er med til at skabe den med tanker, følelser og forventninger. Men derfra og så til at forstå, hvad al den negativitet egentlig vil os på et spirituelt plan, er et stykke vej. Og det er den vej Clayton beskriver i sin bog og går sammen med deltagerne på sin detox.
 
Vigtig meddelelse
”Negativitet er altid beskeder fra fortiden, fra dette liv eller tidligere liv. Fortiden prøver faktisk at lære os noget meget værdifuldt og vigtigt, som vi kan bruge her og nu. Det er derfor man skal dykke ned i negativiteten og forstå den på et dybt plan. At ignorere negativiteten giver negativiteten frit spil. Til at ødelægge ens forhold, ens arbejdsliv, ens sundhed, ens økonomi. Dykker du ned og tager læringen til dig, ligger der en overflod af godhed og venter på at blive omsat til held og lykke”, forklarer Clayton og fortsætter:
”Overfladisk set vælger vi på en vis måde selv, om vi vil være positive eller negative i livet. Det, du fokuserer på, vokser. Hvis man fokuserer de dele af ens liv, der ikke fungerer, så vokser de. Det er en dårlig vane, mange har og beholder, selv om den ikke øger ens livskvalitet. Bryder du vanen, er du allerede på vej i den rigtige retning”, siger han.
Selvfølgelig vil et ændret fokus ikke tage dig hele vejen. Hvis man virkelig vil skifte fra negativ-mode til positiv-mode, kræver det en dybtfølt forståelse af de negative mønstre, en beslutning om at opnå mere succes – og så handle på det. Som en ny vane.
 
En fantastisk rejse
Som yngre oversatte Clayton John Ainger ordet succes med masser af penge. Han fik en god plads i den finansielle sektor, og blev mere og mere utilfreds. Han forlod branchen med gæld, overvægt og en skilsmisse oven i. Hvorfor? Fordi driveren bag hans stræben var: Jeg er ikke værd at elske. Det var et af hans negative mønstre at handle ud fra den overbevisning. Og resultatet blev derefter.
 
”Jeg havde en meget svær rejse fra negativitet til positivitet, fordi jeg kom så lagt ud på næsten alle områder af mit liv. Jeg var tvunget til at se mig selv i øjnene – hele mig selv. Også negativiteten. Det, der gør ondt at se på. Jeg undersøgte mine mønstre, vendte hver en sten, og i den proces fandt jeg mine sande værdier. Mit liv blev lagt fuldstændig om – det skete nærmest af sig selv som en følge af de beskder, jeg fik afkodet og forstået. Nu elsker jeg mit arbejde, tjener godt, jeg er lykkeligt gift og lever i en super sund krop. Mit mål er nu at dele de indsigter jeg fik med alle, der ønsker at tiltrække mere positivitet, hvad enten det er privatpersoner eller virksomheder. Dette mål var en af de sandheder jeg fandt bag mine negative mønstre”, fortæller han.
 
Både spiritualitet og praktik
Clayton John Aingers bog og metode bygger på mange forskellige indsigter og værktøjer. Han benytter sig af spirituelle koncepter så som tidligere liv, runer og kraftdyr. Men det kan ikke stå alene, for det skal virke i den helt konkrete hverdag. Så metoden er en særegen og meget virkningsfuld syntese, der når den er lært og forstået, medfører den transformation fra negativ til positiv, som så mange af os higer efter.
”At transformere negativitet til positivitet er først og fremmest voldsomt interessant. Man får et meget dybt og ægte indblik i sig selv, som bliver udgangspunktet for transformationen. Det udgangspunkt får så noget at holde fast i, når værktøjerne bliver præsenteret. Fx de 8 veje til at afkode budskaberne bag ens negativitet eller de 9 trin til at skabe den nye positive udgave af dig selv”, slutter John Clayton Ainger.
 
Tilmelding til detox’en via dette link: http://bit.ly/Denmark48HrDetox
 
Sidst ændret den Søndag, 14 August 2016 19:14
Helle Katrine Møller

Helle Katrine Møller

E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Relaterede emner (med tag)

Tilbage til toppen