Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Mennesket
Mennesket

Mennesket (121)

Det 13. stjernetegn.
 
Med jævne mellemrum dukker informationen om at astrologien ikke passer, samt at der nu er fundet et stjernetegn mere.
Hele misseren skyldes det forhold, at der er to dyrekredse eller zodiakker. I daglig tale udtrykt som stjernebilleder og stjernetegn. I mere videnskabelig termer: den sideriske og den tropiske. Og det er den tropiske dyrekreds vi astrologer her i vesten arbejder med.
 
 
Til højre hvor der står ”vedtaget af astrologer” skal det tages med et gran salt – for Solens indgang i de respektive stjernetegn er afhængig af, hvornår skudåret falder og dermed forrykkelsen på et døgn over 4 år.  Er man født på en skæringsgrænse mellem to stjernetegn, da må en astrolog se i en tabel, kaldet ephemeride, for at fastslå stjernetegnet. Oftest drejer det sig om en bestemt tid på døgnet, hvor Solen går fra det ene stjernetegn og over i det næste. - For mig er stjernetegnene skarpe grænser mellem riger og der er ikke flydende overgange mellem dem.
Når jorden bevæger sig ser vi Solen på baggrund af skiftende stjernebilleder. En gang har man åbenbart set disse stjernebilleder som figurer af dyr – deraf navnet Dyrekredsen eller Zodiakken. Disse stjernebilleder er ikke lige store – nogle overlapper hinanden, mellem andre er der et mellemrum, hvor imellem andre stjernekonfigurationer anes eller træder frem. Lige som ved det 13. stjernetegn: Slangebæreren – derfor diskuteres der nu og da om, hvor mange tegn, der egentlig er – 11, 12, 13, 14?
Med stjernetegnene er det sådan, at de alle er lige store. 30 grader hver. Dette bånd af stjernetegn er den bane solen tilsyneladende bevæger sig i. Banen kaldes for Ekliptika. Og her bevæger alle planeter sig også. Starten på året i dette bælte er solens indgang i Vædderens tegn, også kaldet forårsjævndøgn. Og det kan måles og berammes på sekunder. Herefter følger de andre 12 tegn på hver 30 grader.
Forøvrigt er den omtalte ephemeride som en astrolog bruger, også den ephemeride en astronom bruger!
 
I den ideelle verden ligger stjernetegnene og stjernebillederne ud for hinanden. Det gjorde de mere eller mindre omkring år 0, men nu har forårspunktet (0 grader Vædder) bevæget sig baglæns, næsten et stjernebillede, så det befinder sig ud for Vandbæreren. Igen noget astronomisk teknisk. Ja, der er meget at holde styr på.
Jorden har en hældningsakse på ca 23½ grad. Denne hældning gør, at det kun er ved ækvator at dag og nat er lige lange. Alle andre steder på jorden, hvis vi er lang nok væk fra ækvator, vil en mærkbar forandring i dag og nat gøre sig gældende.
Denne hældningsakse bevirker samtidig at jorden bevæger sig rundt i universet som en snurretop, der er ved at mindske fart og derved aftegner en storcirkel. Ca hvert 2000 år er det nødvendigt at få en ny Nordstjerne som fast himmelpunkt. For jordens nordligste punkt peger ud mod et nyt stjernebillede. Og i løbet af ca 25.000 år har snurretoppens storcirkel været igennem de 12 tegn i en retning der er modsat årets gang. Storcirklen går fra Vædder til Fisk til Vandbærer osv. (altså med uret) hvor årets gang går mod urets retning: fra Vædder til Tyr til Tvilling.
Den ny nordstjerne hedder polaris og er den klareste stjerne i stjernebilledet Lille Bjørn – nedenfor er tekst sakset fra Gyldendal: Den Store danske.
 
Nordstjernen befinder sig tilfældigvis tæt ved (ca. 1° fra) himlens nordpol set fra Jorden og er derfor velegnet til navigationsformål. Den står altid tæt ved den geografiske nordretning, og siden vikingetiden har man kendt til at finde sin geografiske bredde ved at måle Nordstjernens vinkel over horisonten. Jordens præcession gør, at Nordstjernens position i forhold til nordpolen ikke er fast. Indtil ca. 2100 vil himmelpolen langsomt nærme sig Nordstjernen, hvorefter den fjerner sig igen. Tidligere har andre stjerner kunnet anvendes som nordstjerne, bl.a. Thuban i stjernebilledet Dragen, og om ca. 13.000 år vil Vega i Lyren være nordstjerne.
 
Her nogle links til mere uddybelse:
http://www.stellium.dk/13.stjernetegn.html
http://www.icinstituttet.dk/astrologi_misforstaelser.php
Tak for du læste med.
Hilsen Jan Schultz
Min egen hjemmeside http://www.astrologiskforum.dk/
 
 
 
 
Torsdag, 20 Juli 2017 19:30
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Jan Schultz
Læs mere…
Tirsdag, 23 Maj 2017 15:03
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Jan Schultz
Læs mere…
Værsgo' - En gratis bog hvor man kan læse om Sjælens forskellige Alderstrin - om en guide til efterlivet samt et bud på hvad det vil sige at være spirituelt oplyst.
Den indeholder 142 sider der kan downloades ganske gratis i en PDF version der kun fylder 1 kilo byte). Bogen skulle kunne fås på tryk om et par uger og det vil være til en Non profit pris på 55 kr. (dette er prisen trykkeriet tager for at lave den.)
God fornøjelse! Og hvis du kan lide den så giv den gerne videre til andre også.
Klik her:
Fredag, 11 November 2016 22:25
Publiceret i Mennesket
Skrevet af John
Læs mere…
Den astrale verden:
 
 
Af Dave Gregg (Michael Teachings)
(samme kilde som afsnittet sjælens udviklingstrin)
Oversat af John Jørgensen

Der findes historier om efterlivet - hvordan livet er på den anden side -  i næsten alle kulturer over hele verden. De har været i omløb i tekster og religiøse doktriner gennem hele historien. Vi ønsker alle at vide, hvad der sker når vi dør, og vi ønsker at vide om efterlivet virkelig eksisterer. For mange mennesker giver tanken om at genforenes med sine kære, umiddelbart tårer i øjnene. Det er enormt livsbekræftende at vide, at vores korte ophold på jorden, ikke bare er en række af tilfældige begivenheder uden mening, og at et større formål venter på os forude i en anden verden.
 
Beskrivelser af livet efter døden er ligeså forskellige som de er ens og de er ofte umulige at bekræfte. I sidste ende drejer det sig om hvad der vækker mest genklang hos dig.
 
For at få hjælp til at drage mine egne konklusioner om emnet, besluttede jeg mig for at bede "Michael enheden" om deres forklaring, og de kanaliserede følgende svar på de 28 spørgsmål jeg stillede dem.
 
Dave

 
Hvad er efterlivet?
 
Efter den fysiske krops død, frigøres sjælen fra sit jordbundne fartøj af kød og knogler, og ved hjælp fra en guide passerer den gennem en æteriske tunnel (den velkendte passage med et lokkende lys for enden), denne tunnel munder ud i et højere tilværelsesplan - ofte omtalt som åndeverdenen, det astrale plan, efterlivet, eller den kristne betegnelse, himlen.
 
Får en person glimt af det astrale under en nærdødsoplevelse?
 
Hvis ikke nær-døds oplevelsen er en hallucination, giver det et glimt af det astrale. Men da sjælen stadig er bundet til den fysiske krop, kan visionerne blive fordrejet af de fortolkninger der stammer fra forventninger og jord-baserede trossystemer. Desuden mangler visionerne klarhed og ofte præges de af fantasi og mystik. Dette er dog ingen fejl hos seeren. Med mindre vedkommende har træning i det, vil en sjæl der stadig er forbundet til kroppen have tendens til at se det astrale med en smule forvrængning.
 
Er Himlen det samme som det astrale plan?
 
Både ja og nej. Som det er fremstillet i de religiøse doktriner, er de vanlige skildringer af himlen, opdigtede gengivelser af hvordan det astrale opfattes fra et religiøst perspektiv. I nogle samfund  hvor troen på en kristen guddom er dybt rodfæstet, kan en perlemorsfarvet hvid port omgive indgangen til den astrale verden. Præster med barnesjæle og unge sjæle der søger efter menigheder at inspirere, har tendens til at fokusere på noget der svarer til en astral pendant til det midt-vestlige USA.
 
Især de trossystemer der bakkes op af dybe emotionelle overbevisninger, får lov til at manifestere sig uhæmmet på det astrale plan, det vil være sådan indtil overbevisningernes natur ændrer sig (gennem selviagttagelse og en løbende test af virkeligheden), og indtil sjælene føler sig klar til at vælge den næste fase af udviklingen.
 
Er Helvede et virkeligt sted?
 
Hinsides alle de bibelske associationer, er helvede kun en måde at udsætte sin skyld på og ikke påtage sig sit ansvar for de onde gerninger man har gjort. Helvede er ikke reel i den forstand, at det findes fysisk eller astralt. I nogle tilfælde kan en tortureret sjæl åbenbare helvede ud fra sine indre lidelser ved hjælp af en plastisk astral energi, men disse helvedes agtige konstruktioner er flygtige og illusoriske.
 
I en mere reel forstand er helvede den sindstilstand en person befinder sig i, når vedkommende er afbrudt fra sin essens (sit sande selv).
 
 
Læs videre her:


 
Onsdag, 15 Juni 2016 08:52
Publiceret i Mennesket
Skrevet af John
Læs mere…

lilie og Gerda - filmplakat 2Så har jeg igen været i biografen og denne gang set filmen Den Danske Pige (Lili Elbe/Einar Wegener 1882 - 1931) om et ungt ægtepar - begge kunstmalere i 1920’ernes København.

Manden - Einar Wegener - opdagede, efter at have stået model som kvinde for sin kone, at han i virkeligheden var en kvinde.
De flyttede noget efter til Paris for lettere at udleve transseksualitet.
Filmen viste, at Einar hverken var lesbisk eller bøsse, havde ikke seksuelle forhold til mænd eller kvinder - men var en kvinde i en mands krop.
Han opsøgte læger og psykiatere for at få større klarhed over sig selv og undgik - ved at flygte ud af et vindue - at blive spærret inde som skizofren med diagnosen personlighedsspaltning: m/k.
Einar og Gerda - kærlighedMåske er det en film om kærlighed - for hans kone Gerda var utrolig forstående og elskede stadig Einar eller Lili , som han nu kaldte sig, lige højt og støttede hende hele vejen.
En tysk læge tilbød at foretage en kønsskifteoperation, skønt han ingen egentlige erfaringer havde. Den skulle ske i 2 etaper:
· De mandlige kønsorganer skulle fjernes.
· Når kræfterne var genvundet, skulle de kvindelige kønsorganer opereres ind, så Lili kunne blive gravid, for hun ville være en rigtig kvinde og føde børn.

I filmen gik den første operation godt. Men Lili, som Ejnar nu kaldte sig, ville nok alt for hurtigt have de kvindelige kønsorganer indopereret og døde af komplikationer.
Selv i dag 85 år efter kan et sådant indgreb vist næppe lade sig gøre.

På www.danmarkshistorien.dk kan man læse, at den danske kunstmaler Lili Elbe (oprindeligt Einar Wegener) 1882 - 1931Lili_Elbe_c1920 var den første person i verden, der fik foretaget en kønsskifteoperation. Komplikationer opstået i forbindelse med indgrebet endte dog med at koste hende livet. Billedet t.h. skulle være af Einar Wegener, 1902.

Gerda Wegener brugte fra ægteskabets start i 1904Einar klædt ud som kvinde hyppigt sin mand Einar som model for sine kvindeportrætter.
Den unge Einar følte sig godt tilpas i rollen som kvinde og begyndte herefter at optræde offentligt i kjoler og at præsentere sig under navnet Lili Elbe. Men selv i det frigjorte københavnske kunstnermiljø havde man svært ved at acceptere Lili Elbe og det særegne ægteskab, hvorfor parret i 1912 valgte at flytte permanent til Paris.

Men også her var livet svært for Lili Elbe, der følte sig utilpas i sin egen krop og led af søvnløshed og stærke selvmordstanker.
Parret opsøgte adskillige læger, der diagnosticerede Lili med hysteri eller homoseksualitet.
Lili_Elbe_1926I 1930 mødte parret en tysk læge, der overbeviste dem om , at Lili Elbe var en kvinde, fanget i en mands krop. Lili Elbe lod sig herefter indlægge på klinikken i begyndelsen af 1930, hvor hun gennemgik sin første indledende operation. Kort efter gennemgik hun yderligere to operationer.   Foto t.h: Lili Elbe, 1926.

Forøvrigt skulle lægen, som foretog indgrebet - iflg. altomhistorie.dk - under operationen, have fundet ”et par forkrøblede kvindelige kønskirtler, som ikke havde været i stand til at vokse og trives, fordi en gådefuld skæbne havde givet ham andre, mandlige kirtler.” Det kan altså tyde på at Einar/Lili var født som et sjældent tilfælde af hermafrodit, og at det var derfor, operationen og resultatet var så relativt vellykket.

Lili var i begyndelsen lykkelig for indgrebet og fik ændret navn og køn i kirkebogen. Efter et kort kurophold flyttede hun i begyndelsen af 1931 til København, men følte sig ensom og brændte efter fuldt ud at gennemføre transformationen til kvinde, så hun kunne blive i stand til at føde børn.
Lili var på det tidspunkt 48 år - dvs. udover den fødedygtige alder for almindelige kvinder, så at både læger og hun har som mål at føde børn, virker helt urealistisk.  Selv i dag - 85 år senere, er det vist stadig ikke muligt for kønsopererede at kunne føde børn.

I juni 1931 bliver hun genindlagt på klinikken i Dresden for at få indopereret en livmoder, men kom sig ikke over indgrebet og hendes krop begyndte at frastøde de nye organer. Hun døde heraf 13. september 1931, 49 år gammel.

Astro-psykologisk analyse
født i Vejle, 28.12. 1882 og døbt Ejnar Magnus Andreas Vegener i iflg udskrift af kirkebogen, opslag i landsarkivet viser fødselstidspunkt 28. december 1882 Kl. 00,30 - korrigeret til 00,21.

Med Solen i Stenbuk og Månen i Løven bruges energi til at organisere og iscenesætte sig selv for at få accept og anerkendelse. Behovet for at være elsket og værdsat har vi alle - med Månen i Løven er det den drivende kraft, som han først fik tilfredsstillet ved at blive anerkendt som kunstmaler. Oprindeligt var han uddannet som malersvend; men blev senere kunstmaler på Kunstakademiet, hvor han mødte sin kommende kone Gerda.

Venus er uaspekteret, hvilket kan udlægges som, at det kvindelige - det romantiske, det idealistiske og sansen for det æstetiske kan let tage overhånd og være dominerende i livet.
Venus hersker over Ascendant og 8. hus - intense følelser og transformation af såvel psyke og personlighedens udtryk.
Venus er også i Skyttens tegn - en kunstnerisk livsstil og store idealer forbundet med kærlighed og det kvindelige.
Solen i Stenbukken betyder en energi, som er ensbetydende med selvdisciplin og hårdt arbejde at nå store ambitioner.
Solen er dels sammen med Mars, som er quindicile (165 ^) MC - en meget stærk beslutsomhed om at nå ud til den store offentlighed.
Mars er i opposition til Jupiter - igen idealer, som dog kan have en speciel farve, for Jupiter retrograd.
Mars er tillige quindicile (165˚) med MC - dvs en voldsom drift mod at markere sig i offentligheden - sine idealistiske forestillinger og hvem man er inderst inde.
Jupiter er også kvadrat til Uranus - overdrivelse og forandring ved innovative og unikke idéer- de hersker over 3. og 5. hus - kommunikation og at udtrykke sig selv.

Solen er også sammen med Merkur, hersker over 9. og 12. huse og opposition til MC - dvs. udland og igen store idealer skal kommunikeres - her via hans kunst og sig selv.

Med ingen planeter i vand er der behov for at forbinde sig med store idealistiske strukturer - her i form af idealer om det kvindelige.

Med de fleste ikke-retrograde planeter i Østlige halvbue er der en tendens til en selvbeskyttende og defensiv holdning til livet - en lukkethed om sig selv, fordi man kan føle sig forkert. Opgaven er at selv opdage og lade andre opdage, hvad det er man prøver at skjule. Det må siges at være en livsopgave for Einar - at opdage, at der dybt i sit indre skjuler sig en kvindelighed, som vil manifesteres.

Med Saturn retrograde har han sandsynligvis ikke fået den støtte fra faren, som han have brug for. Moren har nok overtaget rollen som autoritet - men kan også have været været omklamrende og pylrende og har indpodet drømmene, de kunstneriske idealer og illusionerne i drengen. (Måne, Saturn og Neptun i hårde aspekter til Måneknuden).

Herskeren over MC er Månen, som er i kvadrat til Neptun og Saturn, begge i sekstil til MC.

Her har vi igen kunstneren og den idealistiske drømmer og med Neptun at ”noget er noget andet, end det synes at være”. Saturn giver substans til idealerne.

Konklusion
Her er mange træk , der sandsynliggør, at Einar Wegener kunne blive til Lili Elbe. Andre, som er født på samme sted og samme tidspunkt, kan have næsten samme horoskop og derfor samme psykologiske grundtræk. Men hos dem kommer de til udtryk på andre måder. Det afhænger af hvilken sjæl, der er inkarneret og det miljø, den som person vokser op i. Hvilke udfordringer man møder og hvordan, man møder dem, samt de konklusioner, man drager. Man kunne derfor ikke af horoskopet alene have konkluderet, at her har vi nok et transseksuelt menneske.

Om hans seksualitet kunne man sige.
Venus, herskeren over 8. hus - bl.a. skyggesider, seksualitet og transformation, er uaspekteret og derfor så fremhævet - at disse emner bliver vigtige i livet.
Hertil kommer, at herskeren Uranus over 5. hus, som bl.a. står for erotik er i kvadrat til Jupiter, hvilket kan udlægges som et forstørret fokus og den særlig idealisme (Jupiter er retrograd). Uranus er også ensbetydende med excentricitet og noget nyskabende, det kunne være på det seksuelle, når Pluto også er involveret - for den er i trigon til Uranus.
Som vi ser her, bliver den viden, vi har om Lili Elbe uvægerligt inddraget i tolkningen, som derved ikke forbliver helt objektivt.

Dynamisk
Den skelsættende begivenhed i hans liv har selvfølgelig være kønsskifteoperationen, som fandt sted 5. marts 1930 (http://www.altomhistorie.dk/artikler/lili-elbe/) og med fødselstidspunktet 00,21 var MC i kvadrat til Pluto - transformationens planet. Sa Saturn var i kvadrat til Asc og tr Saturn opp MC, Sa Mars kvadrat til Saturn, hersker over IC - flere aspekter til akserne, der peger i samme retning.
Lili Elbe var da 48 år - normalt ud over den fødedygtige alder for almindelige kvinder.

Næsten året efter 13. september 1931, da hun dør, er Sa Neptun er i opposition til Solen - ego-opløsning. Sa Månen er kvadrat til Solen, prog Måne konj Pluto - så store belastninger, at hans nu svage organisme ikke klarer det mere.

 

http://lysetskilde.dk/

 
 
Lørdag, 12 Marts 2016 11:50
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Sune Andersen
Læs mere…

Hudløs ærlig fortælling

 

Ny selvbiografi byder på tankevækkende alternativ til psykofarmaka.

 

Spiseforstyrrelse, angst, depression, alkohol, psykisk vold, lavt selvværd, kærlighed, fødsel og død er bare nogle af de emner, som læseren på særlig livsbekræftende vis kommer omkring i bogen Verdens Ende af Mette Zommer.

 

Det er svært ikke at føle sig både rørt og ramt af forfatterens rå og nøgne beretning, som tager udgangspunkt i en vandring på pilgrimsturen Camino de Santiago de Compostela. På den kendte rute i Spanien oplever hun en forvandling, som inspirerer hende til for alvor at tage fat på hendes personlige udvikling og bestræbelsen på igen at blive et helt menneske.

Hun krøller et skema fra angstklinikken sammen og tager i stedet en bevidst beslutning om at konfrontere de gamle dæmoner, mønstre og overbevisninger, som for hende har skabt så meget smerte.

 

Denne hæsblæsende vandring kommer helt ned på jorden, ind i dagligdagen og ind under huden på læseren, så bogen ikke kan slippes før den er færdig.

 

”Mit håb er, at Verdens Ende vil efterlade læseren med inspiration og mod til at tage ansvar,” siger Mette Zommer, som især har et stort hjerte for børnene. Hun er uddannet og arbejder som pædagog, og bogen indeholder da også en god portion skarpe pædagogiske pointer.

 

”For mig er der ingen tvivl om, at også børnene vil have rigtig meget gavn af, at vi som voksne slipper facaden og bevidst kaster os ud i vores personlige udvikling. At vi begynder at lytte til os selv og vores basale behov og ikke mindst gør op med uhensigtsmæssige nedarvede mønstre. Alternativt vil vi ende med at kaste det hele videre i hovedet på børnene,” udtaler Mette Zommer.

 

Den selvbiografiske roman Verdens Ende udkom 1. februar og kan købes hos boghandleren og på forlagets hjemmeside www.forlagetmellemrum.dk, hvor du også kan læse uddrag af bogen.

 

 

"Jeg tror ikke, jeg nogensinde har læst en bog, som har gjort så stort indtryk på mig!"

"Jeg tror, din bog kan være en øjenåbner, så der måske kommer hjælp til børn/ unge på et tidligere tidspunkt i deres liv."

 

(Lene Nielsen, UU-vejleder for 18-24 årige)

 

*

 

"En bog man først lægger fra sig når man er færdig. En bog der burde ligge på alle pædagogers, læreres og behandleres bord - alle kan lære af den. Lære af den rejse du er på og den indsigt du opnår."

 

(Lilian Kragh – talepædagog)

 

*

 

Aldrig før har jeg læst (slugt) en bog på 2 nætter. Fantastisk sprog og - trods det dybt alvorlige emne - er  bogen skrevet med humor, selvironi og selvindsigt og - ikke mindst -  uden antydning af selvmedlidenhed og offerrolle. Fantastisk bog som alle kan have glæde og gavn af at læse - hvis de tør!!!     

 

(Grete Jørgensen – pædagogisk leder)

 

*

 

"Kære Mette. Jeg kender dig ikke, men dine ord vækker en dyb kærlighed i mig, som jeg har ledt efter hele mit liv, og som jeg, næsten, ikke troede fandtes. Tak."

 

(Jytte Grøndahl – alternativ behandler)

 

 

Mandag, 05 Maj 2014 21:19
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Jesper Zommer
Læs mere…

Eneforældre

 

Forleden var en udsendelse på en dansk tv-kanal med interview fra eneforældre, alle fædre, der omhandlede, hvordan de med tiden lærer at omstille sig til at være forældre 110%, når de har samvær med deres barn/børn - og ikke mindst hvordan de lærer at omstille sig til at leve med det umenneskelige savn, når de må savne barnet/børnene.

En af de interviewede fædre sagde, at det er som to verdener, to liv. Et, hvor man er forælder og alt handler om, hvordan man bedst møder barnet, hvor det er og har det intense nærvær og samvær, uden at det er cirkus-oplevelser, der præger samværet.

 

 

Og et andet liv, hvor man er alene (uanset ny kæreste eller ej) og må savne sit barn, der fylder tanker, sind og hjerte, men som ikke er til stede rent fysisk.

Det satte tanker igang. At vi som eneforældre lever to liv - For jeg kan genkende beskrivelsen. Det er sådan, jeg har følt det, siden jeg blev skilt for 4 1/2 år siden, men jeg har aldrig formået at kunne sætte ord på det på en måde, hvorpå andre kunne forstå eller sætte sig ind i det. Og dét kan de nødvendigvis heller ikke, før de selv har prøvet det.

 

Jeg har altid ment, at vi i stor udstrækning kan søge at forstå og begribe andres oplevelsesverdener og liv til en vis grad - men at vi altid vil være forhindret ved den manglende erfaring. Dét, vi ikke selv har oplevet, kan vi kun søge at forstå - men ikke begribe fuldt ud. Vi kan forestille os. Og det er vigtigt, at vi erkender dén begrænsning.

Hvem har ikke prøvet ved en stor sorg, voldsomme oplevelser, savn eller andet, at søge trøst hos fx en nær ven eller familiemedlem, som lægger hånden på skulderen og siger; "Jeg ved, hvordan du har det. Jeg ved godt, det er svært".

Nej. Vi ved ikke, hvordan de har det, før vi selv har prøvet det. Men vi kan søge at forstå det.

 

 

 

En sådan hånd på skulderen kan gøre mere ondt end godt, fordi det for den enkelte kan opleves som en negligering af den emotionelle oplevelse, når en "uefaren" (indenfor denne specifikke oplevelse) ytrer at kunne forstå alle aspekter af oplevelsen, trods de ikke kender den eller har prøvet den på egen krop.

 

Langt større støtte ville det være, hvis vi lægger hånden på den andens skulder og siger; "Jeg har ikke oplevet dét, du gennemgår netop nu. Men jeg kan forstå på dig, at det er svært og du ser ud til, at det er smertefuldt. Jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan for at støtte dig igennem dette. Vil du hjælpe mig til at forstå?"

 

Men vi render jo ikke rundt i vores privatliv som autodidakte lommepsykologer og vender og drejer hvert et ord, før vi taler med vores medmennesker. (Ikke os alle, i hvert fald).

Men hvor ville det være rart, hvis vi ærligt kunne erkende vores begrænsninger og alligevel ønske at støtte. Vi taber jo ikke ansigt ved at erkende, at her er noget, vi ikke kender til selv - men noget, som vi gerne vil forstå. Men vi tager den andens oplevelser og følelser seriøst og negligerer dem ikke.

Noget, der for mig har været svært efter min skilsmisse, har været, når mennesker omkring mig har forsøgt at give udtryk for, at de kendte alt til mine oplevelser, smerte, svigt, kampe osv. trods de ikke selv havde oplevet skilsmisse, barnefødsler, savn osv.

 

Kender du til dokumentarfilm fra livet i dyreverdenen, hvor en dyremoder tager sit lille afkom i nakkeskindet og løber væk fra farer, hvorefter det på et sikkert sted nænsomt sætter det ned igen, for at lære det om verdenens og livets mangfoldighed og alskens udfordringer?

 

 

Noget, der for mig, har sat min styrke på prøve, har været, gentagne gange at opleve, at "nogen" har ville imellem mit barn og jeg. Hvad enten det er institutioner, bitre eks´er eller andet. Så er følelsen af, at nogen vil dit barns tarv anderledes end, hvad du føler, er bedst for det menneske, som står dig allernærmest, ubeskrivelig.

 

Jeg har kæmpet og kæmpet, hverken mod myndigheder eller institutioner. Og hver gang har jeg vundet. Mit barn har ret til os begge. Så for mange er mine følelsesmæssige reaktioner uforståelige, for "hvorfor tage det så nært, når jeg har set utallige gange, at det danske retssystem ikke lader min eks forhindre mit barn i at se mig?"

Dét skal jeg sige dig; fordi nogen forsøger! Hver gang mindes jeg om, at nogen vil mit barn det anderledes. Hver gang konfronteres jeg med, at jeg ikke har mulighed for at varetage mit barns tarv alene, i dét liv, hvor jeg må undvære, må savne og ikke har mit barn hos mig. Og hver gang mødes jeg med den knurrende følelse i maven af, at "nu skal jeg igen bevise/besvare beskyldningerne med, at jeg har retten til at være i mit barns liv.

 

Hvis mennesker udefra ville vores børn noget ondt (der er mange grusomheder i verden, og jeg behøver end ikke sætte ord på, for at du kan danne dig eksempler i dit sind, desværre) ville de fleste af os først kæmpe via retssystem og instanser.

Og hvis det ikke hjalp, ville mange af os overveje, hvilke yderligheder, der ville være nødvendige, for at vi kunne beskytte vores børn. Hvis vi ser faren, som myndigheder ikke ser? Skal vi tage udenlands, gå under jorden? Mange har gjort det før os.

 

 

Vi eneforældre forbliver i samfundet og kæmper de gengse veje via instanser og lovgivning. Intet kan slå os ud og få os til at miste modet. Men vi bliver på vores banehalvdel, trods vi kan hige efter det modsatte. Og dét er en sej kamp at udholde.

Den største støtte har været fra de, som har erkendt deres manglende erfaring, men som alligevel har ønsket at forstå og på den måde støttet med respekt for mineoplevelser.

De hænder, som er lagt på mine skuldre med ordene om, at det nok skulle gå, har gjort mere ondt end godt. For hvordan kunne de vide, at det nok skulle gå, når de ikke selv havde prøvet det samme?

Måske har du oplevet, at nogle af dine nærmeste har mistet, følt svigt eller på anden måde været udsat for noget, du ikke selv havde prøvet? Hvordan støttede du? Hvordan forstod du? Min bøn er, at du forstår, at din støtte kan være uvurderlig og kærkommen, trods du ikke selv har prøvet det samme

- men ved din blotte tilstedeværelse og respekt for, at vi oplever noget, som er svært.

 

 

 

Jeg har selv, trods formuleringsevne, empati m.v. aldrig formået at kunne forklare nøjagtigt, hvad jeg har gennemlevet de sidste år siden skilsmissen. 
Og de, som har været i mit liv siden start, har været vidner og dermed større indsigt. Hvor jeg overfor nyere relationer ikke formår at sætte dem til fulde ind i, hvad kampene har medført. Det giver et skel mellem de, som kender de største udfordringer i mit liv, som har været med til at forme den, jeg er i dag - og de, som ser, hvem jeg er, uden helt at forstå, hvad der ligger bag.

De emotionelle kampe og sår er sværrest at videreformidle - men vi er mange. Det vidner utallige websites til eneforældre om, der oftest er for/af fædre, idet det hidtil ofte har været mødrene, der har fået "tildelt" børnene. Der er behov for et rum af ligestillede, hvor formidling og besvær med at sætte verbale beskrivelser på emotionel smerte ikke er nødvendig. Et frirum, hvor vi ser, at vi ikke er alene.

 

Min pointe med disse tanker?

To ting. Den første med få ord at forsøge at tydeliggøre den svære kunst at leve to liv, hvoraf det ene er tynget af savn.

Den anden mit ønske om, at vi er flere, der forstår; Vi kan støtte og trøste, selv uden at have de samme oplevelser. Tak Gud ske lov for, at vi ikke alle behøver oplever samme smerte ogudfordringer i livet. Du har dine, og jeg har mine. Men vi kan lære af hinandens.

 

Blot lidt tanker herfra... Jeg ønsker dig det bedste på din vej gennem livet.

Lørdag, 10 August 2013 21:22
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Magnolia
Læs mere…

Interview med Hospitalsklovnen Karla, alias Kirsten Cenius, - også kendt som Kirsten fra Anna og Lotte.

Det var så fascinerende, at opleve Karlas meget specielle og hjertelige væsen, som på en kærlig måde, mødte og spejlede børnene omkring hende. Jeg blev hurtigt revet med af stemningen, og fik hurtigt smilet frem. Det at opleve Karlas opløftende væsen, her hvor sygdom ellers var det primære samtaleemne, var helt fantastisk.

Jeg mødte Karla en regnfuld formiddag på Nykøbing Falsters hospital. Stemningen på Børneafdelingen var løftet og rar, og Karlas sprøde stemme genlød mellem børnenes latter, guitarspil og trommen.


En lille pige med armen bundet ind i gips, bliver genert og putter sig ind til mor, da Karla træder ind i legestuen. Karla prøver ikke, at fange og underholde den lille pige, som andre klovne måske ville gøre, for at få hendes opmærksomhed.
I stedet trækker Karla sig genert tilbage, og spørger pigen om det er ok. at hun går forbi, og siger, at hun ikke kommer hen til hende. Pigen slapper af, hun føler sig mødt og forstået. Karla har opfanget pigens signaler/grænser, at det var for overvældende for hende. Alligevel lykkes det Karla i løbet af 5 min., at have fået hendes tillid, og den lille pige stråler nu, og står ved hendes side, med en fin ballon springmus, som ”hopla” - kan hoppe helt op i luften. Forældrene ånder lettet op, og slapper også mere af.

”Jeg ser på dig, og du ser på mig” Siger hun, og den er barnet jo helt med på! At blive set og mødt, det har vi alle sammen brug for.

Så begynder Karla pludselig, at hive op i skørterne og vise, at her er hun blevet ”stikket”, og andre børn rundt omkring hende, blandt andet et par store piger, som er kommet til, viser også deres stik og plaster frem.
Pludselig vil Karla også have bind på armen, som den lille pige, og vupti, så har hun en fin hvid arm, og pigen siger glad ”ligesom mig”. Karla spejler og møder børnene så smukt, og stemningen er let og legende, også da pruttesangen bryder ud, med to børn på guitar og tromme. Børnene kommer og går, som de har lyst, og de virker trygge og opløftede af Karlas umiddelbare og åbne væsen. Her brydes grænser og synges frække ord, her er et frirum for børnene, også til, at daske hende bag i rumpen, alt er tilladt. Bliver det for voldsomt, spejler hun barnet og giver et forsigtigt puf tilbage, og så stopper de altid.

Efter en stund får jeg lov til, at tale med Karla. Først da næsen er taget af, træder Kirsten Cenius frem. ”Jeg har altid næsen på her, og tager den først af, når jeg sidder ude i bilen, ellers er det virkelig et brud på illusionen, hvis børnene ser mig uden... Og har jeg næsen på, er jeg Karla....”

Kirsten har fundet ind til sin indre klovn, og der fandt hun Karla. Hun mener, vi alle har en indre klovn i os, men kun én. Det er ikke en rolle hun tager på, men en indre klovn hun folder ud.

Kirsten beretter om, hvordan det hele startede: ”For nogle år siden, døde min mor af lungekræft, hjemme hos mig. Det var meget voldsomt, og et stort chok for mig. Der tænkte jeg bagefter: Hvis jeg skulle lave noget, som jeg kunne drømme om, så ville jeg lave noget, hvor jeg kunne se, at det betød noget for andre mennesker. Da hun døde, tænkte jeg meget på det, at kunne flytte sit fokus fra sig selv, til andre, virkelig for alvor. Hvad er det virkelig det her handler om? Det er svært.
Jeg følte ikke, jeg var i stand til, at være noget rigtigt for hende, mine egne følelser stod i vejen. Jeg var der jo for hende, sov hos hende, og var med hende, men jeg havde svært ved, at tackle, når hun var bange og sådan noget. Jeg sagde, det skulle nok gå og lign., havde svært ved, at bære hendes. I stedet for, at føle med hende, prøvede jeg at tænke, hvis det nu var mig der lå der, hvordan ville jeg så have det? Det er den lille tur, det fokus flyt, som jeg mener, er så vigtigt. Både i mit arbejde med børnene, men også i samvær med mennesker uden for hospitalet.”

Kirsten sidder og piller rester af limen fra den røde næse af, og fortæller videre:
”En hospitalsklovn giver plads til barnets følelser, og holder sin figur, lige meget hvad der sker. Du skal hele tiden improvisere, og ikke tænke over hvad der sker, men se på børnene. Det vigtige og svære er, ikke at tænke over, hvad man skal, men i stedet se børnene og spejle dem.
Jeg oplever det som en form for trance, man er nødt til at opøve, og som man kan vende tilbage til.
Jeg opdagede også, at ens egen selvoptagethed står i vejen, for at opleve andre, uden at man er bevidst om det. Hvordan virker jeg, og synes de andre, at det er sjovt? Det skal du af med som hospitalsklovn, og i stedet kun se på det, der sker omkring dig.”

Da jeg spørger om Karla påvirker Kirsten uden for hospitalet, nikker hun med det samme. ”Ja helt klart. Som klovn skal du lære, at ”tage faldet”. At trække dig og være lige glad ved det, og det har jeg virkelig meget glæde af, som mig selv...”

Det var noget af en omvæltning for hospitalet, da Karla startede sin færd der. Det er en meget grænseoverskridende og helt ny stemning, som bliver spredt på afdelingen, og det tog da også lidt tid, inde personalet og Karla fandt hinanden. Hun kender jo ikke forskel på læger og sygeplejersker, og nogle læger kan godt stadig have lidt svært ved, at rumme Karlas frie væsen. Og i det hele taget, hvordan snakker man til en klovn? Både Karla og personalet havde ingen erfaring, men efter at hun har været der i godt 3 år, har de sammen fundet en fin måde, at omgås på.
”Personalet er meget med, og det er da fantastisk, at de tager tid til, også at undersøge mig, og det gør de”, fortæller Karla.

 Da jeg senere fik en snak med nogle af sygeplejerskerne, var de rørende enige om, at det var stemningen hun spreder, når hun er der, som er det vigtigste. Mandag formiddag når hun pludselig høres derude på gangen, så kommer smilet frem. Sygeplejerskerne fortæller med varme i øjnene, at de også bliver i bedre humør, og laver lidt mere sjov, end de normalt har gjort.
De har desuden lært meget af hendes måde, at være sammen med børnene på. Forudsigelighed er vigtigt, at fortælle alt hvad man gør, fortælle hvad man hedder, og hellere sprede glæde, end omvendt.
I dag er Karla med til en del konsultationer, hvor børn skal stikkes mv. og der får hun samme tur som børnene. Hun får målt blodtryk og bliver ”stukket”, og så kan det ende med, at de sammen skriger deres smerte ud, og bagefter griner sammen.
”Så er det slut”, siger Karla, så ved barnet, at der ikke er mere ubehageligt eller uvist der venter. Det har smittet af på personalet, som ind imellem bruger barnets bamse til, at opnå tillid, ved først at behandle bamsen, så barnet ved, hvad der skal ske.

Karla har mange eksempler, at dele ud af, og fortæller ivrigt:
”En gang var jeg med en pige til en undersøgelse, og hun var frygtelig angst. Pigen var hurtigt med på den, og vi fjollede. Jeg spurgte, om jeg måtte ligge med på briksen, det måtte jeg gerne, og så grinede vi lidt af, at der ikke var plads til mig. Hun begyndte at skrige, og så kom der pludselig en gave, jeg ved ikke hvor den kom fra, men jeg spurgte om hun kendte nogle frække ord. Hun stoppede med at skrige, og spurgte ”hvad?” Og så fandt jeg på et frækt ord, og hun fandt et ord, og lægen kom også med et. Vi skulle skrige det frække ord rigtig højt alle tre, når lægen ordnede det lille indgreb. Og det gjorde vi, alle tre i kor, og bagefter så grinede vi, hun havde slet ikke mærket det snit, lægen havde lavet, det var fedt!”

Kirsten er med i et forskningsprojekt om hospitalsklovne, som løber over 2 år, og afsluttes 1. februar. Der er sat en antropolog på forskningen, og et helt udviklingshus i Næstved, Kirsten skal føre dagbog, der er lavet interview med pårørende, personalet mv.
”Jeg kan ikke tage smerterne væk, men det er spændende, at se, hvad forskningen udvikler sig til”
Der ud over har hun været med til et projekt med en Martemeo? terapeut, som filmede hende, børnene, de pårørende og personalet i 6 timer, og derefter gav positiv feedback på, hvor hun nåede børnene, hvor det ikke gik så godt mv. Det var meget lærerigt, og Kirsten ville meget gerne, at denne form blev brugt, i andre forbindelser med hospitalsklovne, det kunne f.eks. være på uddannelsen for de kommende klovne.

Limen er nu snart pillet af Kirstens næse, og vi taler nu lidt om drømme,. Kirsten fortæller om sin drøm med, at flytte ud i naturen i fred og ro, som hun og hendes mand realiserede for godt 10 år siden.
”Drømme er jo det livet egentlig handler om. Man bliver nødt til, at finde ud af, hvad man synes er vigtigt, at foretage sig her i livet, for det er kortere end man tror.
Og det er med, at gøre det man tror på, også selvom andre ikke nødvendigvis kan, støtte en i det. Men drømme kan sagtens udvikle sig, det er det som er så vidunderligt ik´?”
Siger Kirsten, med et varmt glimt i øjet.

”En anden drøm er, nu hvor jeg er blevet så gammel, at komme ind, og finde fred indeni, også selv om der er kaos oppe i hovedet. Finde det sted, hvor man føler glæde.”
 Kirsten mediterer og har gjort det i mange år, hun bader hele året rundt, og dyrker OI Gong, for at finde ind til den indre fred og glæde, og fortæller videre:
”Vi er så gode til, at have bekymringer. Og her passer klovnen fint ind, i forhold til, at finde glæden, for klovnen er ikke ked af det, og finder altid en glad vej. Selvfølgelig er der også sorg, ked af det hed, angst, og alle de ting man nu er, men den kommer hurtigt op igen, lidt lige som en tumling.”

Jeg oplever i det hele taget en meget varm og kærlig Kirsten Cenius, og er ikke i tvivl om, at med denne varme, indlevelses evne og kærlige fremtoning, må hun være et fantastisk lyspunkt for børn, forældre og personale på afdelingen.

Kirsten tager næsen på, og stemmen bliver nu høj og barnlig igen, Karla er på. ”Kom vil du med ud Mariah,” siger hun, og iler mod udgangen, for tiden er hastet af sted under vores møde.
 Jeg går varm og mættet hjem fra Nykøbing Falsters børneafdeling, små smilende og varm i hjertet. Et inspirerende og dejligt møde, og jeg er glad for, at vi er med til, at Karla får længere levetid på afdelingen her og på Næstved sygehus.
 
Et skønt møde med et dejligt menneske, tak Kirsten... Mariah Nielsen
Torsdag, 08 September 2011 15:37
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Mariah Nielsen
Læs mere…
Lotte
23/4-2011
 
I morges efter tidlig løbetur og morgenmad, gik jeg i værkstedet
 


maleriet med antydningen af hesten har kaldt på mig
Søndag, 24 April 2011 19:05
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Arielle Javanna Nielsen
Læs mere…

27 august 2002

Til minde om Axel…

Det er med stor sorg, jeg i dag har modtaget beskeden om at Axel Kristensen er død.

Åh ha hvor er livet ind imellem ikke let at forstå.

Tirsdag, 27 August 2002 15:37
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Dott Ovesen
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer