Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Mennesket
Mennesket

Mennesket (119)

Værsgo' - En gratis bog hvor man kan læse om Sjælens forskellige Alderstrin - om en guide til efterlivet samt et bud på hvad det vil sige at være spirituelt oplyst.
Den indeholder 142 sider der kan downloades ganske gratis i en PDF version der kun fylder 1 kilo byte). Bogen skulle kunne fås på tryk om et par uger og det vil være til en Non profit pris på 55 kr. (dette er prisen trykkeriet tager for at lave den.)
God fornøjelse! Og hvis du kan lide den så giv den gerne videre til andre også.
Klik her:
Fredag, 11 November 2016 22:25
Publiceret i Mennesket
Skrevet af John
Læs mere…
Den astrale verden:
 
 
Af Dave Gregg (Michael Teachings)
(samme kilde som afsnittet sjælens udviklingstrin)
Oversat af John Jørgensen

Der findes historier om efterlivet - hvordan livet er på den anden side -  i næsten alle kulturer over hele verden. De har været i omløb i tekster og religiøse doktriner gennem hele historien. Vi ønsker alle at vide, hvad der sker når vi dør, og vi ønsker at vide om efterlivet virkelig eksisterer. For mange mennesker giver tanken om at genforenes med sine kære, umiddelbart tårer i øjnene. Det er enormt livsbekræftende at vide, at vores korte ophold på jorden, ikke bare er en række af tilfældige begivenheder uden mening, og at et større formål venter på os forude i en anden verden.
 
Beskrivelser af livet efter døden er ligeså forskellige som de er ens og de er ofte umulige at bekræfte. I sidste ende drejer det sig om hvad der vækker mest genklang hos dig.
 
For at få hjælp til at drage mine egne konklusioner om emnet, besluttede jeg mig for at bede "Michael enheden" om deres forklaring, og de kanaliserede følgende svar på de 28 spørgsmål jeg stillede dem.
 
Dave

 
Hvad er efterlivet?
 
Efter den fysiske krops død, frigøres sjælen fra sit jordbundne fartøj af kød og knogler, og ved hjælp fra en guide passerer den gennem en æteriske tunnel (den velkendte passage med et lokkende lys for enden), denne tunnel munder ud i et højere tilværelsesplan - ofte omtalt som åndeverdenen, det astrale plan, efterlivet, eller den kristne betegnelse, himlen.
 
Får en person glimt af det astrale under en nærdødsoplevelse?
 
Hvis ikke nær-døds oplevelsen er en hallucination, giver det et glimt af det astrale. Men da sjælen stadig er bundet til den fysiske krop, kan visionerne blive fordrejet af de fortolkninger der stammer fra forventninger og jord-baserede trossystemer. Desuden mangler visionerne klarhed og ofte præges de af fantasi og mystik. Dette er dog ingen fejl hos seeren. Med mindre vedkommende har træning i det, vil en sjæl der stadig er forbundet til kroppen have tendens til at se det astrale med en smule forvrængning.
 
Er Himlen det samme som det astrale plan?
 
Både ja og nej. Som det er fremstillet i de religiøse doktriner, er de vanlige skildringer af himlen, opdigtede gengivelser af hvordan det astrale opfattes fra et religiøst perspektiv. I nogle samfund  hvor troen på en kristen guddom er dybt rodfæstet, kan en perlemorsfarvet hvid port omgive indgangen til den astrale verden. Præster med barnesjæle og unge sjæle der søger efter menigheder at inspirere, har tendens til at fokusere på noget der svarer til en astral pendant til det midt-vestlige USA.
 
Især de trossystemer der bakkes op af dybe emotionelle overbevisninger, får lov til at manifestere sig uhæmmet på det astrale plan, det vil være sådan indtil overbevisningernes natur ændrer sig (gennem selviagttagelse og en løbende test af virkeligheden), og indtil sjælene føler sig klar til at vælge den næste fase af udviklingen.
 
Er Helvede et virkeligt sted?
 
Hinsides alle de bibelske associationer, er helvede kun en måde at udsætte sin skyld på og ikke påtage sig sit ansvar for de onde gerninger man har gjort. Helvede er ikke reel i den forstand, at det findes fysisk eller astralt. I nogle tilfælde kan en tortureret sjæl åbenbare helvede ud fra sine indre lidelser ved hjælp af en plastisk astral energi, men disse helvedes agtige konstruktioner er flygtige og illusoriske.
 
I en mere reel forstand er helvede den sindstilstand en person befinder sig i, når vedkommende er afbrudt fra sin essens (sit sande selv).
 
 
Læs videre her:


 
Onsdag, 15 Juni 2016 08:52
Publiceret i Mennesket
Skrevet af John
Læs mere…

lilie og Gerda - filmplakat 2Så har jeg igen været i biografen og denne gang set filmen Den Danske Pige (Lili Elbe/Einar Wegener 1882 - 1931) om et ungt ægtepar - begge kunstmalere i 1920’ernes København.

Manden - Einar Wegener - opdagede, efter at have stået model som kvinde for sin kone, at han i virkeligheden var en kvinde.
De flyttede noget efter til Paris for lettere at udleve transseksualitet.
Filmen viste, at Einar hverken var lesbisk eller bøsse, havde ikke seksuelle forhold til mænd eller kvinder - men var en kvinde i en mands krop.
Han opsøgte læger og psykiatere for at få større klarhed over sig selv og undgik - ved at flygte ud af et vindue - at blive spærret inde som skizofren med diagnosen personlighedsspaltning: m/k.
Einar og Gerda - kærlighedMåske er det en film om kærlighed - for hans kone Gerda var utrolig forstående og elskede stadig Einar eller Lili , som han nu kaldte sig, lige højt og støttede hende hele vejen.
En tysk læge tilbød at foretage en kønsskifteoperation, skønt han ingen egentlige erfaringer havde. Den skulle ske i 2 etaper:
· De mandlige kønsorganer skulle fjernes.
· Når kræfterne var genvundet, skulle de kvindelige kønsorganer opereres ind, så Lili kunne blive gravid, for hun ville være en rigtig kvinde og føde børn.

I filmen gik den første operation godt. Men Lili, som Ejnar nu kaldte sig, ville nok alt for hurtigt have de kvindelige kønsorganer indopereret og døde af komplikationer.
Selv i dag 85 år efter kan et sådant indgreb vist næppe lade sig gøre.

På www.danmarkshistorien.dk kan man læse, at den danske kunstmaler Lili Elbe (oprindeligt Einar Wegener) 1882 - 1931Lili_Elbe_c1920 var den første person i verden, der fik foretaget en kønsskifteoperation. Komplikationer opstået i forbindelse med indgrebet endte dog med at koste hende livet. Billedet t.h. skulle være af Einar Wegener, 1902.

Gerda Wegener brugte fra ægteskabets start i 1904Einar klædt ud som kvinde hyppigt sin mand Einar som model for sine kvindeportrætter.
Den unge Einar følte sig godt tilpas i rollen som kvinde og begyndte herefter at optræde offentligt i kjoler og at præsentere sig under navnet Lili Elbe. Men selv i det frigjorte københavnske kunstnermiljø havde man svært ved at acceptere Lili Elbe og det særegne ægteskab, hvorfor parret i 1912 valgte at flytte permanent til Paris.

Men også her var livet svært for Lili Elbe, der følte sig utilpas i sin egen krop og led af søvnløshed og stærke selvmordstanker.
Parret opsøgte adskillige læger, der diagnosticerede Lili med hysteri eller homoseksualitet.
Lili_Elbe_1926I 1930 mødte parret en tysk læge, der overbeviste dem om , at Lili Elbe var en kvinde, fanget i en mands krop. Lili Elbe lod sig herefter indlægge på klinikken i begyndelsen af 1930, hvor hun gennemgik sin første indledende operation. Kort efter gennemgik hun yderligere to operationer.   Foto t.h: Lili Elbe, 1926.

Forøvrigt skulle lægen, som foretog indgrebet - iflg. altomhistorie.dk - under operationen, have fundet ”et par forkrøblede kvindelige kønskirtler, som ikke havde været i stand til at vokse og trives, fordi en gådefuld skæbne havde givet ham andre, mandlige kirtler.” Det kan altså tyde på at Einar/Lili var født som et sjældent tilfælde af hermafrodit, og at det var derfor, operationen og resultatet var så relativt vellykket.

Lili var i begyndelsen lykkelig for indgrebet og fik ændret navn og køn i kirkebogen. Efter et kort kurophold flyttede hun i begyndelsen af 1931 til København, men følte sig ensom og brændte efter fuldt ud at gennemføre transformationen til kvinde, så hun kunne blive i stand til at føde børn.
Lili var på det tidspunkt 48 år - dvs. udover den fødedygtige alder for almindelige kvinder, så at både læger og hun har som mål at føde børn, virker helt urealistisk.  Selv i dag - 85 år senere, er det vist stadig ikke muligt for kønsopererede at kunne føde børn.

I juni 1931 bliver hun genindlagt på klinikken i Dresden for at få indopereret en livmoder, men kom sig ikke over indgrebet og hendes krop begyndte at frastøde de nye organer. Hun døde heraf 13. september 1931, 49 år gammel.

Astro-psykologisk analyse
født i Vejle, 28.12. 1882 og døbt Ejnar Magnus Andreas Vegener i iflg udskrift af kirkebogen, opslag i landsarkivet viser fødselstidspunkt 28. december 1882 Kl. 00,30 - korrigeret til 00,21.

Med Solen i Stenbuk og Månen i Løven bruges energi til at organisere og iscenesætte sig selv for at få accept og anerkendelse. Behovet for at være elsket og værdsat har vi alle - med Månen i Løven er det den drivende kraft, som han først fik tilfredsstillet ved at blive anerkendt som kunstmaler. Oprindeligt var han uddannet som malersvend; men blev senere kunstmaler på Kunstakademiet, hvor han mødte sin kommende kone Gerda.

Venus er uaspekteret, hvilket kan udlægges som, at det kvindelige - det romantiske, det idealistiske og sansen for det æstetiske kan let tage overhånd og være dominerende i livet.
Venus hersker over Ascendant og 8. hus - intense følelser og transformation af såvel psyke og personlighedens udtryk.
Venus er også i Skyttens tegn - en kunstnerisk livsstil og store idealer forbundet med kærlighed og det kvindelige.
Solen i Stenbukken betyder en energi, som er ensbetydende med selvdisciplin og hårdt arbejde at nå store ambitioner.
Solen er dels sammen med Mars, som er quindicile (165 ^) MC - en meget stærk beslutsomhed om at nå ud til den store offentlighed.
Mars er i opposition til Jupiter - igen idealer, som dog kan have en speciel farve, for Jupiter retrograd.
Mars er tillige quindicile (165˚) med MC - dvs en voldsom drift mod at markere sig i offentligheden - sine idealistiske forestillinger og hvem man er inderst inde.
Jupiter er også kvadrat til Uranus - overdrivelse og forandring ved innovative og unikke idéer- de hersker over 3. og 5. hus - kommunikation og at udtrykke sig selv.

Solen er også sammen med Merkur, hersker over 9. og 12. huse og opposition til MC - dvs. udland og igen store idealer skal kommunikeres - her via hans kunst og sig selv.

Med ingen planeter i vand er der behov for at forbinde sig med store idealistiske strukturer - her i form af idealer om det kvindelige.

Med de fleste ikke-retrograde planeter i Østlige halvbue er der en tendens til en selvbeskyttende og defensiv holdning til livet - en lukkethed om sig selv, fordi man kan føle sig forkert. Opgaven er at selv opdage og lade andre opdage, hvad det er man prøver at skjule. Det må siges at være en livsopgave for Einar - at opdage, at der dybt i sit indre skjuler sig en kvindelighed, som vil manifesteres.

Med Saturn retrograde har han sandsynligvis ikke fået den støtte fra faren, som han have brug for. Moren har nok overtaget rollen som autoritet - men kan også have været været omklamrende og pylrende og har indpodet drømmene, de kunstneriske idealer og illusionerne i drengen. (Måne, Saturn og Neptun i hårde aspekter til Måneknuden).

Herskeren over MC er Månen, som er i kvadrat til Neptun og Saturn, begge i sekstil til MC.

Her har vi igen kunstneren og den idealistiske drømmer og med Neptun at ”noget er noget andet, end det synes at være”. Saturn giver substans til idealerne.

Konklusion
Her er mange træk , der sandsynliggør, at Einar Wegener kunne blive til Lili Elbe. Andre, som er født på samme sted og samme tidspunkt, kan have næsten samme horoskop og derfor samme psykologiske grundtræk. Men hos dem kommer de til udtryk på andre måder. Det afhænger af hvilken sjæl, der er inkarneret og det miljø, den som person vokser op i. Hvilke udfordringer man møder og hvordan, man møder dem, samt de konklusioner, man drager. Man kunne derfor ikke af horoskopet alene have konkluderet, at her har vi nok et transseksuelt menneske.

Om hans seksualitet kunne man sige.
Venus, herskeren over 8. hus - bl.a. skyggesider, seksualitet og transformation, er uaspekteret og derfor så fremhævet - at disse emner bliver vigtige i livet.
Hertil kommer, at herskeren Uranus over 5. hus, som bl.a. står for erotik er i kvadrat til Jupiter, hvilket kan udlægges som et forstørret fokus og den særlig idealisme (Jupiter er retrograd). Uranus er også ensbetydende med excentricitet og noget nyskabende, det kunne være på det seksuelle, når Pluto også er involveret - for den er i trigon til Uranus.
Som vi ser her, bliver den viden, vi har om Lili Elbe uvægerligt inddraget i tolkningen, som derved ikke forbliver helt objektivt.

Dynamisk
Den skelsættende begivenhed i hans liv har selvfølgelig være kønsskifteoperationen, som fandt sted 5. marts 1930 (http://www.altomhistorie.dk/artikler/lili-elbe/) og med fødselstidspunktet 00,21 var MC i kvadrat til Pluto - transformationens planet. Sa Saturn var i kvadrat til Asc og tr Saturn opp MC, Sa Mars kvadrat til Saturn, hersker over IC - flere aspekter til akserne, der peger i samme retning.
Lili Elbe var da 48 år - normalt ud over den fødedygtige alder for almindelige kvinder.

Næsten året efter 13. september 1931, da hun dør, er Sa Neptun er i opposition til Solen - ego-opløsning. Sa Månen er kvadrat til Solen, prog Måne konj Pluto - så store belastninger, at hans nu svage organisme ikke klarer det mere.

 

http://lysetskilde.dk/

 
 
Lørdag, 12 Marts 2016 11:50
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Sune Andersen
Læs mere…

Hudløs ærlig fortælling

 

Ny selvbiografi byder på tankevækkende alternativ til psykofarmaka.

 

Spiseforstyrrelse, angst, depression, alkohol, psykisk vold, lavt selvværd, kærlighed, fødsel og død er bare nogle af de emner, som læseren på særlig livsbekræftende vis kommer omkring i bogen Verdens Ende af Mette Zommer.

 

Det er svært ikke at føle sig både rørt og ramt af forfatterens rå og nøgne beretning, som tager udgangspunkt i en vandring på pilgrimsturen Camino de Santiago de Compostela. På den kendte rute i Spanien oplever hun en forvandling, som inspirerer hende til for alvor at tage fat på hendes personlige udvikling og bestræbelsen på igen at blive et helt menneske.

Hun krøller et skema fra angstklinikken sammen og tager i stedet en bevidst beslutning om at konfrontere de gamle dæmoner, mønstre og overbevisninger, som for hende har skabt så meget smerte.

 

Denne hæsblæsende vandring kommer helt ned på jorden, ind i dagligdagen og ind under huden på læseren, så bogen ikke kan slippes før den er færdig.

 

”Mit håb er, at Verdens Ende vil efterlade læseren med inspiration og mod til at tage ansvar,” siger Mette Zommer, som især har et stort hjerte for børnene. Hun er uddannet og arbejder som pædagog, og bogen indeholder da også en god portion skarpe pædagogiske pointer.

 

”For mig er der ingen tvivl om, at også børnene vil have rigtig meget gavn af, at vi som voksne slipper facaden og bevidst kaster os ud i vores personlige udvikling. At vi begynder at lytte til os selv og vores basale behov og ikke mindst gør op med uhensigtsmæssige nedarvede mønstre. Alternativt vil vi ende med at kaste det hele videre i hovedet på børnene,” udtaler Mette Zommer.

 

Den selvbiografiske roman Verdens Ende udkom 1. februar og kan købes hos boghandleren og på forlagets hjemmeside www.forlagetmellemrum.dk, hvor du også kan læse uddrag af bogen.

 

 

"Jeg tror ikke, jeg nogensinde har læst en bog, som har gjort så stort indtryk på mig!"

"Jeg tror, din bog kan være en øjenåbner, så der måske kommer hjælp til børn/ unge på et tidligere tidspunkt i deres liv."

 

(Lene Nielsen, UU-vejleder for 18-24 årige)

 

*

 

"En bog man først lægger fra sig når man er færdig. En bog der burde ligge på alle pædagogers, læreres og behandleres bord - alle kan lære af den. Lære af den rejse du er på og den indsigt du opnår."

 

(Lilian Kragh – talepædagog)

 

*

 

Aldrig før har jeg læst (slugt) en bog på 2 nætter. Fantastisk sprog og - trods det dybt alvorlige emne - er  bogen skrevet med humor, selvironi og selvindsigt og - ikke mindst -  uden antydning af selvmedlidenhed og offerrolle. Fantastisk bog som alle kan have glæde og gavn af at læse - hvis de tør!!!     

 

(Grete Jørgensen – pædagogisk leder)

 

*

 

"Kære Mette. Jeg kender dig ikke, men dine ord vækker en dyb kærlighed i mig, som jeg har ledt efter hele mit liv, og som jeg, næsten, ikke troede fandtes. Tak."

 

(Jytte Grøndahl – alternativ behandler)

 

 

Mandag, 05 Maj 2014 21:19
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Jesper Zommer
Læs mere…

Eneforældre

 

Forleden var en udsendelse på en dansk tv-kanal med interview fra eneforældre, alle fædre, der omhandlede, hvordan de med tiden lærer at omstille sig til at være forældre 110%, når de har samvær med deres barn/børn - og ikke mindst hvordan de lærer at omstille sig til at leve med det umenneskelige savn, når de må savne barnet/børnene.

En af de interviewede fædre sagde, at det er som to verdener, to liv. Et, hvor man er forælder og alt handler om, hvordan man bedst møder barnet, hvor det er og har det intense nærvær og samvær, uden at det er cirkus-oplevelser, der præger samværet.

 

 

Og et andet liv, hvor man er alene (uanset ny kæreste eller ej) og må savne sit barn, der fylder tanker, sind og hjerte, men som ikke er til stede rent fysisk.

Det satte tanker igang. At vi som eneforældre lever to liv - For jeg kan genkende beskrivelsen. Det er sådan, jeg har følt det, siden jeg blev skilt for 4 1/2 år siden, men jeg har aldrig formået at kunne sætte ord på det på en måde, hvorpå andre kunne forstå eller sætte sig ind i det. Og dét kan de nødvendigvis heller ikke, før de selv har prøvet det.

 

Jeg har altid ment, at vi i stor udstrækning kan søge at forstå og begribe andres oplevelsesverdener og liv til en vis grad - men at vi altid vil være forhindret ved den manglende erfaring. Dét, vi ikke selv har oplevet, kan vi kun søge at forstå - men ikke begribe fuldt ud. Vi kan forestille os. Og det er vigtigt, at vi erkender dén begrænsning.

Hvem har ikke prøvet ved en stor sorg, voldsomme oplevelser, savn eller andet, at søge trøst hos fx en nær ven eller familiemedlem, som lægger hånden på skulderen og siger; "Jeg ved, hvordan du har det. Jeg ved godt, det er svært".

Nej. Vi ved ikke, hvordan de har det, før vi selv har prøvet det. Men vi kan søge at forstå det.

 

 

 

En sådan hånd på skulderen kan gøre mere ondt end godt, fordi det for den enkelte kan opleves som en negligering af den emotionelle oplevelse, når en "uefaren" (indenfor denne specifikke oplevelse) ytrer at kunne forstå alle aspekter af oplevelsen, trods de ikke kender den eller har prøvet den på egen krop.

 

Langt større støtte ville det være, hvis vi lægger hånden på den andens skulder og siger; "Jeg har ikke oplevet dét, du gennemgår netop nu. Men jeg kan forstå på dig, at det er svært og du ser ud til, at det er smertefuldt. Jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan for at støtte dig igennem dette. Vil du hjælpe mig til at forstå?"

 

Men vi render jo ikke rundt i vores privatliv som autodidakte lommepsykologer og vender og drejer hvert et ord, før vi taler med vores medmennesker. (Ikke os alle, i hvert fald).

Men hvor ville det være rart, hvis vi ærligt kunne erkende vores begrænsninger og alligevel ønske at støtte. Vi taber jo ikke ansigt ved at erkende, at her er noget, vi ikke kender til selv - men noget, som vi gerne vil forstå. Men vi tager den andens oplevelser og følelser seriøst og negligerer dem ikke.

Noget, der for mig har været svært efter min skilsmisse, har været, når mennesker omkring mig har forsøgt at give udtryk for, at de kendte alt til mine oplevelser, smerte, svigt, kampe osv. trods de ikke selv havde oplevet skilsmisse, barnefødsler, savn osv.

 

Kender du til dokumentarfilm fra livet i dyreverdenen, hvor en dyremoder tager sit lille afkom i nakkeskindet og løber væk fra farer, hvorefter det på et sikkert sted nænsomt sætter det ned igen, for at lære det om verdenens og livets mangfoldighed og alskens udfordringer?

 

 

Noget, der for mig, har sat min styrke på prøve, har været, gentagne gange at opleve, at "nogen" har ville imellem mit barn og jeg. Hvad enten det er institutioner, bitre eks´er eller andet. Så er følelsen af, at nogen vil dit barns tarv anderledes end, hvad du føler, er bedst for det menneske, som står dig allernærmest, ubeskrivelig.

 

Jeg har kæmpet og kæmpet, hverken mod myndigheder eller institutioner. Og hver gang har jeg vundet. Mit barn har ret til os begge. Så for mange er mine følelsesmæssige reaktioner uforståelige, for "hvorfor tage det så nært, når jeg har set utallige gange, at det danske retssystem ikke lader min eks forhindre mit barn i at se mig?"

Dét skal jeg sige dig; fordi nogen forsøger! Hver gang mindes jeg om, at nogen vil mit barn det anderledes. Hver gang konfronteres jeg med, at jeg ikke har mulighed for at varetage mit barns tarv alene, i dét liv, hvor jeg må undvære, må savne og ikke har mit barn hos mig. Og hver gang mødes jeg med den knurrende følelse i maven af, at "nu skal jeg igen bevise/besvare beskyldningerne med, at jeg har retten til at være i mit barns liv.

 

Hvis mennesker udefra ville vores børn noget ondt (der er mange grusomheder i verden, og jeg behøver end ikke sætte ord på, for at du kan danne dig eksempler i dit sind, desværre) ville de fleste af os først kæmpe via retssystem og instanser.

Og hvis det ikke hjalp, ville mange af os overveje, hvilke yderligheder, der ville være nødvendige, for at vi kunne beskytte vores børn. Hvis vi ser faren, som myndigheder ikke ser? Skal vi tage udenlands, gå under jorden? Mange har gjort det før os.

 

 

Vi eneforældre forbliver i samfundet og kæmper de gengse veje via instanser og lovgivning. Intet kan slå os ud og få os til at miste modet. Men vi bliver på vores banehalvdel, trods vi kan hige efter det modsatte. Og dét er en sej kamp at udholde.

Den største støtte har været fra de, som har erkendt deres manglende erfaring, men som alligevel har ønsket at forstå og på den måde støttet med respekt for mineoplevelser.

De hænder, som er lagt på mine skuldre med ordene om, at det nok skulle gå, har gjort mere ondt end godt. For hvordan kunne de vide, at det nok skulle gå, når de ikke selv havde prøvet det samme?

Måske har du oplevet, at nogle af dine nærmeste har mistet, følt svigt eller på anden måde været udsat for noget, du ikke selv havde prøvet? Hvordan støttede du? Hvordan forstod du? Min bøn er, at du forstår, at din støtte kan være uvurderlig og kærkommen, trods du ikke selv har prøvet det samme

- men ved din blotte tilstedeværelse og respekt for, at vi oplever noget, som er svært.

 

 

 

Jeg har selv, trods formuleringsevne, empati m.v. aldrig formået at kunne forklare nøjagtigt, hvad jeg har gennemlevet de sidste år siden skilsmissen. 
Og de, som har været i mit liv siden start, har været vidner og dermed større indsigt. Hvor jeg overfor nyere relationer ikke formår at sætte dem til fulde ind i, hvad kampene har medført. Det giver et skel mellem de, som kender de største udfordringer i mit liv, som har været med til at forme den, jeg er i dag - og de, som ser, hvem jeg er, uden helt at forstå, hvad der ligger bag.

De emotionelle kampe og sår er sværrest at videreformidle - men vi er mange. Det vidner utallige websites til eneforældre om, der oftest er for/af fædre, idet det hidtil ofte har været mødrene, der har fået "tildelt" børnene. Der er behov for et rum af ligestillede, hvor formidling og besvær med at sætte verbale beskrivelser på emotionel smerte ikke er nødvendig. Et frirum, hvor vi ser, at vi ikke er alene.

 

Min pointe med disse tanker?

To ting. Den første med få ord at forsøge at tydeliggøre den svære kunst at leve to liv, hvoraf det ene er tynget af savn.

Den anden mit ønske om, at vi er flere, der forstår; Vi kan støtte og trøste, selv uden at have de samme oplevelser. Tak Gud ske lov for, at vi ikke alle behøver oplever samme smerte ogudfordringer i livet. Du har dine, og jeg har mine. Men vi kan lære af hinandens.

 

Blot lidt tanker herfra... Jeg ønsker dig det bedste på din vej gennem livet.

Lørdag, 10 August 2013 21:22
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Magnolia
Læs mere…

Interview med Hospitalsklovnen Karla, alias Kirsten Cenius, - også kendt som Kirsten fra Anna og Lotte.

Det var så fascinerende, at opleve Karlas meget specielle og hjertelige væsen, som på en kærlig måde, mødte og spejlede børnene omkring hende. Jeg blev hurtigt revet med af stemningen, og fik hurtigt smilet frem. Det at opleve Karlas opløftende væsen, her hvor sygdom ellers var det primære samtaleemne, var helt fantastisk.

Jeg mødte Karla en regnfuld formiddag på Nykøbing Falsters hospital. Stemningen på Børneafdelingen var løftet og rar, og Karlas sprøde stemme genlød mellem børnenes latter, guitarspil og trommen.


En lille pige med armen bundet ind i gips, bliver genert og putter sig ind til mor, da Karla træder ind i legestuen. Karla prøver ikke, at fange og underholde den lille pige, som andre klovne måske ville gøre, for at få hendes opmærksomhed.
I stedet trækker Karla sig genert tilbage, og spørger pigen om det er ok. at hun går forbi, og siger, at hun ikke kommer hen til hende. Pigen slapper af, hun føler sig mødt og forstået. Karla har opfanget pigens signaler/grænser, at det var for overvældende for hende. Alligevel lykkes det Karla i løbet af 5 min., at have fået hendes tillid, og den lille pige stråler nu, og står ved hendes side, med en fin ballon springmus, som ”hopla” - kan hoppe helt op i luften. Forældrene ånder lettet op, og slapper også mere af.

”Jeg ser på dig, og du ser på mig” Siger hun, og den er barnet jo helt med på! At blive set og mødt, det har vi alle sammen brug for.

Så begynder Karla pludselig, at hive op i skørterne og vise, at her er hun blevet ”stikket”, og andre børn rundt omkring hende, blandt andet et par store piger, som er kommet til, viser også deres stik og plaster frem.
Pludselig vil Karla også have bind på armen, som den lille pige, og vupti, så har hun en fin hvid arm, og pigen siger glad ”ligesom mig”. Karla spejler og møder børnene så smukt, og stemningen er let og legende, også da pruttesangen bryder ud, med to børn på guitar og tromme. Børnene kommer og går, som de har lyst, og de virker trygge og opløftede af Karlas umiddelbare og åbne væsen. Her brydes grænser og synges frække ord, her er et frirum for børnene, også til, at daske hende bag i rumpen, alt er tilladt. Bliver det for voldsomt, spejler hun barnet og giver et forsigtigt puf tilbage, og så stopper de altid.

Efter en stund får jeg lov til, at tale med Karla. Først da næsen er taget af, træder Kirsten Cenius frem. ”Jeg har altid næsen på her, og tager den først af, når jeg sidder ude i bilen, ellers er det virkelig et brud på illusionen, hvis børnene ser mig uden... Og har jeg næsen på, er jeg Karla....”

Kirsten har fundet ind til sin indre klovn, og der fandt hun Karla. Hun mener, vi alle har en indre klovn i os, men kun én. Det er ikke en rolle hun tager på, men en indre klovn hun folder ud.

Kirsten beretter om, hvordan det hele startede: ”For nogle år siden, døde min mor af lungekræft, hjemme hos mig. Det var meget voldsomt, og et stort chok for mig. Der tænkte jeg bagefter: Hvis jeg skulle lave noget, som jeg kunne drømme om, så ville jeg lave noget, hvor jeg kunne se, at det betød noget for andre mennesker. Da hun døde, tænkte jeg meget på det, at kunne flytte sit fokus fra sig selv, til andre, virkelig for alvor. Hvad er det virkelig det her handler om? Det er svært.
Jeg følte ikke, jeg var i stand til, at være noget rigtigt for hende, mine egne følelser stod i vejen. Jeg var der jo for hende, sov hos hende, og var med hende, men jeg havde svært ved, at tackle, når hun var bange og sådan noget. Jeg sagde, det skulle nok gå og lign., havde svært ved, at bære hendes. I stedet for, at føle med hende, prøvede jeg at tænke, hvis det nu var mig der lå der, hvordan ville jeg så have det? Det er den lille tur, det fokus flyt, som jeg mener, er så vigtigt. Både i mit arbejde med børnene, men også i samvær med mennesker uden for hospitalet.”

Kirsten sidder og piller rester af limen fra den røde næse af, og fortæller videre:
”En hospitalsklovn giver plads til barnets følelser, og holder sin figur, lige meget hvad der sker. Du skal hele tiden improvisere, og ikke tænke over hvad der sker, men se på børnene. Det vigtige og svære er, ikke at tænke over, hvad man skal, men i stedet se børnene og spejle dem.
Jeg oplever det som en form for trance, man er nødt til at opøve, og som man kan vende tilbage til.
Jeg opdagede også, at ens egen selvoptagethed står i vejen, for at opleve andre, uden at man er bevidst om det. Hvordan virker jeg, og synes de andre, at det er sjovt? Det skal du af med som hospitalsklovn, og i stedet kun se på det, der sker omkring dig.”

Da jeg spørger om Karla påvirker Kirsten uden for hospitalet, nikker hun med det samme. ”Ja helt klart. Som klovn skal du lære, at ”tage faldet”. At trække dig og være lige glad ved det, og det har jeg virkelig meget glæde af, som mig selv...”

Det var noget af en omvæltning for hospitalet, da Karla startede sin færd der. Det er en meget grænseoverskridende og helt ny stemning, som bliver spredt på afdelingen, og det tog da også lidt tid, inde personalet og Karla fandt hinanden. Hun kender jo ikke forskel på læger og sygeplejersker, og nogle læger kan godt stadig have lidt svært ved, at rumme Karlas frie væsen. Og i det hele taget, hvordan snakker man til en klovn? Både Karla og personalet havde ingen erfaring, men efter at hun har været der i godt 3 år, har de sammen fundet en fin måde, at omgås på.
”Personalet er meget med, og det er da fantastisk, at de tager tid til, også at undersøge mig, og det gør de”, fortæller Karla.

 Da jeg senere fik en snak med nogle af sygeplejerskerne, var de rørende enige om, at det var stemningen hun spreder, når hun er der, som er det vigtigste. Mandag formiddag når hun pludselig høres derude på gangen, så kommer smilet frem. Sygeplejerskerne fortæller med varme i øjnene, at de også bliver i bedre humør, og laver lidt mere sjov, end de normalt har gjort.
De har desuden lært meget af hendes måde, at være sammen med børnene på. Forudsigelighed er vigtigt, at fortælle alt hvad man gør, fortælle hvad man hedder, og hellere sprede glæde, end omvendt.
I dag er Karla med til en del konsultationer, hvor børn skal stikkes mv. og der får hun samme tur som børnene. Hun får målt blodtryk og bliver ”stukket”, og så kan det ende med, at de sammen skriger deres smerte ud, og bagefter griner sammen.
”Så er det slut”, siger Karla, så ved barnet, at der ikke er mere ubehageligt eller uvist der venter. Det har smittet af på personalet, som ind imellem bruger barnets bamse til, at opnå tillid, ved først at behandle bamsen, så barnet ved, hvad der skal ske.

Karla har mange eksempler, at dele ud af, og fortæller ivrigt:
”En gang var jeg med en pige til en undersøgelse, og hun var frygtelig angst. Pigen var hurtigt med på den, og vi fjollede. Jeg spurgte, om jeg måtte ligge med på briksen, det måtte jeg gerne, og så grinede vi lidt af, at der ikke var plads til mig. Hun begyndte at skrige, og så kom der pludselig en gave, jeg ved ikke hvor den kom fra, men jeg spurgte om hun kendte nogle frække ord. Hun stoppede med at skrige, og spurgte ”hvad?” Og så fandt jeg på et frækt ord, og hun fandt et ord, og lægen kom også med et. Vi skulle skrige det frække ord rigtig højt alle tre, når lægen ordnede det lille indgreb. Og det gjorde vi, alle tre i kor, og bagefter så grinede vi, hun havde slet ikke mærket det snit, lægen havde lavet, det var fedt!”

Kirsten er med i et forskningsprojekt om hospitalsklovne, som løber over 2 år, og afsluttes 1. februar. Der er sat en antropolog på forskningen, og et helt udviklingshus i Næstved, Kirsten skal føre dagbog, der er lavet interview med pårørende, personalet mv.
”Jeg kan ikke tage smerterne væk, men det er spændende, at se, hvad forskningen udvikler sig til”
Der ud over har hun været med til et projekt med en Martemeo? terapeut, som filmede hende, børnene, de pårørende og personalet i 6 timer, og derefter gav positiv feedback på, hvor hun nåede børnene, hvor det ikke gik så godt mv. Det var meget lærerigt, og Kirsten ville meget gerne, at denne form blev brugt, i andre forbindelser med hospitalsklovne, det kunne f.eks. være på uddannelsen for de kommende klovne.

Limen er nu snart pillet af Kirstens næse, og vi taler nu lidt om drømme,. Kirsten fortæller om sin drøm med, at flytte ud i naturen i fred og ro, som hun og hendes mand realiserede for godt 10 år siden.
”Drømme er jo det livet egentlig handler om. Man bliver nødt til, at finde ud af, hvad man synes er vigtigt, at foretage sig her i livet, for det er kortere end man tror.
Og det er med, at gøre det man tror på, også selvom andre ikke nødvendigvis kan, støtte en i det. Men drømme kan sagtens udvikle sig, det er det som er så vidunderligt ik´?”
Siger Kirsten, med et varmt glimt i øjet.

”En anden drøm er, nu hvor jeg er blevet så gammel, at komme ind, og finde fred indeni, også selv om der er kaos oppe i hovedet. Finde det sted, hvor man føler glæde.”
 Kirsten mediterer og har gjort det i mange år, hun bader hele året rundt, og dyrker OI Gong, for at finde ind til den indre fred og glæde, og fortæller videre:
”Vi er så gode til, at have bekymringer. Og her passer klovnen fint ind, i forhold til, at finde glæden, for klovnen er ikke ked af det, og finder altid en glad vej. Selvfølgelig er der også sorg, ked af det hed, angst, og alle de ting man nu er, men den kommer hurtigt op igen, lidt lige som en tumling.”

Jeg oplever i det hele taget en meget varm og kærlig Kirsten Cenius, og er ikke i tvivl om, at med denne varme, indlevelses evne og kærlige fremtoning, må hun være et fantastisk lyspunkt for børn, forældre og personale på afdelingen.

Kirsten tager næsen på, og stemmen bliver nu høj og barnlig igen, Karla er på. ”Kom vil du med ud Mariah,” siger hun, og iler mod udgangen, for tiden er hastet af sted under vores møde.
 Jeg går varm og mættet hjem fra Nykøbing Falsters børneafdeling, små smilende og varm i hjertet. Et inspirerende og dejligt møde, og jeg er glad for, at vi er med til, at Karla får længere levetid på afdelingen her og på Næstved sygehus.
 
Et skønt møde med et dejligt menneske, tak Kirsten... Mariah Nielsen
Torsdag, 08 September 2011 15:37
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Mariah Nielsen
Læs mere…
Lotte
23/4-2011
 
I morges efter tidlig løbetur og morgenmad, gik jeg i værkstedet
 


maleriet med antydningen af hesten har kaldt på mig
Søndag, 24 April 2011 19:05
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Arielle Javanna Nielsen
Læs mere…

27 august 2002

Til minde om Axel…

Det er med stor sorg, jeg i dag har modtaget beskeden om at Axel Kristensen er død.

Åh ha hvor er livet ind imellem ikke let at forstå.

Tirsdag, 27 August 2002 15:37
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Dott Ovesen
Læs mere…

Følelser og deres liv


En ganske almindelig dag sad jeg som lille pige, 8 år, og så et naturprogram om et dyr. Jeg sad og fulgte med i dets liv. Hvilket dyr kan jeg ikke huske. Men noget skete i dettes dyrs liv i programmet, og noget skete i mig. Jeg husker det tydeligt. Det startede i brystet, og smeltede sammen med maven. Tårer begyndte at løbe ned af mine kinder. Jeg husker,  hvor overrasket jeg blev. Observatøren i mig studerede dette der skete i min krop, og mens jeg græd føltes det fantastisk at føle denne medlidenhed med dyret i naturprogrammet. Jeg græd for dyret. Jeg følte dets smerte. Senere oplevede jeg det også, da jeg så et program om sultende børn i Afrika. Jeg husker et bestemt indtryk af et lille 1 årigt afrikanerbarn, med en stor spændt mave på dets forfærdeligt afpillede krop. Mens det med store smukke øjne studerede kameraet der filmede, uden helt at være klar over dets egen situation, da det stadig var så lille. Jeg brød ud i gråd. Disse oplevelser var mine egne, og jeg husker ,at jeg ikke fortalte dem til nogen. Det var mine oplevelser af en utrolig fantastisk dimension i det væsen, jeg rejste i. Jeg husker tydeligt fascinationen fra min observatør. Fascinationen af at opleve en følelse så stærk , ren og umiddelbar. Jeg var både det lille afrikanerbarn, og jeg var moderen der tog sig af det. Jeg var også adskillelsen og den fortvivlelse imellem barnet og jeg. Jeg var medfølelsen.


Min observatør, min kære ven igennem alle mine liv.


Observatøren er den mange forbinder med vores sjæl. Jeg var et meget bevidst barn. Jeg husker tilbage fra før jeg kunne gå. Jeg oplevede altid at være to på landevejen der hed Nønnes's liv. Jeg var kroppen, mennesket Nønne, og jeg var den der oplevede at være Nønne.


Min observatør er der altid.


Næste oplevelse som står stærkt i min erindring er min mors død. Jeg husker, hvordan jeg om torsdagen snakker med min mor i telefonen, og ved godt at hun lyder mærkelig. Beder hende om at tage en lur, for at sove sin influenza ud. Hvorpå jeg om lørdagen bliver nervøs, fordi hun ikke svarer på sms og tlf. Hvordan jeg ved, hvad der er sket, men ikke tillader min hjerne at tænke tanken. Det der ikke kan ske i mit liv, mit værste mareridt. Hvordan jeg træder ind i hendes lejlighed, og mærker at hun ikke er der. Mærker hvordan noget er væk. Jeg ser hendes taske stå på spisebordet, og tænker at hun lige er gået en tur. Hvordan jeg ser noget der ligger under dynen i hendes seng. Og hvordan jeg træder hen ”og ikke ser det”- mine øjne ser. At jeg nu ser det, jeg skal se. Hvordan jeg løber ud på vejen og falder om og skriger min smerte ud. Hvordan jeg i dette traumatiske øjeblik, hvor mit liv gik i stå, havde oplevelsen af min observatør, der ivrigt tog oplevelsen til sig. Der konverserede med  mig imens jeg lå og græd, og studerede og nærlæste, hvordan sådan en voldsom smerte af sorg, rædsel og at blive forladt skar sig ind i Nønne's krop. Jeg kigger på mig selv, og får denne dybe dybe og meget smukke medfølelse for mig selv. Denne krop der lider. Mit stakkels barn tænker min observatør.


Medfølelsen har altid været den stærkeste følelse, jeg har oplevet i mig selv. Jeg oplever den, i min kærlighed til min kæreste. Jeg oplever den ved de mennesker, jeg er i berøring med. Jeg oplever den til mig selv, når jeg mister min vej.


Følelser er det der driver mennesket frem. Følelser er kraftfulde, og de arbejder sammen med tankerne og livsenergien omkring og i os. Hvordan du forbinder din essens med dine tanker, og giver dem liv med dine følelser omkring det og sender ud i den matrix som forbinder alt, er en øvelsesplatform. Igen og igen kan du prøve og mærke følgevirkningerne. Du kan vinde med dine følelser, og du kan tage store omveje med dine følelser. Du kan blive afhængig af måder at opnå en bestemt følelse, du havde engang. Igen og igen på endnu mere uhensigtsmæssige måder, jagter du denne følelse, som gav dig ro engang, og du kan ikke forstå hvorfor det er så svært at finde den og blive lykkelig.


For at forstå følelsers liv, tager jeg dig ud på en lille rejse. Forstil dig en blød gennemsigtig organisme. En slags gelemasse. Heri er potentialet for den rene følelse. Det er som et uskyldigt barn, der trænger til at blive taget op og værdsat, set og leges med. Dets potentiale eksisterer allerede, og flyder rundt i vores livsenergi omkring os – matrixen. Det kan opleves som, at det svømmer rundt i livgivende fostervand. Mennesket er her i samarbejde med dets sjæl, observatøren.  Mennesket tænker og mærker, og organismen, potentialet for følelser kan rigtig godt lide disse energibaner. De glider på dem og finder samhørighed med tankeenergien. Heri opstår et fantastisk samarbejde. For hvad der før var en organisme der svømmede rundt i et kæmpe ocean, til nu at være en kraftfuld følelse i gang med at mærke og sende energi ud. Fra at være noget usynligt og abstrakt, til nu at være manifesteret i den fysiske dimension.


At bibeholde legen i følelsen, kræver at mennesket oplever på ny, følelsen igen og igen. Så potentialet kan udvide sig, eller være mere end det var før. Det kræver at mennesket ikke stagnerer, og leder efter det samme potentiale, som det lige har gennemlevet. Men finder en måde hvorpå det kan udvide potentialet, så det er mere end det var før – eller noget helt andet. Det kræver at mennesket er åbent for det uendelig hav af potentialer der ligger og venter på at blive brugt.


Det der sker alt for ofte er, at mennesket ønsker at gentage det allerede oplevede. Og i sin jagt efter fortiden gør, at det potentiale, de allerede har aktiveret ,skaber en tæthed som gør, at det har meget svært ved at udvide sig eller give plads til et nyt potentiale. Den stivhed/tæthed skaber grobund for frygt og ud fra frygt skabes ”negative” følelser: Hævn, had, vrede, jaloux.


I stedet for at afvise disse tunge følelser, skal du møde dem i stedet. De er en del af dig, skabt ud fra en kerneoplevelse som ligger dybt i alle sjæle, nemlig illusionen om adskillelsen fra Væren.


Dine oplevelser af tunge følelser er til dig, givet af dig for at være i dem. For når du er i dem, giver du dig selv og dit indre sårede barn medfølelse og opmærksomhed, og de vil transformeres stille og roligt til nye organismer af potentialer for følelser.


Oplev dine følelser som noget du skaber, og ikke noget som andre pådrager dig. Alt som er, er ud fra hvordan du oplever verden.




Lørdag, 08 Januar 2011 17:32
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Nønne Bindsted
Læs mere…

 

Gender ‘Rules’

By Keith Sherwood


 

Men and women incarnate for the same reasons-to achieve their spiritual goals and to share the benefits with other people. Although men and women incarnate for the same reasons because of differences in gender and polarity men and women often choose different ways to achieve their spiritual goals and to share the benefits.

 

In this article we will explore the differences in men and women’s gender and polarity so that you will get deeper insight in what divides men and women spiritually and what unites them. Men and women are united because they both emerged from Universal Consciousness and participate in relationship on all dimensions of the physical and non physical universe. This makes both men and women multi-dimensional beings with the capacity to experience union with Universal Consciousness and share pleasure, love, intimacy and joy with one another through transcendent relationship.

 

Although men and women both emerged from Universal Consciousness, and they share these fundamental qualities differences emerged via the tattvas, which are step in the process of evolution. Yoga teaches that there are thirty six tattvas. Differences first appeared when the original world as it existed within Universal Consciousness divided.

 

The Birth of Yin & Yang

From the Taoists we learn that as soon as the world divided yin and yang emerged. Yin came to represent femininity, body soul, earth, moon, water, night, cold, darkness, contraction. Yang on the other came to represent masculinity, mind, spirit, heaven, sun, day, fire, heat, sunlight, expansion. Nothing, however, is completely Yin or Yang not even men and women. Everything has elements of both because Yin and Yang are never static-they are always interacting and changing in relationship to one another. An excess of Yin becomes Yang and an excess of Yang becomes Yin. Water gives us a perfect example of this; water (Yin) by being frozen becomes ice (Yang).

 

We see the same interaction of male and female forces in men and women and their gender orientation. Although gender separates the sexes the degree of maleness or femaleness, i.e. gender orientation is not the same for everyone. Some men are more masculine than other men, some women more feminine than other women. Gender orientation is determined by the interaction of male and female, (yin-Yang) forces in each person’s energy field.

 

The more extreme a man or woman’s gender orientation the more extreme the solution, they must find in order to achieve balance and achieve their spiritual goals. An inordinately masculine person will be attracted an inordinately feminine partner and will choose a spiritual path which requires them to subordinate their masculinity to a more powerful feminine deity or theology in order to balance their gender orientation.

And inordinately feminine person will be attracted to an inordinately masculine partner and a spiritual path which requires then to subordinate their femininity to more powerful masculine deity or theology in order to balance their gender orientation.

Gender orientation remains a lifelong issue for most people. In fact,  t’s only when a man or woman has balanced their gender orientation by transcending the limitations of polarity and gender  that they will they find a permanent solution to the problem created by their gender orientation.

 

The Three Forms of Polarity

On the subtle dimensions as opposed to the physical world men and women are identical in structure. So it comes as no surprise that the differences in gender will be determined not by the structure of their subtle energy field but by it’s polarity. Gender orientation on the other hand will be determined by  how extreme a mans’ or woman’s energetic interactions are polarized.

Three forms of polarity play a role in the human energy field and the way it interacts: back-front polarity, right-left polarity and up-down polarity. All three affect gender orientation. But it’s only up-down polarity which has a direct affect on gender. Back-front polarity is the same for men and women so it has little affect on gender. But it does have an affect on gender orientation. In back-front polarity both men and woman are masculine in the back and feminine in the front. This is easy to remember because the back of your body is hard and the front is soft.

Right-left polarity doesn’t affect gender but like back-front polarity it does affect gender orientation. People who are right sided will be masculine on the right side and feminine on the left side. This means they will assert energy through their right eye  and through the energy centers in their right hand and right foot.  And they will be receptive to energy through their left eye and the energy  centers in their left hand and left foot.  People who are left sided will have the opposite right-left polarity.

It’s up-down polarity which is responsible for gender differences in men and women. And along with back-front polarity and right-left polarity it also has an affect on gender orientation. To understand how up-down polarity affects gender and gender orientation you must first understand how your subtle energy system works.

 

The Subtle Energy System

Your subtle energy system is composed primarily of four groups of organs, chakras, auras, meridians and minor energy centers. The control center of your energy system is called the microcosmic circuit. It’s composed of the governor, the main masculine meridian-in the back of your body, the conceptual, the main feminine meridian-in the front of your body and your first sixth chakras.

From figure one you can see that the back of the first six chakras are immersed in the governor. And the front of the chakras are immersed in the conceptual. In up-down polarity it’s the second and fourth chakras which account for the differences in gender.

It works like this. Men are masculine by the second chakra and feminine by the heart chakra. Women are feminine by the second chakra and masculine by the heart chakra.

In normal situations, when a man reacts to women or anything with a feminine polarity or gender orientation up-down polarity will compel him to become assertive by the second chakra and receptive by the fourth chakra.

In contrast a woman will react to a man or anything with a maIe polarity or a masculine gender orientation by becoming receptive by the second chakra and assertive by the fourth chakra.

When a man and woman interact the enhanced flow of energy inward will activate the woman’s second chakra. Once the chakra has become active energy will flow downward through the conceptual meridian towards her first chakra at the base of her spine.

Once the enhanced flow of energy reaches the center of her first chakra its polarity will be reversed and it will become masculine because it has entered the back of her energy field which, (as a function of front-back polarity) is masculine. At the same time the first chakra will become active.

Energy, which activated the first chakra will continue to move up the governor empowering the woman and making her feel more secure - because personal power is largely determined by how much energy can radiate through the governor.

If there are not blockages her heart chakra it will become active next. This will enhance it’s masculine polarity and that will stimulate the man’s heart chakra and make him more receptive.

Once the man’s heart chakra has become active more energy will radiate down his conceptual meridian completing the circuit of energy created by up-down polarity.

Since all relationships are influenced by up-down polarity, it should come as no surprise that it’s the differences in up-down polarity which are responsible for the different ways men and women approach their spiritual goals and relationships to other people. Women will seek to be embraced by their relationships and will expect their spiritual relationships and relationships to other people to affect them deeply. If they’re not embraced many women will feel disappointed, which in time can lead to resentment and anger.

Men are also deeply affected by up-down polarity. In spiritual relationship and relationship to other people up-down polarity will make men more empathetic and gentle - and in many cases more receptive to feminine energy. But even though they are affected by up-down polarity men still have a deep need to retain their individuality because unlike women the back of their energy field remains outside  the polar relationship created by up-down polarity.

Since Universal Consciousness exists outside the limitations of duality, men and woman who identify with up-down polarity will choose a surrogate which reflects their relationship needs.

Men and women who choose a surrogate will be most comfortable becoming intimate or worshiping something or someone who balances their gender and gender orientation rather than seeking union with Universal Consciousness. It can be a God, angel, a primordial force of nature or an ancestor which can manifest the qualities of a father, mother, sister, brother or in some cases even a lover.

But even in the best case scenario there will still be a push and pull in interactions based on up-down polarity. This will make it difficult for men and women to experience intimacy with Universal Consciousness and permanent intimacy and joy with other people.

Transcendent Relationship

Men and women who submit to up-down polarity will see use pleasure and love to achieve relationship and spiritual goals. And these goals will be oriented more towards the pursuit of security, well-being and the support of the family unit than intimacy with Universal Consciousness.

When a man or woman has decided to break free of the limitations of gender and gender orientation they will choose transcendent relationship. In a transcendent relationship traditional up-down polarity will be factored out of interactions altogether. That’s because traditional needs have been subordinated to a higher purpose, self realization.

By subordinating their personal needs energy will flow up the governor and down the conceptual without interference. Chakras will become active and energy, in the form of pleasure, love, intimacy and joy will radiate in all directions, like light radiates from the sun. When men and women are able to radiate energy that way intimacy will become permanent, joy will radiate and they will experience the benefits of relationship without sacrificing their personal integrity.

Men and women who make that shift will recognize that union with Universal Consciousness is the deepest desire of their heart. And they will yearn to share the pleasure, love, intimacy and joy that emerge from Universal Consciousness with other people through transcendent relationship.

According to the Tantrics there are two ways people can experience the world after they’ve transcended the limitations of polarity and gender. Men, who are orientated toward Shiva, by virtue of their gender, will usually pursue shiva, (Universal Consciousness). And when they find him-deep within themselves they will allow him to destroy everything which is in opposition to their enlightenment.

This explains why men who’ve chosen transcendence prefer to remain separate from everything that changes, (maya), including the phenomenal universe. And from their detached state-like a father they radiate pleasure, love, intimacy and joy into the world around them.

A woman’s primary orientation is toward Shakti. And a woman will seek to fill herself with bliss by surrendering to Shiva, (Universal Consciousness) and letting herself be penetrated. Once she has been penetrated by bliss and experiences union with Universal Consciousness a woman will see herself as the divine mother who carries the universe within her and nourishes it with pleasure, love, intimacy and joy.

 

 

 

 

Keith Sherwood blev født i New York og har helliget sig praktisk energiarbejde i mere end 30 år. Han er forfatter af flere bøger og giver regelmæssigt workshops på 3 kontinenter. Hans evne til at se energifelter på alle dimensioner understøtter den søgende på vejen til transcendens. Oplev ham ved et interaktivt foredrag om energiarbejde:

 

9. September 2010, kl. 18:00-19:30 i boghandlen Atheneum, Nørregade 6, København.

 

For nærmere informationer kontakt venligst:

 

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

www.onewholelove.com

 

 

Keith Sherwoods bøger:

 

The Art of Spiritual Healing (1985, Llewellyn Publications)

Chakra Therapy (1988, Llewellyn Publications )

Chakra Healing and Karmic Awareness (2005, Llewellyn Publications)

Die Kunst der Spirituellen Liebe (2006, Lüchow Verlag)

 

Mandag, 09 August 2010 20:47
Publiceret i Mennesket
Skrevet af Keith Sherwood
Læs mere…

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer